Grundfos efterlyser mere regulering

De strenge danske krav til rent drikkevand gør danske vandkompetencer til verdens bedste. Netop derfor efterlyser Grundfos skrappere lovkrav til vandbranchen. Miljøministeren lover nye tiltag.

Bjarke WiegandMarianne Kristensen Schacht

Danmarks største eksportør inden for produkter og løsninger på vandområdet, Grundfos, efterlyser skrappere lovkrav til vandbranchen. For det er de strenge krav til rent dansk drikkevand og kravene til, at vi renser vores spildevand efter brug, der er direkte årsag til, at danske vandkompetencer i dag er blandt verdens bedste. Og hvis vi skal forblive i den globale elite, skal der til stadighed stilles flere krav, lyder den usædvanlige opfordring fra Grundfos.

[quote align="right" author="Kim Nøhr Skibsted Kommunikationsdirektør, Grundfos"]Regulering er med til at skubbe nye smarte løsninger i gang, der gavner miljøet.[/quote]

”Vi er en af de få virksomheder, der tror på, at regulering kan være af det gode. Det kan bestemt også være af det mindre gode. Men når det gælder vandområdet, så er det af det gode. For vores selvforståelses skyld og for vores eksportmuligheder fremover er vi derfor nødt til at være fremme i skoene på reguleringen,” siger Kim Nøhr Skibsted, kommunikationsdirektør i Grundfos.

Et godt eksempel er EU’s energieffektiviseringsdirektiv, der i dag har et par år på bagen. Det skubbede på efterspørgslen af energieffektive løsninger og kopieres nu af både amerikanere og kinesere.

”Vi kunne godt tænke os, at det samme scope blev udvidet til også at omfatte vand. For vi vil gerne konkurrere globalt på de her parametre. Regulering er med til at skubbe nye smarte løsninger i gang, der gavner miljøet,” siger Kim Nøhr Skibsted.

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) forsøger i disse dage netop at genoptage de strandede politiske forhandlinger om en ny vandsektorlov. En af forandringerne i en kommende lov bliver sandsynligvis, at de kommunale vandselskaber fremover ikke alene vil blive målt og vurderet på deres økonomiske præstationer. Også deres miljømæssige aftryk skal fremover synliggøres. Et benchmark på de enkelte vandforsyningers miljøpræstationer skal skubbe efterspørgslen i gang på løsninger, der kan hjælpe selskaberne til at reducere deres klimapåvirkning.

”Vi hører så tit, at skrappere krav er en væksthæmmer. På vandområdet er det modsat. Derfor skal vi blive ved med at presse os selv til at stille krav på området,” siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

Hun peger på, at udlandets interesse for de danske vandkompetencer i høj grad skyldes, at vi er blandt de få i verden, der har stillet krav om, at der skal komme rent vand ud af hanerne,  og at vi vil have renset vores spildevand. Den seneste interesse for dansk vandinnovation går på, at vi kan trække knappe ressourcer ud af spildevandsslammet, som f.eks. fosfor, som alle i stigende grad bliver nødt at genanvende.

”Ressourceeffektivitet er noget alle bliver tvunget til at arbejde med. Vi skal være i førertrøjen på f.eks. at få knappe ressourcer ud af vores affaldsprodukter. På den måde kan vi være med til at udbrede den teknologi, der kan hjælpe med det,” siger miljøministeren.

I vandsektoren venter man med længsel på, at den nye vandsektorlov bliver vedtaget. Siden den nuværende lov blev lavet i 2009, har den været udskældt for at være bureaukratisk og innovationshæmmende. Siden evalueringen af loven sidste sommer har branchen ventet på, hvordan en ny lov kan gøre det lettere f.eks. for offentlige og private aktører at samarbejde om nye løsninger, og hvilke muligheder der kan være for at løsningerne kan skaleres op og blive til succesfuld eksport.

”Den gamle lov er ikke særlig motiverende eller understøttende for den type innovation og samarbejder. Og lige nu ved vi ikke, om vandselskaberne ender med bare at skulle spare penge og være så billige som muligt, eller om der bliver bedre muligheder for innovation, udvikling og samarbejde. Så længe man venter, står tingene i stampe,” siger Jørn Jespersen fra Dansk Miljøteknologi.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu