Hvad kan Europa lære af Indien?

I stedet for at fejre Europas kulturelle rigdom og forene kontinentets befolkninger er de europæiske ledere på pervers vis i fuld gang med at splitte Europa ad. 

Tysklands finansminister, Wolfgang Schäuble, har sagt, at Grækenland midlertidigt burde forlade eurozonen. Storbritanniens David Cameron har lovet en folkeafstemning om EU-medlemskabet og er klar til at forlade samarbejdet, hvis ikke EU giver efter for en række britiske krav. Ungarns Viktor Orbán vil have, at EU’s flygtninge- og indvandrerpolitik skal sikre, at Europa forbliver kristent.

Blå bog: Amit Mukherjee

Grækenland flirter med Rusland. Listen er lige så lang, som den er forstemmende. Uenighed i mangfoldighed foregår i stor målestok i dagens Europa.

Det ellers rige EU ser ikke ud til at kunne håndtere den nuværende flygtningekrise på nogen effektiv måde. Det står i stærk kontrast til det ludfattige Indien, som under det blodbad i 1971, der blev anledning til oprettelsen af Bangladesh, trods regelmæssig hungersnød tog imod omkring 10 millioner muslimske flygtninge.

Og uanset om det drejer sig om at håndtere eurokrisen, flygtningekrisen eller konflikten i Ukraine, drager de såkaldte eksperter rutinemæssigt ufordelagtige paralleller til USA for at illustrere behovet for forandringer i Europa.

Sådanne teknokratiske anbefalinger overser imidlertid et vigtigt forhold: Europas forskelligartede befolkning vil gøre det vanskeligt at oprette et “Europas Forenede Stater”. I stedet ville man kunne lære meget af Indien, som er kendetegnet af en lignende mangfoldighed.

[quote align="left" author=""]Der er meget i Indien, der ikke er, som det burde være, men hvad angår forening af forskellighed, har de noget at lære fra sig.[/quote]

Men er europæere villige til at tage ved lære af en udviklingsøkonomi med udbredt korruption? Det burde de. Der er meget i Indien, der ikke er, som det burde være, men hvad angår forening af forskellighed, har de noget at lære fra sig.

Paralleller mellem Indien og EU

Parallellerne mellem Inden og EU er åbenlyse, men ofte oversete. Ligesom i Indien er det EU’s opgave at forene meget forskelligartede befolkninger. I 1947 og i løbet af nogle få år frem integrerede Indien 600 uafhængige og semiuafhængige kongedømmer samt det forhenværende Britisk Indien og samlede dem i sprogligt baserede stater. Der er i dag 29 af disse.

Både EU og Indien har præcis 24 officielle sprog. Befolkningerne i Indien, som taler disse sprog, bor i et land, hvis størrelse er tre fjerdedele af EU’s.

[quote align="right" author=""]Indien har endnu større religiøs mangfoldighed end Europa. Det har flere kristne end alle på nær fem EU-lande og flere muslimer end alle andre lande i verden på nær to.[/quote]

Mange sprog er så forskellige som engelsk og græsk. Da halvdelen af Indien ikke engang kender den anden halvdels alfabet, taler uddannede indere med forskellige sproglige baggrunde ligesom folk fra forskellige europæiske lande med hinanden på engelsk, som er et officielt sprog i både Indien og EU.

Dertil har Indien endnu større religiøs mangfoldighed end Europa. Det har flere kristne end alle på nær fem EU-lande og flere muslimer end alle andre lande i verden på nær to. Hinduerne adskiller sig også fra hinanden, og ritualer kan variere betydeligt fra stat til stat.

Og ligesom europæerne sværger inderne til deres staters kulturer og kulinariske traditioner. Men flere folk i vesten spiser “chicken tikka masala” dagligt, end indere gør.

Håndtering af mangfoldighed

EU’s bestræbelser på at håndtere mangfoldighed har været miserable. Dets politikere har ikke på nogen overbevisende måde argumenteret for, hvorfor så forskelligartede befolkninger skulle forenes. Politikere – som Jean-Claude Juncker (formand for EU-Kommissionen, red.) – der taler lidenskabeligt for EU, fremfører teknokratiske argumenter frem for argumenter, som almindelige mennesker kan forholde sig til. Fraværet af en følelsesladet begrundelse for fællesskabet har skabt de nutidige nationale og sproglige skillelinjer, hvor man kun tænker på sine egne fordele, hvortil kommer fremmedgørelsen af europæiske muslimer.

[quote align="left" author=""]EU-politikere lader ikke til at forstå det grundlæggende forhold, som man lærer om på kurser i lederskab og forandringsmanagement: Når folk samles om en fælles vision, bliver gennemførelsen af forandringer lettere.[/quote]

EU-politikere lader ikke til at forstå det grundlæggende forhold, som man lærer om på kurser i lederskab og forandringsmanagement: Når folk samles om en fælles vision, bliver gennemførelsen af forandringer lettere. Hvorfor eksisterer EU? Vel ikke for at forhindre, at Tyskland starter en tredje verdenskrig? Den begrundelse mistede sin aktualitet for årtier siden.

I modsætning hertil har Indiens bestræbelse på at skabe en fælles identitet – “Indien” har ikke eksisteret i årtusinder – være en betydelig succes. Man indførte en nationalsang, som ved navns nævnelse hylder hver del af landet, og et flag med farver, som forbindes med de tre største religioner. Politikere traf beslutninger, som ikke var særlig meningsfulde i logisk eller økonomisk henseende, men som bidrog til at håndtere forskelligheden. Alle børn har lært om “Enhed i Mangfoldighed” siden grundskolen.

Og trods tilbagevendende, modbydelige politisk-religiøse mord har Indien modigt forfægtet religiøs mangfoldighed i årtier. Fire af landets tolv præsidenter har været muslimer, det samme gælder fire af dets toogfyrre retspræsidenter samt mange seniorministre, embedsmænd og topledere i militæret. Forbes’ lister over verdens rigeste omfatter indiske muslimske milliardærer, og i Indien tilbedes de mange muslimer i landets film og kunst og i dets stærkt afholdte crickethold. 

Europæere burde overveje, hvorfor så mange britiske muslimer har sluttet sig til Islamisk Stat, mens det kun gælder få indiske muslimer, og det på trods af, at Storbritanniens muslimske befolkning kun svarer til 1,6 pct. af Indiens.

[quote align="right" author=""]EU ville ophøre med at tumle fra den ene krise til den næste, hvis blot dets ledere sikrede sig, at det stod for noget, som europæere kunne være stolte af.[/quote]

Fra krise til krise

EU ville ophøre med at tumle fra den ene krise til den næste, hvis blot dets ledere sikrede sig, at det stod for noget, som europæere kunne være stolte af. Dets ledere bliver nødt til at opstille en helt særlig, men menneskelig vision, som intet land kan opfylde alene. De bliver nødt til at lære først at opgive noget, for derved at få noget til gengæld. 

De bliver nødt til at kæmpe for politiske beslutninger og ideer, som deres landsmænd er imod, fordi EU’s succes på længere sigt er afhængig af disse ideer og beslutninger. David Cameron, Angela Merkel og François Hollande har endnu ikke vist, at de magter at håndtere sådanne udfordringer.

Jeg er ikke desto mindre overbevist om, at EU kan tage mangfoldigheden til sig og overvinde vanskelighederne. Når alt kommer til alt, var det almindelige europæere, der oprettede Læger uden Grænser, og som – frem for at blive i deres rige og trygge hjemlande – med stor risiko for eget liv regelmæssigt bringer lys og håb til de mørkeste dele af verden.

Forrige artikel Iværksætteren der blev superlobbyist Næste artikel Hvad blev der af socialpolitikken?

Den lange rejse mod eksponentiel vækst

Den lange rejse mod eksponentiel vækst

Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Souls satser på sol og sløjfer atomkraft

Souls satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR: Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.