CO2-fangst er nødplanen for enden af hockeystaven
CO2-fangst er den teknologi, som fremskridtet gerne måtte gøre overflødig. Det er bare ikke sket. Nu har staten givet et milliardbeløb til Ørsted, som vil indfange CO2 fra afbrænding af biomasse, køre CO2’en tværs over Sjælland og sejle den til Norge i store fragtskibe. Giver det virkelig mening?
Simon Friis Date
JournalistCO2-fangst fremhæves ofte som en vild idé, der beror på en urealistisk tro på hockeystavsreduktioner og den teknologiske udvikling. Men det er mere præcist at se det omvendt. CO2-fangst handler ikke om alt det, vi håber, at teknologien kan løse i fremtiden. Det handler om alt det, vi ikke regner med, vi kan løse.
Det er for eksempel svært at se, hvordan ny teknologi skal gøre det muligt at genbruge bleer. Derfor vil der være nødt til at være en vis CO2-udledende affaldsforbrænding af bleer og andet ubrugeligt restaffald – også i 2050, hvor Danmark ellers skal være klimaneutral. Der er også meget få, som forventer, at cement i den nære fremtid kan produceres på en fuldstændig bæredygtig måde.
I mangel på bedre idéer, lyder det pragmatiske rationale, er CO2-fangst en teknologi, det er nødvendigt at ty til.
