Det var klar tale. Nu strammer han pointen. For det lille råderum er blevet endnu mindre efter valget sidste år. Det er der to grunde til.

For det første har de faldende priser på olie og gas reduceret skatteindtægterne fra Nordsøen og beskåret råderummet til nu kun 10 milliarder kr., der oven i købet skal deles ud på de fire år frem mod 2020.

For det andet presser det stigende antal flygtninge de offentlige budgetter ekstraordinært hårdt. I et notat skriver Hjort Frederiksens embedsmænd, at råderummet i et historisk perspektiv er meget begrænset. Over for Jyllands-Posten tydeliggør ministeren selv pointen:

”Der er så bare ingen gratis penge længere. Det var det, man kunne have håbet på. At der var et økonomisk råderum, så man kunne tage noget fra det, men der må jeg konstatere, at det er begrænset.”

Det er en streg i regningen, fordi regeringen henter penge til ny velfærd eller til skattelettelser i netop det økonomiske råderum. Og der er mange bud på, hvad et økonomisk råderum kan bruges til.

Der skal f.eks. købes nye kampfly. Ubehageligt nok har forsvarsminister Peter Christensen i et svar til Folketingets forsvarsudvalg lovet, at regeringen i løbet af foråret vil udpege afløseren for F-16. Det kommer til at koste mindst 20 milliarder kr. og måske helt op til 30 milliarder.

Indtil nu har et flertal i Folketinget sagt, at Forsvaret selv må finde de mange penge på sine egne budgetter. Med et årligt budget på godt 21 milliarder kr. lyder det ikke superrealistisk. Og selv om regningen sikkert kan bredes ud over en årrække, taler meget for, at Peter Christensen må på knæ foran manden med papskiltet, partifællen Claus Hjort Frederiksen.