I den estiske mytologi møder man Kratt – et væsen lavet af halm eller gamle landbrugsredskaber, som man kan bringe til live ved at give djævlen tre dråber af sit blod.

Kratt kan udføre arbejde for sin herre, men man er nødt til at være meget forsigtig med, hvad man beder Kratt om at gøre, for ellers kan det gå galt. Og hvis man ikke kan beskæftige Kratt konstant, bliver den utålmodig og farlig.

Den estiske regerings strategi for udviklingen og brugen af kunstig intelligens, som blev fremlagt sidste år, kaldes officielt Kratt-loven. Dermed er det understreget fra starten, at man ser AI som en teknologi, der kan være særdeles nyttig, men som også rummer potentielle farer.

”For os er det en no-brainer, at det offentlige skal anvende AI,” siger Estlands CIO for digitalisering, Siim Sikkut.

Han har været ansvarlig for Kratt-strategien og foretrækker at se på de positive muligheder, der opstår, hvis man formår at tæmme teknologien.

”I de fleste andre lande er det den private sektor, der driver den digitale dagsorden, men i Estland er det i høj grad det offentlige, der skubber på udviklingen af kunstig intelligens ved at tage mulighederne hurtigt i brug. Kunstig intelligens gør det muligt at bringe de offentlige tjenester til det næste niveau af automatisering og produktivitet. Med AI kan vi tilbyde tjenester, der ellers ikke ville være mulige – og der er masser af lavthængende frugter i form af anvendelser, hvor det allerede i dag er oplagt at bruge kunstig intelligens,” siger Sikkut.

I den estiske Kratt-lov er der udstukket 15 områder, hvor man nu arbejder på at indarbejde kunstig intelligens. Det omfatter blandt andet automatiske analyser af satellitbilleder for at vurdere, om bønder er berettiget til braklægningsstøtte, og analyse af de røntgenbilleder, som toldvæsenet tager af lastbiler og togvogne ved grænsen for at afsløre smuglere.

Kunstig intelligens bliver også brugt til at forbedre trafikstyringen, til at detektere cyberangreb og til at scanne patientjournaler for at vurdere, hvornår der er behov for at indkalde dem til et sundhedstjek hos lægen.          

I estiske jobcentre bruger man kunstig intelligens til at matche arbejdsløses kompetencer med ledige jobs. Resultatet har været, at langt flere, der får nyt job, beholder det. 72 procent af dem, der fik formidlet et job gennem det kunstigt intelligente system, har stadig stillingen efter et halvt år, sammenlignet med 58 procent, før systemet blev taget i brug.

Automatiske afgørelser i retten

Den anvendelse, der har fået størst opmærksomhed, er brugen af AI ved domstolene. Ved rutineafgørelser i tvister, der handler om mindre end 7000 euro − omkring 50.000 danske kroner – kan computeren automatisk foretage en vurdering af skylden.

De to modparter uploader hver de dokumenter, der kan støtte deres sag, og derefter analyserer systemet automatisk argumenterne og fælder dom. Hvis en af parterne er utilfredse med afgørelsen, kan de appellere den til en menneskelig dommer.

”Der er mange standardiserede procedurer i retssalen, hvor dommere bruger tid på meget enkle afgørelser eller på administrative opgaver. Der er ingen grund til at trække på deres ekspertise i de situationer, i stedet kan vi reducere ventetiden ved domstolene,” siger Siim Sikkut.

Sikkut er omhyggelig med at pointere, at kunstig intelligens kan komme med forslag – ikke beslutninger og instrukser.

”Vi har det princip, at hvis det er noget, der har store konsekvenser for folks liv eller helbred, så vil vi have et menneske involveret. AI er et værktøj, der kan understøtte beslutningsprocessen, fordi computere kan behandle og analysere data hurtigere og grundigere end noget menneske. Systemet kan komme med forslag og vurderinger af en situation, men det er stadig eksempelvis den menneskelige læge eller den menneskelig politiker, der tager beslutningen om, hvad der skal ske,” siger Siim Sikkut.

Eksperimenter skal afdække potentialet

I kalder AI for Kratt. Der er mange, der er bekymrede over farerne ved kunstig intelligens, for eksempel at systemerne diskriminerer eller ikke rigtig forstår de mennesker, der skal hjælpes. Har I et sæt af principper for udrulningen af AI?

”Der er dilemmaer og potentielle risici ved AI, som vi er nødt til at håndtere – men det er ikke anderledes end for en hvilken som helst anden ny teknologi, vi tager i anvendelse i det offentlige. Vi forsøger at bygge tingene på en sikker og ansvarlig måde og i overensstemmelse med etiske overvejelser. Så for os er AI ikke et særtilfælde i den henseende,” siger den estiske chef for digitalisering.

”Vi er ved at opbygge nogle retningslinjer for anvendelsen, men vi gør det, samtidig med at vi udvikler de første konkrete applikationer. Vi tror ikke, at man på forhånd kan komme med en teoretisk ramme, og så vil det virke i praksis, vi vil hellere bygge retningslinjerne på praktiske erfaringer. Når det er sagt, så trækker vi også meget på det store arbejde, EU har gjort gennem det råd af 52 globale eksperter, der har overvejet de etiske omstændigheder ved AI. Vi behøver ikke at opfinde hjulet igen. Vi kan tage de etiske retningslinjer, som allerede eksisterer, og bruge dem.”

Der har været en modreaktion mod Marc Zuckerbergs slogan om at ”move fast og break things”. Mange er blevet utrygge ved, at de IT-tjenester, vi bruger, har så travlt med at udnytte data, at de ikke tager hensyn til de uheldige konsekvenser, det kan have, når data lækkes eller misbruges.

Det kan lyde, som om staten i Estland har lidt af den samme tro på, at man kan tillade sig at prøve hvad som helst?

”Nej, der er en stor forskel. Som stat er vi hele tiden i offentlighedens kontrol. Vi kan ikke tillade os at smadre ting, vi er nødt til at bygge ting. Det betyder ikke, at vi ikke kan lave fejl, men det er et andet mål, vi har. Vi forsøger ikke bevidst at disrupte for at erobre et marked, vi forsøger bevidst at bygge bedre systemer for borgerne. Det kræver eksperimenter, og okay, der vil være nogle fiaskoer, men det er med et andet formål.”