Farvel til den klassiske indkøbschef
Ny partnerskabsstrategi skaber milliongevinster
200 millioner kr. direkte på bundlinjen. Det er det kontante resultat af Nordeas nye indkøbsstrategi, der endnu kun omfatter en sjettedel af koncernes samlede indkøb. Strategien, der vinder stadig større udbredelse, repræsenterer en afsked med den klassiske indkøbschef, hvis fornemste opgave er at spille leverandørerne ud mod hinanden og presse dem på prisen. Fremtidens indkøbsafdeling er ikke et ekspeditionskontor for de øvrige afdelinger, men et centralt strategisk omdrejningspunkt. Gennem forpligtende partnerskaber bliver leverandører i stigende grad rådgivere for virksomheden. Eksperter påpeger, at udviklingen stiller helt nye kompetencekrav til indkøberne.