Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Efter otte uger med stigende arbejdsløshed bød den første uge af maj på et fald i antallet af ledige. Et lille fald, men trods alt et fald og det første knæk i en arbejdsløshedskurve, der ellers bare er steget og steget siden coronaudbruddets start i marts. Se figur 1.

Den første bølge med stigende arbejdsløshed kan være historie. Men vel at mærke kun første bølge. Coronaens første måneder har sat gang i nogle bevægelser i økonomien, som vi kun har set de første konsekvenser af.

Derfor frygter flere og flere økonomer en anden bølge med stigende arbejdsløshed. En af dem er den tidligere overvismand, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer.

Han ser blandt andet på den store gruppe mennesker, der lige nu er sendt hjem med løn. Planen er, at de skal tilbage på deres arbejdsplads, når regeringens retningslinjer igen tillader det. Men intet er sikkert.

”Der er mange mennesker, der lige nu får lønkompensation, og en del af dem vil være i farezonen, når kompensationerne ophører. Det ser dystert ud og der er risiko for en forhøjet ledighed,” siger  Michael Svarer, der lige nu er medlem af regeringens rådgivende økonomiske tremands-ekspertgruppe.

Han peger på, at det langtfra er sikkert, at de omkring 170.000 medarbejdere, der er sendt hjem med lønkompensation, alle kan vende tilbage til deres hidtidige job.

Dertil kommer, at arbejdsløshedens første bølge består af dem, virksomhederne hurtigt kunne afskedige.

”Virksomhederne afskediger først medarbejdere med de korteste opsigelsesvarsler. Det vil tage et stykke tid, før vi ser, hvor mange funktionærer med tre til seks måneders opsigelsesvarsler, der er blevet afskediget,” siger Niels Westergård-Nielsen, professor ved CBS, der blandt andet forsker i arbejdsmarkedsforhold.

Bliver funktionærerne arbejdsløse, vil man først kunne se det i arbejdsløshedsstatistikkerne fra 1. juli. Det er her, vi kan få de første indikationer på, hvor stor anden bølge bliver.

Opgørelser fra Beskæftigelsesministeriet og beregninger fra de tre økonomer, der rådgiver regeringen om den økonomiske genstart, viser, at der er en overvægt af ikkeuddannede og faglærte både blandt dem, der har mistet jobbet under coronakrisen, og blandt de mange, der er sendt hjem med lønkompensation.

Et mønster, økonomerne kan genkende fra andre kriser. Se figur 2.

”De ikkeuddannede og de faglærte er blandt dem, som økonomiske kriser rammer ekstra hårdt,” siger Michael Svarer.

Erfaringen fra andre kriser viser, at det kan tage år, før jobbene vender tilbage til niveauet samme niveau som før coronakrisen.

Denne gang afhænger det blandt andet af, hvornår befolkningen tror, at en vaccine kommer, og frygten for at blive smittet dæmpes. Indtil da holder folk på pengene, og virksomhederne holder igen med ansættelserne.

Virksomheder mangler kunder

Københavns Lufthavn er en af de arbejdspladser, der er hårdest ramt af de aktuelle lukninger. Her er det ikke bare den danske nedlukning, men også internationale begrænsninger, der har sat aktiviteterne på noget, der ligner et fuldt stop.

Tæller man medarbejdere i lufthavn, butikker og flyselskaber sammen, når man op på omkring 22.000. Det gør lufthavnen til en af landets største arbejdspladser. En stor del af medarbejderne er ufaglærte.

Men det er et åbent spørgsmål, hvornår lufthavnens ansatte kommer i gang igen.

En af lufthavnens store kunder, SAS, vurderer, at der kan gå år, før selskabet flyver i samme omfang som før coronakrisen. På europæisk plan har Eurocontrol, der repræsenterer flykontrol over hele Europa, vurderet, at lufttrafikken til oktober vil være oppe på 50 procent af førkriseniveauet.

Luftfarten er blot ét af de eksempler, Steen Nielsen, vicedirektør i DI med ansvar for arbejdsmarkedspolitikken, henviser til i sine vurderinger af, hvornår virksomhederne kommer på fode igen.

”Vi troede – og håbede – i starten, at vi hurtigt kunne genoptage vores liv og aktiviteter, men krisen kommer til at gøre noget ved vores adfærd, så vi vil rejse lidt mindre, gå lidt mindre ud at spise og gå lidt mindre i biografen. Det bliver en hel del virksomheder påvirket af. Der vil ske forandringer i vores erhvervsliv, og nogle virksomheder må indstille sig på, at der kommer færre kunder, og at de derfor også må have færre medarbejdere ansat,” forudser han.

Dansk Industri er tilfreds med de hjælpepakker, der indtil nu har holdt hånden under store dele af erhvervslivet. Men hjælpepakkerne er ikke en varig løsning i det scenarie, Steen Nielsen ser for sig.

”Lønkompensation giver god mening i en kort krise, for så kan virksomheden starte hurtigere op, men hvis ikke virksomheden får det samme marked efter krisen og får brug for færre medarbejdere, skal vi give slip på sådan en ordning,” siger Steen Nielsen.

Igen henviser han til luftfarten, hvor SAS først sendte sine medarbejdere hjem med lønkompensation, men da krisen trak ud, og sandsynligheden for en hurtig tilbagevenden til situationen før udbruddet blev mindre, endte det med afskedigelser.

”SAS kunne ikke blive ved med at bruge lønkompensationen, og det tror jeg, vi kommer til at se flere eksempler på, efterhånden som vi kommer længere ind i kriseforløbet,” siger Steen Nielsen og fortsætter:

”Det nytter ikke at fastholde medarbejdere i en branche, som først om tre-fire år er tilbage på samme niveau som før coronakrisen. Det er bedre, at de medarbejdere i mellemtiden kommer et sted hen, hvor de kan gøre gavn.”

De bekymrede forbrugere

Den analyse står Steen Nielsen ikke alene med. Professor i arbejdsmarkedspolitik ved CBS i København Niels Westergård-Nielsen siger:

”Vi har kun set begyndelsen på en udvikling, der ikke bliver særlig rar. Vi ved ikke, hvor lang tid, der vil gå, før aktiviteterne vender tilbage på niveauet fra før krisen, men ser vi på kriseforløbet efter finanskrisen, skulle vi helt frem til 2014 (seks år efter krisens udbrud, red.), før antallet af job bare begyndte at bevæge sig op mod førkriseniveauet,” siger han.

Når man ikke ved, hvordan det vil gå, kan man som Niels Westergård-Nielsen gribe til historiske sammenligninger og støtte sig til dem. En anden mulighed er at udarbejde scenarier og på den baggrund forsøge at vurdere, hvad der vil ske. Her er økonomer ligesom epidemiologer i fuld gang.

Økonomerne vurderer, hvordan forskellige smittescenarier vil påvirke borgernes adfærd og dermed deres økonomiske aktiviteter.

Et eksempel er analysen ‘The Macroeconomics of Epidemics’ udgivet af det amerikanske National Bureau of Economic Research. Her påviser de tre forfattere en sammenhæng mellem krisens længde og borgernes forventninger til, hvornår en pålidelig behandling eller – endnu bedre – en vaccine vil være tilgængelig.

Pointen er, at hvis borgerne tror på, at en behandling og en vaccine er på trapperne, vil de slappe mere af og begynde at forbruge som før krisen. Er der omvendt lange udsigter til en behandling eller en vaccine, vil borgerne være mere tilbageholdende med at slå sig løs.

Der vil formentlig løbende ske forbedringer af den måde, lægerne kan behandle patienter med coronavirus. Til gengæld taler eksperter om, at en vaccine først kan være klar om 18 til 24 måneder. De lange udsigter til en vaccine kan altså være med til at trække krisen i langdrag, hvis økonomernes adfærdsscenarier holder stik.

”Hvis borgerne tror på, at de kan blive smittet, vil det påvirke deres adfærd, og de vil i et vist omfang holde sig tilbage. Det vil føre til en mindre privat efterspørgsel,” siger seniorøkonom Karsten Albæk fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, med henvisning til artiklen fra det amerikanske tidsskrift.

De udsigter vil også påvirke virksomhedernes adfærd.

”Når man afskediger mange medarbejdere, så ansætter man i mindre grad nye. Og virksomheder, der måske ikke har afskediget, holder sigen med at erstatte en medarbejder, der flytter eller går på pension. Vi ved fra erfaringen, at det blandt andet går ud over de unge, som får langt sværere ved at finde sig et job. Det gælder også de ledige, som får sværere ved at finde et nyt job, hvis deres arbejdsplads ikke tager dem tilbage igen,” siger Niels Westergård-Nielsen.

Det gælder både de virksomheder, der producerer til hjemmemarkedet, og i særlig grad de virksomheder, der producerer til eksport.

”Mange industrivirksomheder er underleverandører til anden industri, blandt andet den tyske bilindustri, som ikke kommer til at sælge helt så mange biler i de næste mange måneder. Vi ved også, at den amerikanske forbruger er blevet fattigere. I den situation bliver virksomhederne mere tilbageholdende med ansættelser og investeringer,” forklarer arbejdsmarkedsprofessoren.

Efteruddannelse til ledige

Både i en national, dansk sammenhæng og i en international sammenhæng er der altså tungtvejende grunde til, at virksomhederne ikke står klar med jobkontrakter i stort tal, når hjælpepakkerne på et tidspunkt ikke bliver fornyet.

”Hvis man antager, at de medarbejdere, der er på lønkompensation, ikke alle vender tilbage til deres arbejdsgiver efter sommerferien, kunne man overveje at benytte situationen til at efter- eller videreuddanne dem til nogle helt andre job,” siger Kristian Thor Jakobsen, cheføkonom i DEA, en tænketank, der analyserer kompetencebehovet på morgendagens arbejdsmarked.

Dansk Industri mener dog, at det er et åbent spørgsmål, om efteruddannelse af arbejdsløse virker. Erfaringerne er blandede, siger Steen Nielsen fra DI:

”Vi har ikke gode erfaringer med at bygge kompetencer op for ledige. Det kan ende med negative effekter, fordi de ikke søger så aktivt, når de er på kursus. Derfor bør opkvalificering være meget målrettet mod helt konkrete job, og de fleste kræfter i beskæftigelsesindsatsen bør lægges i at hjælpe folk videre til deres næste job.”

Niels Westergård-Nielsen fra CBS deler DI’s skepsis og henviser til forskning, der ikke kan måle nogen effekt af efteruddannelse til ledige.

”Kurser og efteruddannelse kan dog holde folk i gang, og det skal man ikke undervurdere betydningen af,” siger han.

Der kan dog være endnu en nuance i den diskussion, mener Thomas Bredgaard, professor ved Carma, Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

”De, der bliver ledige nu, har lige haft et job, og langt de fleste er ressourcestærke og har ikke andre problemer end arbejdsløshed. Det er en noget anderledes målgruppe, end de ledige, jobcentrene arbejdede med før coronakrisens udbrud,” siger han.

Før krisen har jobcentrene arbejdet med tværfaglige indsatser for borgere, der ofte har været arbejdsløse længe og også tumler med andre problemer. Det kunne være alt lige fra et misbrug over psykiske lidelser til flere forskellige sygdomme som for eksempel diabetes eller KOL.

Gruppen af coronaledige er en helt anden. Og det skal redskaberne også være, mener Thomas Bredgaard:

”Man skal bruge nogle andre redskaber over for de nyledige. Jeg tror, det handler om uddannelse til de funktioner, vi ved, vil blive efterspurgt.”

Fra nyledig til sosu’er

Det gode spørgsmål er så, hvilke funktioner, der vil blive efterspurgt.

De dybe trends på arbejdsmarkedet har gennem de seneste mange år handlet om globalisering og ny teknologi. Det har særligt ramt folk uden uddannelse og de funktioner i industrien, der kan udflyttes til lavtlønslande.

De arbejdsløse, der rammes nu, kommer fra helt andre brancher.

Første bølge af fyringer har i særlig grad ramt caféer, restauranter og hoteller og andre serviceerhverv, som ellers klarer sig godt i globaliseringen, netop fordi de tilbyder personlig service helt lokalt til deres kunder.

Det er også her – i serviceerhvervene – at mange medarbejdere er sendt hjem med lønkompensation. De kan altså udgøre en stor del af de arbejdsløse, når anden bølge måske sætter ind hen over sommeren. Se figur 3.

På lang sigt er der håb for netop denne gruppe. Meget taler for, at jobbene inden for servicefagene vil vende tilbage. Efter coronakrisen og efter at der er kommet en troværdig behandling og en vaccine. Men det kan tage ubehagelig lang tid.

Indtil da kunne det give mening at bruge de ledige hænder i andre fag, der også kræver menneskelig service, siger cheføkonomen i tænketanken DEA:

”Vi ved, at automatisering og digitalisering har sværest ved at erstatte jobfunktioner, hvor social interaktion har en stor betydning. Derfor kunne man overveje, om man kan løfte nogle af de nyledige over i job som for eksempel sosu-hjælper eller sosu-assistent, måske som pædagog eller i andre funktioner, hvor den teknologiske udvikling ikke presser sig på med samme kraft som andre steder,” siger Kristian Thor Jakobsen.

Men det sker selvfølgelig kun, hvis den enkelte borger kan se sig selv i den type uddannelsesforløb. Den tidligere barista skal selv have mod på at blive social- og sundhedshjælper, hvis en omskoling skal give mening. Det er blandt andet derfor, en økonom som Michael Svarer peger på behovet for en indsats, der er tilpasset den enkelte behov og samtidig matcher det lokale arbejdsmarkeds behov.

”Der er ikke en medicin, der gælder for alle, så indsatsen må tilpasses den enkelte. Nogle skal måske have hjælp til jobsøgning i en anden branche end den, de kom fra, andre har måske brug for opkvalificering eller for at komme i virksomhedspraktik i en ny branche. Der bliver brug for at trække på alle de arbejdsmarkedspolitiske redskaber, vi har, ” siger økonomiprofessoren.

Men end ikke de mest effektive arbejdsmarkedspolitiske redskaber kan hjælpe borgerne i job, der ikke findes, påpeger økonomiprofessoren. For Michael Svarer er redskab nummer ét derfor at hjælpe økonomien i gang igen og skabe den efterspørgsel, der er forudsætningen for jobskabelsen efter coronakrisen.

Forrige artikel En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen Næste artikel En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager
Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe. 

Danske fintechs spinder guld på (andres) kriminalitet

Danske fintechs spinder guld på (andres) kriminalitet

DIGITAL OMSTILLING Fintech-revolutionen i Danmark har betydet fremvækst af virksomheder, der løser verdensomspændende problemer med svindel og anden kriminalitet. Det potentielle marked er enormt, men herhjemme er blandt andet den danske tillid en barriere for innovationen.

Digital kunst med politisk slagkraft

Digital kunst med politisk slagkraft

DIGITAL OMSTILLING Digital teknologi kan bruges af borgere til at afsløre myndigheder. Den engelske organisation Forensic Architecture har det seneste tiår produceret videoer, der minutiøst dokumenterer overgreb og stiller myndigheder til ansvar. Museer og gallerier er gruppens vigtigste medier.

ICDK: CarbonTech til fangst af CO2 vinder frem i Californien

ICDK: CarbonTech til fangst af CO2 vinder frem i Californien

GRØN OMSTILLING Nye teknologier hjælper os med at redde klimaet ved at trække CO2 ud af luften – det er en nødvendighed, hvis vi skal nå Paris-aftalens klimamål. Og Californien er endnu en gang i front med hensyn til ‘carbontech’, skriver Innovation Center Denmark fra Silicon Valley.