Hjemmevejlederen: Delmål hjælper borgeren på vej

Hjemmevejledere opstiller nu både mål og delmål for samarbejdet med borgerne, så de bagefter kan måle udviklingen. En svær omstilling, siger hjemmevejlederen Nina Borum Nielsen.
Jens Reiermann
Målstyring i Høje-Taastrup

På et tidspunkt, hvor en bølge af kritik og debat om meningen med målstyring skyller hen over det offentlige Danmark, går man i Høje-Taastrup Kommune i den stik modsatte retning i arbejdet med udsatte borgere og opprioriterer styringen efter mål.

Velfærdslederen: ”Der er bare så meget brug for skarpe mål på velfærdsområdet”

Socialpædagogen: På jagt efter borgernes motivation

Hjemmevejlederen: Delmål hjælper borgeren på vej

Borgeren: Fra kontanthjælp til universitet

Som hjemmevejleder i Høje-Taastrup Kommune besøger Nina Borum Nielsen borgere, der kan have så alvorlige psykiske lidelser, at de aldrig kommer uden for en dør.

Helt overordnet vil kommunen gerne hjælpe borgerne med at bryde deres isolation, men det mål er så tilpas overordnet, at Nina Borum Nielsen må oversætte det til noget, der er så konkret, at hun og borgeren i fællesskab kan handle efter det.

”Jeg bryder det store overordnede mål ned i en række delmål. Først kunne vi sige, at det ikke bare handler om at bryde isolationen, men måske at borgeren begynder at besøge vores kommunale værested. Det ved vi kun kan blive en succes, hvis han kommer ud af døren. Så gør vi det til vores første delmål, at borgeren skal kunne gå ud af sin hoveddør, og at det skal ske måske en eller to gange om ugen,” siger Nina Borum Nielsen.

Processen med at gå fra det overordnede og ikke særligt præcise mål ”at bryde borgerens isolation” og til det helt konkrete mål ”at gå ud ad hoveddøren” har været svær.

”Det er svært at finde så små og så konkrete mål, at det bliver målbart. Men før i tiden tror jeg ikke, at jeg ville have defineret det helt ned til, at det allerførst handler om, at borgeren skal ud af døren,” siger hun.

Hvornår er noget en succes?

Et problem har for eksempel været, hvordan man kan sætte tal på målet, så Nina Borum Nielsen hele tiden kan måle, om det går fremad.

”Jeg tror, at det handler om kultur, for vi har ikke været vant til at sætte tal eller antal på. For eksempel synes jeg, at det har været svært at sige, om det er en succes, hvis borgeren kommer ud af døren en gang om dagen eller en gang om måneden,” siger hun.

I den proces kan Nina Borum Nielsen trække på sine kolleger. Alle har lige som hende selv været på kursus i, hvordan man opstiller mål, og hvordan man efterfølgende pinder målene ud i målbare delmål.

”Det er godt, at vi kan sparre og hjælpe hinanden med at lave indsatsplanerne,” siger hun.

Undervejs i processen fører hun et lille regnskab for, hvordan det går. En del af hendes arbejdstid går med dokumentation og indsamling af data fra de meget konkrete forløb, hun tilrettelægger sammen med borgeren.

”Dokumentationen er en del af vores arbejde. Vi skal jo ikke bare sidde og drikke kaffe med borgeren, fordi de mangler en ven, men hjælpe vedkommende videre. Når vi dokumenterer vores arbejde, kan vi bedre målrette vores indsats og den måde, vi samarbejder med borgeren på,” siger hun.

Afmystificeret dokumentation

Dokumentationen kan ske sammen med borgeren, og det har sine klare fordele.

”Nogle er skeptiske over for, hvad jeg sidder og skriver, men hvis jeg gør det sammen med borgeren, kan det være med til at afmystificere processen,” siger hun.

Den meget tætte dokumentation betyder også, at kolleger kan overtage Nina Borum Nielsens arbejde, når hun er på ferie, eller hvis hun bliver syg.

”Jeg skal skrive så klart og tydeligt, at en af mine kolleger kan tage min plads og fortsætte arbejdet. Før var den viden, vi havde om borgerne, meget tavs, fordi den for det meste kun var inde i hovedet på os selv,” siger hun.

Nina Borum Nielsen er en af de såkaldte dokumentatorer, der er tilknyttet de enkelte team. Dokumentatorerne har ud over deres egne sager en slags supportfunktion, hvor de hjælper kollegerne med at definere og beskrive mål, så hver enkelt medarbejder bedst muligt kan dokumentere sin indsats.

”Vi har skullet vænne os til at skrive kortere og mere præcist, når vi dokumenterer. Og så skal vi skrive vores observationer de rigtige steder i vores program,” siger hun.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu