For nogle år siden udpegede managementguruen over dem alle, Peter Drucker, en lidt uventet kandidat som ”Den mest effektive organisation i USA”. Den organisation, som Drucker pegede på, omsætter globalt for milliarder af dollar årligt og tæller 1,5 millioner medlemmer og mere end 4,5 millioner frivillige. Alene i USA står organisationen for at hjælpe mere end 32 millioner mennesker.

Vi taler om Frelsens Hær.

“The Salvation Army is by far the most effective organization… No one even comes close to it with respect to clarity of mission, ability to innovate, measurable results, dedication and putting money to maximum use,” lyder skudsmålet fra Drucker.

I disse dage har vi så en stor debat om, hvordan vi skaber en bedre og mere effektiv folkeskole. Der diskuteres på kryds og tværs om indhold og effekt, om hvordan selve forliget er blevet lavet, hvem der ”betaler” prisen, og hvem der høster gevinsten.

Dog er de fleste nogenlunde enige om, hvad det er, vi vil opnå: Vi skal have mere ud af skolens aktiviteter. Vi har behov for, at vores skoler bliver mere effektive og formår at skabe bedre resultater – om end det handler om den viden, de unge tilegner sig, deres glæde ved skoletilværelsen eller deres personlige udvikling. Og reformen kan uden tvivl vise sig at blive en af de helt store byggeklodser til at gøre vores folkeskole endnu bedre.

Et afgørende element vil være, hvordan man rent ledelsesmæssigt og organisatorisk tilrettelægger indsatsen, så vi når de nye mål, der sættes for folkeskolen. Det drejer sig ikke kun om krav, kontrol og konsekvens. Her vil også motivation, meninger og mål blive helt centrale elementer.

Der findes mange strategier for, hvordan man udvikler en effektiv organisation, og når vi nu har åbnet folkeskolemodellen, kan vi med god grund lade os inspirere af nogle af dem, som klarer det rigtig godt, som nu f.eks. USA’s mest effektive organisation, Frelsens Hær.

Fire faktorer for forandring

I bogen "The Most Effective Organization in the U.S.: Leadership Secrets of the Salvation Army" undersøger Watson & Brown, hvordan man for få midler kan skabe store resultater. Det er jo altid en vigtig problemstilling, og det bliver ikke mindre relevant i lyset af den globale økonomiske krise. I en tid, hvor ressourcerne ikke ser ud til at blive flere, vokser vores forventning og efterspørgsel på en lang række serviceydelser og velfærd. Her kan Watson & Browns ideer inspirere til nye tanker og løsninger.

På folkeskoleområdet er reformen det første skridt. Men det næste skridt bliver, at gennemføre den på en effektiv måde.

Mange gode tiltag og ideer når ikke op til deres potentialer og til de forventninger, der sættes, fordi man ikke har de nødvendige elementer på plads. Her følger en model, som jeg selv bruger til at vurdere, om fundamentet for forandring er solidt. Den består af fire grundlæggende faktorer, som kan understøtte strategiarbejdet i forhold til eksempelvis folkeskolereformen. Banalt ja, men ikke desto mindre uvurderlig vigtigt. Manglende fokus i denne fase kan påføre uoprettelig skade.

• Formål – ved vi, hvor vi skal hen (og hvorfor)? Ved alle parter, hvad målet med reformen og helhedsskolen er? Hvad ønsker vi at opnå? Har man valgt de korrekte parametre at måle efter?
• Bærekraft – har vi det, som skal til for at realisere visionen? Har vi økonomien, samarbejdspartnerne, de fysiske rammer, kompetencerne og den nødvendige opbakning til at gennemføre en reform af folkeskolen?
• Mulighed – er forhindringerne identificeret og håndteret? Der er altid forskellige udfordringer, problemer og risici, og i udformning og implementering vil der helt naturligt opstå nye. Derfor skal vi sikre, at vi har gjort forarbejdet godt nok, så vi har et solidt grundlag for at håndtere det ukendte?
• Motivation – har vi menneskerne, vil de og ved de, hvad de skal? Hvordan får vi organiseret reformen med alle de nye forandringer den rummer, så lærerne, børnene og skolelederne ser og oplever mulighederne i reformen? Er der en tydelig linje fra målsætning til initiativer til den enkeltes handlinger?

Hvis disse faktorer er på plads, har man et stærkt udgangspunkt for at få skabt en effektiv organisation.

Frelsens Hærs grundlægger, William Booth, sagde, at man skulle tage slummen ud af folk. I forhold til folkeskolen og vores børn handler det nok ikke om, at vi skal tage noget fra dem, men mere om, hvad vi kan give dem, f.eks. viden, kompetencer og troen på dem selv. Og selvfølgelig spørgsmålet om, hvordan dette skal gøres. Derfor er det vigtigt at få afklaret de fire grundlæggende faktorer.

Drucker mente, at Frelsens Hærs mission skulle have været ”at gøre medborgere ud af de forkastede”. Måske kan det inspirere vores debat om formål og retning for folkeskolen.

Læs flere af Christer Windeløv-Lidzélius’ indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.