For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

Tidligt til tops

Vil vi ikke alle gerne have chefens anerkendelse? Og chefens tillid til, at vi kan udføre jobbet uden assistance fra mere erfarne?

Sådan havde Casper Frost Thorhauge det også, da han som den yngste nogensinde i Dong Energy blev udnævnt til at være ansvarlig for et havvindmølleprojekt i den tyske del af Nordsøen. Han fik ikke desto mindre en mentor med i pakken: En erfaren leder, der fra sidelinjen kunne agere vejleder for den unge, der skulle jonglere med et projekt til 10 milliarder kroner.

Og den unge? Han blev nærmest rasende. For hvorfor skulle han dog påduttes erfaring fra andre, når nu det var besluttet, at han var opgaven voksen? 

”Jeg kan huske, at jeg var ekstremt utilfreds med at få en mentor. For jeg mente på ingen måde, at der var behov for det. Og der sagde min chef til mig, at det skulle jeg bare acceptere. Og ikke bare dét, han sagde også: ’Du skal værdsætte det, for du får sandsynligvis kun den her chance én gang, og hvis du fucker den op … så får du den aldrig igen’.”

Hans cv viser, at han dengang i 2015 bed frustrationen i sig og modtog mentoren. Først lettere skeptisk, dernæst med lidt mere åbne arme.

Siden Casper Frost Thorhauge som 34-årig blev ansvarlig for milliardprojektet i Tyskland, er hans ansvar bare blevet tungere.

I 2018 fik han således ansvaret for at opbygge og gennemføre det første globale projekt for opførelse af et havvindprojekt i Taiwan. 300 ansatte og en investering på cirka 30 milliarder kroner. Siden august har han som CEO for australske Star of the South haft til opgave at opbygge firmaet fra grunden og sammensætte et hold, der kan lede selskabet frem mod en investering på cirka 50 milliarder kroner og i sidste ende – når sonderingerne er færdige – Australiens første havvindmølleprojekt.

Blå bog: Casper Frost Thorhauge

Star of the South ejes af tre australske grundlæggere i samarbejde med danske Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der foretager investeringer i grøn infrastruktur med penge fra en række danske pensionskasser.

Og mens Casper Frost Thorhauge nu sidder i Melbourne og skal ruge Australiens første offshore vindmølleprojekt ud, ja, så sidder han faktisk og savner den mentor, han endte med at have et samarbejde med i tre år. For han fandt ud af at bruge den ekstra kapacitet og endte med at se en mulighed i at have en anden personlighed tæt på beslutningerne.

”Da jeg sad i Taiwan, og nu hvor jeg sidder her i Australien, så tænker jeg nogle gange tilbage: ’Åh, hvad ville han sige nu?’ Det er en stemme i hovedet, og det er, fordi jeg har lært noget om mig selv og også om ham. Jeg reagerer på én måde, og jeg har jo taget hans profil med videre og kan tænke, hvordan han mon ville agere. Og så har du pludselig to personligheder i en,” forklarer han.

Han bliver nervøs for, om det lyder som en personlighedsspaltning, for det er det ikke. Det er en forståelse for forskellige personligheder og dermed en evne til at sætte sig i andres sted. At se sin ledelsesopgave fra flere vinkler. 

Ung mod ung

Han er nu 38 år og åbenbart stadig ung, for da han dukkede op i Australien, gik der ikke lang tid, før folk begyndte at spørge til hans alder. Hvor gammel er du egentlig, ville de vide.

”Og jeg er da glad for, at folk stadig placerer mig i er-du-ikke-lidt-ung-kategorien i forhold til det, jeg laver.”

Hvorfor er du glad for det?

”For mig betyder det, at jeg stadig udfordrer min udviklingskurve. At jeg ikke er stoppet, at jeg bliver ved med at presse mig selv til at søge nye udfordringer, og det er jo derfor, jeg har slået mig ned i Australien og skal lede en virksomhed på et marked, jeg ikke kender. Det er da fedt.”

Casper Frost Thorhauge har næsten altid ledet personer, der var ældre end ham selv. Der er stort set altid blevet stillet spørgsmål til hans alder, men det er ikke et emne, der har fyldt i længere tid.

”Jeg har lært at bide tænderne sammen og bare bevise mit værd. Man skal ikke lade sig slå ud af det, fordi hvis du gør det, så kommer du ikke videre. Og så går der lidt tid, og når man begynder med det egentlige arbejde, jamen så bliver det det, folk fokuserer på. Og ikke din alder.”

Der findes et gyldent punkt, der skal passeres. Det er dér, lederen går fra at være en person med anciennitet til at være en kompetencekraft, og derfor handler det om hurtigt at få etableret en tillid til medarbejderne. Først når tilliden er opbygget, begynder alderen at træde i baggrunden, fortæller han.

”Så begynder det at handle mere om, at man byder ind med noget.”

Men skulle man tro, at det er vanskeligt at være ung leder af ældre ansatte, så tager man fejl. For den mest vanskelige medarbejder, du som yngre leder kan støde på, det er faktisk dem, der er omkring din egen alder.

”Unge, fremadstormende mennesker er tit mere krævende at lede. For prøv lige at tænke på, hvad der sker, hvis du rammer dem, der har været fremadstormende i et stykke tid og derfor har troet, at de var de næste til at avancere – og så får de pludselig en chef udefra, som tilmed er yngre … 

En direkte konkurrent?

”Ja. Når jeg starter i en ny rolle i en for mig ny organisation, så aner jeg ingenting om projektet, jeg ved ikke noget om landet, og har jeg egentlig vist mit værd, og hvad er det, jeg kan, når jeg ikke er ældre? Unge, fremadstormende mennesker synes jeg faktisk, som leder, er sværere at få onboardet. Det tager længere tid for dem at få tillid til min ledelse.”

”Da jeg startede hernede, havde de været så flinke at lave en workshop over to dage, hvor projektet blev fremstillet. Det, jeg gør i den situation, fordi jeg har den alder, jeg har, og for at komme kritik i møde, er, at jeg gennemterper alt materiale. Virkelig! Så jeg er fuldstændig inde i det, og så starter jeg sådan en workshop med at sige, at de ikke behøver præsentere noget af det. For jeg har læst det hele. Jeg vil meget hellere snakke. Lad os hellere tale sammen. Og derved kan jeg allerede give værdi fra dag et, og jeg ved, hvor jeg kan præge det. Og når de ser indholdet i mig, ser de ikke alderen i mig. Man skal over det punkt, hvor alderen ikke ses, hurtigt. Det er enormt vigtigt,” siger Casper Frost Thorhauge.

Flere erfaringer rigere

Når han ser tilbage, har han, synes han, ændret sin ledelsesstil. Det er både erfaringen og måske alderen, der gør det, men også opgavernes karakter.

Fra han som næsten nyuddannet ingeniør trådte ind i finanskrisen i Dong Energy, til han startede som projektleder blot to år efter og sidenhen er blevet i ledelsessporet med alt fra 60 ansatte under sig til 300 personer og til nu, hvor han p.t. har 30 ansatte og ansætter nye hver uge.

”Jeg kan huske, da jeg gik fra at lede organisationer på mindre end 100 mennesker, hvor du stadig kan mærke det hele, og selv kan ramme hele organisationen. Men når du går over 100 mennesker, så skal du finde ambassadører, der repræsenterer det, du gerne vil have. De skal så gå ud og påvirke hele organisationen på den måde, du selv gjorde før i tiden.”

Når du leder så stor en organisation, så er det også kulturen, integriteten og værdierne, du ønsker, som du skal have forplantet: Det er sådan her, vi opfører os. Det er sådan her, vi har det sammen. Har vi det for eksempel godt sammen eller er det en skarpe-albuer-organisation? Det er forskelligt, hvad man godt kan lide. Og det synes jeg selv var et svært skifte.”

Sagen var, at han havde fundet en metode, der bare virkede rigtig godt; han kunne være utrolig energisk og smitte folk med sin energi. Han kunne få folk til at engagere sig, og han kunne arbejde hårdt.

”Jeg var i 2015, da jeg skiftede job og netop kom over de 100 medarbejdere, ikke selv god nok til at forudse det. Jeg gik fra udvikling af projekterne til at eksekvere dem, og det er bare en anden størrelse. Så jeg startede med at lede så stor en organisation på den gamle måde, og en af de måder er micromanagement. Jeg kunne godt lide bare at samle alle informationer inde i mit hoved – og det syntes dem, der var mere senior, jo ikke var særlig sjovt. Jeg skulle i stedet have udstukket en guidance til, hvor vi skulle hen,” erkender han.

”Jeg gør det ikke på den måde mere. Jeg har opdaget, at det frigiver enormt meget energi – altså det, at jeg ikke er nede i hver enkelt ting og ikke skal have styr på alt – det gør faktisk, at jeg kan observere, og jeg kan tænke strategisk over nogle ting. Jeg har tillid til, at jeg kan sætte folk i gang med at lave noget, og så kan jeg observere, om det går godt eller skidt, uden at jeg skal være til stede i selve det, de laver.”

Er det din alder eller din erfaring, der har gjort dig anderledes indstillet?

”Jeg synes ikke, at man kan skille de to ting ad. Man lærer nogle ting, og man tilegner sig nogle værktøjer, og det bruger man senere. Dengang havde jeg ikke de værktøjer, som jeg har nu. Da havde jeg et andet værktøj, som, jeg syntes, var lige så effektivt dengang. Men jeg har bare fundet en måde, der gør det lettere at udføre opgaven. Så det har både noget med alder og erfaring at gøre. At turde stå i det. At have prøvet nogle ting før.”

Forrige artikel Fremtidens design skabes af kreative computere Fremtidens design skabes af kreative computere Næste artikel Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25 Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.