Annonce

Intellektuel globalist med Væxt-Factor

18. april 2011 kl. 22.09

“Jeg vil beskæftige mig med ting, der er så svære, at de giver mig kvalme.”

Den personlige målsætning har hele tiden været klar: Christian Madsbjerg vil leve et intellektuelt liv med plads til store tanker og fordybelse, men samtidig beskæftige sig med problemstillinger, der påvirker og sætter dagsordenen for mange menneskers liv.

Hvem har væxt-factor?

Jagten på Væxt-Factor fortsætter. Denne uge præsenterer vi fem nye innovative talenter, der tegner Danmarks fremtid.

Læs alle de personlige portrætter på mm.dk/fremtidensdanmark

Jagten på Væxt-Factor fortsætter. Denne uge præsenterer vi fem nye innovative talenter, der tegner Danmarks fremtid.

Læs alle de personlige portrætter på mm.dk/fremtidensdanmark

Det var også motivationen for at stifte ReD Associates i 2006, rådgivningsvirksomheden, hvor han i dag er partner og leder af firmaets New York-kontor. Ved hjælp af antropologiske og socialpsykologiske teorier og metoder hjælper han virksomheder verden over til at få en dybere forståelse af de fænomener, som er omdrejningspunktet for deres forretning, hvad end det er te, tryghed, køkkener, forskellen på børns legeformer i Europa og Asien eller tv-apparater. På kundelisten står globale virksomheder som Coca-Cola, Adidas, Samsung og Intel.

Missionen er, at få toppen af de største globale virksomheder til at tænke sig lidt mere om, og virksomheder til at agere lidt mindre overfladisk. Det er nemlig et af de største problemer med erhvervslivet i dag, mener han:

“Jeg mener, det er kedeligt og trist, når livet bliver gjort til hvilket varemærke, folk køber. Og jeg tror på, at man får både bedre produkter og mere vækst, hvis man forsøger at forstå menneskelivet i sin helhed.”

ReD Associates’ rådgivningsarbejde har allerede medvirket til, at Samsung er gået fra at være en lille spiller på tv-markedet til at blive en af de globale markedsledere, og at Adidas har transformeret sig fra et rent sportsmærke til et livsstilsorienteret brand.

En af de vigtigste vækstfaktorer og definerende for rådgivningsfirmaets globale succes er ifølge Christian Madsbjerg selv, at han er fuldstændig blottet for autoritetstro:

“Jeg er ikke bange for topchefer, men vader bare ind,” siger han. 

Christian Madsbjergs væxt-factor

CV - Christian Madsbjerg - f. 1974

  • 2006: Partner, ReD Associates
  • 2003-2005:?Partner, Kontrapunkt
  • 2001-2003:?Partner, E-types
  • MRes i Cultural Studies, University of London

ReD Associates:

  • Stiftet 2006
  • Ansatte:?65 fra 17 forskellige lande
  • Placering: København og New York
  • Klienter: Adidas, Coca-Cola, Samsung, Intel, Lufthansa, m.fl.

Christian Madsbjerg er nomineret til Væxt-Factor af Bjarke Ingels.

“For Christian Madsbjerg er “the sky the limit.” Hvor andre har tendens til at drukne i provinsielle bagateller, er Christian Madsbjerg aldeles visionær og vitterligt ekstremt globalt orienteret. Han ser sig selv, sin funktion og sit firma som en væsentlig fornyende faktor i multinationale sammenhænge og har aldrig følt sig bundet af noget, men er altid fokuseret på at tilfredsstille sin intellektuelle appetit og globale ambition."
 
Bjarke Ingels
Arkitekt, BIG

Mens andre mennesker bliver akavede og generte i selskab med nogle af verdens mest magtfulde CEOs, er Christian Madsbjerg overbevist om, at han har noget at byde ind med. Den frygtløshed gør, at han altid stiler efter det øverste niveau og de største projekter.

“Der, hvor andre ser små løsninger, kan Christian løfte sig ud over dagligdagens kontekst og give et større perspektiv. Han tænker større og mere visionært, end de fleste er i stand til, fordi han er så intellektuelt nysgerrig og altid på jagt efter noget nyt,” siger Charlotte Vagnsgaard, en af de øvrige fem partnere i ReD Associates.

For Christian Madsbjerg er ambitionen først og fremmest at lave noget, han selv synes er meningsfuldt, kun i anden omgang at tjene penge eller vokse sig større.

“Mit arbejde er at skabe vækst hos andre, ikke at få flere medarbejdere i vores egen virksomhed. Det sidste er bare en afledt effekt,” siger han.

Den globaliserede arbejdsplads har altid været Christian Madsbjergs hjemmebane, men for to år siden flyttede han permanent til New York og blev leder af virksomhedens USA-kontor. Alt for mange danske virksomheder er ifølge ham provinsielle og for bange for at sætte sig op på et fly og rejse af sted.

“Personligt giver den danske politiske debat mig kramper, og det undrer mig, at der ikke er flere, der tænker stort,” siger han.

“Jeg mener: Det er jo sjovere at arbejde for virksomheder, der har et marketingsbudget på 300 millioner dollar end et på 30. Og det er sjovere at have indflydelse på strategiske beslutninger, der påvirker 1,2 milliarder mennesker, end beslutninger, der påvirker 500 tusinde. Hvis ikke jeg kan se, at mit arbejde faktisk har en effekt, har jeg ingen motivation til at gøre det.”

Annonce
Mandag Morgen logo

Læs mindre - forstå mere

  • ChefredaktørAndreas Baumann
  • Adm DirektørAnne Marie Kindberg
  • CFOAnders Jørning
  • Ansv. ChefredaktørJakob Nielsen
  • Kommerciel direktørMichael Thomsen
  • Formand og udgiverRasmus Nielsen
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23mm@mm.dkCVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Copyright © Mandag Morgen, 2026