Lad os først lige få én vigtig pointe slået fast: Det er langt fra givet, at AI samlet set vil give færre job til os mennesker. Tværtimod. Spørger man 803 globale virksomheder i 45 lande på tværs af 27 industrier med i alt 11 millioner ansatte, så svarer de, at de nye teknologier alt i alt vil skabe flere job, end de destruerer.

Ligesom hverken traktorerne, fabrikkerne, bilerne, telefonerne, internettet eller mobilerne gjorde mennesker overflødige, så tror lederne af verdens største virksomheder heller ikke, at kunstig intelligens vil have den effekt. Om de har ret, kan kun fremtiden vise.

Men det betyder ikke, at arbejdsmarkedet vil være upåvirket af AI’s indtog.

Ifølge ’The Future of Jobs Report’ fra WEF forventer verdens største virksomheder, at et ud af fem job vil forsvinde i løbet af de næste fem år. Det kan lyde voldsomt, men hvis det, vi står overfor, ikke bare er en destruktion af jobs – men også konstruktion af nye – så ser fremtiden med AI måske lidt mindre skræmmende ud. For sådan en udfordring er det danske arbejdsmarked bedre rustet til end de fleste andre landes.

På et helt almindeligt år i Danmark får 20-30 procent af de private lønmodtagere nyt job. Det viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening, som har overvåget de årlige jobskifte siden 90’erne. 2022-statistikken viste en all time high: Det år havde 40 procent af medarbejderne skiftet job.

Det tal er værd at have med sig, når vi – måske rigeligt angstfyldte – ser AI snige sig ind på stadigt flere faglige områder. For selvom AI helt sikkert betyder destruktionen af nogle af de job, vi kender i dag, så er denne løbende udskiftning af job for længst blevet en ny normal på det danske arbejdsmarked.

Forskellen er, at det kan gå virkelig stærkt, nu hvor den kunstige intelligens er ude af ketchupflasken. Derfor bliver den omstilling, vi nu skal igennem, formentlig både hurtigere og mere omfattende end noget, vi har set tidligere i historien.

Som samfund gælder det derfor om at understøtte jobskiftene med fleksibel adgang til uddannelse og forsørgelse i overgangen mellem det gamle og det nye job. Og for den enkelte handler det om at holde sig åben og nysgerrig på det næste job – helst allerede før udviklingen har gjort det gamle job overflødigt. 

Allerøverst på listen står en række meget menneskelige egenskaber.

MEN HVAD ER DET SÅ FOR EVNER og færdigheder, der skal til, hvis man vil have en god chance for at overleve den kunstige intelligens’ omstilling af arbejdsmarkedet? Det har WEFs ‘The Future of Jobs Report’ et seriøst bud på. Organisationen har for fjerde år i træk spurgt verdens største virksomheder, hvilke evner og færdigheder de anser som de vigtigste, når de skal rekruttere nye medarbejdere.

Budskabet fra arbejdsgiverne bag 11,3 millioner arbejdspladser er, at de får brug for flere mennesker, der kan tænke selvstændigt og motivere sig selv og andre. Allerøverst på listen står en række meget menneskelige egenskaber: Analytiske evner, kreativ tænkning, resiliens, fleksibilitet, motivation, nysgerrighed, social gennemslagskraft, kvalitetsbevidsthed, evnen til at lytte og lysten til livslang læring.

’Tecnological literacy’ er en selvfølge. På dansk kunne man måske oversætte det til ’basale digitale kundskaber’. Men man behøver altså ikke være flydende i firmaets backend eller kode sin egen robot for at få job i fremtiden.

Kan du nikke ja til de fleste af ordene på denne liste, vil der formentlig være bud efter dig på fremtidens arbejdsmarked.

DEN OMSTILLING, VI STÅR OVERFOR, har ikke så få fællestræk med den digitale omstilling, der vendte op og ned på arbejdsmarkedet i 90’erne og nullerne. Mediebranchen er et glimrende eksempel på, hvor vildt det gik for sig. Her kommer en hurtig tur i tidsmaskinen: 

AI-disruptionen af vores arbejdsmarked vil kræve eminente omstillingsevner, både af samfundet og den enkelte.  

I 1994 havde en avis som Jyllands-Posten stadig typografer ansat, som satte siderne manuelt op. Mobiltelefonen fandtes ikke, og redaktionens tykskærme var ikke forbundet til internettet. Arkivartikler skulle hentes i et fysisk udklipsarkiv, møjsommeligt bygget op af mennesker, der var ansat til at klippe dem ud. Som praktikant på avisen kunne jeg heldigvis få hjælp af en arkivansvarlig, der kunne hjælpe med at finde rundt i arkivmapperne og lave fysiske kopier, som kontorbude bragte op på etagerne. Redaktionen i Viby J. myldrede med jobfunktioner, der få år senere var pist væk.

Allerede da jeg tre år senere fik mit første job på TV 2, var internettet og de første klodsede delemobiler en del af dagligdagen. Og da jeg ti år senere skiftede til DR, var revolutionen for længst fuldendt: Lyd og billeder blev optaget, lagret og klippet digitalt. 90 procent af researchen foregik på internettet, lyden kunne lyttes på programmets hjemmeside, og vi kunne lokke nye lyttere til gennem Facebook. I stedet for at bruge måneder på at optage og klippe på spolebånd, kunne vi nu udkomme med et undersøgende radioprogram en gang om ugen.

Men interessant nok i forhold til nutidens debat om AI, så skabte nullernes digitalisering af mediebranchen alligevel flere journalistjob, end den kostede: Fra 1999 til 2009 ansatte medierne otte procent flere journalister. Tilsammen producerede de dobbelt så mange artikler som før – udover alt det digitale indhold til de nye nyhedssites og til Facebook. Det var en effektivisering, der foregik overalt i samfundet, og som har været med til at skabe den vækst og velstand, vi nyder godt af i dag. 

Synes du, det lyder som en spændende fremtid, så er du allerede godt på vej ind i den.

AI-disruptionen af vores arbejdsmarked kan få endnu dybere konsekvenser for vores måder at arbejde på, og det vil kræve eminente omstillingsevner både af samfundet og den enkelte.   

DE NÆSTE FEM ÅR vil AI med sikkerhed øge tempoet på arbejdspladsen og sætte turbo på en jobrotation, som vil sende mange af os i retninger, vi endnu ikke kan forudse. Vi står midt i en dobbelt omstilling – den digitale og den grønne – der griber ind i og forstærker hinanden. Hvis det skal gå godt, kræver det, at vi som samfund formår at udvikle endnu mere smidige systemer for omskoling, videreuddannelse og løbende læring gennem livet. Men det kræver også en parathed hos den enkelte til at holde sig nysgerrig gennem hele arbejdslivet. Synes du, det lyder som en spændende fremtid, så er du allerede godt på vej ind i den.

Måske er du også interesseret i følgende artikler:

• Når direktionslokalet blokerer for organisatorisk handlekraft
• Bag om Hypen: Hvad er ChatGPT, og hvordan kan du bruge det i din hverdag?
• Rekruttering vendt på hovedet: "Du vil jo gerne være med i hulen, ikke Mulle?"
• Det omvendte mentorskab: Det er en gave at få hendes perspektiver
• Bløde værdier gav hårde resultater
• Emotionel intelligens kan være dit mest undervurderede ledelsesværktøj