Globalt ikon i kampen for skolegang

Den 9. oktober 2012 blev en skolebus stoppet af to bevæbnede mænd i byen Mingora i det nordlige Pakistan ikke langt fra grænsen til Afghanistan. I bussen sad en gruppe af byens skolepiger, heriblandt 15-årige Malala Yousafzai. Sammen med sin far, en lokal skoleleder, havde hun gjort sig bemærket ved trodsigt at tale offentligt om pigers ret til skolegang. Det havde indkasseret hende dødstrusler fra regionens talebanere, som kæmper imod uddannelse til kvinder. Den 9. oktober ville de én gang for alle sætte en stopper for den unge piges ytringer.

[graph title="Malala Yousafzai" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ddf30-malala.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/0c387-malala.jpg" text="Navn og stilling: Malala Yousafzai, skoleelev."] [/graph]

Idet de to talebanere gik ind i skolebussen fra hver sin ende, råbte den ene: ”Hvem er Malala?” Sekunder senere smældede tre skud. Det ene ramte Malala i venstre side af hovedet.

Men hun overlevede. Og efter tre måneder på hospitalet og endnu længere tids genoptræning kunne Malala på sin 16-års fødselsdag den 12. juli 2013 træde op på talerstolen i FN-hovedkvarteret i New York som en foreløbig kulmination på en kampagne om at sikre uddannelse til alle børn. Iført et sjal fra myrdede Benazir Bhutto, Pakistans første kvindelige premierminister, og med referencer til både Mandela, Gandhi og Martin Luther King virkede hun som et genopstået politisk ikon for en bedre verden.

”Lad os gribe vores bøger og blyanter. De er vores bedste våben. Et barn, en lærer, en bog og en blyant kan ændre verden. Uddannelse er den eneste løsning,” sagde hun foran en propfuld FN-sal.

Hendes mod, unge alder og dramatiske historie har gjort hende til en af de mest inspirerende skikkelser i 2013. Hun er blevet en frontfigur i indsatsen for at udbrede uddannelse til børn i hele verden. Det har allerede medvirket til, at Pakistan har ratificeret en lov om at give alle børn mellem 5 og 16 år gratis og obligatorisk skolegang. Bag hende står en tidligere britisk premierminister og Malalas egen far, som er en idealistisk skoleleder, der har lagt alt sit håb om en bedre verden på skuldrene af den unge skolepige.

Potentiale til at blive politiker

Malala begyndte allerede sin kamp for mere uddannelse, da hun var 11 år gammel. Dengang, i begyndelsen af 2009, havde Taleban kontrollen med Mingora og distriktet Swat-dalen i det nordlige Pakistan. Talebankrigere havde bombet flere hundrede skoler og terroriserede jævnligt befolkningen med offentlige afstraffelser og henrettelser i byens gader. Særligt kvinders rettigheder blev indskrænket, og den 15. januar 2009 blev det forbudt for piger at gå i skole.

De forhold var anledning til, at britiske BBC kontaktede den lokale skoleleder Ziauddin Yousafzai for at finde en skolepige, der på første hånd kunne berette om de lukningstruede pigeskoler. Skolelederen foreslog sin egen datter, Malala.

Senere samme år lavede New York Times en dokumentarfilm om Malala og hendes familie. Den afslørede, hvilken stor indflydelse den idealistiske skoleleder har på sin datter. I filmen siger den 11-årige Malala, at hendes drøm egentlig er at blive læge, men at hendes far synes, hun skal være politiker. Det benægter faren ikke.

”Jeg ser et stort potentiale i min datter. Hun kan opnå mere end at blive læge. Hun kan skabe et samfund, hvor en medicinstuderende let ville kunne få sin uddannelse,” siger han.

Samme år rykkede det pakistanske militær ind i byen for at bekæmpe Taleban. Malala og hendes familie måtte flygte, mens kampene stod på. Da de vendte tilbage tre måneder senere, var Taleban drevet ud af byen, og Malala havde droppet sin lægedrøm.

”Jeg har en ny drøm. Jeg tror, jeg bliver nødt til at blive politiker for at hjælpe mit land,” sagde hun.

Til den canadiske tv-station CBC har Malala senere fortalt, hvordan hun er blevet inspireret af sin far:

”Min far har været et godt eksempel for mig. Han siger: ’Jeg gav dig ikke noget ekstra. Jeg gjorde kun én ting. Jeg  stækkede ikke dine vinger. Jeg lod dig flyve.”

Stor mediebevågenhed

Efter Malalas hospitalsudskrivelse og den globalt eksponerede tale i FN sidste sommer flokkedes verdens medier om hende. De store tv-stationer ville alle have hende til at fortælle sin dramatiske historie. Og budskabet var hele tiden det samme.

“Vi kender ikke vigtigheden af noget, før det bliver snuppet ud af hænderne på os. Og da vi i Pakistan blev forhindret i at gå i skole, indså jeg, at uddannelse er meget vigtigt,” sagde hun igen og igen for rullende kameraer.

I løbet af efteråret fik Malala EU’s prestigefulde Sakharov-pris og i hvert fald 16 andre priser for sin indsats for fred, lighed og uddannelse. Hun var også mediernes klare favorit til at vinde Nobels Fredspris, og selv om det ikke lykkedes, kunne hun alligevel føre til notat, at hun var den hidtil yngste, der nogensinde er blevet nomineret til prisen.

Samtidig udkom hendes livshistorie i en selvbiografi. Her kunne hun endelig besvare det spørgsmål, hun ikke fik tid til i skolebussen, da talebanerne skød hende. ”Jeg er Malala” hedder bogen.

Den titel brugte den tidligere britiske premierminister Gordon Brown også som slogan i sin FN-kampagne for at udbrede uddannelse til verdens børn. Malala siger da også selv, at hun ikke er den eneste Malala i verden. Tværtimod har Talebans mordforsøg mangedoblet antallet af aktivister, der kæmper for at udbrede uddannelse.

”De ville lukke munden på én Malala, men i stedet er der nu tusinder og millioner af Malala’er, som taler,” har hun sagt.

Forrige artikel “Min største frygt er, at intet vil ændre sig” Næste artikel 18 handlekraftige idealister formede 2013
Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.