Finansiel nationalisme har kostet Europa dyrt

Den 4. november er EU’s bankunion en realitet. Eurozonens 18 medlemslande giver dermed slip på finansiel suverænitet og overdrager magten til at udstede banklicenser til ECB. Forud for bankunionens opståen udspillede der sig ifølge en af verdens førende eksperter i kapitalmarkeder og finansiel regulering, Nicolas Véron, et uheldigt forløb præget af finansiel nationalisme. ”De nationale myndigheders vilje til at promovere de nationale flagskibsbanker overtrumfede det prudentielle mandat,” siger Véron i et interview med Mandag Morgen.

Finansiel nationalisme er lige så skadelig for finanssektoren og det omgivende samfund, som økonomisk nationalisme er for økonomien og det omgivende samfund. Finansiel nationalisme er den passende betegnelse for den udvikling, der fandt sted i Europa frem til finanskrisen i 2007. Og det er for at forebygge nye skadevirkninger af finansiel nationalisme, at eurozonens 18 medlemslande den 4. november i år overlader deres suverænitet, hvad angår den finansielle sektor, til det nye europæiske finanstilsyn under ECB i Frankfurt.

Så skarp lyder analysen fra en af verdens førende eksperter i kapitalmarkeder og finansiel regulering, Nicolas Véron, der arbejder ved Bruxelles-tænketanken Bruegel og ved den amerikanske tænketank Peterson Institute for International Economics, PIIE. Se tekstboks.

Véron peger på, at nationale regeringer i de europæiske lande så begejstrede til, når nationale privatejede banker som Deutsche Bank, Royal Bank of Scotland, Danske Bank, Santander og Fortis ekspanderede ud over deres hjemlandes grænser og begyndte at drive bankvirksomhed i nabolande eller andre steder i Europa.

Login