Foghs dilemma
Ny EU-traktat isolerer Danmark
Skal som det eneste land fortsat holde folkeafstemning
EU har sat kursen mod en ny traktat. Indholdet vil i høj grad være en kopi af den afviste forfatning, men udadtil vil der være tale om en nærmest klassisk EU-traktat. Det fremgår af et udspil fra det tyske EU-formandskab. Ved at ændre karakter fra traktat til forfatning slipper lande som Storbritannien, Holland, Frankrig og Tjekkiet for at holde folkeafstemning. Dermed ser det ud til, at Danmark havner i en svær position, fordi Danmark reelt kan blive det eneste EU-land, som skal stemme om den nye traktat. Det kan få EU-skeptikere fra resten af Europa til at strømme til Danmark for at blande sig i en dansk folkeafstemning, hvilket kan skabe vanskeligheder for en dansk jakampagne. Det tyske formandskab vil aflevere et stort traktatudspil ved EU-topmødet i juni. Derefter forventes EU-landene at færdiggøre en ny traktat på kun seks måneder.