Få handelspolitikken tilbage på sporet, Taksøe!

EU’s indre marked er blevet til en sovepude for Danmarks handelspolitisk. Vi satser på, at EU varetager vores interesser, men forsøger ikke at præge EU. Debatten om, hvad der er i dansk interesse, er ikkeeksisterende.

Vi har fået det indre marked i EU og dermed fået dækket vores væsentligste handelspolitiske interesser. Men herefter har Danmark hevet stikket for al politikudvikling på området og totalt lukket ned for debatten om vores handelspolitiske interesser. Kun embedsværket har fastholdt lidt kompetence, så det akkurat kan levere et standpunkt, når skiftende danske ministre skal møde op med en mening til møder, hvor andre på forhånd har sat dagsordenen. EU’s indre marked er blevet til en sovepude for dansk handelspolitik, og vi forsøger ikke aktivt at præge EU til at fremme vores interesser.

Som det er i dag forhandler EU som en samlet blok, og derfor er første skridt mod en ny handelsaftale, at man er blevet enig indadtil, før man kan starte slåskampen eksternt. Problemet med denne model er i al sin enkelhed, at det er en ekstrem mudret proces. Det er aldrig helt klart, hvilken indflydelse det enkelte EU-land har haft inden de eksterne forhandlinger, og hvilke indspil eller holdninger, der har flyttet noget. For alle aktører hele vejen rundt – politikere, organisationer og embedsmænd – bliver det derfor alt for let at melde pas.

Resultatet er, at der er langt mellem eksperterne; virksomhederne har i vid udstrækning strakt våben, og debatten om de handelspolitiske prioriteringer er tæt på ikkeeksisterende. Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste dansk politiker, der markerer sig med en handelspolitisk holdning.

Ind i kampen

Man kan selvfølgelig spørge, om det overhovedet er et problem. Varetager EU ikke bare vores interesser, og er det smarteste så ikke bare at tage endnu en free ride? Det mener jeg ikke. Danmarks økonomi ville nyde godt af en langt mere proaktiv EU-tilgang. For nuværende er det USA, der sætter standarden, eksempelvis med sin kommende frihandelsaftale over Stillehavet, TPP, der blandt andet inkluderer Japan.

[quote align="left" author=""]Der er god grund til at blive skarpere, hvad angår danske interesser, og være i stand til at sætte dagsordenen i EU [/quote]

USA er altså i gang på flere fronter, mens EU er efterladt med håbet om, at frihandelsaftalen mellem EU og USA over Atlanten, TTIP, falder på plads. Men det ville også være i dansk interesse, hvis EU nærmede sig Kina – ikke mindst fordi Kina stødt og roligt vil åbne op for mere import. Det er der bare ingen, der arbejder for. Blandt andet fordi der stort set ikke findes nogen studier af, hvordan fordele og ulemper vil fordele sig mellem de forskellige EU-lande og mellem industrier.

EU’s problem har oftest været de store forskelle på industriudviklingen internt i EU. Heroppe i nord har vi outsourcet det meste af det lavtlønnede manuelle arbejde og konkurrerer på vores evne til konstant at levere bedre og mere innovative løsninger. I syd er denne omstilling ikke gennemført i sammen grad, og det har til tider efterladt EU med divergerende interesser. Men den økonomiske krise i EU har allerede lukket mange af de mindst konkurrencedygtige industrier, og uden for EU er Kina eksempelvis ikke mere lige så billigt at producere i som tidligere. De faste mønstre er altså ved at blive opbrudt.

Der er derfor god grund til at blive skarpere, hvad angår danske interesser, og være i stand til at sætte dagsordenen i EU eller påvirke andre EU lande direkte. Den gode nyhed er her, at handelspolitikken har lidt samme skæbne i mange andre medlemslande, altså på nær de lande, der i kraft af egen tyngde kan dominere EU mere direkte. Det betyder, at det er muligt at flytte noget med en styrket dansk indsats på de indre linjer i EU.

Viden er magt

Forudsætningen er imidlertid, at vi har et tilstrækkeligt stærkt dansk vidensmiljø. Det er desværre ingenlunde tilfældet. Mens der eksempelvis er gode muligheder for at finde finansiering til centre og tænketanke på det militære og

[quote align="right" author=""]Alt foregår bag lukkede døre, og den måbende offentlighed skal så bare klappe i hænderne, når der ligger en tekst klar. Den forhandlingsform er en anakronisme[/quote]

sikkerhedspolitiske område, så gør dette sig overhovedet ikke gældende på det handelsmæssige område (som jeg også har påpeget tidligere på denne blog) og slet ikke på det handelspolitiske.

Når der er så lidt tilgængelig viden, har hverken politikere eller offentligheden noget at navigere efter. Samtidig forværres problemerne med den manglende viden af en yderst lukket forhandlingsform. Alt foregår bag lukkede døre, og den måbende offentlighed skal så bare klappe i hænderne, når der ligger en tekst klar. Den forhandlingsform er en anakronisme, der er dybt undergravende for legitimiteten.

Når Peter Taksøe-Jensen gransker sig igennem sammenhængen i dansk udenrigspolitik, er det derfor oplagt at se på vores lille handelsnations muligheder for at præge de rammer, vi kan vokse inden for. Vi bør styrke os på det handelspolitiske område – ikke mindst hvad angår vidensudvikling. Det vil kunne gennemtvinge en oprustning blandt politikere, virksomheder, fagforeninger og erhvervs- og forbrugerorganisationer. Forhandlingerne med USA er i gang, men måske kan vi nå at få handelspolitikken tilbage på sporet, inden det er Kina, der skal forhandles med.

Læs flere af Nis Høyrups indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel De 17 verdensmål giver lys at styre efter Næste artikel Ønskeseddel for Danmark

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.