Er Kina klar til mindre statskapitalisme?

En lang række af enorme udfordringer lægger maksimalt pres på de kinesiske ledere op til den kommende plenarforsamling. Topfolkene i Kinas Kommunistiske Parti skal afgøre, om de er klar til at slække på statens økonomiske dominans.

Lad os lige sætte scenen: Kinas økonomi er mere presset, end den har været i umindelige tider. Boligpriserne har nået faretruende højder. Der er en ny ledelse ved roret, og efterskælvene fra sagen mod den nu fængslede topleder Bo Xilai har ikke lagt sig. Samtidig truer niveauet af smog og luftforurening med at kvæle kineserne – ikke mindst i de største byer.

Indsatsen kunne med andre ord ikke være meget højere, når Kinas Kommunistiske Parti kalder til samling den 9. november. En samling, der tillægges stor signalværdi, fordi det traditionelt er her de store linjer for den kinesiske udvikling lægges fast. Spørgsmålene er mange, og nu skal Kinas nye ledere komme med svarene.

Kinas førstemand, Xi Jinping, har sat sig tungt på magten. Han har trukket klart til venstre i de ideologiske spørgsmål, hvilket i Kina betyder et stærkere Kommunistparti i bedre kontrol. Men hvad angår de økonomiske linjer, er der fortsat usikkerhed. Premierministeren, Li Keqiang, der er økonom af uddannelse, har gentagende gange peget på behovet for at reducere statens rolle i økonomien. Så spørgsmålet er, hvor langt Xi Jinping vil gå? Og hvor langt kan han gå? Den udfordring ledelsen står med, er at finde tilbage på vækstsporet. For hvor skal væksten komme fra?

Eksportmotoren er under pres. Resten af verden holder igen med indkøbene, og de kinesiske lønninger stiger. Investeringsmotoren spinder heller ikke, som den plejer. Stor lokal gældsætning som følge af stimulipakken i 2009 truer den finansielle stabilitet, og stærkt faldende udbytte af nye investeringer gør det til en yderst risikofyldt strategi at hælde mere benzin på bålet.

Monopol eller privatisering

Den forbrugsbaserede økonomi, som den kinesiske stat gerne vil hen mod, er ikke lige om hjørnet. Spekulative bobler præger boligsektoren, fordi boliger er blevet et investeringsobjekt, hvor kineserne placerer deres opsparing. Graverende luft- og miljøforurening har nået et niveau, der ikke kan ignoreres eller gemmes bort. Der er altså behov for at stille større krav til industrien – ikke færre.

Følg Nis Høyrup

En lang række reformer er i spil op til den kommende samling, f.eks. inden for finanssektoren, landområderne, de statsejede virksomheder, skat, markedsåbning og administration. Et af de steder, hvor der ligger et betydeligt vækstpotentiale, er i en øget liberalisering af de statsdominerede sektorer, eksempelvis finansiering, jernbanerne, energisektoren, telekommunikation, olie, gas og andre naturressourcer.

Men tør man bryde monopolerne og åbne for private virksomheder? Eller vil man forsøge at få de statsejede virksomheder til i højere grad at fungere på markedsvilkår ved at slække på båndene til Partiet?

Problemet ligger netop i, at Partiet og de statsejede virksomheder har været viklet godt og grundigt ind i hinanden. En række tidligere og nuværende CEO’er fra de statsejede virksomheder sidder eksempelvis i Partiets centralkomite.

Konsekvensen er, at man internt i Partiet kan finde endog meget stærke interesser i at bevare det nuværende system, hvor de statsejede virksomheder er sikret et marked og har adgang til billig kapital i statsbankerne. Uenighederne kommer frit til skue i de kinesiske medier, hvor premierministerens liberale udmeldinger bliver konfronteret – ikke direkte, men dog så man ikke er i tvivl – med argumenter om de statsejede virksomheders fundamentale rolle i en socialistisk stat.

[quote align="right" author=""]Der ligger altså et kæmpe vækstpotentiale, hvis de kinesiske ledere her tør rulle statens indflydelse tilbage.[/quote]

Slagsmålet har altså været godt i gang, og vi ved endnu ikke nøjagtigt, hvor Xi Jinping står. Han har talt om behovet for økonomiske reformer, men aldrig om konkrete forslag. Hvis Xi rent faktisk vil forsøge at bryde med de stærke systembevarende kræfter i Partiet, så kan den antikorruptionskampagne, som Xi iværksatte som sit første tiltag, vise sig at være en vigtig forudsætning. Kampagnen har nemlig rystet det etablerede magtapparat, og der er derfor ingen, der tør stikke hovedet for langt frem eller stå for fast på egne (private) interesser.

Revolutionen er ikke undervejs

Statens rolle i den kinesiske økonomi er også til forhandling, når det gælder forskellige former for administrative tilladelser. De centrale myndigheder sidder med det sidste ord inden for 1.500 forskellige typer projekter, mens lokale myndigheder sidder med ansvaret for 17.000 tilladelser. Det giver myndighederne en meget stor magt over beslutninger, som i mange tilfælde lige så godt kunne træffes af private aktører.

Selv om det kan lyde som et lidt usexet tiltag, er større privatisering af disse tilladelser – hvis rullet tilstrækkeligt ud – et væsentligt skridt til at ændre på magtbalancen mellem samfund og stat. Og så er et sådant tiltag selvsagt også med til at reducere mulighederne for korruption.

For Kinas enorme befolkning i landområderne kan den kommende samling også blive interessant. Staten ejer nemlig jorden i Kina, og det betyder, at Kinas bønder ikke må sælge eller købe hverken det land, de har fået tildelt, eller det hus de bor i. Der ligger altså et kæmpe vækstpotentiale, hvis de kinesiske ledere her tør rulle statens indflydelse tilbage. Man skal dog ikke forvente en revolution, men mere en indikation af retningen for fremtidige reformer. For det er et sprængfarligt område med enorm betydning for den fattigste del af den kinesiske befolkning og dermed den sociale stabilitet. Der er ikke råd til fejltrin her.

Midt i november, når vi er på den anden side af den tredje plenarsamling, er vi alle sammen meget klogere. På den nye ledelse, på reformretningen, på statens rolle i den kinesiske økonomi og på det Kina, vi skal have med at gøre i det næste tiår.

Læs flere af Nis Høyrups indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Politik er et tillidshverv båret af ydmyghed Næste artikel Hverdagens eksperter bliver hjælpe-lobbyister

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.