Europæisk bekymring over britisk EU-kurs

David Cameron risikerer at skade Storbritannien i både politisk og økonomisk henseende, hvis han åbner for en britisk udtræden af EU. Den britiske leder er under stærkt pres fra proeuropæiske kræfter i London, resten af Europa og Washington. Men ifølge en fremtrædende britisk iagttager har han selv skabt den politiske dynamik, som nu tvinger ham ud i en ”højrisikabel” Bruxelles-kritisk offensiv. Camerons tale er imidlertid ikke kun et britisk anliggende. Den er startskuddet til de folkelige Europa-debatter, som politiske ledere i Berlin, Paris og København er tvunget til at føre i de kommende år, hvis de aktuelle integrationsbestræbelser i EU skal hvile på den nødvendige demokratiske legitimitet.

Er der noget, nationale europæiske politikere og centrale topembedsmænd i Bruxelles kan blive enige om, er det, at Storbritannien er en egensindig, besværlig og til tider hysterisk europæisk partner. Og sandt er det, at skiftende britiske regeringer aldrig har været mere end halvlunkne deltagere i det europæiske samarbejde, som landet i fire årtier har deltaget i. Særligt det konservative parti, som i dag ledes af David Cameron, har siden Anden Verdenskrig haft en lille men meget højlydt gruppe af stærkt EU-skeptiske medlemmer af Underhuset.

Lige så sandt er det imidlertid, at det reelle omfang af den britiske EU-skepsis gang på gang overdrives – både ude i Europa og i de udbredte EU-skeptiske britiske tabloidaviser og privatejede tv-stationer. I parlamentet – The House of Commons, som tæller 650 folkevalgte – er der et endog meget bredt politisk flertal for, at Storbritannien skal være medlem af EU. Højst 50 medlemmer af David Camerons konservative parti – og kun ganske få medlemmer af det socialdemokratiske Labour Party – ønsker reelt, at Storbritannien skal melde sig ud af Den Europæiske Union. Et bredt flertal hen over midten i britisk politik ønsker tværtimod, at Storbritannien skal forblive medlem af EU, fordi det tjener Storbritanniens økonomiske og politiske interesser bedst.

På denne baggrund kan det undre, at den store europapolitiske, som Cameron har varmet op til gennem længere tid og i dag udskød for anden gang, er omgærdet af et så massivt psykodrama både i Storbritannien og på kontinentet. Når det forholder sig sådan, skyldes det ifølge Simon Hix, professor i europæisk politik ved London School of Economics, at David Cameron har haft en meget lidt heldig hånd i sin håndtering af euro-skeptikerne i det konservative parti. ”Han forfølger en højrisiko-strategi, der kan føre til en folkeafstemning om Storbritanniens udtræden af EU,” siger Hix.

Login