EU Dag 2: Heksejagt og dansk nederlag

Allerede fra morgenstunden tirsdag blæste medlemmerne af Europa-Parlamentet den institutionelle magtkamp i gang. Inden høringerne begyndte mandag har de europæiske aviser været fulde at spekulationer om, hvor mange kommissærer MEP´erne vil forsøge at få fyret og i hvor høj grad EU-parlamentarikerne vil kræve, at der flyttes rundt på forskellige porteføljer. To af de seks kommissærer, der skulle til høring tirsdag havde længe stået på listen over mulige ”ofre”. Det viste sig dog at være en helt tredje kommissær-kandidat, der allerede fra morgenstunden fik problemer.

Den litauiske kommissær-kandidat, Algirdas Semeta, viste sig at få flere problemer med at forklare sine politiske visioner for MEP´erne. Semeta har fået nogle meget blandede opgaver i Kommissionen. Dels skal han være kommissær for skat og told. Et område, hvor Semeta blandt andet blev spurgt om han vil arbejde for introduktionen af en europæisk CO2-afgift, hvilket kommissæren ikke ville afvise.

Det var imidlertid på Semetas andet ansvarsområde – nemlig EU´s administration og kampen mod svindel,  litaueren løb ind i vanskeligheder. I og for sig var vanskelighederne ikke helt overraskende. En del af de spørgende MEP´er ved høringer var medlemmer af parlamentets berygtede budgetkontrol-udvalg – på EU-swahili kaldet COCOBU. Og det er velkendt i parlamentet, at der findes to typer af budget-politikere i parlamentet. Dem der vil arbejde med budget for at fordele penge. De søger alle til budgetudvalget. Og så er der alle ”ballademagerne” der søger sig til budget-kontrol udvalget. Det er her svindelsagerne havner. De kan give højtråbende MEP´er en høj profil.

Fra dansk side har MEPer som Freddy Blak, Søren Søndergaard og Jens-Peter Bonde været profilerede medlemmer af COCOBU.

COCOBU-medlemmer er ualmindeligt svære at gøre tilfredse og det var da heller ikke overraskende dem, der skabte problemer for Semeta. Først fik Semeta problemer med spørgsmålet om, hvorvidt EU´svindelbekæmpelses-kontor OLAF skal gøres helt uafhængigt af Europa-Kommissionen. Semetas holdning til det spørgsmål endte med at være uklar.

Derefter kom den litauiske kommissær-kandidat i vanskeligheder i forhold til spørgsmålet om, hvordan han vil håndtere medlemslandes lemfældige omgang med EU-midler. Når der er uregelmæssigheder i brugen af penge fra EU-kassen så er det næsten altid ude i medlemslandene, der er problemer. Og de penge har Europa-Kommissionen ingen mulighed for at kontrollere brugen af. Ansvaret ligger på medlemslandene selv. Det vil parlamentet gerne gøre op med, men Semeta var til MEPernes store utilfredshed ikke videre samarbejdsvillig på det punkt.

Efter Semetas høring kom den første pressemeddelelse fra en af den store politiske grupper med en slags krigserklæring. Det europæiske socialdemokrater var ikke tilfredse med Algirdas Semetas optræden. Den socialdemokratiske bandbulle blev dog hurtigt fulgt op med en udmelding fra den borgerlige kristdemokratiske gruppe som anse, at Semeta havde gjort det godt. Dermed er litaueren nok udenfor fyrings-risiko, men risikerer at der vil blive fremsat krav om, at der skal flyttes rundt på hans portefølje.

Store problemer

Den første kandidat tirsdag som var ventet at få problemer var den tjekkiske kommissær-kandidat, Stefan Füle. Han er kommissær for udvidelse og naboskab. Emnerne er velkendte og målsætningerne bekræftede Füle undervejs i høringen. Kroatien er på vej ind i EU. Tyrkiets forhandlinger går deres tunge gang og der skal gøres nye indsatser for at løse Cypern-problemerne. Stadig flere Balkan-lande er begyndt at nærme sig EU og den proces fortsætter. Andre lande som Ukraine og en række Middelhavslande må se sig knyttet til EU gennem naboskabs-aftaler. Ikke for alvor noget nyt under solen. Udover de ventede kontroversielle spørgsmål om Stefan Füles fortid som medlem af Tjekkoslovakiets kommunistiske parti.

Ville Füle undskylde sin fortid ville et hollandsk parlamentsmedlem vide? Men han fik ingen undskyldning fra Tjekken.
Dagens altafgørende problembarn blev dog som ventet den bulgarske kommissær-kandidat, Rumiana Jeleva. Som kommissær skal hun have ansvaret for internationalt samarbejde og humanitær bistand. Men den tidligere bulgarske udenrigsminister havde ualmindeligt svært ved at få MEP´erne til at interessere sig for hendes stofområde.

Under en seance som så ud til at være nøje styret af den grønne gruppe i Europa-Parlamentet, som også gennem den tidligere fransk/norske undersøgelsesdommer, Eva Joly, er formand for udviklingsudvalget som stod for høringen med Jeleva, blev der stillet utallige spørgsmål til både hendes mands eventuelle forbindelse til russisk og bulgarsk mafia og til hendes eget delejerskab i en virksomhed som har været med til at håndtere EU-støtte.

Seancen blev kaotisk og indeholdt blandt andet ankomsten af et liberalt bulgarsk medlem som helt uden for talerækken fik ordet for at fremsætte nye anklager mod hendes landsmand.

Rumiana Jeleva selv blev ikke hjulpet meget af, at hendes engelsk tydeligvis var så besværet, at svarene kom til at virke mere undvigende end godt var.

Jeleva forsvarede sig med, at der i Bulgarien hverken er mistanker eller anklager mod hende eller hendes mand. Men intet forsvar virkede på MEP´erne som fortsatte deres angreb.

Den tre timer lange høring endte med mange sure miner og den bulgarske kommissær-kandidat går nogle ganske spændende dage i møde, hvor hendes fremtid i Bruxelles er alt andet end sikker.

Dansk nederlag

Mens tre østeuropæiske kommissærer alle havde større eller mindre vanskeligheder, så bød tirsdagen også på tre kommissær-kandidater fra de gamle medlemslande som gled let og ubesværet gennem høringerne. En af dem var den luxembourgske veteran, Viviane Reding, der er på vej ind til sin tredje periode som EU-kommissær. Luxembourgeren skal de næste fem år have ansvaret for justits, fundamentale rettigheder og borgerskab. Det betyder, at under hendes ansvarsområde ligger det hos den danske regering så forhadte opholdsdirektiv som er en konstant trussel mod den danske udlændingepolitik.

Reding gjorde det lysende klart overfor Europa-Parlamentet, at når det gælder opholdsdirektivet så har hun frem for alt én prioritet. Nemlig at sikre, at det bliver gennemført fuldt og helt i alle EUs medlemslande. Dermed er Reding – præcis som sin forgænger i embedet – på direkte kollissionskurs med integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, den danske regering og Dansk Folkeparti som alle har erklæret, at de ønsker at få direktivet revideret. Men en mulig revision af opholdsdirektivet blev hverken nævnt af Reding under høringen og det fremgår heller ikke af det skriftlige materiale Reding sendte til parlamentet inden høringen.

Faktisk viste Viviane Reding under den tre timer lange udspørgning ingen tegn på overhovedet at have kendskab til, at der måtte være et ønske om at få ændret opholdsdirektivet. Og efter høringen var luxembourgeren lige så uvidende på det punkt som inden. For tydeligvis havde ingen dansk politikere eller embedsmand benyttet lejligheden – dette for enhver kommissær mest sårbare tidspunkt i hele karrieren – til at lægge pres på Luxembourgeren for at få sat en ændring af opholdsdirektivet på dagsordenen.

Faktisk lovede Reding i stedet for en ændring, at hun er stærkt indstillet på at trække lande for EU-Domstolen, hvis de ikke overholder opholdsdirektivet.

Udover opholdsdirektivet forklarede Reding, at hun holder fast i forslaget til EU-direktiv om barselsorlov, at hun vil presse på for EU-lovgivning til at håndtere skilsmisser på tværs af grænser. Andre emner på dagsordenen var body-skannere i lufthavne og beskyttelse af data.

Imponerende belgier

Mens Viviane Reding sejlede trygt gennem sin høring, så var tirsdagens ubetingede stjerne den belgiske kommissær-kandidat Karel de Gucht. Den tidligere belgiske udenrigsminister skal være EU´s forhandler i forhold til alle handelsaftaler som EU indgår med omverdenen. Porteføljen er imponerende fordi handel er et område, hvor EU´s medlemslande har afgivet al suverænitet til EU. Danmark kan ikke forhandle en egen handelsaftale med noget land udenfor EU. Det er kun EU – repræsenteret ved Karel de Gucht, der kan forhandle en handelsaftale. Uanset om det er en multilateral aftale i WTO eller bilaterale aftaler som den EU netop har underskrevet med Sydkorea.

Karel de Gucht kunne sit emne i detaljer og imponerede udvalget. Han satsede på en færdiggørelse af Doha-runden i WTO enten i år eller næste år. Han kritiserede den kinesiske Yuan for at være for lav i kurs og han forklarede, hvorfor flere bilaterale handelsaftaler mellem EU og lande som Sydkorea er nødvendige.

Et område står dog stadig uklart efter høringen. Med Lissabon-traktaten har Europa-Parlamentet fået en form for indflydelse på fremtidige handelsaftaler. Hidtil har det været en sag mellem Kommissionen og medlemslandene. Men med Lissabon-traktaten skal handelsaftaler også have en slags godkendelse i Europa-Parlamentet. Første test-sag bliver handelsaftalen med Sydkorea. Og spørgsmålet er, hvad der sker, hvis parlamentet ikke skriver under? Emnet er relevant da dele af den europæiske bilindustri er i gang med at lobbye parlamentet for at forsinke aftalen. Bilindustrien anser nemlig, at aftalen vil skade den i forvejen hårdt pressede europæiske bilindustri.

Hvad der sker med Sydkorea-aftalen gav høringen ikke noget klart svar på. Til gengæld var det klart for alle, at Karel de Gucht står til at blive en helt central kommissær for udenrigshandel.

Socialist sikrer fri konkurrence

Tirsdag aften sluttede høringerne med tre timers udspørgning af Joaquin Almunia som skal være den næste kommissær for konkurrence. Almunia lovede at fortsætte den traditionelle linie, hvor Europa-Kommissionen bekæmper karteller, prisaftaler og unfair konkurrence. Almunia lovede at holde et ekstra øje med, at der ikke bruges penge fra statslige bankpakker til bonusordninger eller lignende i bankerne.

Hvis virksomheder bryder mod konkurrence-reglerne kan de også i fremtiden vente betydelige bøder og de penge ender lige i den slunkne EU-kasse. Almunia afviste nemlig et forslag om, at indkomne penge fra bøder skal betales ud til medlemslandene. De fortsætter med at havne direkte på EUs budget.