Nyt krav fra aktionærere:
Virkomheder skal dokumenterer deres innovationsevne
Presset fra aktionærere på virksomhedernes ledelser har taget en ny form. Internationalt vokser kravet om, at direktioner og bestyrelser skal kunne gøre rede for virksomhedens innovationsevne. Magter ledelserne ikke det, vil de blive mødt med krav om nedskæringer, og det kan ramme udviklingsaktiviteterne hårdt. “Markedet vil ganske enkelt vide, hvad virksomhederne kan, ” siger lektor Anders Drejer fra Handelshøjskolen i Århus. Problemet er, at de færreste virksomheder i dag kan forklare, hvad virksomhedens innovationsaktiver består af. Herhjemme arbejder virksomheder og forskere sammen om at udvikle en “innovationens tilstandsrapport”.