For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

Tidligt til tops

Vil vi ikke alle gerne have chefens anerkendelse? Og chefens tillid til, at vi kan udføre jobbet uden assistance fra mere erfarne?

Sådan havde Casper Frost Thorhauge det også, da han som den yngste nogensinde i Dong Energy blev udnævnt til at være ansvarlig for et havvindmølleprojekt i den tyske del af Nordsøen. Han fik ikke desto mindre en mentor med i pakken: En erfaren leder, der fra sidelinjen kunne agere vejleder for den unge, der skulle jonglere med et projekt til 10 milliarder kroner.

Og den unge? Han blev nærmest rasende. For hvorfor skulle han dog påduttes erfaring fra andre, når nu det var besluttet, at han var opgaven voksen? 

”Jeg kan huske, at jeg var ekstremt utilfreds med at få en mentor. For jeg mente på ingen måde, at der var behov for det. Og der sagde min chef til mig, at det skulle jeg bare acceptere. Og ikke bare dét, han sagde også: ’Du skal værdsætte det, for du får sandsynligvis kun den her chance én gang, og hvis du fucker den op … så får du den aldrig igen’.”

Hans cv viser, at han dengang i 2015 bed frustrationen i sig og modtog mentoren. Først lettere skeptisk, dernæst med lidt mere åbne arme.

Siden Casper Frost Thorhauge som 34-årig blev ansvarlig for milliardprojektet i Tyskland, er hans ansvar bare blevet tungere.

I 2018 fik han således ansvaret for at opbygge og gennemføre det første globale projekt for opførelse af et havvindprojekt i Taiwan. 300 ansatte og en investering på cirka 30 milliarder kroner. Siden august har han som CEO for australske Star of the South haft til opgave at opbygge firmaet fra grunden og sammensætte et hold, der kan lede selskabet frem mod en investering på cirka 50 milliarder kroner og i sidste ende – når sonderingerne er færdige – Australiens første havvindmølleprojekt.

Blå bog: Casper Frost Thorhauge

Star of the South ejes af tre australske grundlæggere i samarbejde med danske Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der foretager investeringer i grøn infrastruktur med penge fra en række danske pensionskasser.

Og mens Casper Frost Thorhauge nu sidder i Melbourne og skal ruge Australiens første offshore vindmølleprojekt ud, ja, så sidder han faktisk og savner den mentor, han endte med at have et samarbejde med i tre år. For han fandt ud af at bruge den ekstra kapacitet og endte med at se en mulighed i at have en anden personlighed tæt på beslutningerne.

”Da jeg sad i Taiwan, og nu hvor jeg sidder her i Australien, så tænker jeg nogle gange tilbage: ’Åh, hvad ville han sige nu?’ Det er en stemme i hovedet, og det er, fordi jeg har lært noget om mig selv og også om ham. Jeg reagerer på én måde, og jeg har jo taget hans profil med videre og kan tænke, hvordan han mon ville agere. Og så har du pludselig to personligheder i en,” forklarer han.

Han bliver nervøs for, om det lyder som en personlighedsspaltning, for det er det ikke. Det er en forståelse for forskellige personligheder og dermed en evne til at sætte sig i andres sted. At se sin ledelsesopgave fra flere vinkler. 

Ung mod ung

Han er nu 38 år og åbenbart stadig ung, for da han dukkede op i Australien, gik der ikke lang tid, før folk begyndte at spørge til hans alder. Hvor gammel er du egentlig, ville de vide.

”Og jeg er da glad for, at folk stadig placerer mig i er-du-ikke-lidt-ung-kategorien i forhold til det, jeg laver.”

Hvorfor er du glad for det?

”For mig betyder det, at jeg stadig udfordrer min udviklingskurve. At jeg ikke er stoppet, at jeg bliver ved med at presse mig selv til at søge nye udfordringer, og det er jo derfor, jeg har slået mig ned i Australien og skal lede en virksomhed på et marked, jeg ikke kender. Det er da fedt.”

Casper Frost Thorhauge har næsten altid ledet personer, der var ældre end ham selv. Der er stort set altid blevet stillet spørgsmål til hans alder, men det er ikke et emne, der har fyldt i længere tid.

”Jeg har lært at bide tænderne sammen og bare bevise mit værd. Man skal ikke lade sig slå ud af det, fordi hvis du gør det, så kommer du ikke videre. Og så går der lidt tid, og når man begynder med det egentlige arbejde, jamen så bliver det det, folk fokuserer på. Og ikke din alder.”

Der findes et gyldent punkt, der skal passeres. Det er dér, lederen går fra at være en person med anciennitet til at være en kompetencekraft, og derfor handler det om hurtigt at få etableret en tillid til medarbejderne. Først når tilliden er opbygget, begynder alderen at træde i baggrunden, fortæller han.

”Så begynder det at handle mere om, at man byder ind med noget.”

Men skulle man tro, at det er vanskeligt at være ung leder af ældre ansatte, så tager man fejl. For den mest vanskelige medarbejder, du som yngre leder kan støde på, det er faktisk dem, der er omkring din egen alder.

”Unge, fremadstormende mennesker er tit mere krævende at lede. For prøv lige at tænke på, hvad der sker, hvis du rammer dem, der har været fremadstormende i et stykke tid og derfor har troet, at de var de næste til at avancere – og så får de pludselig en chef udefra, som tilmed er yngre … 

En direkte konkurrent?

”Ja. Når jeg starter i en ny rolle i en for mig ny organisation, så aner jeg ingenting om projektet, jeg ved ikke noget om landet, og har jeg egentlig vist mit værd, og hvad er det, jeg kan, når jeg ikke er ældre? Unge, fremadstormende mennesker synes jeg faktisk, som leder, er sværere at få onboardet. Det tager længere tid for dem at få tillid til min ledelse.”

”Da jeg startede hernede, havde de været så flinke at lave en workshop over to dage, hvor projektet blev fremstillet. Det, jeg gør i den situation, fordi jeg har den alder, jeg har, og for at komme kritik i møde, er, at jeg gennemterper alt materiale. Virkelig! Så jeg er fuldstændig inde i det, og så starter jeg sådan en workshop med at sige, at de ikke behøver præsentere noget af det. For jeg har læst det hele. Jeg vil meget hellere snakke. Lad os hellere tale sammen. Og derved kan jeg allerede give værdi fra dag et, og jeg ved, hvor jeg kan præge det. Og når de ser indholdet i mig, ser de ikke alderen i mig. Man skal over det punkt, hvor alderen ikke ses, hurtigt. Det er enormt vigtigt,” siger Casper Frost Thorhauge.

Flere erfaringer rigere

Når han ser tilbage, har han, synes han, ændret sin ledelsesstil. Det er både erfaringen og måske alderen, der gør det, men også opgavernes karakter.

Fra han som næsten nyuddannet ingeniør trådte ind i finanskrisen i Dong Energy, til han startede som projektleder blot to år efter og sidenhen er blevet i ledelsessporet med alt fra 60 ansatte under sig til 300 personer og til nu, hvor han p.t. har 30 ansatte og ansætter nye hver uge.

”Jeg kan huske, da jeg gik fra at lede organisationer på mindre end 100 mennesker, hvor du stadig kan mærke det hele, og selv kan ramme hele organisationen. Men når du går over 100 mennesker, så skal du finde ambassadører, der repræsenterer det, du gerne vil have. De skal så gå ud og påvirke hele organisationen på den måde, du selv gjorde før i tiden.”

Når du leder så stor en organisation, så er det også kulturen, integriteten og værdierne, du ønsker, som du skal have forplantet: Det er sådan her, vi opfører os. Det er sådan her, vi har det sammen. Har vi det for eksempel godt sammen eller er det en skarpe-albuer-organisation? Det er forskelligt, hvad man godt kan lide. Og det synes jeg selv var et svært skifte.”

Sagen var, at han havde fundet en metode, der bare virkede rigtig godt; han kunne være utrolig energisk og smitte folk med sin energi. Han kunne få folk til at engagere sig, og han kunne arbejde hårdt.

”Jeg var i 2015, da jeg skiftede job og netop kom over de 100 medarbejdere, ikke selv god nok til at forudse det. Jeg gik fra udvikling af projekterne til at eksekvere dem, og det er bare en anden størrelse. Så jeg startede med at lede så stor en organisation på den gamle måde, og en af de måder er micromanagement. Jeg kunne godt lide bare at samle alle informationer inde i mit hoved – og det syntes dem, der var mere senior, jo ikke var særlig sjovt. Jeg skulle i stedet have udstukket en guidance til, hvor vi skulle hen,” erkender han.

”Jeg gør det ikke på den måde mere. Jeg har opdaget, at det frigiver enormt meget energi – altså det, at jeg ikke er nede i hver enkelt ting og ikke skal have styr på alt – det gør faktisk, at jeg kan observere, og jeg kan tænke strategisk over nogle ting. Jeg har tillid til, at jeg kan sætte folk i gang med at lave noget, og så kan jeg observere, om det går godt eller skidt, uden at jeg skal være til stede i selve det, de laver.”

Er det din alder eller din erfaring, der har gjort dig anderledes indstillet?

”Jeg synes ikke, at man kan skille de to ting ad. Man lærer nogle ting, og man tilegner sig nogle værktøjer, og det bruger man senere. Dengang havde jeg ikke de værktøjer, som jeg har nu. Da havde jeg et andet værktøj, som, jeg syntes, var lige så effektivt dengang. Men jeg har bare fundet en måde, der gør det lettere at udføre opgaven. Så det har både noget med alder og erfaring at gøre. At turde stå i det. At have prøvet nogle ting før.”

Tema: Tidligt til tops

Forrige artikel Fremtidens design skabes af kreative computere Fremtidens design skabes af kreative computere Næste artikel Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25 Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Folketinget kørt ud på et sidespor

Folketinget kørt ud på et sidespor

Ministre og embedsmænd har fået overladt en stigende magt fra Folketinget gennem bemyndigelser i lovgivningen. Det er vurderingen i et nyt forskningsprojekt, der konkluderer, at der er meget lidt politisk kontrol med, hvad der sker, når først en lov er vedtaget og skal implementeres.

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.