Fritz Schur: ”Det har vel været en blanding af had og kærlighed"

I morgen, den 10. april, siger Fritz Schur farvel til posten som bestyrelsesformand for SAS. Siden han fik sin første post som bestyrelsesformand for Klasselotteriet i 1992, er han den erhvervsleder, der har mest erfaring med at stå i spidsen for statslige selskaber.

Klaus Dalgas

MM Special: De statslige selskaber

  • Generationsskifte på vej i toppen af statens selskaber. I morgen skifter SAS bestyrelsesformand.
  • Erhvervsfolk vil gerne stå i spidsen for statens selskaber, selv om lønnen er beskeden i forhold til det private.
  • 40 pct. af TV 2 skal sælges ifølge det nye medieudspil, men ellers er salgsprocessen gået i stå. Eksperter peger på mulige salgsobjekter.
  • Kun 3 ud af 29 bestyrelsesformænd i statens selskaber er kvinder.

Statslige bestyrelsesposter i høj kurs hos topledere

Ny teknologi skal få SAS til at flyve højere

Sidste år i maj måned kunne Fritz Schur holde sølvbryllup.

Men det var ikke for at fejre 25 år med sin hustru – Fritz Schur er nemlig ikke gift. Det var derimod et sølvbryllupsselskab for politikere, ministre, direktører, departementschefer og andet godtfolk – med det formål at fejre 25 års ægteskab med staten i form af bestyrelsesarbejde i en række forskellige statsselskaber.

Fritz Schur har siddet som bestyrelsesformand og bestyrelsesmedlem uafbrudt i snart 26 år i en række store og kendte statsselskaber som Post Danmark, DONG og SAS, startende med Klasselotteriet i 1992. I morgen siger han farvel til den sidste formandspost ved SAS’ generalforsamling i hovedkontoret i Solna i Sverige, hvor han bl.a. vil fortælle de fremmødte aktionærer, at luftfartsselskabet var på afgrundens rand tilbage i weekenden den 17.-18. november 2012, hvor han som bestyrelsesformand lagde arm med SAS’ piloter og øvrige medarbejdere om løn, fleksibilitet og arbejdsvilkår.

”I den tale, jeg holder i morgen, vil jeg sige til de tilstedeværende aktionærer, at jeg ikke ville stå på talerstolen, hvis ikke det var lykkedes at finde en løsning i november 2012, og aktionærerne havde heller ikke siddet der, for så havde der ikke været noget SAS. Dengang var der bestilt tid til mig i skifteretten i Stockholm til om mandagen, fordi det efter svensk ret er sådan, at formanden personligt må møde frem og fortælle, at det selskab, han er formand for, er konkurs. Og det var der bestilt tid til. Så var det ikke lykkedes at finde hinanden, dvs. ledelse og medarbejdere, havde vi ikke haft et SAS i dag,” siger Fritz Schur.

SAS: Vigtig for Danmark

SAS klarede skærene, og siden 2012 er det kun gået fremad for det fællesskandinaviske flyselskab, der i det seneste kvartal fik det bedste resultat for 1. kvartal nogensinde, og de seneste tre år har haft sorte tal på bundlinjen.

”Jeg har været i SAS i 17 år. Jeg synes, at tiden er inde for mig og for selskabet til at få nye kræfter om bord. Vi er gået fra gigantiske underskud, bøvl og ballade og strejker til nu at lave overskud tre år i træk, og det er fint for min efterfølger at starte med lidt medvind. Luftfart vil altid være en bøvlet branche, og så er det godt, at han har vinden i ryggen, når han starter,” siger Fritz Schur, der annoncerede sin afgang fra SAS allerede for to år siden.

Fritz Schur

Født 27. november 1951 i Vejle. Student fra Ordrup Gymnasium i 1970, afgangseksamen fra Handelshøjskolen i København i 1973.

1973: Starter egen virksomhed, Fritz Schur Dagligvarer.

1978-: Adm. direktør for familievirksomheden Fritz Schur Gruppen.

1992-2005: Bestyrelsesformand for Klasselotteriet. 

1995-2013: Medlem af bestyrelsen i Post Danmark og senere PostNord. Da Post Danmark blev til PostNord i 2009, blev Schur formand.

2001-2018: Bestyrelsesmedlem i SAS, formand fra 2008.

2005-2014: Bestyrelsesformand for Dong Energy.

Igennem årene bestyrelsesmedlem i talrige virksomheder i den private sektor. 

Fritz Schur er tidligere formand for Den Liberale Erhvervsklub, men er også blevet udpeget og genvalgt til statslige bestyrelseshverv under socialdemokratiske regeringer.

Ud over sine mange bestyrelsesposter er han generalkonsul for Finland i Danmark, kammerherre og kendt som ven af kongefamilien.

Der er forskellige meninger om, hvorvidt den danske stat fortsat skal eje et luftfartsselskab, eller om den burde afhænde sin aktiepost i SAS i lighed med svenskerne og nordmændene, der er begyndt at sælge fra. For Fritz Schur er der dog ingen tvivl om, at staten fortsat skal holde fast i ejerandelen i SAS.

”Det er efter min opfattelse vigtigt at have SAS. Det er ekstremt vigtigt for hele Skandinavien, fordi vi sikrer os, at vi har nogle forbindelser til businesscentre rundt omkring i verden, som vi ikke ville have i samme omfang, hvis ikke SAS eksisterede. SAS er medvirkende til, at vi i København har rigtig mange internationale virksomheder og organisationer. Det ville ikke være sket uden SAS.”

Fritz Schur understreger, at hverken svenskerne eller nordmændene har sagt noget til ham om, at de gerne vil helt af med SAS.

”Svenskerne og nordmændenes tankegang med at sælge ud af aktier er, at de ikke mener, at det er en statsopgave at have penge i et luftfartsselskab – og slet ikke, når man er minoritetsaktionær. Det er det, der har været deres betragtning,” fortæller Schur fra sit kontor på Esplanaden i København, hvorfra han også driver sine egne forretninger i Schur Gruppen.

Svære betingelser

Fritz Schur fik sin første formandspost i et statsselskab i 1992, hvor han blev hentet ind til at stå i spidsen for et af de første statsselskaber, der blev privatiseret: Klasselotteriet.

”Jeg fandt ud af, at jeg trivedes utrolig godt i det statslige miljø, og jeg følte samtidig, at jeg udførte noget samfundsnyttigt. Det er vigtigt for mig at udføre noget samfundsnyttigt. Når man har evnerne, har man også pligten. Jeg har følt, at jeg kunne gøre en forskel, og ja, her ved sølvbrylluppet føler jeg, at jeg har gjort en forskel. Det er en rar viden at have, at man har gjort noget godt for samfundet,” siger han.

Den velhavende forretningsmand med eget slot, Christiansholm, i Klampenborg understreger, at der er stor forskel på at stå i spidsen for et statsselskab og for et privat selskab. Og han lægger ikke skjul på, at det kan være svært at tumle de mange udfordringer i et statsselskab.

”Man driver ikke et statsselskab, som man driver enhver anden privat virksomhed. Der er helt andre faktorer, der spiller ind. For det første er det et faktum, at disse virksomheder udfører en eller anden form for samfundsopgave. Målsætningen er ikke alene profitmaksimering, der er også noget andet, der er lige så vigtigt, nemlig at samfundet spiller ind og har behov for den ydelse. Det har for mig været den gode ledestjerne,” siger Schur.

”Og så er der selvfølgelig de 179 ejere i Folketinget i samspil med pressen. Folketingspolitikerne vil gerne profilere sig og forsøger at komme i pressen med særlige standpunkter, som kan være kloge eller mindre kloge. Som bestyrelsesformand må du lytte til politikerne og samtidig forsøge at fortælle dem om de økonomiske sammenhænge. Man kan påvirke forståelsen, ikke beslutningen. Det er en af de ekstra opgaver, man har i et statsselskab, som man jo ikke har, når man sidder som formand i en privat virksomhed.”

Fritz Schur fortæller, at de største problemer, han har haft med politikerne, var i forbindelse med Eldrup-sagen i 2012, hvor Schur som bestyrelsesformand for DONG Energy og på vegne af en enig bestyrelse opsagde den daværende direktør, Anders Eldrup, efter at denne havde tildelt nogle underdirektører skyhøje lønninger uden at have drøftet det med bestyrelsen.

”Men Eldrup-sagen blev kun stor, fordi politikerne gjorde den stor, som det i øvrigt er sket ved andre opsigelser af topchefer i statsselskaber. Opsigelsen var imidlertid nødvendig, og det var det eneste rigtige at gøre, fordi tilliden blev brudt,” siger Fritz Schur.

Svært at finde formænd

Den afgående bestyrelsesformand, der har siddet sammenlagt 61 bestyrelsesår i statens selskaber, mener, at det er svært at rekruttere især bestyrelsesformænd til statens selskaber.

”Det går nogenlunde med at finde bestyrelsesmedlemmer. Men når det gælder formænd, er det svært. Der er simpelthen for meget bøvl til en for lille løn, og så siger mange nej tak,” fortæller Fritz Schur, der dog ikke selv har fravalgt formandsposterne i statens selskaber på grund af bøvl og lille løn.

”For mig har det altid været en slags borgerligt ombud. Men jeg tror ikke, at det er det for så mange andre. De afvejer plusser og minusser og siger ofte nej på den baggrund,” siger han og peger på lønnen som en væsentlig årsag til de mange fravalg.

Men hertil kommer de ekstra udfordringer som omfattende kontrol via statsrevisorer og Rigsrevisionen og så den gamle etatskultur og de mange tjenestemænd.

”Det er sket i SAS’ bestyrelse et par gange i min tid, at en medarbejderrepræsentant direkte har sagt til mig ved et bestyrelsesmøde, at jeg skulle lade det gå dårligt med virksomheden, ’for så kommer staterne med nogle flere penge’. Det er, som om man er teenager: ’Far og mor, jeg er på ferie, send flere penge’. Men sådan er verden ikke mere, og den kultur vil mange moderne virksomhedsledere ikke arbejde med,” siger Fritz Schur, der også nævner, at man heller aldrig ville være stødt ind i problemer i en privat virksomhed, fordi man solgte aktier til Goldman Sachs.

Fritz Schur mener, at staten burde overveje en løsning, hvor man lægger alle statsselskaber ind under samme hat i et holdingselskab, som styrer samtlige af statens aktieposter.

”På den måde kunne man skabe lidt afstand til det politiske system, da det ville være ledelsen i holdingselskabet, der skulle bokse med politikerne. Bestyrelsen i holdingselskabet skulle så ansætte direktører og formænd i de forskellige selskaber og bestemme honorarer og arbejdsforhold. Den model arbejder man på at etablere i Finland og andre steder i verden, og det kunne være en farbar vej i fremtiden i Danmark,” siger han.

Venstremand – men ikke Foghs forlængede arm

Fritz Schur har været glad for sine mange år i de statslige selskaber. Men det har ikke været nemt hele vejen igennem.

”Det har vel været en blanding af had og kærlighed. Der har bestemt været tidspunkter, hvor jeg har ønsket et eller flere af statsselskaberne hen, hvor peberet gror. Det har ikke været nogen lige vej – der har været mange bump af alle mulige slags: Strejker, underskud, finansieringsproblemer, problemer med at få posten ud og meget mere. Men grundlæggende har jeg været glad for de 25 år,” siger Fritz Schur, der i dag er medlem af Venstre.

”Men det har jeg ikke altid været, og jeg havde ikke en relation til Anders Fogh i forbindelse med mine første statslige bestyrelsesposter, som pressen ellers ofte hårdnakket påstår. Til mit sølvbryllup sidste år kom nuværende og tidligere ministre fra alle partier, fra Socialdemokratiet til de borgerlige. Jeg har haft et fortrinligt samarbejde med næsten alle ministre uanset partifarve startende allerede med den første minister, jeg samarbejdede med, Ole Stavad. Og så krævede jeg faktisk selv at få den tidligere socialdemokratiske miljøminister, Jens Kampmann, med i bestyrelsen af Dong, da jeg dengang blev hentet ind til posten med 24 timers varsel,” husker Fritz Schur.

”I dag har jeg naturligvis et glimrende forhold til Anders Fogh Rasmussen – vi har lige stiftet en fond sammen.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu