For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

Tidligt til tops

Vil vi ikke alle gerne have chefens anerkendelse? Og chefens tillid til, at vi kan udføre jobbet uden assistance fra mere erfarne?

Sådan havde Casper Frost Thorhauge det også, da han som den yngste nogensinde i Dong Energy blev udnævnt til at være ansvarlig for et havvindmølleprojekt i den tyske del af Nordsøen. Han fik ikke desto mindre en mentor med i pakken: En erfaren leder, der fra sidelinjen kunne agere vejleder for den unge, der skulle jonglere med et projekt til 10 milliarder kroner.

Og den unge? Han blev nærmest rasende. For hvorfor skulle han dog påduttes erfaring fra andre, når nu det var besluttet, at han var opgaven voksen? 

”Jeg kan huske, at jeg var ekstremt utilfreds med at få en mentor. For jeg mente på ingen måde, at der var behov for det. Og der sagde min chef til mig, at det skulle jeg bare acceptere. Og ikke bare dét, han sagde også: ’Du skal værdsætte det, for du får sandsynligvis kun den her chance én gang, og hvis du fucker den op … så får du den aldrig igen’.”

Hans cv viser, at han dengang i 2015 bed frustrationen i sig og modtog mentoren. Først lettere skeptisk, dernæst med lidt mere åbne arme.

Siden Casper Frost Thorhauge som 34-årig blev ansvarlig for milliardprojektet i Tyskland, er hans ansvar bare blevet tungere.

I 2018 fik han således ansvaret for at opbygge og gennemføre det første globale projekt for opførelse af et havvindprojekt i Taiwan. 300 ansatte og en investering på cirka 30 milliarder kroner. Siden august har han som CEO for australske Star of the South haft til opgave at opbygge firmaet fra grunden og sammensætte et hold, der kan lede selskabet frem mod en investering på cirka 50 milliarder kroner og i sidste ende – når sonderingerne er færdige – Australiens første havvindmølleprojekt.

Blå bog: Casper Frost Thorhauge

Star of the South ejes af tre australske grundlæggere i samarbejde med danske Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der foretager investeringer i grøn infrastruktur med penge fra en række danske pensionskasser.

Og mens Casper Frost Thorhauge nu sidder i Melbourne og skal ruge Australiens første offshore vindmølleprojekt ud, ja, så sidder han faktisk og savner den mentor, han endte med at have et samarbejde med i tre år. For han fandt ud af at bruge den ekstra kapacitet og endte med at se en mulighed i at have en anden personlighed tæt på beslutningerne.

”Da jeg sad i Taiwan, og nu hvor jeg sidder her i Australien, så tænker jeg nogle gange tilbage: ’Åh, hvad ville han sige nu?’ Det er en stemme i hovedet, og det er, fordi jeg har lært noget om mig selv og også om ham. Jeg reagerer på én måde, og jeg har jo taget hans profil med videre og kan tænke, hvordan han mon ville agere. Og så har du pludselig to personligheder i en,” forklarer han.

Han bliver nervøs for, om det lyder som en personlighedsspaltning, for det er det ikke. Det er en forståelse for forskellige personligheder og dermed en evne til at sætte sig i andres sted. At se sin ledelsesopgave fra flere vinkler. 

Ung mod ung

Han er nu 38 år og åbenbart stadig ung, for da han dukkede op i Australien, gik der ikke lang tid, før folk begyndte at spørge til hans alder. Hvor gammel er du egentlig, ville de vide.

”Og jeg er da glad for, at folk stadig placerer mig i er-du-ikke-lidt-ung-kategorien i forhold til det, jeg laver.”

Hvorfor er du glad for det?

”For mig betyder det, at jeg stadig udfordrer min udviklingskurve. At jeg ikke er stoppet, at jeg bliver ved med at presse mig selv til at søge nye udfordringer, og det er jo derfor, jeg har slået mig ned i Australien og skal lede en virksomhed på et marked, jeg ikke kender. Det er da fedt.”

Casper Frost Thorhauge har næsten altid ledet personer, der var ældre end ham selv. Der er stort set altid blevet stillet spørgsmål til hans alder, men det er ikke et emne, der har fyldt i længere tid.

”Jeg har lært at bide tænderne sammen og bare bevise mit værd. Man skal ikke lade sig slå ud af det, fordi hvis du gør det, så kommer du ikke videre. Og så går der lidt tid, og når man begynder med det egentlige arbejde, jamen så bliver det det, folk fokuserer på. Og ikke din alder.”

Der findes et gyldent punkt, der skal passeres. Det er dér, lederen går fra at være en person med anciennitet til at være en kompetencekraft, og derfor handler det om hurtigt at få etableret en tillid til medarbejderne. Først når tilliden er opbygget, begynder alderen at træde i baggrunden, fortæller han.

”Så begynder det at handle mere om, at man byder ind med noget.”

Men skulle man tro, at det er vanskeligt at være ung leder af ældre ansatte, så tager man fejl. For den mest vanskelige medarbejder, du som yngre leder kan støde på, det er faktisk dem, der er omkring din egen alder.

”Unge, fremadstormende mennesker er tit mere krævende at lede. For prøv lige at tænke på, hvad der sker, hvis du rammer dem, der har været fremadstormende i et stykke tid og derfor har troet, at de var de næste til at avancere – og så får de pludselig en chef udefra, som tilmed er yngre … 

En direkte konkurrent?

”Ja. Når jeg starter i en ny rolle i en for mig ny organisation, så aner jeg ingenting om projektet, jeg ved ikke noget om landet, og har jeg egentlig vist mit værd, og hvad er det, jeg kan, når jeg ikke er ældre? Unge, fremadstormende mennesker synes jeg faktisk, som leder, er sværere at få onboardet. Det tager længere tid for dem at få tillid til min ledelse.”

”Da jeg startede hernede, havde de været så flinke at lave en workshop over to dage, hvor projektet blev fremstillet. Det, jeg gør i den situation, fordi jeg har den alder, jeg har, og for at komme kritik i møde, er, at jeg gennemterper alt materiale. Virkelig! Så jeg er fuldstændig inde i det, og så starter jeg sådan en workshop med at sige, at de ikke behøver præsentere noget af det. For jeg har læst det hele. Jeg vil meget hellere snakke. Lad os hellere tale sammen. Og derved kan jeg allerede give værdi fra dag et, og jeg ved, hvor jeg kan præge det. Og når de ser indholdet i mig, ser de ikke alderen i mig. Man skal over det punkt, hvor alderen ikke ses, hurtigt. Det er enormt vigtigt,” siger Casper Frost Thorhauge.

Flere erfaringer rigere

Når han ser tilbage, har han, synes han, ændret sin ledelsesstil. Det er både erfaringen og måske alderen, der gør det, men også opgavernes karakter.

Fra han som næsten nyuddannet ingeniør trådte ind i finanskrisen i Dong Energy, til han startede som projektleder blot to år efter og sidenhen er blevet i ledelsessporet med alt fra 60 ansatte under sig til 300 personer og til nu, hvor han p.t. har 30 ansatte og ansætter nye hver uge.

”Jeg kan huske, da jeg gik fra at lede organisationer på mindre end 100 mennesker, hvor du stadig kan mærke det hele, og selv kan ramme hele organisationen. Men når du går over 100 mennesker, så skal du finde ambassadører, der repræsenterer det, du gerne vil have. De skal så gå ud og påvirke hele organisationen på den måde, du selv gjorde før i tiden.”

Når du leder så stor en organisation, så er det også kulturen, integriteten og værdierne, du ønsker, som du skal have forplantet: Det er sådan her, vi opfører os. Det er sådan her, vi har det sammen. Har vi det for eksempel godt sammen eller er det en skarpe-albuer-organisation? Det er forskelligt, hvad man godt kan lide. Og det synes jeg selv var et svært skifte.”

Sagen var, at han havde fundet en metode, der bare virkede rigtig godt; han kunne være utrolig energisk og smitte folk med sin energi. Han kunne få folk til at engagere sig, og han kunne arbejde hårdt.

”Jeg var i 2015, da jeg skiftede job og netop kom over de 100 medarbejdere, ikke selv god nok til at forudse det. Jeg gik fra udvikling af projekterne til at eksekvere dem, og det er bare en anden størrelse. Så jeg startede med at lede så stor en organisation på den gamle måde, og en af de måder er micromanagement. Jeg kunne godt lide bare at samle alle informationer inde i mit hoved – og det syntes dem, der var mere senior, jo ikke var særlig sjovt. Jeg skulle i stedet have udstukket en guidance til, hvor vi skulle hen,” erkender han.

”Jeg gør det ikke på den måde mere. Jeg har opdaget, at det frigiver enormt meget energi – altså det, at jeg ikke er nede i hver enkelt ting og ikke skal have styr på alt – det gør faktisk, at jeg kan observere, og jeg kan tænke strategisk over nogle ting. Jeg har tillid til, at jeg kan sætte folk i gang med at lave noget, og så kan jeg observere, om det går godt eller skidt, uden at jeg skal være til stede i selve det, de laver.”

Er det din alder eller din erfaring, der har gjort dig anderledes indstillet?

”Jeg synes ikke, at man kan skille de to ting ad. Man lærer nogle ting, og man tilegner sig nogle værktøjer, og det bruger man senere. Dengang havde jeg ikke de værktøjer, som jeg har nu. Da havde jeg et andet værktøj, som, jeg syntes, var lige så effektivt dengang. Men jeg har bare fundet en måde, der gør det lettere at udføre opgaven. Så det har både noget med alder og erfaring at gøre. At turde stå i det. At have prøvet nogle ting før.”

Forrige artikel Fremtidens design skabes af kreative computere Fremtidens design skabes af kreative computere Næste artikel Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25 Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25
Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.

Gør i morgen til din første dag på jobbet

Gør i morgen til din første dag på jobbet

LEDELSE Nye ledere møder op med respekt for stedet, fokus på opgaverne og med nysgerrighed og åbenhed over for kollegerne. Det er et mindset, mange erfarne ledere med fordel kan søge tilbage til, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

LEDELSE Mandag Morgens ejer, Rasmus Nielsen, fylder 60 år 7. oktober, og i den anledning har Mandag Morgen bedt ham – der også startede og udgiver Altinget – om at reflektere over udviklingen i mediebranchen, forskellen på succes og fiasko og tendenser de næste 20 år. Vi udstak en serie sætninger og bad ham fuldende dem.

Californien vil have elektriske biler, men infrastrukturen mangler

Californien vil have elektriske biler, men infrastrukturen mangler

GRØN OMSTILLING Delstaten har for nylig kæmpet med nødvendige planlagte strømafbrydelser på grund af svigtende strømforsyning. Hvis Californien udelukkende skal have elektriske biler på gaden om 15 år, vil det øge efterspørgslen på strøm dramatisk. 

Set, læst og hørt: Ninna Thomsen

Set, læst og hørt: Ninna Thomsen

Direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, hører hudløst ærlig Lone Frank-podcast om kærlighed – eller manglen på samme – og fascineres af Christina Rosendahls nye film om den skandaleombruste ambassadør Henrik Kauffmann.

Novo Nordisk har knækket CO2-kurven

Novo Nordisk har knækket CO2-kurven

GRØN OMSTILLING Novo Nordisk er blandt verdens mest klimaambitiøse virksomheder, og nyeste CO2-tal viser, at insulingiganten er godt på vej til at indfri ambitionerne.

Aalborg Portland: Vi skal kende rammebetingelserne for at komme over en 30 procent CO2-reduktion

Aalborg Portland: Vi skal kende rammebetingelserne for at komme over en 30 procent CO2-reduktion

GRØN OMSTILLING Den aalborgensiske cementgigant er kommet under voldsom kritik efter at have indgået et regeringssamarbejde, der forpligter virksomheden til en reduktion på 30 procent på trods af det politisk fastsatte 70-procentsmål for 2030. Krystalklar fremtid for biogas og ingen CO2-afgifter er blandt andet de krav, Aalborg Portland har, for at de vil øge ambitionsniveauet for CO2-reduktioner.

Er Kofod klar til Trumps valgkaos?

Er Kofod klar til Trumps valgkaos?

KOMMENTAR Valget i USA tegner stadig mere kaotisk, og der er en reel risiko for, at valgresultatet først kommer flere uger efter valget. I den situation kan Danmark og EU blive nødt til at bryde med USA’s præsident.

Regeringens klimastrategi går fra Aalborg til Tumakuru

Regeringens klimastrategi går fra Aalborg til Tumakuru

GRØN OMSTILLING Regeringens klimastrategi er erhvervsorienteret, global og fokuseret på grønne jobs til danske lønmodtagere. Danmarks nye strategiske grønne partnerskab med Indien er en appelsin i turbanen på Danmarks grønne diplomati.

Det her ville en computer aldrig kunne skrive …

Det her ville en computer aldrig kunne skrive …

KOMMENTAR Her kommer en lidt rodet historie. Den springer rundt, og hiver underlige perspektiver ind fra vidt forskellige kilder, og så er den meget præget af den person, der har skrevet den. Det er faktisk en af de mest flippede kommentarer, jeg har skrevet et stykke tid. Den er, kort sagt, meget menneskelig.

ICDK: Sydkorea vil være en 'smart water nation'

ICDK: Sydkorea vil være en 'smart water nation'

KOMMENTAR Sydkorea har både problemer med alt for store mængder regnvand og oversvømmelser – og med vandmangel og lækkende vandledninger. Nu skal vandforsyningen renoveres og effektiviseres med avanceret digital teknologi, skriver Innovation Centre Denmark i Seoul.

Du kan blive en ny leder på seks måneder

Du kan blive en ny leder på seks måneder

LEDELSE Som leder skal du løbende genopfinde dig selv. Ikke mindst når du skifter job eller stiger i graderne. Erhvervspsykolog Susanne Clausager Dalgaard har formuleret fem centrale spørgsmål, der kan fremme processen.

Der kommer en god teknologi i morgen

Der kommer en god teknologi i morgen

GRØN OMSTILLING Regeringen opfordrer danskerne til at turde tro på de grønne iværksættere og den geniale forskning, som vi ikke kender endnu. Det er svært at kritisere en statsminister for at male fremtiden lysegrøn, men skal regeringens ambitioner om en grøn iværksætter-guldalder gå i opfyldelse, har den et bjerg af benspænd at bestige. 

Tendens over 40 år:  Forskellen på mænds og kvinders betalingsvilje for velfærd vokser

Tendens over 40 år: Forskellen på mænds og kvinders betalingsvilje for velfærd vokser

POLITIK OG VELFÆRD Efter mere end et årti med kontante velfærdsreformer vil både mænd og især kvinder betale for mere velfærd. Velviljen er dog langt større hos kvinder, særligt når det gælder daginstitutionerne, hvor forskellen mellem de to køn aldrig har været større. Til gengæld vil mænd bruge flere offentlige kroner på forskning.

Rekordmange mænd er bekymret for indvandring

Rekordmange mænd er bekymret for indvandring

POLITIK OG VELFÆRD Aldrig før har der været så stor forskel på mænds og kvinders bekymring over for indvandrings om nu. Det skyldes især, at mændene har flyttet sig. Det betyder dog ikke, at kvinder er mere 'soft on crime' end mænd. Tværtimod. Her har kvinder nu overhalet mænd i hårdhed.

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

LEDELSE ’Wokeness’ og ’cancel-kultur’ er voksende sociale fænomener, der sætter organsiationer i et krydspres mellem aktivistiske grupper og deres modstandere. Og det er ikke længere et sikkert træk bare at holde lav profil, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

CEPOS’ Martin Ågerup lyttede til podcasts, før det rigtigt var en ting. Han anbefaler her sine favoritter, og så opsummerer han kort en vigtig lære fra Matt Ridleys forfatterskab.