For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

Tidligt til tops

Vil vi ikke alle gerne have chefens anerkendelse? Og chefens tillid til, at vi kan udføre jobbet uden assistance fra mere erfarne?

Sådan havde Casper Frost Thorhauge det også, da han som den yngste nogensinde i Dong Energy blev udnævnt til at være ansvarlig for et havvindmølleprojekt i den tyske del af Nordsøen. Han fik ikke desto mindre en mentor med i pakken: En erfaren leder, der fra sidelinjen kunne agere vejleder for den unge, der skulle jonglere med et projekt til 10 milliarder kroner.

Og den unge? Han blev nærmest rasende. For hvorfor skulle han dog påduttes erfaring fra andre, når nu det var besluttet, at han var opgaven voksen? 

”Jeg kan huske, at jeg var ekstremt utilfreds med at få en mentor. For jeg mente på ingen måde, at der var behov for det. Og der sagde min chef til mig, at det skulle jeg bare acceptere. Og ikke bare dét, han sagde også: ’Du skal værdsætte det, for du får sandsynligvis kun den her chance én gang, og hvis du fucker den op … så får du den aldrig igen’.”

Hans cv viser, at han dengang i 2015 bed frustrationen i sig og modtog mentoren. Først lettere skeptisk, dernæst med lidt mere åbne arme.

Siden Casper Frost Thorhauge som 34-årig blev ansvarlig for milliardprojektet i Tyskland, er hans ansvar bare blevet tungere.

I 2018 fik han således ansvaret for at opbygge og gennemføre det første globale projekt for opførelse af et havvindprojekt i Taiwan. 300 ansatte og en investering på cirka 30 milliarder kroner. Siden august har han som CEO for australske Star of the South haft til opgave at opbygge firmaet fra grunden og sammensætte et hold, der kan lede selskabet frem mod en investering på cirka 50 milliarder kroner og i sidste ende – når sonderingerne er færdige – Australiens første havvindmølleprojekt.

Blå bog: Casper Frost Thorhauge

Star of the South ejes af tre australske grundlæggere i samarbejde med danske Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der foretager investeringer i grøn infrastruktur med penge fra en række danske pensionskasser.

Og mens Casper Frost Thorhauge nu sidder i Melbourne og skal ruge Australiens første offshore vindmølleprojekt ud, ja, så sidder han faktisk og savner den mentor, han endte med at have et samarbejde med i tre år. For han fandt ud af at bruge den ekstra kapacitet og endte med at se en mulighed i at have en anden personlighed tæt på beslutningerne.

”Da jeg sad i Taiwan, og nu hvor jeg sidder her i Australien, så tænker jeg nogle gange tilbage: ’Åh, hvad ville han sige nu?’ Det er en stemme i hovedet, og det er, fordi jeg har lært noget om mig selv og også om ham. Jeg reagerer på én måde, og jeg har jo taget hans profil med videre og kan tænke, hvordan han mon ville agere. Og så har du pludselig to personligheder i en,” forklarer han.

Han bliver nervøs for, om det lyder som en personlighedsspaltning, for det er det ikke. Det er en forståelse for forskellige personligheder og dermed en evne til at sætte sig i andres sted. At se sin ledelsesopgave fra flere vinkler. 

Ung mod ung

Han er nu 38 år og åbenbart stadig ung, for da han dukkede op i Australien, gik der ikke lang tid, før folk begyndte at spørge til hans alder. Hvor gammel er du egentlig, ville de vide.

”Og jeg er da glad for, at folk stadig placerer mig i er-du-ikke-lidt-ung-kategorien i forhold til det, jeg laver.”

Hvorfor er du glad for det?

”For mig betyder det, at jeg stadig udfordrer min udviklingskurve. At jeg ikke er stoppet, at jeg bliver ved med at presse mig selv til at søge nye udfordringer, og det er jo derfor, jeg har slået mig ned i Australien og skal lede en virksomhed på et marked, jeg ikke kender. Det er da fedt.”

Casper Frost Thorhauge har næsten altid ledet personer, der var ældre end ham selv. Der er stort set altid blevet stillet spørgsmål til hans alder, men det er ikke et emne, der har fyldt i længere tid.

”Jeg har lært at bide tænderne sammen og bare bevise mit værd. Man skal ikke lade sig slå ud af det, fordi hvis du gør det, så kommer du ikke videre. Og så går der lidt tid, og når man begynder med det egentlige arbejde, jamen så bliver det det, folk fokuserer på. Og ikke din alder.”

Der findes et gyldent punkt, der skal passeres. Det er dér, lederen går fra at være en person med anciennitet til at være en kompetencekraft, og derfor handler det om hurtigt at få etableret en tillid til medarbejderne. Først når tilliden er opbygget, begynder alderen at træde i baggrunden, fortæller han.

”Så begynder det at handle mere om, at man byder ind med noget.”

Men skulle man tro, at det er vanskeligt at være ung leder af ældre ansatte, så tager man fejl. For den mest vanskelige medarbejder, du som yngre leder kan støde på, det er faktisk dem, der er omkring din egen alder.

”Unge, fremadstormende mennesker er tit mere krævende at lede. For prøv lige at tænke på, hvad der sker, hvis du rammer dem, der har været fremadstormende i et stykke tid og derfor har troet, at de var de næste til at avancere – og så får de pludselig en chef udefra, som tilmed er yngre … 

En direkte konkurrent?

”Ja. Når jeg starter i en ny rolle i en for mig ny organisation, så aner jeg ingenting om projektet, jeg ved ikke noget om landet, og har jeg egentlig vist mit værd, og hvad er det, jeg kan, når jeg ikke er ældre? Unge, fremadstormende mennesker synes jeg faktisk, som leder, er sværere at få onboardet. Det tager længere tid for dem at få tillid til min ledelse.”

”Da jeg startede hernede, havde de været så flinke at lave en workshop over to dage, hvor projektet blev fremstillet. Det, jeg gør i den situation, fordi jeg har den alder, jeg har, og for at komme kritik i møde, er, at jeg gennemterper alt materiale. Virkelig! Så jeg er fuldstændig inde i det, og så starter jeg sådan en workshop med at sige, at de ikke behøver præsentere noget af det. For jeg har læst det hele. Jeg vil meget hellere snakke. Lad os hellere tale sammen. Og derved kan jeg allerede give værdi fra dag et, og jeg ved, hvor jeg kan præge det. Og når de ser indholdet i mig, ser de ikke alderen i mig. Man skal over det punkt, hvor alderen ikke ses, hurtigt. Det er enormt vigtigt,” siger Casper Frost Thorhauge.

Flere erfaringer rigere

Når han ser tilbage, har han, synes han, ændret sin ledelsesstil. Det er både erfaringen og måske alderen, der gør det, men også opgavernes karakter.

Fra han som næsten nyuddannet ingeniør trådte ind i finanskrisen i Dong Energy, til han startede som projektleder blot to år efter og sidenhen er blevet i ledelsessporet med alt fra 60 ansatte under sig til 300 personer og til nu, hvor han p.t. har 30 ansatte og ansætter nye hver uge.

”Jeg kan huske, da jeg gik fra at lede organisationer på mindre end 100 mennesker, hvor du stadig kan mærke det hele, og selv kan ramme hele organisationen. Men når du går over 100 mennesker, så skal du finde ambassadører, der repræsenterer det, du gerne vil have. De skal så gå ud og påvirke hele organisationen på den måde, du selv gjorde før i tiden.”

Når du leder så stor en organisation, så er det også kulturen, integriteten og værdierne, du ønsker, som du skal have forplantet: Det er sådan her, vi opfører os. Det er sådan her, vi har det sammen. Har vi det for eksempel godt sammen eller er det en skarpe-albuer-organisation? Det er forskelligt, hvad man godt kan lide. Og det synes jeg selv var et svært skifte.”

Sagen var, at han havde fundet en metode, der bare virkede rigtig godt; han kunne være utrolig energisk og smitte folk med sin energi. Han kunne få folk til at engagere sig, og han kunne arbejde hårdt.

”Jeg var i 2015, da jeg skiftede job og netop kom over de 100 medarbejdere, ikke selv god nok til at forudse det. Jeg gik fra udvikling af projekterne til at eksekvere dem, og det er bare en anden størrelse. Så jeg startede med at lede så stor en organisation på den gamle måde, og en af de måder er micromanagement. Jeg kunne godt lide bare at samle alle informationer inde i mit hoved – og det syntes dem, der var mere senior, jo ikke var særlig sjovt. Jeg skulle i stedet have udstukket en guidance til, hvor vi skulle hen,” erkender han.

”Jeg gør det ikke på den måde mere. Jeg har opdaget, at det frigiver enormt meget energi – altså det, at jeg ikke er nede i hver enkelt ting og ikke skal have styr på alt – det gør faktisk, at jeg kan observere, og jeg kan tænke strategisk over nogle ting. Jeg har tillid til, at jeg kan sætte folk i gang med at lave noget, og så kan jeg observere, om det går godt eller skidt, uden at jeg skal være til stede i selve det, de laver.”

Er det din alder eller din erfaring, der har gjort dig anderledes indstillet?

”Jeg synes ikke, at man kan skille de to ting ad. Man lærer nogle ting, og man tilegner sig nogle værktøjer, og det bruger man senere. Dengang havde jeg ikke de værktøjer, som jeg har nu. Da havde jeg et andet værktøj, som, jeg syntes, var lige så effektivt dengang. Men jeg har bare fundet en måde, der gør det lettere at udføre opgaven. Så det har både noget med alder og erfaring at gøre. At turde stå i det. At have prøvet nogle ting før.”

Tema: Tidligt til tops

Forrige artikel Fremtidens design skabes af kreative computere Fremtidens design skabes af kreative computere Næste artikel Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25 Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.

Frederiksens ideologiske hegnspæle

Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

DE BEDSTE FRA 2019: Er du overrasket over alle regeringens mange nye forslag? Det ville du ikke have været, hvis du havde læst vores historie i efteråret om Mette Frederiksens mange forslag i skuffen. Jeg har sammen med min kollega Jens Reiermann samlet alle udspil fra Socialdemokratiet de sidste par år op til valget. De gemmer på tilsammen 340 forslag, der punkt for punkt maler Danmark mere rødt. Hvis du vil vide mere om, hvad der gemmer sig i statsministerens skuffe, så læs denne historie.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Torben K. Andersen, politisk redaktør

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

DE BEDSTE FRA 2019: Vi kaldte det århundredets sociale eksperiment, da Torben K. Andersen og jeg skrev om konsekvenserne af Folketingets ghettopakke. For samtlige 15 af pakkens hårde ghettoer ligger der nu udviklingsplaner. De medfører nedrivninger, omdannelser af familieboliger til ungdoms- og ældreboliger samt frasalg af almennyttige lejligheder til private. I de berørte lejligheder bor der lige nu mere end 11.000 mennesker, som i løbet af de kommende år må finde sig et andet sted at bo. 

Det lyder som en velvoksen flyttebevægelse, som trods store menneskelige konsekvenser kan give mening. Læs her – og døm selv.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

DE BEDSTE FRA 2019: ”Nordsøen kommer til at ligne nudelsuppe fuld af vindøer og transmissionskabler i 2050.” Sådan sagde en dansk erhvervsleder til mig om de milliardinvesteringer i havvindmøller, som kommer til at ske i Nordsøen i de kommende årtier. Det kan du læse om i min artikel om de store planer, der udvikles i samarbejde mellem særligt Holland og Danmark. Det er stort – meget stort. 

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020. 

God læselyst og godt nytår.

Claus Kragh, europaredaktør

Danmarks grønne kraftværker brænder mange tusinde ton træ hver eneste dag

Danmarks grønne kraftværker brænder mange tusinde ton træ hver eneste dag

DE BEDSTE FRA 2019: Som et alternativ til kul på kraftvarmeværkerne har Danmark i længere tid brændt en massiv mængde importeret træ af – og noteret CO2-udledningen som et stort rundt nul i klimaregnskabet. I efteråret satte Mandag Morgen med denne historie fokus på problematikken. Siden er der kommet politisk flertal for at ændre reglerne for brugen af biomasse i det nye år.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Rebecca Holck Rosenberg, journalist 

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

DE BEDSTE FRA 2019: 3shape er et af de mest succesfulde danske selskaber på denne side af årtusindskiftet – og det har givet begge de to stiftere og ejere plads blandt de 25 rigeste i Danmark. Men det er også et yderst diskret selskab. Her kan du stifte bekendtskab med den største danske erhvervssucces, du aldrig har hørt om.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

DE BEDSTE FRA 2019: Da jeg skrev denne artikel om Lars Løkke, sendte den forhenværende statsminister mig en besked: ”Hvorfor er du så optaget af mit exit? Har du stemt på os?” – efterfulgt af en smiley. Svaret på det sidste holder jeg for mig selv. Men jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg var så optaget af Lars Løkke Rasmussens exit: For det første var det den mest spektakulære og opsigtsvækkende afsked for en netop afgået statsminister, Danmark har set. For det andet fortalte sagen os noget, som alle ledere kan lære noget af, nemlig behovet for at have en exitstrategi. Har man ikke det, ender nogle andre med at lave den for én. 

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Jakob Nielsen, chefredaktør

Anders Fogh: Du bliver en dårlig politisk leder den dag du mister friheden til selv at gå

Anders Fogh: Du bliver en dårlig politisk leder den dag du mister friheden til selv at gå

JULELÆSNING: Hvordan begår en toppolitiker en velkomponeret exit? Anders Fogh Rasmussen har prøvet det et par gange, og han synes stadig, set i bakspejlet, at det er en svær øvelse. De etiske grænselande og mediers kritik lurer altid. Men én ting ved han: Man skal sørge for selv at gå.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

JULELÆSNING: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild. 

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

JULELÆSNING: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling i mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Christian Friis Bach:

Christian Friis Bach: "Jeg har virkelig fået indblik i, hvor psykisk hårdt det er at blive fyret”

JULELÆSNING: Da Christian Friis Bach fyrede sig selv som minister, tog han selv teten. Det var et voldsomt skifte, men han havde kontrollen. I foråret blev han så fyret uden at være enig i beslutningen. Dén fyring er noget af det sværeste, han har prøvet arbejdsmæssigt.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

JULELÆSNING: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

JULELÆSNING: Særligt to jobskifter har præget, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef