Hvad skal være Danmarks Futurama?

Den nuværende krise åbner op for nye muligheder og visioner for fremtiden. Men hvad skal være Danmarks vækstvision og hvordan får vi borgerne med ombord? Måske kan vi lære af historien bag New York World Fair’s Futurama-udstillinger.

Af Tania Ellis
Special Advisor and Founder, TANIA ELLIS - The Social Business Company

Da verdensudstillingen Futurama ved New York World’s Fair åbnede første gang i 1939 under efterdønningerne fra Den Store Depression, præsenterede den amerikanske bilproducent General Motors en dynamisk og positiv vision af, hvad USA skulle være i 1960.

Hér blev en gigantisk skalamodel af fremtidens USA centreret omkring ”Highways and Horizons” og ”City of Tomorrow” med introduktion af bl.a. konceptet personlig bileje samt tusindvis af modelbiler, som kørte rundt på et netværk af sporede superhighways. Udstillingen efterlod sådan et dybt indtryk, at den har formet byudviklingen i USA gennem de sidste 70 år. Men det var ikke bare køretøjer General Motors solgte – de solgte også optimisme og drømme.

I 1964 blev en opdateret version, Futurama II, præsenteret igen ved New York World’s Fair, denne gang med billeder af, hvordan livet ville se ud 60 år frem i tiden. Scenerne inkluderede blandt andet en Antarktisk ”Weather Central” varslingscenter, et ”Hotel Atlantis” til undersøiske ferier og vandingsanlæg til ørkener. Udstillingen viste sig at blive den mest populære med mere end 26 millioner besøgende i de 12 måneder, hvor udstillingen var åben. Endnu en gang var udstillingen sponsoreret af General Motors.

I juni 2009 gik General Motors konkurs på grund af finanskrisen – en symbolsk markering af industrisamfundets endelige.

I dag er det tid til en ny positiv vision – et Futurama for det 21. århundrede. Og denne gang er den ført an af William Becker, tidl. executive director af the US Presidential Climate Action Project, som sammen med bl.a. FNs Global Compact netværk og en række andre aktører vil skabe grobund for en positiv vision for et bæredygtigt samfund: The Future We Want.

William Becker, som har bidraget til min internationale bog om bæredygtig business, ”The New Pioneers”, fortalte mig for nyligt om de tre trin, der er planlagt for The Future We Want:

  1. Skabe en global samtale gennem brug af sociale medier og crowdsourcing, således at borgere fra hele verden kan dele deres ideer til, hvordan vi skaber et bæredygtigt samfund, lige fra grønne bygninger, bæredygtige transportsystemer og vedvarende energiløsninger.
  2. En udstilling ved FNs Earth Summit i Rio i 2012, hvor disse ideer bliver gengivet gennem videoer, computer animationer og andre avancerede kommunikationsteknologier.
  3. Global udbredelse af disse teknologier og produkter i forskellige formater lige fra undervisningsmaterialer og apps til en hjemmeside, der tilbyder værktøjer til professionelle (by)planlæggere, så de kan engagere borgere i lokale bæredygtighedstiltag.

For som han forklarede, så er ønsket ikke kun at skabe en positiv bæredygtighedsvision, men også at skabe grobund for en ny social kontrakt mellem borgere, virksomheder og myndigheder på tværs af landegrænser – at styrke en global bæredygtighedsbevægelse. 

Lige nu er der fokus på, hvordan vi får kick-startet væksten i Danmark igen, og der er sat 17,5 milliarder kroner af til investeringer, der skal skubbe os ud af krisen. I den forbindelse håber jeg på to ting: at der også bliver skabt en positiv fremtidsvision med saft og kraft for, hvad det er den fornyede vækst skal bidrage til – hvad skal være Danmarks Futurama?

Den anden ting jeg håber på, er større inddragelse af borgerne i udviklingen af konkrete tiltag, der kan støtte op om den nye fremtidsvision. For hvis det virkelig skal batte noget, har vi brug for radikalt nye løsninger. Og i den nye økonomiske verdensorden opstår disse i et fokuseret samspil mellem myndigheder, virksomheder, organisationer og ikke mindst borgere.

Da finanskrisen stod på sit højeste i Irland i 2009, blev www.ideascampaign.ie lanceret med opfordring til de irske borgere om at indsende ideer til, hvordan økonomien kunne stimuleres gennem bl.a. teknologi, frivilligt arbejde, uddannelse og beskæftigelse. 26 dage senere havde næsten 50.000 borgere besøgt hjemmesiden, og over 5.000 ideer var blevet indsendt, hvoraf 17 nu indgår som en del af den irske regerings handlingsplan.

Herhjemme har Mandag Morgen, Rebuild21 og DR sammen taget initiativ til Ideernes Danmark – en online idébank, hvor danskerne kan bidrage med og stemme på idéer til, hvordan vi skaber blandt andet et bæredygtigt samfund.

I det nye regeringsgrundlag er der lagt op til Et Danmark, der står sammen. Jeg håber derfor på, at borgere, ildsjæle og innovatører bliver inddraget aktivt i udviklingen af visioner og løsninger for, hvad det er der skal skabe fornyet (og bæredygtig) vækst og velfærd fremover.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Frygten for Kina er også vores håb Næste artikel Vi er alle grækere

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.