Globalt ikon i kampen for skolegang

Den 9. oktober 2012 blev en skolebus stoppet af to bevæbnede mænd i byen Mingora i det nordlige Pakistan ikke langt fra grænsen til Afghanistan. I bussen sad en gruppe af byens skolepiger, heriblandt 15-årige Malala Yousafzai. Sammen med sin far, en lokal skoleleder, havde hun gjort sig bemærket ved trodsigt at tale offentligt om pigers ret til skolegang. Det havde indkasseret hende dødstrusler fra regionens talebanere, som kæmper imod uddannelse til kvinder. Den 9. oktober ville de én gang for alle sætte en stopper for den unge piges ytringer.

[graph title="Malala Yousafzai" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ddf30-malala.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/0c387-malala.jpg" text="Navn og stilling: Malala Yousafzai, skoleelev."] [/graph]

Idet de to talebanere gik ind i skolebussen fra hver sin ende, råbte den ene: ”Hvem er Malala?” Sekunder senere smældede tre skud. Det ene ramte Malala i venstre side af hovedet.

Men hun overlevede. Og efter tre måneder på hospitalet og endnu længere tids genoptræning kunne Malala på sin 16-års fødselsdag den 12. juli 2013 træde op på talerstolen i FN-hovedkvarteret i New York som en foreløbig kulmination på en kampagne om at sikre uddannelse til alle børn. Iført et sjal fra myrdede Benazir Bhutto, Pakistans første kvindelige premierminister, og med referencer til både Mandela, Gandhi og Martin Luther King virkede hun som et genopstået politisk ikon for en bedre verden.

”Lad os gribe vores bøger og blyanter. De er vores bedste våben. Et barn, en lærer, en bog og en blyant kan ændre verden. Uddannelse er den eneste løsning,” sagde hun foran en propfuld FN-sal.

Hendes mod, unge alder og dramatiske historie har gjort hende til en af de mest inspirerende skikkelser i 2013. Hun er blevet en frontfigur i indsatsen for at udbrede uddannelse til børn i hele verden. Det har allerede medvirket til, at Pakistan har ratificeret en lov om at give alle børn mellem 5 og 16 år gratis og obligatorisk skolegang. Bag hende står en tidligere britisk premierminister og Malalas egen far, som er en idealistisk skoleleder, der har lagt alt sit håb om en bedre verden på skuldrene af den unge skolepige.

Potentiale til at blive politiker

Malala begyndte allerede sin kamp for mere uddannelse, da hun var 11 år gammel. Dengang, i begyndelsen af 2009, havde Taleban kontrollen med Mingora og distriktet Swat-dalen i det nordlige Pakistan. Talebankrigere havde bombet flere hundrede skoler og terroriserede jævnligt befolkningen med offentlige afstraffelser og henrettelser i byens gader. Særligt kvinders rettigheder blev indskrænket, og den 15. januar 2009 blev det forbudt for piger at gå i skole.

De forhold var anledning til, at britiske BBC kontaktede den lokale skoleleder Ziauddin Yousafzai for at finde en skolepige, der på første hånd kunne berette om de lukningstruede pigeskoler. Skolelederen foreslog sin egen datter, Malala.

Senere samme år lavede New York Times en dokumentarfilm om Malala og hendes familie. Den afslørede, hvilken stor indflydelse den idealistiske skoleleder har på sin datter. I filmen siger den 11-årige Malala, at hendes drøm egentlig er at blive læge, men at hendes far synes, hun skal være politiker. Det benægter faren ikke.

”Jeg ser et stort potentiale i min datter. Hun kan opnå mere end at blive læge. Hun kan skabe et samfund, hvor en medicinstuderende let ville kunne få sin uddannelse,” siger han.

Samme år rykkede det pakistanske militær ind i byen for at bekæmpe Taleban. Malala og hendes familie måtte flygte, mens kampene stod på. Da de vendte tilbage tre måneder senere, var Taleban drevet ud af byen, og Malala havde droppet sin lægedrøm.

”Jeg har en ny drøm. Jeg tror, jeg bliver nødt til at blive politiker for at hjælpe mit land,” sagde hun.

Til den canadiske tv-station CBC har Malala senere fortalt, hvordan hun er blevet inspireret af sin far:

”Min far har været et godt eksempel for mig. Han siger: ’Jeg gav dig ikke noget ekstra. Jeg gjorde kun én ting. Jeg  stækkede ikke dine vinger. Jeg lod dig flyve.”

Stor mediebevågenhed

Efter Malalas hospitalsudskrivelse og den globalt eksponerede tale i FN sidste sommer flokkedes verdens medier om hende. De store tv-stationer ville alle have hende til at fortælle sin dramatiske historie. Og budskabet var hele tiden det samme.

“Vi kender ikke vigtigheden af noget, før det bliver snuppet ud af hænderne på os. Og da vi i Pakistan blev forhindret i at gå i skole, indså jeg, at uddannelse er meget vigtigt,” sagde hun igen og igen for rullende kameraer.

I løbet af efteråret fik Malala EU’s prestigefulde Sakharov-pris og i hvert fald 16 andre priser for sin indsats for fred, lighed og uddannelse. Hun var også mediernes klare favorit til at vinde Nobels Fredspris, og selv om det ikke lykkedes, kunne hun alligevel føre til notat, at hun var den hidtil yngste, der nogensinde er blevet nomineret til prisen.

Samtidig udkom hendes livshistorie i en selvbiografi. Her kunne hun endelig besvare det spørgsmål, hun ikke fik tid til i skolebussen, da talebanerne skød hende. ”Jeg er Malala” hedder bogen.

Den titel brugte den tidligere britiske premierminister Gordon Brown også som slogan i sin FN-kampagne for at udbrede uddannelse til verdens børn. Malala siger da også selv, at hun ikke er den eneste Malala i verden. Tværtimod har Talebans mordforsøg mangedoblet antallet af aktivister, der kæmper for at udbrede uddannelse.

”De ville lukke munden på én Malala, men i stedet er der nu tusinder og millioner af Malala’er, som taler,” har hun sagt.

Forrige artikel “Min største frygt er, at intet vil ændre sig” Næste artikel 18 handlekraftige idealister formede 2013
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.