Er Kina klar til mindre statskapitalisme?

En lang række af enorme udfordringer lægger maksimalt pres på de kinesiske ledere op til den kommende plenarforsamling. Topfolkene i Kinas Kommunistiske Parti skal afgøre, om de er klar til at slække på statens økonomiske dominans.

Lad os lige sætte scenen: Kinas økonomi er mere presset, end den har været i umindelige tider. Boligpriserne har nået faretruende højder. Der er en ny ledelse ved roret, og efterskælvene fra sagen mod den nu fængslede topleder Bo Xilai har ikke lagt sig. Samtidig truer niveauet af smog og luftforurening med at kvæle kineserne – ikke mindst i de største byer.

Indsatsen kunne med andre ord ikke være meget højere, når Kinas Kommunistiske Parti kalder til samling den 9. november. En samling, der tillægges stor signalværdi, fordi det traditionelt er her de store linjer for den kinesiske udvikling lægges fast. Spørgsmålene er mange, og nu skal Kinas nye ledere komme med svarene.

Kinas førstemand, Xi Jinping, har sat sig tungt på magten. Han har trukket klart til venstre i de ideologiske spørgsmål, hvilket i Kina betyder et stærkere Kommunistparti i bedre kontrol. Men hvad angår de økonomiske linjer, er der fortsat usikkerhed. Premierministeren, Li Keqiang, der er økonom af uddannelse, har gentagende gange peget på behovet for at reducere statens rolle i økonomien. Så spørgsmålet er, hvor langt Xi Jinping vil gå? Og hvor langt kan han gå? Den udfordring ledelsen står med, er at finde tilbage på vækstsporet. For hvor skal væksten komme fra?

Eksportmotoren er under pres. Resten af verden holder igen med indkøbene, og de kinesiske lønninger stiger. Investeringsmotoren spinder heller ikke, som den plejer. Stor lokal gældsætning som følge af stimulipakken i 2009 truer den finansielle stabilitet, og stærkt faldende udbytte af nye investeringer gør det til en yderst risikofyldt strategi at hælde mere benzin på bålet.

Monopol eller privatisering

Den forbrugsbaserede økonomi, som den kinesiske stat gerne vil hen mod, er ikke lige om hjørnet. Spekulative bobler præger boligsektoren, fordi boliger er blevet et investeringsobjekt, hvor kineserne placerer deres opsparing. Graverende luft- og miljøforurening har nået et niveau, der ikke kan ignoreres eller gemmes bort. Der er altså behov for at stille større krav til industrien – ikke færre.

Følg Nis Høyrup

Modtag en automatisk e-mail, hver gang Nis Høyrup skriver nye indlæg på MM Blog.

Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på "Rediger profil" for at vælge, hvem du vil følge. Du kan også abonnere på udvalgte dagsordener og modtage en mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nyt indhold på dine interesseområder.

Opret en gratis profil til mm.dk

En lang række reformer er i spil op til den kommende samling, f.eks. inden for finanssektoren, landområderne, de statsejede virksomheder, skat, markedsåbning og administration. Et af de steder, hvor der ligger et betydeligt vækstpotentiale, er i en øget liberalisering af de statsdominerede sektorer, eksempelvis finansiering, jernbanerne, energisektoren, telekommunikation, olie, gas og andre naturressourcer.

Men tør man bryde monopolerne og åbne for private virksomheder? Eller vil man forsøge at få de statsejede virksomheder til i højere grad at fungere på markedsvilkår ved at slække på båndene til Partiet?

Problemet ligger netop i, at Partiet og de statsejede virksomheder har været viklet godt og grundigt ind i hinanden. En række tidligere og nuværende CEO’er fra de statsejede virksomheder sidder eksempelvis i Partiets centralkomite.

Konsekvensen er, at man internt i Partiet kan finde endog meget stærke interesser i at bevare det nuværende system, hvor de statsejede virksomheder er sikret et marked og har adgang til billig kapital i statsbankerne. Uenighederne kommer frit til skue i de kinesiske medier, hvor premierministerens liberale udmeldinger bliver konfronteret – ikke direkte, men dog så man ikke er i tvivl – med argumenter om de statsejede virksomheders fundamentale rolle i en socialistisk stat.

[quote align="right" author=""]Der ligger altså et kæmpe vækstpotentiale, hvis de kinesiske ledere her tør rulle statens indflydelse tilbage.[/quote]

Slagsmålet har altså været godt i gang, og vi ved endnu ikke nøjagtigt, hvor Xi Jinping står. Han har talt om behovet for økonomiske reformer, men aldrig om konkrete forslag. Hvis Xi rent faktisk vil forsøge at bryde med de stærke systembevarende kræfter i Partiet, så kan den antikorruptionskampagne, som Xi iværksatte som sit første tiltag, vise sig at være en vigtig forudsætning. Kampagnen har nemlig rystet det etablerede magtapparat, og der er derfor ingen, der tør stikke hovedet for langt frem eller stå for fast på egne (private) interesser.

Revolutionen er ikke undervejs

Statens rolle i den kinesiske økonomi er også til forhandling, når det gælder forskellige former for administrative tilladelser. De centrale myndigheder sidder med det sidste ord inden for 1.500 forskellige typer projekter, mens lokale myndigheder sidder med ansvaret for 17.000 tilladelser. Det giver myndighederne en meget stor magt over beslutninger, som i mange tilfælde lige så godt kunne træffes af private aktører.

Selv om det kan lyde som et lidt usexet tiltag, er større privatisering af disse tilladelser – hvis rullet tilstrækkeligt ud – et væsentligt skridt til at ændre på magtbalancen mellem samfund og stat. Og så er et sådant tiltag selvsagt også med til at reducere mulighederne for korruption.

For Kinas enorme befolkning i landområderne kan den kommende samling også blive interessant. Staten ejer nemlig jorden i Kina, og det betyder, at Kinas bønder ikke må sælge eller købe hverken det land, de har fået tildelt, eller det hus de bor i. Der ligger altså et kæmpe vækstpotentiale, hvis de kinesiske ledere her tør rulle statens indflydelse tilbage. Man skal dog ikke forvente en revolution, men mere en indikation af retningen for fremtidige reformer. For det er et sprængfarligt område med enorm betydning for den fattigste del af den kinesiske befolkning og dermed den sociale stabilitet. Der er ikke råd til fejltrin her.

Midt i november, når vi er på den anden side af den tredje plenarsamling, er vi alle sammen meget klogere. På den nye ledelse, på reformretningen, på statens rolle i den kinesiske økonomi og på det Kina, vi skal have med at gøre i det næste tiår.

Læs flere af Nis Høyrups indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu