Nye forskningspenge får begrænset effekt
Regering og opposition kappes om at dele småpenge ud
Indsprøjtning af nye penge til dansk forskning vil langtfra give det markante løft til området, som regeringen hævder. Den økonomiske situation i forskningsverdenen er faktisk den stik modsatte. Siden 1999 er der forsvundet en hel milliard ud af de offentlige forskningsbudgetter. Og regeringen styrer selv med sit nye udspil længere og længere væk fra at indfri den såkaldte Barcelona-aftale, den har forpligtet sig til sammen med de andre EU-lande. Det viser nye beregninger fra Rektorkollegiet. Socialdemokratiets nye oplæg har heller ingen bud på, hvordan pengene skal findes. “Vi må konstatere, at de bidrag, der nu er udsigt til, knap nok kan være med til at fastholde status quo og ikke bringer os frem mod at opfylde Barcelona-erklæringen, ” konstaterer rektor på Aarhus Uni-versitet, Niels Christian Sidenius.