Stærkt brand er Falcks største aktiv. . .
. . . men det skal genskabes i udlandet
Interessenter udpeger redningsselskabets største udfordringer
Falcks fremtidige vækst ligger i udlandet. Selskabet, der for en måned siden blev udskilt fra Group 4, har næsten monopol på redningstjeneste i Danmark, og det sætter naturlige grænser for yderligere vækst herhjemme. Samtidig øges konkurrencen om de offentlige kunder, der også bliver mere og mere prisbevidste. Derfor er udenlandsk ekspansion en absolut nødvendighed, hvis selskabet skal indfri sine ambitiøse vækstmål. Her bliver hovedudfordringen at genskabe det i særklasse stærke varemærke, som Falck har herhjemme. Det mener et panel af 11 interessenter, som Ugebrevet har bedt vurdere den danske redningsvirksomhed på en række parametre. Generelt giver panelet flotte karakterer til Falck. Men de peger også på, at den nye Falck-ledelse står over for en række store udfordringer, før målene kan indfris. Falck bør blive bedre til at udvikle medarbejdernes kompetencer og til at skabe vækst via partnerskaber, vurderer panelet.