Hvem er den bedste statsminister?
Ingen af valgets to hovedpersoner er dog i nærheden af at være den perfekte statsminister. De mangler især en vision for et bedre samfund, vurderer eksperterne. Men e´n af dem scorer højere karakterer end konkurrenten pa° hele 17 ud af 25 centrale krav til en statsminister. Det viser Mandag Morgens rating af de to kandidaters politiske lederskab baseret pa° 10 eksperters vurderinger.
Jens Reiermann
Velfærdsredaktør
Torben K. Andersen
Politisk redaktørSjældent har en statsminister været udsat for så meget kritik og modgang som Helle Thorning-Schmidt.
Siden hun kom ned fra det sorte tårn på Amager for knap fire år siden som Danmarks første kvindelige statsminister, har hun talrige gange været i politisk stormvejr, dømt ude af vælgerne og af flere politiske kommentatorer udråbt som den dårligste statsminister i nyere tid.
Men nu er billedet vendt. Helle Thorning-Schmidt er trådt i karakter som statsminister. Hun scorer højere karakterer for sine politiske lederevner og har overhalet Venstres Lars Løkke Rasmussen på en stribe af de mest centrale krav til en statsminister.
Karakterbogen over den perfekte statsminister" caption="Figur 1
Figur 2 " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/c8d1f-tak_fig02_storste-forskelle.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/49ee9-tak_fig02_storste-forskelle.png | Forstør Luk
Thornings internationale netværk og robusthed er hendes største styrker i forhold til Løkke. Han største styrker er nationalt netværk, intuition og forhandlingsevner.
Det viser Mandag Morgens rating af de to statsministerkandidaters politiske lederskab her blot tre dage før folketingsvalget. Ratingen er baseret på vurderingerne fra et panel på 10 forskere, kommentatorer og andre eksperter med stor indsigt i dansk toppolitik. De har givet karakterer til Thornings og Løkkes politiske lederevner på 25 forskellige parametre. Den politiske rating falder ud til Thornings fordel. Hun scorer højere karakterer end Løkke på hele 17 ud af de 25 politiske ledelseskompetencer. Hendes robusthed, evner til at styre mediernes dagsorden, internationale netværk og kunsten at samle de rigtige folk omkring sig er nogle af hendes største styrker i forhold til Løkke. Men kapløbet er tæt. På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er topkarakter, opnår Helle Thorning-Schmidt en score på 6,9. Lars Løkke Rasmussen får en score på 6,5. Se figur 1. På en række vitale områder halter hun fortsat efter Lars Løkke Rasmussen. Han har en større faglig viden, et stærkere nationalt netværk og er en bedre forhandler og strateg end Thorning, vurderer eksperterne. Som en af landets førende kommunikationsrådgivere, partner Michael Kristiansen fra Kristiansen+Partners, udtrykker det: ”Vi har at gøre med to meget forskellige mennesker og politikere. For dem begge er politik karriere. Men for Thorning er det mere CV-orienteret. For Løkke er politik det eneste, han kan. Thorning er nok den partileder med mest modgang i nyere tid, og det ses overhovedet ikke på hende. Modsat er Løkkes møgsager nærmest tegnet i panden på ham,” siger Michael Kristiansen, der tidligere var spindoktor for Venstres forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen. Da Mandag Morgen lavede en tilsvarende rating for godt et år siden af de to statsministerkandidater, var billedet helt anderledes. Dengang opnåede Løkke en højere score end Thorning på 19 af de 25 parametre. Siden har Løkke været gennem den dramatiske bilagssag, der sendte hans troværdighed i bund blandt vælgerne og var tæt på at koste ham formandsposten i Venstre. Alligevel opnår han en lidt bedre score nu end for et år siden. Men ikke nok til at holde Thorning bag sig. Med en score på under 7 kan ingen af valgets to hovedpersoner prale af at være den komplette politiske leder eller være i nærheden af at være den perfekte statsminister. Talrige målinger gennem de senere år har taget temperaturen blandt vælgerne på, hvem der er bedst til at varetage konkrete politiske opgaver som velfærd, økonomi og udlændinge. Mandag Morgens rating af de to politikeres lederskab er baseret på vurderingerne fra et panel på 10 udvalgte forskere, redaktører, politiske kommentatorer og andre eksperter med stor indsigt i dansk toppolitik og toppolitikeres rolle i samfundsudviklingen. 6 af de 10 paneldeltagere er også medlem af Mandag Morgens Velstandsgruppe. Ratingen omfatter otte kategorier. For hver kategori er der formuleret tre-fire spørgsmål om politikernes ledelseskompetencer, som Mandag Morgens panel har besvaret med en karakter på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er ”i meget ringe omfang”, og 10 er ”i meget stort omfang”. Den samlede rating er et gennemsnit af de i alt 25 forskellige ledelseskompetencer. Panelet består af: David Trads, redaktør og politisk kommentator. Bent Winther, politisk redaktør på Berlingske. Arne Hardis, forfatter og politisk redaktør på Weekendavisen. Michael Kristiansen, partner og kommunikationsrådgiver, Kristiansen+Partners. Jørgen Goul Andersen, professor og forsker i velfærdsstat, vælgerholdninger mv., Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet. Johannes Andersen, lektor og valgforsker, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet. Mette Wier, prodekan og professor, Københavns Universitet. Jørgen Rosted, tidl. departementschef og udviklingsdirektør i FORA. Ove K. Pedersen, politolog og professor, CBS. Flemming Borrekov, præsident, Catalytic Society og tidl. direktør i Realdania. Mandag Morgens rating af valgets to hovedpersoner sætter mere fokus på deres politiske lederskab inden for otte forskellige kategorier som visioner, kommunikation, politisk handlekraft, strategi og personlige kvaliteter. Alle sammen er kompetencer, der er nødvendige for at kunne udfylde rollen som den komplette politiske leder. En af Helle Thorning-Schmidts største svagheder som leder er hendes manglende evner til at overbevise både vælgerne og sit eget parti om, at hun har en klar vision for, hvor samfundet skal hen, og hvad der er vejen til en bedre fremtid. Selvom hun nu har haft næsten fire år som statsminister til at tegne en skarp profil for sit politiske projekt, og hun ikke længere står i skyggen af sin magtfulde regeringspartner Margrethe Vestager (R), må hun nøjes med en middelmådig karakter på kun 5,2 på det parameter. Thornings held er, at Løkke stort set har lige så svært ved at overbevise vælgerne om sine visioner for en bedre fremtid. De to statsministerkandidaters manglende evner til at udstikke en klar og veldefineret vision kan være en af årsagerne til, at Socialdemokraterne og Venstre ifølge meningsmålingerne står til ikke længere at få mindst halvdelen af mandaterne tilsammen for første gang i 25 år. Og sammen med de to andre gamle partier – de radikale og de konservative – står de til at få det dårligste valgresultat i over 100 år tilsammen og dermed færre mandater end ved jordskredsvalget i 1973. Tidligere departementschef og medlem af Mandag Morgens Velstandsgruppe Jørgen Rosted hører til blandt dem, som efterlyser større visioner fra de to statsministerkandidater. ”Hverken Helle Thorning eller Lars Løkke har udtrykt stærke personlige og visionære tanker om det Danmark, de gerne vil skabe. Det er kritisabelt. Vi har efter min mening stærkt brug for statsministerkandidater, der har det. Men historien har vist, at det ikke er noget nyt. Visionære personer bliver sjældent statsministre. En af undtagelserne er Jens Otto Krag. Og det er meget sigende, at Krag forlod posten, tidligere end han behøvede,” siger Jørgen Rosted. I en tid, hvor kun 4 ud af 100 vælgere er medlem af et politisk parti, er partilederne dybt afhængige af at kunne sælge deres politiske budskaber gennem medierne og ikke mindst brænde overbevisende igennem tv-skærmen. Denne evne besidder Thorning i lidt højere grad end Løkke. Specielt når det drejer sig om at påvirke og styre mediernes dagsorden frem for at blive kostet rundt med i manegen på journalisternes præmisser, mener eksperterne. Kommunikation er da også den kategori, hvor Thorning har forbedret sig mest i forhold til for godt et år siden. Dengang haltede hun langt efter Løkke og opnåede blot en score på 4,5. Nu ligger hun på 6,9 og har dermed givet Løkke baghjul, selvom han også er gået frem på dette område. Det kan også virke paradoksalt, at Thorning trods de talrige anklager om løftebrud slår Løkke klart på integritet, og at der dermed er mere overensstemmelse mellem det, hun siger, og det, hun gør. Det kan hænge sammen med, at Løkkes troværdighed raslede ned med både GGGI- og tøjsagen, mens Thorning har fået gennemført stort set hele sit regeringsgrundlag. En af Thornings største forcer som leder er dog hendes fysiske og psykiske robusthed, som har rustet hende til at være syndebuk i store dele af hendes regeringstid. Mange partiledere ville sikkert have bukket under for det enorme pres, hun har været udsat for de sidste knap fire år. Men selv når store dele af hendes traditionelle vælgerkorps har vendt hende ryggen, partifæller i folketingsgruppen har bagtalt hende anonymt i offentligheden, eller politiske kommentatorer har dømt hende ude, har hun bevaret troen på, at hun kan genvinde regeringsmagten. Denne egenskab bliver belønnet med syv 10-taller af panelets medlemmer og en samlet score på 9,5. Redaktør og politisk kommentator David Trads har gennem årene været en af de mere barske kritikere af Helle Thorning-Schmidt og talrige gange anklaget hende for manglende lederevner og visioner. Men han erkender nu, at han har undervurderet hende. ”Jeg vil godt erkende, at jeg ikke var begejstret, da hun blev S-formand, var oppositionsleder og for hendes første år som statsminister. Men det har vist sig, at hun har været en utrolig dygtig forvalter af den socialdemokratiske velfærdstradition, som bygger på at tage små skridt med det sigte at skabe flere arbejdspladser. Det er meget lidt revolutionært. Og jeg troede ikke, det var nok. Men det har vist sig at virke, og stort set alle de økonomiske nøgletal peger nu i den rigtige retning,” siger David Trads. Lars Løkke Rasmussen har også sine forcer i forhold til Thorning. Han bliver ofte fremhævet som den toppolitiker i Danmark, der bedst kender hver eneste skrue i velfærdssamfundets maskinrum. Det afspejler sig også i ratingen. Lige fra sine unge år som kommunalpolitiker i velfærdslaboratoriet Græsted-Gilleleje til at være hovedarkitekten bag strukturreformen og statsminister i VK-regeringens sidste levetid har Løkke været dybt nede i hver en detalje i lovgivningen. Han slår da også Thorning klart, når det kommer til faglig viden. Hvor han får en score på 8,0, må Thorning nøjes med 6,5. Til gengæld får han knap så pæne karakterer, når det drejer sig om at bruge sin viden til gavn for samfundets samlede interesser.
Kilde: Mandag Morgen. [/graph]
Mangel på visioner
Topkarakter for robusthed
Løkkes største forcer
Kilde: Mandag Morgen
En af hans største styrker i forhold til Thorning er hans nationale netværk. Både netværket i sit eget parti, de øvrige politiske cirkler og uden for den politiske scene. Her ligger han et godt stykke foran Thorning. Til gengæld slår hun ham med længder, når det kommer til at dyrke deres internationale netværk.
Som de seneste tv-dueller mellem de to toppolitikere har vist, er de begge hårdføre og lader sig ikke slå ud af dybe retoriske hug. Begge politikere scorer da også højt, når det kommer til at udvise den nødvendige form for brutalitet og hensynsløshed, når der skal træffes svære beslutninger.
Men når det kommer til egentlige politiske forhandlinger og strategi, giver Løkke baghjul til Thorning. Her scorer han 8,2 mod Thornings blot 6,6. Han er også lidt bedre til at udstikke en vision for, hvor samfundet skal hen.
Løkke høster også stor anerkendelse for sine evner til at improvisere. Mens hans tidligere partiformand og statsminister Anders Fogh Rasmussen nærmest er blevet symbolet på politiske drejebøger, hvor hver en detalje blev minutiøst nedfældet, handler Lars Løkke ofte på sin intuition. Eksperterne giver ham karakteren 8,3 for denne evne mod blot 6,5 til Thorning.
Selvom Løkke slår Thorning på en række af de mest vitale ledelseskompetencer, falder den samlede politiske rating dog ud til hendes fordel. Dermed bekræfter den også den tendens, som talrige målinger har vist gennem det sidste halve år, hvor et klart flertal af vælgerne foretrækker Thorning som statsminister.
Senest har en måling foretaget af Norstat for Altinget vist, at 37 pct. foretrækker Helle Thorning-Schmidt som statsminister. Kun 26 pct. ser hellere Løkke på posten. Og hele 23 pct. foretrækker en helt tredje kandidat. Se figur 3.
På højde med fortidens koryfæer
Den perfekte statsminister findes ikke. Alle har sine styrker og svagheder. Og ofte er der også stor forskel på, hvordan statsministre bliver bedømt, mens de sidder på magten i forhold til deres historiske eftermæle. Det kan også være tilfældet for både Thorning og Løkke.
Skal man sammenligne Løkke og Thorning med fortidens koryfæer, bliver vi først nødt til at køre en tur ned ad memory lane og se på de danske statsministre gennem de sidste 50 år. Her bliver socialdemokraten Jens Otto Krag og den konservative Poul Schlüter ofte fremhævet som to af de stærkeste statsministre. Men deres eftermæle er også meget anderledes, end mens de regerede.
Tidligere departementschef Jørgen Rosted har gennem sine mange år i magtens maskinrum siden Schlüter-regeringen et stort indblik i skiftende regeringer og den politiske beslutningsproces. Når han hæver sig op i helikopteren for at vurdere de sidste 50 års statsministre, lyder hans kortfattede analyse sådan her:
”Både Hilmar Baunsgaard (R) og Anders Fogh Rasmussen (V) fik gode bedømmelser af samtiden, mens eftertiden har været mere kritisk. Poul Hartling (V) sad kort, men eftertiden var ikke imponeret. Jens Otto Krag (S) fik en del kritik i samtiden, men vurderes højt af eftertiden. Poul Schlüter (K) blev bedømt meget hårdt og negativt i begyndelsen af sin statsministerperiode, men det blev bedre i slutningen. Eftertiden bedømmer vel Schlüter endnu bedre, men ikke på højde med Krag. Anker Jørgensen (S) blev bedømt halvdårligt af både samtiden og eftertiden. Og Poul Nyrup Rasmussen får vel nogenlunde samme vurdering som Anker, men Nyrups regeringsperiode bliver positivt bedømt af eftertiden,” konkluderer Jørgen Rosted.
Han mener, at Løkke og Thorning overordnet set må vurderes ret lige, og at de begge står rimelig godt sammenlignet med de sidste 50 års statsministre.
Meget kan selvfølgelig ændre sig afhængig af det kommende valg om tre dage. Lykkes det Thorning at genvinde magten, kan hun bringe sig op i samme liga som koryfæet Poul Schlüter, der heller ikke blev spået en stor karriere som statsminister i sine første år ved magten. Det samme kan være tilfældet med Lars Løkke Rasmussen, vurderer Jørgen Rosted:
”Jeg mener, at Helle Thorning i dag får en bedre vurdering som statsminister, end Baunsgaard, Anker og Nyrup fik på samme tid i deres periode, og det er jo ikke så ringe. Hun når ikke op på samme niveau som Fogh, men eftertiden vil sikkert vurdere hende bedre end Fogh. Får hun fire år mere, kan hun sagtens komme på niveau med Schlüter, og hvem havde troet det, da hun kom til?”
”Lars Løkke har nogle af de samme egenskaber. Han fik en rimelig god vurdering i den korte periode, han var statsminister. Og mon ikke eftertiden vil bedømme ham bedre, fordi det vil fremstå tydeligere, at han brød med afgørende dogmer fra Fogh-tiden som især kontraktpolitikken, hvor der ikke måtte gennemføres reformer, som ikke var aftalt med vælgerne inden valget. Hvis Løkke kommer tilbage efter valget, tror jeg, han kan få samme gode vurdering som Helle Thorning og komme på niveau med Schlüter.”
Helle Thorning-Schmidt
Lars Krarup
