Fitnesscenter for nørder

Konceptet er det samme alle vegne. Et værksted på mellem 1.500 og 2.000 m2 forsynet med tilstrækkelig meget professionelt værktøj til, at brugerne kan fremstille stort set hvad som helst: CNC-fræsere, laserskærere, 3D-printere, symaskiner, drejebænke – og masser af computere.

Techshop er blevet kaldt et fitnesscenter for nørder. Man betaler et månedligt medlemskab på 150 dollar – ca. 1.000 kr. – og så kan man bruge løs af grejet. Der er åbent døgnet rundt. Man kan gå ind fra gaden og tage et kursus og i løbet af få timer være i gang med at 3D-printe sin første prototype. Eller man kan være et helt startupteam, der slår sig ned i dage eller uger og udvikler avancerede produkter eller laver egentlig produktion. Der er stort set frit slag. 

Det er ekstremt inspirerende at besøge en Techshop. Man får lyst til at bure sig selv inde der og bare gå i gang med et eller andet – ligesom alle de andre, der går og hygger sig ved maskinerne. For de fleste medlemmer er det en hobby at lave ting. Men samtidig drømmer mange om at udvikle deres idé til en egentlig forretning, og mange er allerede godt i gang med at producere. 

Man kan f.eks. laserskære en bordskåner eller 3D-printe et cover til sin iPhone, men der flyver også satellitter rundt i universet, som er bygget i en Techshop. En enkelt filial i det navnkundige SOMA startup-distrikt i San Francisco har i løbet af det seneste år været fødselshjælper for 16 crowdfunding-kampagner på Kickstarter, der har hentet over 100.000 dollar hver.

Den største kommercielle succes for en Techshop-bruger har været Square, en lille læser til kreditkort som via hovedtelefonudgangen kan gøre enhver smartphone til en betalingsautomat. Square har i dag over 1.000 ansatte. 

Send medarbejderne i værkstedet

I Detroit er Ford-bilfabrikkerne en tæt samarbejdspartner og nabo til Techshop, og erfaringerne derfra antyder, hvordan makerlabs og etablerede virksomheder kan arbejde sammen.

”Forestil dig, at du er chef hos Ford, og en medarbejder kommer med et forslag til at forbedre instrumentbrættet. Det er muligt, at du godt kan lide idéen, men du ved også, at det vil koste 100.000 dollar og seks måneder at undersøge, om det er noget, der reelt kan fungere. Og så bliver svaret til medarbejderen typisk nej,” forklarer Paul Duggan, Techshops managing director.

”Med et makerlab i nabolaget kan chefen i stedet bede ham gå ned i værkstedet og bruge den næste uge på at lave en prototype. Og derefter har de et langt bedre udgangspunkt for at diskutere potentialet.”

I Fords tilfælde er der kommet en lang række store og små idéer ud af at give alle medarbejdere adgang. Ifølge Paul Duggan er antallet af patenterbare idéer fra Ford vokset med 120 pct. over de sidste to år. Interessant nok er over halvdelen af forslagene kommet fra folk, der ikke arbejder i ingeniør- eller teknologafdelinger til daglig.

Succesen i Detroit har ført til, at BMW og Münchens Tekniske Universitet for nylig har åbnet et makerspace i samarbejde med Techshop, og tre andre bilfabrikanter i Europa har lignende planer.

The 5.000 problem

For opfindere, der ikke allerede er i en stor virksomhed, kan det være et problem at komme fra at være en blanding af hobby og startup til at drive en egentlig virksomhed.

Det sker ofte, at en startup konstruerer en prototype i et makerlab og skaffer crowdfunding til den første lille serieproduktion. Men der er meget stor forskel derfra og så til at sælge i stor skala, siger Paul Duggan om det, han kalder ”the 5.000 problem”.

”Som opfinder kan du måske håndtere at producere nogle få hundrede enheder. Men når du skal op på 5.000 og derover, bliver det meget svært, når man ikke har prøvet det før.”

Sony tester vandene

Masser af startups når dog aldrig længere – og måske skyldes det simpelthen, at det, de producerer, er et nicheprodukt. I mange tilfælde, f.eks. inden for audioudstyr eller medicinske apparater, er det globale marked ikke større end nogle få tusinde enheder. Og når det marked er mættet, er man nødt til at starte forfra med et andet produkt, siger Paul Duggan.

I andre tilfælde er der faktisk et globalt massemarked, men i den form, som produktet er designet, er det ikke realistisk at producere det til en fornuftig pris. Selvom det lykkes for opfinderen at lave en prototype, der virker, kan der have ophobet sig en masse uhensigtsmæssigheder i designet. Alt i alt er man nødt til at gå tilbage og redesigne produktet, så det er egnet til fabriksfremstilling – det, der kaldes design to manufacture.

I forbindelse med at Techshop snart åbner i Japan, har man samarbejdet med elektronikgiganten Fujitsu om at udvikle en måde at overkomme the 5.000 problem. Målet er at tilbyde Techshop-brugere, der har fået finansiering til produktion, en service, hvor Fujitsus produktionsspecialister kan rådgive om, hvordan man forbereder et produkt til volumenproduktion.

I den forbindelse vil Fujitsu indrette tre højt automatiserede fabrikker, som Techshop-brugere kan overføre deres design til.

Biblioteket som makerspace?

Samtidig med at Techshop forlænger og udvider deres servicer i retning af professionel massefremstilling, arbejder de også på at inddrage almindelige forbrugere og folk uden synderlig interesse i at være makers.

Til oktober åbner den første af foreløbig fem franske Techshops i Paris. Værkstederne skal drives i samarbejde med Leroy Merlin, en stor kæde af byggemarkeder. Blandt mulighederne vil bl.a. være, at brugerne kan printe deres eget tapet eller sende en dør gennem en printer, der kan lægge billeder og mønstre på efter brugerens eget design.

Paul Duggan fortæller, at Techshops udvidelse internationalt primært vil være baseret på en franchisemodel, hvor Techshop rådgiver om indretning og leverer kursusmaterialer og systemer til booking, forsikring, osv.

Blandt andet er offentlige biblioteker en type samarbejdspartner, som Duggan har store forventninger til:

”De digitale medier har ændret bibliotekernes rolle, og mange biblioteker ser det nu som en måde at forny deres funktion i samfundet på, at de kan hjælpe borgerne med at bruge de nye muligheder for selv at skabe,” siger han.

Mini-tema om startups

Forrige artikel Startups er det nye rock’n’roll Næste artikel Crowdfunding er meget mere end finansiering

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.