Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Efter otte uger med stigende arbejdsløshed bød den første uge af maj på et fald i antallet af ledige. Et lille fald, men trods alt et fald og det første knæk i en arbejdsløshedskurve, der ellers bare er steget og steget siden coronaudbruddets start i marts. Se figur 1.

Den første bølge med stigende arbejdsløshed kan være historie. Men vel at mærke kun første bølge. Coronaens første måneder har sat gang i nogle bevægelser i økonomien, som vi kun har set de første konsekvenser af.

Derfor frygter flere og flere økonomer en anden bølge med stigende arbejdsløshed. En af dem er den tidligere overvismand, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer.

Han ser blandt andet på den store gruppe mennesker, der lige nu er sendt hjem med løn. Planen er, at de skal tilbage på deres arbejdsplads, når regeringens retningslinjer igen tillader det. Men intet er sikkert.

”Der er mange mennesker, der lige nu får lønkompensation, og en del af dem vil være i farezonen, når kompensationerne ophører. Det ser dystert ud og der er risiko for en forhøjet ledighed,” siger  Michael Svarer, der lige nu er medlem af regeringens rådgivende økonomiske tremands-ekspertgruppe.

Han peger på, at det langtfra er sikkert, at de omkring 170.000 medarbejdere, der er sendt hjem med lønkompensation, alle kan vende tilbage til deres hidtidige job.

Dertil kommer, at arbejdsløshedens første bølge består af dem, virksomhederne hurtigt kunne afskedige.

”Virksomhederne afskediger først medarbejdere med de korteste opsigelsesvarsler. Det vil tage et stykke tid, før vi ser, hvor mange funktionærer med tre til seks måneders opsigelsesvarsler, der er blevet afskediget,” siger Niels Westergård-Nielsen, professor ved CBS, der blandt andet forsker i arbejdsmarkedsforhold.

Bliver funktionærerne arbejdsløse, vil man først kunne se det i arbejdsløshedsstatistikkerne fra 1. juli. Det er her, vi kan få de første indikationer på, hvor stor anden bølge bliver.

Opgørelser fra Beskæftigelsesministeriet og beregninger fra de tre økonomer, der rådgiver regeringen om den økonomiske genstart, viser, at der er en overvægt af ikkeuddannede og faglærte både blandt dem, der har mistet jobbet under coronakrisen, og blandt de mange, der er sendt hjem med lønkompensation.

Et mønster, økonomerne kan genkende fra andre kriser. Se figur 2.

”De ikkeuddannede og de faglærte er blandt dem, som økonomiske kriser rammer ekstra hårdt,” siger Michael Svarer.

Erfaringen fra andre kriser viser, at det kan tage år, før jobbene vender tilbage til niveauet samme niveau som før coronakrisen.

Denne gang afhænger det blandt andet af, hvornår befolkningen tror, at en vaccine kommer, og frygten for at blive smittet dæmpes. Indtil da holder folk på pengene, og virksomhederne holder igen med ansættelserne.

Virksomheder mangler kunder

Københavns Lufthavn er en af de arbejdspladser, der er hårdest ramt af de aktuelle lukninger. Her er det ikke bare den danske nedlukning, men også internationale begrænsninger, der har sat aktiviteterne på noget, der ligner et fuldt stop.

Tæller man medarbejdere i lufthavn, butikker og flyselskaber sammen, når man op på omkring 22.000. Det gør lufthavnen til en af landets største arbejdspladser. En stor del af medarbejderne er ufaglærte.

Men det er et åbent spørgsmål, hvornår lufthavnens ansatte kommer i gang igen.

En af lufthavnens store kunder, SAS, vurderer, at der kan gå år, før selskabet flyver i samme omfang som før coronakrisen. På europæisk plan har Eurocontrol, der repræsenterer flykontrol over hele Europa, vurderet, at lufttrafikken til oktober vil være oppe på 50 procent af førkriseniveauet.

Luftfarten er blot ét af de eksempler, Steen Nielsen, vicedirektør i DI med ansvar for arbejdsmarkedspolitikken, henviser til i sine vurderinger af, hvornår virksomhederne kommer på fode igen.

”Vi troede – og håbede – i starten, at vi hurtigt kunne genoptage vores liv og aktiviteter, men krisen kommer til at gøre noget ved vores adfærd, så vi vil rejse lidt mindre, gå lidt mindre ud at spise og gå lidt mindre i biografen. Det bliver en hel del virksomheder påvirket af. Der vil ske forandringer i vores erhvervsliv, og nogle virksomheder må indstille sig på, at der kommer færre kunder, og at de derfor også må have færre medarbejdere ansat,” forudser han.

Dansk Industri er tilfreds med de hjælpepakker, der indtil nu har holdt hånden under store dele af erhvervslivet. Men hjælpepakkerne er ikke en varig løsning i det scenarie, Steen Nielsen ser for sig.

”Lønkompensation giver god mening i en kort krise, for så kan virksomheden starte hurtigere op, men hvis ikke virksomheden får det samme marked efter krisen og får brug for færre medarbejdere, skal vi give slip på sådan en ordning,” siger Steen Nielsen.

Igen henviser han til luftfarten, hvor SAS først sendte sine medarbejdere hjem med lønkompensation, men da krisen trak ud, og sandsynligheden for en hurtig tilbagevenden til situationen før udbruddet blev mindre, endte det med afskedigelser.

”SAS kunne ikke blive ved med at bruge lønkompensationen, og det tror jeg, vi kommer til at se flere eksempler på, efterhånden som vi kommer længere ind i kriseforløbet,” siger Steen Nielsen og fortsætter:

”Det nytter ikke at fastholde medarbejdere i en branche, som først om tre-fire år er tilbage på samme niveau som før coronakrisen. Det er bedre, at de medarbejdere i mellemtiden kommer et sted hen, hvor de kan gøre gavn.”

De bekymrede forbrugere

Den analyse står Steen Nielsen ikke alene med. Professor i arbejdsmarkedspolitik ved CBS i København Niels Westergård-Nielsen siger:

”Vi har kun set begyndelsen på en udvikling, der ikke bliver særlig rar. Vi ved ikke, hvor lang tid, der vil gå, før aktiviteterne vender tilbage på niveauet fra før krisen, men ser vi på kriseforløbet efter finanskrisen, skulle vi helt frem til 2014 (seks år efter krisens udbrud, red.), før antallet af job bare begyndte at bevæge sig op mod førkriseniveauet,” siger han.

Når man ikke ved, hvordan det vil gå, kan man som Niels Westergård-Nielsen gribe til historiske sammenligninger og støtte sig til dem. En anden mulighed er at udarbejde scenarier og på den baggrund forsøge at vurdere, hvad der vil ske. Her er økonomer ligesom epidemiologer i fuld gang.

Økonomerne vurderer, hvordan forskellige smittescenarier vil påvirke borgernes adfærd og dermed deres økonomiske aktiviteter.

Et eksempel er analysen ‘The Macroeconomics of Epidemics’ udgivet af det amerikanske National Bureau of Economic Research. Her påviser de tre forfattere en sammenhæng mellem krisens længde og borgernes forventninger til, hvornår en pålidelig behandling eller – endnu bedre – en vaccine vil være tilgængelig.

Pointen er, at hvis borgerne tror på, at en behandling og en vaccine er på trapperne, vil de slappe mere af og begynde at forbruge som før krisen. Er der omvendt lange udsigter til en behandling eller en vaccine, vil borgerne være mere tilbageholdende med at slå sig løs.

Der vil formentlig løbende ske forbedringer af den måde, lægerne kan behandle patienter med coronavirus. Til gengæld taler eksperter om, at en vaccine først kan være klar om 18 til 24 måneder. De lange udsigter til en vaccine kan altså være med til at trække krisen i langdrag, hvis økonomernes adfærdsscenarier holder stik.

”Hvis borgerne tror på, at de kan blive smittet, vil det påvirke deres adfærd, og de vil i et vist omfang holde sig tilbage. Det vil føre til en mindre privat efterspørgsel,” siger seniorøkonom Karsten Albæk fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, med henvisning til artiklen fra det amerikanske tidsskrift.

De udsigter vil også påvirke virksomhedernes adfærd.

”Når man afskediger mange medarbejdere, så ansætter man i mindre grad nye. Og virksomheder, der måske ikke har afskediget, holder sigen med at erstatte en medarbejder, der flytter eller går på pension. Vi ved fra erfaringen, at det blandt andet går ud over de unge, som får langt sværere ved at finde sig et job. Det gælder også de ledige, som får sværere ved at finde et nyt job, hvis deres arbejdsplads ikke tager dem tilbage igen,” siger Niels Westergård-Nielsen.

Det gælder både de virksomheder, der producerer til hjemmemarkedet, og i særlig grad de virksomheder, der producerer til eksport.

”Mange industrivirksomheder er underleverandører til anden industri, blandt andet den tyske bilindustri, som ikke kommer til at sælge helt så mange biler i de næste mange måneder. Vi ved også, at den amerikanske forbruger er blevet fattigere. I den situation bliver virksomhederne mere tilbageholdende med ansættelser og investeringer,” forklarer arbejdsmarkedsprofessoren.

Efteruddannelse til ledige

Både i en national, dansk sammenhæng og i en international sammenhæng er der altså tungtvejende grunde til, at virksomhederne ikke står klar med jobkontrakter i stort tal, når hjælpepakkerne på et tidspunkt ikke bliver fornyet.

”Hvis man antager, at de medarbejdere, der er på lønkompensation, ikke alle vender tilbage til deres arbejdsgiver efter sommerferien, kunne man overveje at benytte situationen til at efter- eller videreuddanne dem til nogle helt andre job,” siger Kristian Thor Jakobsen, cheføkonom i DEA, en tænketank, der analyserer kompetencebehovet på morgendagens arbejdsmarked.

Dansk Industri mener dog, at det er et åbent spørgsmål, om efteruddannelse af arbejdsløse virker. Erfaringerne er blandede, siger Steen Nielsen fra DI:

”Vi har ikke gode erfaringer med at bygge kompetencer op for ledige. Det kan ende med negative effekter, fordi de ikke søger så aktivt, når de er på kursus. Derfor bør opkvalificering være meget målrettet mod helt konkrete job, og de fleste kræfter i beskæftigelsesindsatsen bør lægges i at hjælpe folk videre til deres næste job.”

Niels Westergård-Nielsen fra CBS deler DI’s skepsis og henviser til forskning, der ikke kan måle nogen effekt af efteruddannelse til ledige.

”Kurser og efteruddannelse kan dog holde folk i gang, og det skal man ikke undervurdere betydningen af,” siger han.

Der kan dog være endnu en nuance i den diskussion, mener Thomas Bredgaard, professor ved Carma, Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

”De, der bliver ledige nu, har lige haft et job, og langt de fleste er ressourcestærke og har ikke andre problemer end arbejdsløshed. Det er en noget anderledes målgruppe, end de ledige, jobcentrene arbejdede med før coronakrisens udbrud,” siger han.

Før krisen har jobcentrene arbejdet med tværfaglige indsatser for borgere, der ofte har været arbejdsløse længe og også tumler med andre problemer. Det kunne være alt lige fra et misbrug over psykiske lidelser til flere forskellige sygdomme som for eksempel diabetes eller KOL.

Gruppen af coronaledige er en helt anden. Og det skal redskaberne også være, mener Thomas Bredgaard:

”Man skal bruge nogle andre redskaber over for de nyledige. Jeg tror, det handler om uddannelse til de funktioner, vi ved, vil blive efterspurgt.”

Fra nyledig til sosu’er

Det gode spørgsmål er så, hvilke funktioner, der vil blive efterspurgt.

De dybe trends på arbejdsmarkedet har gennem de seneste mange år handlet om globalisering og ny teknologi. Det har særligt ramt folk uden uddannelse og de funktioner i industrien, der kan udflyttes til lavtlønslande.

De arbejdsløse, der rammes nu, kommer fra helt andre brancher.

Første bølge af fyringer har i særlig grad ramt caféer, restauranter og hoteller og andre serviceerhverv, som ellers klarer sig godt i globaliseringen, netop fordi de tilbyder personlig service helt lokalt til deres kunder.

Det er også her – i serviceerhvervene – at mange medarbejdere er sendt hjem med lønkompensation. De kan altså udgøre en stor del af de arbejdsløse, når anden bølge måske sætter ind hen over sommeren. Se figur 3.

På lang sigt er der håb for netop denne gruppe. Meget taler for, at jobbene inden for servicefagene vil vende tilbage. Efter coronakrisen og efter at der er kommet en troværdig behandling og en vaccine. Men det kan tage ubehagelig lang tid.

Indtil da kunne det give mening at bruge de ledige hænder i andre fag, der også kræver menneskelig service, siger cheføkonomen i tænketanken DEA:

”Vi ved, at automatisering og digitalisering har sværest ved at erstatte jobfunktioner, hvor social interaktion har en stor betydning. Derfor kunne man overveje, om man kan løfte nogle af de nyledige over i job som for eksempel sosu-hjælper eller sosu-assistent, måske som pædagog eller i andre funktioner, hvor den teknologiske udvikling ikke presser sig på med samme kraft som andre steder,” siger Kristian Thor Jakobsen.

Men det sker selvfølgelig kun, hvis den enkelte borger kan se sig selv i den type uddannelsesforløb. Den tidligere barista skal selv have mod på at blive social- og sundhedshjælper, hvis en omskoling skal give mening. Det er blandt andet derfor, en økonom som Michael Svarer peger på behovet for en indsats, der er tilpasset den enkelte behov og samtidig matcher det lokale arbejdsmarkeds behov.

”Der er ikke en medicin, der gælder for alle, så indsatsen må tilpasses den enkelte. Nogle skal måske have hjælp til jobsøgning i en anden branche end den, de kom fra, andre har måske brug for opkvalificering eller for at komme i virksomhedspraktik i en ny branche. Der bliver brug for at trække på alle de arbejdsmarkedspolitiske redskaber, vi har, ” siger økonomiprofessoren.

Men end ikke de mest effektive arbejdsmarkedspolitiske redskaber kan hjælpe borgerne i job, der ikke findes, påpeger økonomiprofessoren. For Michael Svarer er redskab nummer ét derfor at hjælpe økonomien i gang igen og skabe den efterspørgsel, der er forudsætningen for jobskabelsen efter coronakrisen.

Forrige artikel En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen Næste artikel En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager
Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.