Designeren Pil Bredahl havde egentlig travlt på sin tegnestue, hvor det gik godt med “at få verden til at øge sit forbrug”, som hun udtrykker det.  Men helt tilfreds var hun ikke. Faget kunne bruges til mere end det, mente hun.

Det demonstrerer hun i dag ved at bruge de danske designtraditioner som løftestang for bæredygtig udvikling for kunsthåndværkere i verdens fattigste lande. Det sker med virksomheden FairTrade Designers, som Pil Bredahl stiftede sammen med designkollegerne Liselotte Risell og Henriette Melchiorsen i 2007.

Missionen er at innovere de design, som lokale i verdens fattigste områder har produceret i århundreder. Det skal bringe produkterne ud på et bredere marked, hvor de ikke kun appellerer til de dedikerede fairtrade-forbrugere, der køber med hjertet, men også sælger til en større gruppe, fordi det er flot design.

“Det handler om at få mest muligt ud af forbrugersamfundet. Som designere kan vi bruge vores fags metoder til udvikle nye idéer og processer i fairtrade-systemer,” forklarer Pil Bredahl.

Det har blandt andet ført til et samarbejde med Danyun Fair Trade og kvinder i den bjergrige Yunnan-provins i Kina, der broderer unikke mønstre og statements på tekstiler, samt et projekt med kunsthåndværkere, der arbejder med træ, i Ghana. I dag kan man finde produkter fra disse to grupper i de førende europæiske designbutikker.

Tidligere på året blev FairTrade Designers prisbelønnet med titlen “Årets Fair Trade Design Award”. Som dommerne udtrykte det, er designertrioens produkter bevis på, at fairtrade ikke behøver at være “kedeligt og urtet, men derimod sagtens kan være farvefuldt, trendy, attraktivt –og kommercielt.”

Udviklingen af fairtrade-produkter har stor effekt for de fattige lokalsamfund, og det er en stærk motivationsfaktor for Pil Bredahl at se den forskel, FairTrade Designers gør. Det gælder f.eks. i Yunnan-provinsen, hvor de lokale produkters nye succes kan aflæses direkte i statistikkerne i landbyen, hvor projektet har base: Børnedødeligheden er faldet, efter der er blevet råd til en lægeklinik, og kvinderne, der før var analfabeter, kan nu skrive og regne.

Næste projekt er et samarbejde i Fair Trade Danmarks regi mellem danske fairtrade-importører af kunsthåndværk og flere danske designere. Importørerne har kontakten med de producerende mennesker i landene, men man har ikke tradition for at arbejde med nyt design. Så nu skal danske designere med ud til de producerende enheder, så niveauet kan højnes til at appellere til en bredere målgruppe.

Pil Bredahl understreger, at der ikke er tale om velgørenhed, men forretning. Designerne får løn per solgt produkt – ellers er det netop ikke “fair” i alle led.

FairTrade Designers er dog endnu ingen guldrandet forretning. Omsætningen er så beskeden, at ingen af de tre stiftere kan leve af den. Men tænkningen præger også resten af deres virke. Som Pil Bredahl, der for en stor dansk designproducent er i gang med at involvere etniske kvinder i Danmark og deres traditionelle kunsthåndværk.

Fairtrade er traditionelt baseret på en del frivilligt arbejde, og det gør det også svært at finde investorer, fortæller Pil Bredahl. Men der er gang i en udvikling. Tiden er langt mere moden til moderne fairtrade-produkter end tilbage i 2007.

“Der er ligesom med økologi en meget langsom vækstkurve. Men den er stabil, og i takt med at vi inden for vores felt får højnet kvaliteten, så den bliver ligeværdig med andet nutidigt og moderne design, tør flere også tro på vækstpotentialerne,” siger Liselotte Risell, der også er med i FairTrade Designers, om konceptets vækstpotentialer.