Markedets mand
Topchefens rolle er ændret fundamentalt
Investorpleje er blevet direktørens hovedopgave
Svært at rekruttere trods eksplosiv lønudvikling
Danske topchefers løn eksploderer. På tyve år er den gennemsnitlige direktørløn i de 50 største børsnoterede selskaber mere end femdoblet. Det viser den hidtil største kortlægning af direktørlønningerne i toppen af dansk erhvervsliv. Bag udviklingen gemmer sig en dramatisk forandring af toplederens vilkår og rolle. “Firmaets mand” med fokus på drift og strategi er i dag erstattet af “markedets mand” – en storkommunikatør, hvis personlighed skal markedsføre virksomheden over for medier, politikere, ansatte og frem for alt investorer. I dag forventer de største investorer jævnligt adgang til direktøren på tomandshånd. “Investorerne vil se topchefen. Hverken mere eller mindre, ” siger TrygVestas direktør, Stine Bosse. Trods lønningernes himmelflugt bliver det stadigt sværere at rekruttere til den allerøverste stilling. Kravet om at “være på” døgnet rundt får talenterne til at fravælge posten som nr. 1, vurderer Jonas Ridderstråle, Europas førende businesstænker. Han forudser endnu større lønstigninger til direktører og super-talenter.