Startskuddet til byggeriet af de nye supersygehuse lød oprindelig tilbage i valgkampen i november 2007.

Her lovede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen nye sygehusinvesteringer på 80-90 milliarder kr. Et løfte, som de aldrig har været i nærheden af at indfri.

I stedet endte det med, at staten fandt 25 milliarder, og regionerne selv skulle finansiere 15 milliarder kr. til de nye sygehusbyggerier. Tilsammen 40 milliarder kr. Det er siden vokset til 47 milliarder kr. som følge af prisreguleringen. Det er dog under det halve af det beløb, som Fogh og Løkke havde lovet i valgkampen.

Men processen var sat i gang.

Og her ni år efter står det mere og mere klart, at den daværende VK-regering lavede en politisk genistreg, da den nedsatte et lille panel af eksperter – det såkaldte Erik Juhl-udvalg – der skulle komme med anbefalinger til, hvordan de mange milliarder kroner skulle bruges i de nye sygehusbyggerier.

Ekspertpanelet med den tidligere direktør for Hovedstadens Sygehusfællesskab Erik Juhl i spidsen kom med sine første anbefalinger i november 2008. Det var reelt en stor national plan, der lagde sporene for det danske sygehusvæsen mange år ud i fremtiden.

Eksperternes anbefalinger handlede ikke bare om, hvilke sygehuse der skulle bygges og ombygges for de 40 milliarder kr. Planen handlede også om, at sygehusspecialerne skulle samles på færre matrikler. Der skulle lukkes flere sygehuse, end regionerne selv lagde op til på daværende tidspunkt. Antallet af akutsygehuse skulle skæres kraftigt ned. Og den nye sygehusstruktur skulle spille bedre sammen med den præhospitale indsats i form af lægehelikopter, lægebiler, telemedicin og lægehuse. Pejlemærker, som siden er fulgt slavisk.

Regionernes oprindelige masterplaner om megasygehuse med mange senge og relativt korte åbningstider er nu skåret drastisk til. De enkelte sygehusbyggerier har været tvunget til at toptrimme deres planer for at nå frem til den mest optimale udnyttelse af operationsstuer, ambulatorier, sygehussenge og dyr teknologi.

LÆS OGSÅ: Supersygehusene udvider åbningstiden

For 30 år siden var den gennemsnitlige liggetid på sygehusene over 11 dage, og den daværende socialdemokratiske indenrigsminister, Egon Jensen, slog fast, at nu kunne de ikke komme længere ned. Men her i 2016 planlægger sygehusene, at folk i snit er indlagt i under tre dage. Og derfor er hver eneste time i den kliniske logistik så vigtig.

Eksperterne lagde også nogle meget stramme krav ned over de enkelte byggerier om byggepriser, størrelse på enestuer, åbningstider, belægningsprocenter og behandlingsbehov. En række krav, som regionerne først kritiserede. Siden blev de accepteret. Og i dag – otte år efter eksperternes første anbefalinger – har regionerne overhalet nogle af disse krav og planlægger f.eks. at holde åbent længere tid.

Ansøgningsprocessen blev delt op i to runder. Så de regioner, hvis sygehusplaner ikke levede op til en række strikse krav, dumpede i første runde, men fik mulighed for et comeback i anden ansøgningsrunde. Og det er bl.a. derfor, at der nu skal bygges et nyt supersygehus i Hillerød og Gødstrup. Det lå ikke i kortene i første runde.

Eksperterne – og siden skiftende regeringer – gjorde det også meget klart, at der ikke var én krone ekstra til byggerierne end de godt 40 milliarder kr. Der var ikke mulighed for at give tillægsbevillinger eller tigge finansministeren om flere penge, hvilket ellers ofte er tilfældet med andre store offentlige anlægsbyggerier. Og regionerne måtte heller ikke selv smide flere penge i byggerierne.

LÆS OGSÅ: Supersygehuse med vokseværk

Det har betydet, at sygehusbyggerierne er underlagt en meget hård og ekstrem åben økonomistyring. Hvert kvartal bliver der lavet rapporter om byggerierne og lavet kvartalsrapporter til Folketingets finansudvalg. Bureaukratisk, mener nogle. Men det har foreløbig betydet, at økonomien ikke er løbet løbsk.

To af byggerierne er under skærpet tilsyn fra staten.

Det ene er det Nye Universitetshospital i Aarhus. Det er det første store sygehusbyggeri og har været under skærpet tilsyn siden december 2011. Regionen forsøgte længe at presse flere penge ud af staten. Siden regionen fik grønt lys til byggeriet, er arealet øget med 64.000 kvadratmeter. Men pengene til de ekstra kvadratmeter skal findes inden for det oprindelige budget.

Det andet er det nye psykiatrihospital i Slagelse. Selv om det prisbelønnede byggeri er taget i brug, verserer der fortsat nogle voldgiftsager. Det kan påvirke det endelige resultat. Region Sjælland forventer, at voldsgiftsagerne kan afsluttes med et mindre overskud for projektet. Men det er behæftet med en vis usikkerhed, og derfor er det fortsat på observationslisten.

Hvorvidt alle 16 sygehusbyggerier overholder budgettet, vil kun fremtiden vise. Men i betragtning af de mange offentlige byggeskandaler gennem årene, synes sygehusbyggerierne foreløbig at være klassens aktuelle duks.