Fem faktorer, der gør Novo Nordisk til en europæisk rollemodel

Et autonomt Europa har brug for en stærk medicinalindustri.   

Det stod klart i forbindelse med coronakrisen, og med de aktuelle geopolitiske spændinger er et omkostningseffektivt og forsyningssikkert europæisk sundhedssystem blevet en decideret nødvendighed. 

Novo Nordisk er en af de få stjerner på den europæiske erhvervshimmel, og virksomheden er en af de få europæiske medicinalaktører, der formår at klare sig i den globale konkurrence.

Fredrik Erixon
Leder af Bruxelles-tænketanken ECIPE, European Centre for International Political Economy

Det mener Fredrik Erixon, leder af Bruxelles-tænketanken ECIPE, European Centre for International Political Economy.  

”Novo Nordisk er en af de få stjerner på den europæiske erhvervshimmel, og virksomheden er en af de få europæiske medicinalaktører, der formår at klare sig i den globale konkurrence,” siger Erixon, der påpeger, at Novo Nordisk har stor succes på både det amerikanske og de europæiske markeder. 

”Novo Nordisks succes taget i betragtning er der ingen tvivl om, at selskabet er en rollemodel for hele EU,” siger Erixon. 

Pharmaindustrierne beskæftiger, ifølge kapitel 9 i den 328 sider lange Draghi-rapport om EU’s konkurrenceevne, 937.000 mennesker i EU. Medicinalindustrien bidrager med 11 procent af EU’s samlede eksport, og de udgør på tværs af EU 5 procent af fremstillingsindustrierne, mens det i Danmark og Belgien er over 20 procent. 

Mindst fem indbyrdes afhængige faktorer har været afgørende for, at Novo Nordisk har udviklet sig til en rollemodel for andre europæiske medicinalvirksomheder. 

• Ejerskabet: Novo Nordisks ejerstruktur med kontrollerende A-aktier i en erhvervsdrivende fond giver selskabet stor autonomi. 
• Risikovilje: Selskabets ledelse har brugt autonomien til at satse stort på diabetesspecialiseringen, mens mange europæiske konkurrenter udspringer af industrikonsortier med mindre skarpt fokus.
• Ledelsesfilosofien: Virksomhedens topchefer sidder længe og viderefører konsekvent selskabets filosofi om at mestre hele værdikæden fra forskning og udvikling over produktion til markedsføring.
• Investeringskapaciteten: Det tålmodige fondsejerskab har modvirket opsplitning og frasalg og har derved ad åre givet selskabet styrke til at investere bredt og dybt. 
• Samfundsforankringen: Novo Nordisk og Novo Nordisk Fonden opleves i kraft af skattebetaling og investeringer i forskning og udvikling som en værdifuld bidragyder til et videnstungt økosystem for erhvervsudvikling. 

Bruxelles-mediet Politico skriver i en artikel om Novo Nordisk og Lars Fruergaard Jørgensen, som Mandag Morgen bringer i dag, at Novo Nordisk nærmest opleves som værende til stede i rummet i forbindelse med EU-forhandlinger om den aktuelle medicinalreform. 

Men selvom Lars Fruergaard, CEO i Novo Nordisk, er formand for de europæiske medicinproducenters organisation EFPIA, oplever Fredrik Erixon ikke selskabet som en særligt dominerende aktør i de politiske processer i EU. 

”Som jeg oplever det, sætter de stadig et relativt begrænset aftryk i Bruxelles, og det er min fornemmelse, at Novo Nordisk fortsat er meget optaget af at håndtere sin egen fænomenale vækst,” siger Erixon. 

Industrien skal tjene samfundet 

Stine Bosse fra Moderaterne er næstformand for Europa-Parlamentets sundhedsudvalg, og hun erkender blankt, at hun er stolt af, at Novo Nordisk er en dansk virksomhed, og hun lytter meget til dem i arbejdet med EU’s medicinalreform. 

”Det er en meget succesrig europæisk virksomhed, som ikke kun danske medlemmer af Europa-Parlamentet er stolte af. Men når det er sagt, vil jeg godt slå fast, at jeg er meget opmærksom på, at EU’s sundhedslovgivning ikke kun er til for at tjene industrien. Den er i den grad også til for, at industrien kan bidrage til, at vi har en velfungerende sundhedssektor i Europa,” siger Bosse og tilføjer: 

”Bedre samarbejde i EU vil betyde, at hele markedet bliver større, og at forskellige sygdomme, der regnes som sjældne i en national kontekst, ikke er det på europæisk niveau. Og at der derfor vil blive udviklet medicin til disse patienter.” 

Reform midt i konkurrencedebat 

Kommissionen præsenterede sit forslag til en reform af lægemiddellovgivningen tilbage i april 2023 med et erklæret mål om at gøre lægemidler billigere og mere tilgængelige.  

Nu vil det polske EU-formandskab formentlig forhandle aftalen på plads. Det kræver, at EU-Rådet, hvor medlemslandene repræsenteres af enkelte ministre, når til enighed. 

Et centralt stridspunkt er databeskyttelsesperioden, hvor medicinalvirksomheder har eneret på at sælge deres opfindelser, uden at generisk kopimedicin udfordrer dem. Lige nu er perioden på otte år. Kommissionen har foreslået at forkorte den til seks, mens EU-parlamentet sidste år foreslog 7,5 års eneret, da det vedtog sine bemærkninger til reformen. 

I teorien kan en kortere periode med eneret styrke forsyningssikkerheden, fordi nye spillere får adgang til markedet for medicinen. Kritikerne mener, at det svækker incitamenterne til innovation, fordi virksomhederne tjener pengene ind på deres investeringer i denne eneretsperiode. 

Da kommissionens udspil blev fremsat, tog den nyligt udnævnte formand for EFPIA, Novos Lars Fruergaard Jørgensen, til Bruxelles for at udtrykke bekymring. Organisationen mente, at lovgivningen ville skade både innovations- og konkurrencekraften. 

European Patients’ Forum, en paraplyorganisation for 78 organisationer i Europa med base i Bruxelles, er generelt tilfredse med reformpakken, som den ser ud på nuværende tidspunkt. 

”Der er to vigtige aspekter i denne her pakke,” siger Claudia Louati, organisationens politiske chef: Øget involvering af patienter og mere lige adgang til medicin. 

Hun mener ikke, at hensynet til innovation og hensynet til bredere adgang til medicin står i modsætning til hinanden. For eksempel foreslår Kommissionen, at virksomhederne kan få yderligere to års beskyttelse for deres opfindelser og dermed genvinde den nuværende beskyttelse, hvis de lancerer deres medicin i alle europæiske lande. 

”Innovation handler ikke kun om antallet af år med eksklusivitet. Der er andre faktorer, såsom økosystemet, muligheden for at lave klinisk forskning i Europa, andre typer af administrative byrder, forbindelsen til det akademiske miljø,” siger Claudia Louati. 

Der er ingen pointe i at have innovation, hvis den ikke når patienterne.

Claudia Louati
Politisk chef i European Patients’ Forum

Tiden er en anden. Det handler om forsvar. Vækst. Og de regler, som kendetegner den europæiske lovgivningsmaskine, har fået et blakket ry. 

”Der er ingen pointe i at have innovation, hvis den ikke når patienterne,” mener Claudia Louati, som godt har bemærket, at innovationsargumentet vinder indpas i diskussionerne om Europas fremtid. 

”Det har været kernen i vores kampagne de seneste måneder at sikre, at vi ikke glemmer patienternes stemme i al denne her snak om konkurrenceevne.” 

Danmark overtager EU-formandskabet 1. juli. Hvis EU-Rådet under polsk ledelse når frem til et fælles ståsted, skal der stadig forhandles med EU-Parlamentet og Kommissionen i de såkaldte trilogforhandlinger, inden den nye medicinlovgivning træder i kraft i 2028 eller 2029.