Feedback øger kvaliteten i sundhedsvæsenet

Det er nødvendigt at kombinere objektive data, der kan måles og vejes, med patienternes egne oplevelser af resultatet, hvis behandlingen skal være i top. Sådan lyder erfaringerne fra nogle af de lægefaglige områder, hvor man systematisk spørger til patienternes oplevelse.

Jens Reiermann

Gennem mere end 10-15 år har gigtlæger spurgt patienterne om, hvordan de oplever resultatet af behandlingen. Dermed er gigtlægerne den lægefaglige gruppe i Danmark, der gennem længst tid har brugt feedback fra patienter til at indrette behandlingen, så den giver de bedste resultater for netop patienterne.

[graph title="Flest kræftpatienter giver feedback" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d97e2-jr_fig01_flest-gigt-kraeft-og-rygpatienter-melder-tilbage-om-behandlingens-kvalitet.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/fe654-jr_fig01_flest-gigt-kraeft-og-rygpatienter-melder-tilbage-om-behandlingens-kvalitet.png" text="Figur 1   —   Der er store forskelle i andelen af patienter, som besvarer spørgs- mål om resultater til lægefaglige kvalitetsdatabaser. Kun fem ud af de otte databaser, der inddrager patienterne, har svarprocenter på 70 eller derover, som er et minimum for, at data kan siges at være pålidelige."]Kilde: Mandag Morgen/RKKP: “Vejledning for implementering og anvendelse af patient rapporterede outcome data i kliniske kvalitetsdatabaser”. [/graph]

Gigtlægernes database, DANBIO, er en af de i alt otte lægefaglige kliniske kvalitetsdatabaser, der indeholder patienternes feedback på behandlingen. Det er samtidig en af de kun 5 databaser, hvor svarprocenten ligger over 70 pct., eller over det niveau, som cheflæge Paul Bartels, der leder Databasernes Fællessekretariat, betragter som et mindstekrav. Se figur 1.

”Uden en rimelig svarprocent kan man ikke bruge svarene til noget. Min tommelfingerregel er, at man skal have svar fra mere end 70 pct. af patienterne, før data er pålidelige,” siger Paul Bartels.

Mandag Morgens samtaler med samtlige fem databasers ansvarlige læger viser, at feedback fra patienter kan give følgende effekter:

  • Formål. Tydeliggør at det ikke kun handler om at behandle patientens sygdom, men også om at bidrage til forbedring af livskvaliteten.
  • Konsultation. Under konsultationen kan læger og patient tage udgangspunkt i svarene fra patienten. Det gør konsultationens diskussioner mere relevante og præcise.
  • Kontrolbesøg. Ved kontrolbesøg kan læger og sygeplejersker udpege de patienter, der har brug for kontrol her og nu, og samtidig udskyde kontrol for patienter, der ikke har akut brug for kontrol.
  • Forskning. Feedback fra patienter kan bruges i forskning og til at påvise, hvilke behandlingsmetoder der giver de bedste resultater.

For gigtpatienterne begynder indsamlingen af data, når de møder op på en af de 24 reumatologiske afdelinger, som i dag behandler patienter med leddegigt. Her skal patienterne først taste sig gennem en række spørgeskemaer for at tydeliggøre, hvordan de oplever deres smerter, i hvilket omfang gigten hæmmer deres funktionsniveau, og hvordan gigten påvirker deres generelle livskvalitet.

”Når patienten kommer ind til os, kan vi kalde patientens svar frem på skærmen og gå dem igennem sammen med patienten. På den måde er indsamlingen af data om patientens funktionsniveau og livskvalitet dagligdag hos os,” siger Dorte Vendelbo Jensen, overlæge ved Klinik for Reumatologi og Rygsygdomme på Rigshospitalet – Glostrup og sekretariatsleder for gigtlægernes database, DANBIO.

Når patienter i et behandlingsforløb taster svar ind på de samme spørgsmål fra kontrol til kontrol, kan lægen og patienten sammenligne de nye svar med svarene fra tidligere kontrolbesøg.

”Virkeligheden skal beskrives så præcist som muligt, så den kan sammenlignes fra gang til gang. Undervejs i forløbet bruger vi bl.a. patienternes svar til at tale om, hvordan det går, og om vi skal fastholde eller ændre vores behandlingsstrategi. I den samlede vurdering indgår også andre parametre som blodprøvesvar samt fund ved klinisk undersøgelse af leddene og evt. ultralydsscanning og røntgen af leddene,” siger hun.

Dyr medicin virker – for de fleste

Behandlingen af gigtpatienter handler i meget høj grad om patienternes livskvalitet og ikke mindst funktionsevne. Det er samtidig en behandling, der aldrig afsluttes. Gigtlægerne kan i mange tilfælde stoppe blivende følger af leddegigten, men på nuværende tidspunkt er det ikke muligt at fjerne de knogleforandringer, der allerede er opstået.

Data fra patienterne indgår på den måde direkte i behandlingsforløbet, men samles også op i DANBIO. Oplysningerne i databasen gør det muligt for gigtlægerne at diskutere behandling og resultater med hinanden på tværs af de 24 afdelinger i landet.

”Vi arbejder mere og mere ens, og jeg er overbevist om, at vores behandling sker på et mere systematisk og evidensbaseret grundlag. Det giver patienterne en højere behandlingskvalitet,” siger Dorte Vendelbo Jensen.

Indsamlingen af data fra patienterne gør det blandt andet muligt at vurdere effekten af ny, dyr biologisk medicin.

”Den nye, dyre medicin virker, men for en tredjedel af patienterne virker behandlingen ikke super godt, og der kan derfor være grunde til at skifte behandling,” siger hun.

Skulderkirurger måler livskvalitet

Til næste år udgiver skulderkirurgerne deres tiende årsrapport. Sammen med flere andre ortopædkirurger spørger skulderkirurgerne systematisk patienterne om deres oplevelser af behandlingens resultat.

”Når vi har opereret en patient, kunne vi f.eks. vælge at måle, hvor mange grader patienten kan løfte sin arm. Men det relevante for patienten er de ting, han eller hun gerne vil kunne i sin hverdag. Patienterne har behov for en skulder, der bliver så god, at de kan gøre de ting i deres hverdag, de gerne vil. Og så handler det også om smerteniveauet,” siger overlæge Steen Lund Jensen, ortopædkirurgi ved Farsø Hospital og formand for Dansk Skulderalloplastik Register.

Skulderkirurgerne stiller derfor en hel stribe spørgsmål, der skal vise, om patienterne får reduceret smerter eller øget førlighed efter en behandling.

Svar øger effektivitet

Hver 4. kliniske database ud af de i alt 49 lægefaglige kvalitetsdatabaser dækker en eller flere kræftbehandlinger. Men det er kun de kræftlæger, der behandler prostatakræft hos mænd, som omtaler oplysninger om patienternes vurdering af behandlingen i deres årsrapport.

Lige nu deltager kræftlægerne med prostata som speciale sammen med kollegerne inden for lungekræft i et toårigt forsøg under ledelse af Kræftens Bekæmpelse for at afdække, hvordan man kan indsamle og anvende patienternes vurdering af behandlingens resultat i selve behandlingen.

Det skal både højne behandlingskvaliteten og gøre det muligt at målrette indsatsen over for patienter med det største behov.

Lige nu lever mere end 30.000 danske mænd med sygdommen. Der er derfor brug for løbende opfølgning, og når professor Michael Borre, formand for Dansk Prostata Cancer Database, og hans kolleger ser svarene fra patienterne, er de kodet i tre farver: rød, gul og grøn. Lander patienternes svar i den røde gruppe, indkaldes de med det samme, lander de i den gule gruppe, kontaktes de af en sygeplejerske, og er der tale om lutter grønne besvarelser, skal patienterne ikke spilde deres tid på sygehuset, forklarer Michael Borre.

”Kvaliteten af konsultationen bliver bedre og mere relevant, når vi tager udgangspunkt i patienternes svar og ikke selv skal spørge os frem til det, vi som fagpersoner lægger vægt på. Undervejs kan vi bruge svarene fra patienterne, så vi kun beder patienter, der har behov for en konsultation, om at møde op,” siger han.

Projektet afsluttes i løbet af efteråret.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu