Etisk oprustning i erhvervslivet
Danske selskaber trimmer deres etiske regelsæt
Ikke råd til flere skandaler
Danmarks mest globale virksomheder indfører nul-tolerance over for etiske skandaler. Fra Arla til Grundfos og Novo Nordisk bliver de etiske regler reviderede. Ikke flere sager om agenter, der bestikker, eller ansatte på fjerne markeder, der arbejder under kummerlige forhold. Selskaberne kan ikke holde til flere ridser i etikken. “Vi vil ikke have flere sager. Derfor er vi i dag parat til at sige nej til forretning. Vi vil ikke gå på kompromis med vores værdigrundlag, ” siger Knud Krægpøth, direktør for Grundfos’ internationale produktion. Samtidig erkender toplederne, at ambitionen i praksis er umulig at indfri – især for de små og mellemstore virksomheder. Dertil er der for mange dilemmaer på den globale markedsplads. “Det etiske område er brandsvært. Og det kræver voldsomme ressourcer i virksomheden, ” siger Novo-direktør Lars Rebien Sørensen.