Fremtidens milliardindustrier på tegnebrættet
Markerer udviklingen af en helt ny erhvervspolitik
I dag samler Innovationsrådet 100 af landets topledere inden for erhverv, politik og forskning. Deres opgave er klar: De skal skabe fremtidens milliardindustrier. Og en ny generation af vækstvirksomheder kan være undervejs. Mærsk, Danfoss, DTU og Syddansk Universitet arbejder på at skabe en køleklynge. Målet er at fordoble køleindustriens omsætning fra 12-13 milliarder til 25 milliarder på ti år. Med bl. a. Arkitema, NCC og Realdania i spidsen er en tilsvarende koalition ved at blive skabt inden for det hastigt ekspanderende marked for seniorboliger. Og en helt ny sikkerhedsindustri søges etableret af bl. a. Terma og Systematic. Ugebrevet beskriver, hvad der kan være begyndelsen til en helt ny måde at tænke erhvervsudvikling på.