Hvad kan Europa lære af Indien?

I stedet for at fejre Europas kulturelle rigdom og forene kontinentets befolkninger er de europæiske ledere på pervers vis i fuld gang med at splitte Europa ad. 

Tysklands finansminister, Wolfgang Schäuble, har sagt, at Grækenland midlertidigt burde forlade eurozonen. Storbritanniens David Cameron har lovet en folkeafstemning om EU-medlemskabet og er klar til at forlade samarbejdet, hvis ikke EU giver efter for en række britiske krav. Ungarns Viktor Orbán vil have, at EU’s flygtninge- og indvandrerpolitik skal sikre, at Europa forbliver kristent.

Blå bog: Amit Mukherjee

Grækenland flirter med Rusland. Listen er lige så lang, som den er forstemmende. Uenighed i mangfoldighed foregår i stor målestok i dagens Europa.

Det ellers rige EU ser ikke ud til at kunne håndtere den nuværende flygtningekrise på nogen effektiv måde. Det står i stærk kontrast til det ludfattige Indien, som under det blodbad i 1971, der blev anledning til oprettelsen af Bangladesh, trods regelmæssig hungersnød tog imod omkring 10 millioner muslimske flygtninge.

Og uanset om det drejer sig om at håndtere eurokrisen, flygtningekrisen eller konflikten i Ukraine, drager de såkaldte eksperter rutinemæssigt ufordelagtige paralleller til USA for at illustrere behovet for forandringer i Europa.

Sådanne teknokratiske anbefalinger overser imidlertid et vigtigt forhold: Europas forskelligartede befolkning vil gøre det vanskeligt at oprette et “Europas Forenede Stater”. I stedet ville man kunne lære meget af Indien, som er kendetegnet af en lignende mangfoldighed.

[quote align="left" author=""]Der er meget i Indien, der ikke er, som det burde være, men hvad angår forening af forskellighed, har de noget at lære fra sig.[/quote]

Men er europæere villige til at tage ved lære af en udviklingsøkonomi med udbredt korruption? Det burde de. Der er meget i Indien, der ikke er, som det burde være, men hvad angår forening af forskellighed, har de noget at lære fra sig.

Paralleller mellem Indien og EU

Parallellerne mellem Inden og EU er åbenlyse, men ofte oversete. Ligesom i Indien er det EU’s opgave at forene meget forskelligartede befolkninger. I 1947 og i løbet af nogle få år frem integrerede Indien 600 uafhængige og semiuafhængige kongedømmer samt det forhenværende Britisk Indien og samlede dem i sprogligt baserede stater. Der er i dag 29 af disse.

Både EU og Indien har præcis 24 officielle sprog. Befolkningerne i Indien, som taler disse sprog, bor i et land, hvis størrelse er tre fjerdedele af EU’s.

[quote align="right" author=""]Indien har endnu større religiøs mangfoldighed end Europa. Det har flere kristne end alle på nær fem EU-lande og flere muslimer end alle andre lande i verden på nær to.[/quote]

Mange sprog er så forskellige som engelsk og græsk. Da halvdelen af Indien ikke engang kender den anden halvdels alfabet, taler uddannede indere med forskellige sproglige baggrunde ligesom folk fra forskellige europæiske lande med hinanden på engelsk, som er et officielt sprog i både Indien og EU.

Dertil har Indien endnu større religiøs mangfoldighed end Europa. Det har flere kristne end alle på nær fem EU-lande og flere muslimer end alle andre lande i verden på nær to. Hinduerne adskiller sig også fra hinanden, og ritualer kan variere betydeligt fra stat til stat.

Og ligesom europæerne sværger inderne til deres staters kulturer og kulinariske traditioner. Men flere folk i vesten spiser “chicken tikka masala” dagligt, end indere gør.

Håndtering af mangfoldighed

EU’s bestræbelser på at håndtere mangfoldighed har været miserable. Dets politikere har ikke på nogen overbevisende måde argumenteret for, hvorfor så forskelligartede befolkninger skulle forenes. Politikere – som Jean-Claude Juncker (formand for EU-Kommissionen, red.) – der taler lidenskabeligt for EU, fremfører teknokratiske argumenter frem for argumenter, som almindelige mennesker kan forholde sig til. Fraværet af en følelsesladet begrundelse for fællesskabet har skabt de nutidige nationale og sproglige skillelinjer, hvor man kun tænker på sine egne fordele, hvortil kommer fremmedgørelsen af europæiske muslimer.

[quote align="left" author=""]EU-politikere lader ikke til at forstå det grundlæggende forhold, som man lærer om på kurser i lederskab og forandringsmanagement: Når folk samles om en fælles vision, bliver gennemførelsen af forandringer lettere.[/quote]

EU-politikere lader ikke til at forstå det grundlæggende forhold, som man lærer om på kurser i lederskab og forandringsmanagement: Når folk samles om en fælles vision, bliver gennemførelsen af forandringer lettere. Hvorfor eksisterer EU? Vel ikke for at forhindre, at Tyskland starter en tredje verdenskrig? Den begrundelse mistede sin aktualitet for årtier siden.

I modsætning hertil har Indiens bestræbelse på at skabe en fælles identitet – “Indien” har ikke eksisteret i årtusinder – være en betydelig succes. Man indførte en nationalsang, som ved navns nævnelse hylder hver del af landet, og et flag med farver, som forbindes med de tre største religioner. Politikere traf beslutninger, som ikke var særlig meningsfulde i logisk eller økonomisk henseende, men som bidrog til at håndtere forskelligheden. Alle børn har lært om “Enhed i Mangfoldighed” siden grundskolen.

Og trods tilbagevendende, modbydelige politisk-religiøse mord har Indien modigt forfægtet religiøs mangfoldighed i årtier. Fire af landets tolv præsidenter har været muslimer, det samme gælder fire af dets toogfyrre retspræsidenter samt mange seniorministre, embedsmænd og topledere i militæret. Forbes’ lister over verdens rigeste omfatter indiske muslimske milliardærer, og i Indien tilbedes de mange muslimer i landets film og kunst og i dets stærkt afholdte crickethold. 

Europæere burde overveje, hvorfor så mange britiske muslimer har sluttet sig til Islamisk Stat, mens det kun gælder få indiske muslimer, og det på trods af, at Storbritanniens muslimske befolkning kun svarer til 1,6 pct. af Indiens.

[quote align="right" author=""]EU ville ophøre med at tumle fra den ene krise til den næste, hvis blot dets ledere sikrede sig, at det stod for noget, som europæere kunne være stolte af.[/quote]

Fra krise til krise

EU ville ophøre med at tumle fra den ene krise til den næste, hvis blot dets ledere sikrede sig, at det stod for noget, som europæere kunne være stolte af. Dets ledere bliver nødt til at opstille en helt særlig, men menneskelig vision, som intet land kan opfylde alene. De bliver nødt til at lære først at opgive noget, for derved at få noget til gengæld. 

De bliver nødt til at kæmpe for politiske beslutninger og ideer, som deres landsmænd er imod, fordi EU’s succes på længere sigt er afhængig af disse ideer og beslutninger. David Cameron, Angela Merkel og François Hollande har endnu ikke vist, at de magter at håndtere sådanne udfordringer.

Jeg er ikke desto mindre overbevist om, at EU kan tage mangfoldigheden til sig og overvinde vanskelighederne. Når alt kommer til alt, var det almindelige europæere, der oprettede Læger uden Grænser, og som – frem for at blive i deres rige og trygge hjemlande – med stor risiko for eget liv regelmæssigt bringer lys og håb til de mørkeste dele af verden.

Forrige artikel Iværksætteren der blev superlobbyist Næste artikel Hvad blev der af socialpolitikken?

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.