Vækstfremmere Højtuddannede kan hjælpe Danmark ud af vækstkrise Jo flere højtuddannede, jo mere eksport. Sådan lyder konklusionen på en ny analyse fra CBS. Men højtuddannede er i dag en mangelvare i Danmark. Mange danske unge foretrækker arbejde frem for studier, og universiteterne er først lige begyndt at arbejde aktivt for at tiltrække udenlandske studerende. Der er brug for uligeløn mellem lavt- og højtuddannede, hvis bøgerne skal tiltrække de unge, mener forskeren bag undersøgelsen, professor Jan Rose Skaksen.