Integrationen af ikke-vestlige indvandrere halter
Integrationen er bedre end sit rygte, men der er fortsat store udfordringer. En af de største er den store forskel på danskernes og ikkevestlige indvandreres beskæftigelse, der hvert år koster samfundet 33 mia. kr., men der er en løsning.
Jens Reiermann
Velfærdsredaktør
Torben K. Andersen
Politisk redaktør- Mandag Morgen udpeger Danmarks syv sociale dødssynder, hvor udgifter i milliardklassen ikke hjælper udsatte borgere til et bedre liv, og hvor problemerne tårner sig op.
- Dødssynderne omfatter bl.a. anbragte børn, integration af ikkevestlige kvinder, udsatte unge uden uddannelse, den udbredte silotænkning i det offentlige og den sociale arv.
- Regeringen har en række planer i støbeskeen i håb om at få bugt med problemerne.
Danmarks syv sociale dødssynder
1. Integrationen af ikke-vestlige indvandrere halter
2. Den sociale arv betyder mere og mere
3. Unge hænger fast på kanten af samfundet
4. Velfærd for lovgivningens skyld, ikke for borgernes
5. Social bosteder: Det store asociale tag-selv-bord
Integrationen af udlændinge er væsentlig mere succesfuld end den ofte negative fortælling, som præger medierne og den politiske debat. Beskæftigelsen blandt nydanskere er steget markant, og især er kvinderne buldret ind på de videregående uddannelser. Færre indvandrere oplever ifølge Det nationale integrationsbarometer forskelsbehandling, og indvandreres kriminalitet er også faldende.
Det lyder jo alt sammen meget godt, men trods de positive tendenser er der fortsat store udfordringer med integrationen. En af de allerstørste er den store forskel på danskernes og ikkevestlige indvandreres beskæftigelsesniveau. Fra 1980 og mange år frem blev forskellen år for år bare større og større. Det kulminerede i midten af 1990’erne, hvor det såkaldte beskæftigelsesgab toppede med 41 pct.point.
Siden er det gået bedre. Da den økonomiske krise satte ind i 2008, var beskæftigelsesgabet halveret, og i dag ligger det på ca. 24 pct.point. Der er altså fortsat en betydelig forskel mellem danskere og ikkevestlige indvandrere.
Forskellen er størst for kvinderne. I midten af 1990’erne havde de kvindelige ikkevestlige indvandrere en beskæftigelsesfrekvens, som var 44 pct.point lavere end kvinder med dansk oprindelse. Nu er den reduceret til 28 pct.point. Se figur 1.
Der er dog store forskelle på de enkelte indvandrergrupper. Specielt kvinder fra lande som Irak, Libanon, Somalia og Syrien har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Deres beskæftigelsesfrekvens ligger alle under 30 pct. og trækker derfor gennemsnittet markant ned.
”De ikkevestlige indvandrere – og særligt kvinderne – har vi ikke kunnet integrere. Det problem bliver ved med at være der. Nogle af grupperne har helt andre kønsrollemønstre, end vi har i Danmark, og det kan være svært at bryde med det,” siger Jan Rose Skaksen, forskningschef i Rockwool Fonden.
Dyr regning
Danmark betaler en høj pris for den store forskel mellem ikkevestlige indvandrere og danskeres beskæftigelsesmønster. Finansministeriet anslår i en økonomisk analyse, at indvandrere og deres efterkommere vil koste statskassen 33 mia. kr. om året helt frem til år 2100. Det beløb svarer til godt halvdelen af de årlige udgifter til driften af samtlige folkeskoler, der løber op i 54 mia. kr.
Regningen på de 33 mia. bygger dog på, at det nuværende mønster fortsætter, og at det ikke for alvor går hverken frem eller tilbage for integrationen. Udviklingen de sidste 20 år har heldigvis vist, at beskæftigelsesfrekvensen kan ændre sig dramatisk på bare få år.
Den markante stigning i uddannelsesniveauet for den ikkevestlige gruppe kan være én af de positive tendenser, som øger de ikkevestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens og ad den vej underminerer spådommen i Finansministeriets analyse. Integrationsbarometeret viser, at stadig flere unge med ikkevestlig baggrund gennemfører både en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Det er gode nyheder, fordi al forskning viser, at øget uddannelse er vejen til job og bedre integration.
Rockwool Fondens Forskningsenhed har for nylig dokumenteret, hvordan ikkevestlige flygtninge og familiesammenførte indvandrere, der uddanner sig i Danmark, på sigt opnår en højere beskæftigelse og bedre lønindkomst end dem, der ikke uddanner sig i Danmark. Bare efter 10-15 år tjener de fleste af dem, der påbegyndte en dansk uddannelse, hele 100.000-150.000 kr. mere om året end dem, der ikke påbegyndte en uddannelse.
”De indvandrerkvinder, der klarer sig godt, har typisk taget en uddannelse i Danmark. Kommer de først til Danmark som 25-årige, får de det svært, hvis ikke de tager en uddannelse her i landet,” siger Jan Rose Skaksen.
To fluer med et smæk
Kvinder fra ikkevestlige lande er ikke kun en udfordring, men udgør også et kæmpe potentiale både økonomisk og menneskeligt, ikke mindst på ældreområder, hvor der er akut mangel på arbejdskraft. Tre ud af fire kommuner mangler i dag arbejdskraft på ældreområdet, og problemet vil kun blive større de kommende år. Det konkluderede KL og FOA i en fælles rapport tidligere i år.
Samtidig viser al forskning, at den største og mest sikre vej til at styrke integrationen af udlændinge er uddannelse, uddannelse og uddannelse. Ifølge Hans Lassen, ph.d. i integration på arbejdsmarkedet fra Aalborg Universitet, kan en strategisk investering målrettet mod kvinder fra ikkevestlige lande for at løfte deres kompetencer slå to fluer med et smæk. Den kan både løse en stor del af Danmarks udfordringer med mangel på arbejdskraft på ældreområdet og samtidig sikre en økonomisk gevinst på sigt i form af sparede udgifter til overførselsindkomst og hente ekstra skatteindtægter.
