Opgør med et tabu:
Aktivering skaffer ikke job til ledige . . .
. . . det gør derimod truslen
Minister klar til indgreb
Det er ikke selve aktiveringen, men truslen om at blive tvangsanbragt i et jobtilbud, der får ledige i arbejde. Det viser en ny undersøgelse fra Nordisk CochraneCenter, der som de første i verden har samlet al tilgængelig viden om den såkaldte motivationseffekt. Analysen lander som en bombe i aktiveringsdebatten, hvor arbejdsmarkedseksperter længe har vidst - men ikke talt højt om - at effekten af de 20 milliarder kr. , Danmark hvert år bruger på aktivering, er yderst beskeden. En af forskerne bag undersøgelsen, Niels Henning Bjørn, mener, at politikerne med fordel kan arbejde videre med en strategi om, at aktivering ikke skal være for attraktiv. Og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen er da også parat til at lade den nye viden påvirke det kommende servicetjek af beskæftigelsesindsatsen: “Der er grupper, der har ledige folk samtidig med at der er mangel på arbejdskraft. De skal nok i højere grad ‘motiveres’ til at søge et arbejde. ” Serie | Virker velfærden