Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

MM Special: Klimapolitik har social slagside

Europas grønne omstilling er på vej ind i en ny og krævende fase, hvor den enkelte borgers forbrug og livsstil skal forandres i klimavenlig retning, hvis EU-landene skal leve op til de ambitiøse løfter, de afgav i forbindelse med FN’s klimaaftale i Paris i 2015.

Dette vil kræve et opgør med den hidtidige kurs i Europas grønne omstilling, der først og fremmest har været drevet af politikker, der har skånet erhvervslivet, mens den almindelige forbruger er blevet straffet for klimaskadeligt forbrug.

Hvis Europas og de enkelte EU-landes grønne omstilling skal være både miljømæssigt effektiv og socialt bæredygtig, kan det føre til krav om, at de laveste indkomstgrupper i fremtiden skal kompenseres for øgede udgifter til elektricitet, varme, mobilitet og til en mindre klimaskadelig kost.

Sker det ikke, vil den sociale ulighed vokse markant. Og det vil igen føre til risiko for folkelige protester som dem, ’de gule veste’ har foranstaltet i Frankrig. Protester, som i sidste ende kan bringe den nødvendige grønne omstilling i fare.

Det fastslår den respekterede Bruxelles-tænketank Bruegel i en omfattende analyse af de fordelingspolitiske perspektiver af den grønne omstilling.

Rapporten ’The Distributional Effects of Climate Policies’ slår fast, at hovedparten af de politiske værktøjer, politikerne har til rådighed, vender den tunge ende nedad, i den forstand at de rammer lavindkomstgrupper hårdere, end de rammer mere velhavende husstande.

Samtidig er erhvervslivet og kapitalejerne ifølge analysens hovedforfatter, Georg Zachmann, blevet økonomisk tilgodeset gennem centrale elementer af de klimapolitikker, der i den grønne omstillings første fase har ført til markante reduktioner i udledningen af drivhusgasser i Europa.

”Fordelingspolitikken er et blindt punkt i de klimapolitikker, der føres i EU-landene og i Bruxelles. Og det er ikke mærkeligt, for det er ikke noget, der er forsket særlig meget i,” siger Zachmann, der er specialiseret i energiøkonomi og har en fortid i blandt andet det tyske finansministerium.

Ifølge Zachmann er ’de gule vestes’ oprør i Frankrig en klar advarsel om de politiske risici, der venter forude, hvis ikke EU-landenes regeringer begynder at tage fordelingspolitiske hensyn i deres klimapolitikker.

”De videre skridt i den grønne omstilling har et omfang, som de færreste politikere endnu har indset. Hvis vi i 2050 skal nå målet om et CO2-neutralt samfund, skal man i gang med politikker, der går meget tæt på den enkelte borger. Hvis disse politikker ikke tager højde for de fordelingspolitiske konsekvenser, vil der være en stor risiko for et politisk oprør mod den grønne omstilling,” siger Zachmann, der er senior fellow i tænketanken Bruegel.

Vestager: Det kan ikke fortsætte

Det er i øvrigt ikke kun eksperterne i Bruegel, der har fået øjnene op for vigtigheden af at have fokus på den sociale bundlinje, når man designer de klimapolitikker, der skal gøre EU-landene klimamæssigt og økonomisk bæredygtige.

Også EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, er opmærksom på klimapolitikkens fordelingspolitiske aspekter.

”Klimapolitik og ulighed hænger meget tæt sammen. Der er store udfordringer forbundet med den grønne omstilling. Det gælder både i Europas kulindustrier, der er under udfasning, og eksempelvis i den tyske bilindustri, der stadig er relativt traditionel, og som beskæftiger omkring en million mennesker. Det vil kræve gigantiske investeringer at omstille den industri og kulindustrier andre steder. Den omstilling kan man ikke lave hen over hovedet på folk,” sagde Vestager forleden under et besøg i København.

Hun påpeger på linje med Georg Zachmann fra Bruegel-tænketanken nødvendigheden af et politisk kursskifte, hvad angår klimapolitikken.

”Hvis vi fortsætter med at gennemføre den grønne omstilling på samme måde som i dag, vil det øge uligheden,” lyder det fra den danske EU-kommissær. Hun mener, at man bliver nødt til at overveje, hvordan man kan få EU’s konkurrencepolitik til at fungere i samarbejde med klimapolitikken, så man ved hjælp af støtteordninger kan facilitere grøn omstilling i eksempelvis kulindustrien.

Georg Zachmann peger på to eksempler på, at den grønne omstilling har taget store hensyn til erhvervslivet i løbet af de 10 år, der er gået, siden EU-landene i 2008 vedtog deres fælles ambitiøse klima- og energipolitik.

”Støtten til vedvarende energi er først og fremmest kommet kapitalejere til gavn, mens brugerne har betalt prisen i form af højere priser. Det er det samme med kvotehandelssystemet ETS-systemet, hvor man har truffet åbne politiske beslutninger om at give gratis emissionstilladelser til erhvervslivet. Vi har set omstilling, mens man har glemt de fordelingspolitiske aspekter,” konkluderer Zachmann, der understreger, at både EU-Kommissionen, centrum-venstre-regeringer og grønne organisationer har bakket op om disse politikker. Se Figur 1.

Komplekse problemer

Georg Zachmann har tidligere i karrieren beskæftiget sig med mikroøkonomi, og han gør det klart, at den grønne omstillings kommende faser udgør en overordentlig kompleks udfordring for Europas politikere.

Mens det står klart, at økonomien som helhed skal være CO2-neutral i 2050, er det lige så sikkert, at politikere, embedsmænd og eksperter skal forholde sig til rigtig mange forskellige økonomiske sektorer, som nu skal gøres CO2-neutrale. Samtidig har man allerede en bred vifte af klimapolitiske virkemidler, som i udgangspunktet er relevante, men som samtidig i deres indfasning skal tilpasses nationale, lokale, geografiske, sociale og økonomiske forhold.

I rapporten gennemgår man de fordelingsmæssige aspekter af klimapolitikker inden for støtteordninger, offentlige investeringer, handelspolitik, tekniske standarder, landbrug, jordpriser, makroøkonomi og arbejdsmarked.

På alle områder er der tale om komplekse analyser, og derfor kan der meget vel gemme sig betydelige forandringer og uhensigtsmæssigheder på mikroniveau, selvom en overordnet analyse vil vise begrænsede fordelingsmæssige effekter. Dette gælder ifølge Zachmann på arbejdsmarkedet, hvor et klassisk klimaengageret socialdemokratisk argument lyder, at den grønne omstilling skaber nye jobs.

Det forhindrer imidlertid ikke, at for eksempel den lukning af de polske og tyske kulindustrier, som nu forberedes, ikke vil have negative konsekvenser. Det vil naturligvis vil ramme arbejdere i kulindustrien direkte, men vil det også ramme i den forstand, at de jobs, der kommer i stedet, kræver andre kvalifikationer, ligesom lukningerne af kulminerne vil ramme nogle geografiske områder hårdere end andre. Nogle befolkningsgrupper rammes altså væsentligt hårdere end andre, og dem bliver man ifølge Georg Zachmann nødt til at støtte og kompensere, hvis ikke den grønne omstilling skal skabe social uro.

Ifølge Zachmann betyder design af fremtidige klimapolitikker rigtig meget – både for deres klimamæssige effektivitet og for den folkelige accept af dem. Han peger på et område som fleksibelt elforbrug. Det er ekstremt vigtigt for fremtidens europæiske energisystem, at man får skabt et mere stabilt forbrug med færre store udsving. Altså skal fremtidens brug af elektricitet være intelligent, og brugerne skal lokkes til at forbruge ekstra strøm, når den samlede efterspørgsel er lav og mindre strøm, når efterspørgslen er høj.

”Her er det vigtigt, at man designer politikkerne og infrastrukturen sådan, at også den enkelte forbruger – og ikke kun mellemhandlerne – får økonomisk fordel af at indrette deres strømforbrug, så det er klimavenligt,” siger Zachmann med en kommentar, der ikke er uden relevans for den danske debat om, hvorvidt det er i samfundets interesse, at forbrugerne eller staten er medejere af Radius, der distribuerer elektricitet i store dele af østdanmark.

Et blindt punkt hos centrum-venstre

Bruegel-eksperterne understreger i deres rapport, at deres analyse handler om de fordelingsmæssige aspekter af klimapolitikkerne i udviklede vestlige økonomier, og at det er dette aspekt, der i høj grad er overset af vestlige politikere.

Det kan måske skyldes, at vestlige klimapolitikere har haft øje for det globale ulighedsperspektiv, der altid har stået centralt i den FN-drevne klimapolitik: at det er de vestlige lande, der med deres industrialisering og høje forbrug af fossile brændsler har ansvaret for, at koncentrationen af CO2 i atmosfæren er så høj, som det er tilfældet i dag.

Georg Zachmann ønsker ikke at svare på, om det kan skyldes, at centrum-venstre-politikere med forkærlighed for klimapolitik har haft mere travlt med at argumentere for CO2-reduktioner, der kunne redde klimaet, end med at forholde sig til, hvilke konsekvenser sådanne politikker måtte have i deres egne hjemlande.

”Det er spørgsmål, der ligger uden for mit kompetenceområde, så det kan jeg ikke svare på,” siger Zachmann, der dog peger på, at det tyske socialdemokrati efter hans opfattelse er mere opsat på at forsvare arbejdspladser i kulindustrien, end man er optaget af de fordelingspolitiske konsekvenser af den samlede klimapolitik.

Den tyske økonom understreger, at uanset hvilke fordelingspolitiske uligheder, de aktuelle klimapolitikker måtte forårsage, så er det ikke en option ikke at føre klimapolitik.

”Det er helt klart, at global opvarmning med vandstandsstigninger og andre følger vil ramme de laveste indkomstgrupper langt hårdere end de mest velhavende, så man kan ikke lade være med at gøre noget. Samtidig kan man kun vurdere den reelle pris på klimapolitikkerne, hvis man har indsigt i, hvad konsekvenserne af ikke at gøre noget vil være,” siger Zachmann, der understreger, at formålet med rapporten er at illustrere, at klimapolitikker kan udformes på mange måder, og at det fordelingsmæssige aspekt bliver langt vigtigere, efterhånden som man ønsker at gennemføre stadig mere ambitiøse klimapolitikker.

”Men dét, jeg ikke forstår, er, hvorfor dette aspekt ikke har større opmærksomhed. Vi har set mange eksempler på, at medierne har forsøgt at rejse debatten om de fordelingspolitiske konsekvenser af klimapolitikkerne – i Tyskland blandt andet om høje priser på elektricitet. Men det synes ikke at være en debat, som politikerne ønsker at tage,” siger Zachmann.

Tænketanken Bruegels anbefalinger

Bruxelles-tænketanken anbefaler en mere socialt ansvarlig klimapolitik, der sikrer folkelig opbakning og forhindrer utilsigtede fordelingsmæssige konsekvenser, når samfundet skal lægges om for at begrænse udledningen af drivhusgasser. 

Investér mere i forskning

Undersøg de fordelingspolitiske konsekvenser af klimapolitikker. Forholdet er kun i ringe grad integreret i de økonomiske storskalamodeller, som langsigtede klimastrategier bygger på.

Indsaml data

Klimapolitikker kan blive mere effektive og socialt retfærdige, hvis eksperter og myndigheder har større indsigt i forskellige husstandes forbrugsmønstre og formueforhold.

Brug socialt retfærdige klimapolitikker

Flytransportens klimabelastninger kan reduceres uden nævneværdige negative fordelingspolitiske konsekvenser. EU’s kvotehandelssystem ETS vil blive mere social retfærdigt, hvis man sælger udledningstilladelserne i stedet for at give dem gratis til virksomhederne.

Udvikl klimapolitikker, der gavner de fattigste

Klimapolitikker som energieffektivisering i sociale boliger og omskoling til grønne job kan i særlig grad gavne lavindkomstgrupper. Tænk kreativt.

Kompensation er nødvendig

Klimamålene kan ikke nås uden at indføre socialt uretfærdige klimaskatter. Provenuet fra disse skatter bør bruges til at kompensere lavindkomstgrupper.

Tænk internationalt

Politikere bør kæmpe for europæisk og globalt synkroniserede klimapolitikker. Det vil skabe rum for mindre konkurrenceforvridning, som i dag bruges til at retfærdiggøre klimapolitikker, der vender den tunge ende nedad.

Kilde: Mandag Morgen, Bruegel.

Forrige artikel Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen Næste artikel Klimakampen skaber større ulighed Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

SOMMERLÆSNING: Stort set enhver branche står overfor det, vi for et par år siden kaldte disruption. Men hvordan er det sådan helt personligt at leve et liv i hastig og radikal forandring? I april talte jeg med Erick Thürmer, som har taget flere kolbøtter end de fleste, og han fortæller meget personligt om at lede en gammel familieejet produktionsvirksomhed på den snoede vej mod den digitale fremtid. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.