Investeringer i små virksom­heder kan kickstarte dansk vækst

Brian Mikkelsen og Lars Løkke Rasmussens bøn til pensionskasserne om at stille 5 milliarder kr. til rådighed for små og mellemstore virksomheder, kan blive et første og helt nødvendigt skridt til en ny dansk investeringsstrategi, der for alvor kan skabe vækst og beskæftigelse i Danmark.

For ifølge DI står virksomheder med færre end 100 ansatte for næsten 60 pct. af den samlede beskæftigelse i den private sektor, lige som de skaber 57 pct. af den samlede værditilvækst. Samtidig viser en analyse fra Rockwool Fonden, at opstartsvirksomheder er de helt store jobskabere. Se figur 1.

Men ifølge professor Michael S. Dahl fra Aalborg Universitet, som har gennemført analysen, har både opstarts- og småvirksomheder med nye forretningsideer ofte problemer med at rejse den nødvendige kapital.

“Når de møder modstand, går samfundet glip af deres udvikling. Derfor er der behov for et mere udviklet kapitalmarked, der kan fungere over for alle typer af virksomheder. Sådan et har vi ikke i dag,” siger Michael S. Dahl.

Medlemsundersøgelser fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv viser, at hver tredje lille virksomhed har behov for ekstra likviditet, mens en tilsvarende undersøgelse fra DI konkluderer, at det særligt er de små virksomheder, som oplever, at kreditvilkårene er blevet strammet. Se figur 2.

Bankerne kan ikke løse den opgave, fordi mange små og mindre virksomheder ikke kan stille den fornødne sikkerhed for et lån. Derfor er der brug for både risikovillig kapital og for investorer med et langsigtet perspektiv på investeringerne. De kan give virksomhederne mulighed for at styrke deres eget kapitalgrundlag, inden de går i banken.

Det er her, økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen, vil have pensionskasserne til at levere en langt mere aktiv indsats end hidtil.

Men hidtil har pensionskasserne ikke vist den store interesse for opstarts- og småvirksomheder. Deres danske investeringer har primært været rettet mod landets største virksomheder.

Derfor bidrager de ikke optimalt til jobskabelse og værditilvækst i det danske samfund. De forstærker derimod det danske kapitalmarkeds favorisering af erhvervslivets giganter – et forhold, der træder skarpt frem i krisetider, hvor banker og realkreditinstitutter stiller stadig højere krav til sikkerhed, før de bevilger udlån. Selvom især realkreditinstitutternes udlån til erhvervslivet er steget siden årsskiftet, kommer det ifølge skattepolitisk chef i Dansk Erhverv, Bo Sandberg, ikke små- og opstartsvirksomhederne til gode, fordi realkreditlån kun ydes mod sikkerhed i bygninger eller maskiner.  Se figur 3.

Høj risiko og uvidenhed

Der er mange gode – og mindre gode – grunde til, at pensionskasserne hidtil har holdt sig fra at investere i små og mellemstore virksomheder.

Især når det gælder investeringer i de såkaldte venturevirksomheder – forskningstunge virksomheder, der satser på risikofulde udviklingsprojekter – er skepsissen stor. Risikoen er høj. Amerikanske erfaringer viser, at kun en ud af ti investeringer for alvor betaler sig tilbage. Samtidig kræver den type investeringer umådelig stort tålmod hos investorerne, fordi det tager mange år, før det står klart, om de udløser gevinst. Pensionskasserne råder ganske vist  over den tålmodige kapital, men frygten for tab lurer.

Amerikanske fonde har gennem mere end 30 år systematisk investeret i forskningstunge opstartsvirksomheder på venturemarkedet. Det har gjort dem bedre til at spotte potentialet, sparre med virksomhederne, så de løbende udvikler sig, og sælge på det mest givtige tidspunkt. Derfor er ventureinvesteringer efterhånden blevet en god forretning.

Danske venturefonde har imidlertid langt mindre erfaring end deres amerikanske forbilleder. De mangler at  overbevise investorerne om, at de er værd at sætte penge på. Men Udvalget for Risikovillig Kapital konkluderer i deres rapport fra juni, at “der synes at være sket en markedsmodning, som peger frem mod bedre privatøkonomiske afkast.” Den slags meldinger kan måske være med til at skabe større tryghed hos investorerne.

Også små og mellemstore virksomheder har ofte problemer med at hente kapital til udvidelser eller eksportfremstød. Flere iagttagere peger på, at det især skyldes, at pensionskasserne har svært ved at få overblik over risici og muligheder ved den slags investeringer. Deres kendskab til markedet er lille, og pensionskasserne har hidtil vurderet, at det kræver lige så mange ressourcer at dybdeanalysere potentialet i de små virksomheder som i de store.

Langt de fleste pensionskasser allierer sig med kapitalfonde eller private equity-fonde, når de skal udvælge de virksomheder, de vil lægge kapital til. Som formanden for brancheorganisationen Forsikring og Pension og direktør for PKA, Peter Damgaard Jensen, siger: “Vores folk skal være dygtige til at finde de rigtige fonde, og så er det deres opgave at finde de rigtige virksomheder.”

De små og mellemstore virksomheder lider imidlertid under den arbejdsdeling, fordi langt de fleste fonde interesserer sig for de større virksomheder. Ifølge Peter Damgaard Jensen er det direkte vanskeligt at finde fonde, der fokuserer på opstarts- og småvirksomheder. Det betyder, at pensionskassernes mulighed for at få øje på potentialet i dansk erhvervslivs er begrænset.

Frontløberfonde

Selvom det skorter på fonde med forstand på små og mellemstore virksomheder, er der dog enkelte, såsom Nordeas Capidea, Erhvervsinvest og en række regionale fonde, der har øje for de mindre spillere i dansk erhvervsliv. Flere iagttagere peger på, at deres viden og erfaringer kan danne  et godt fundament for den vidensplatform, som pensionskasserne skal bruge, før de tør give sig i kast med omfattende investeringer.

“Vi skal bygge på eksisterende systemer, hvis det skal gå hurtigt med at få pengene ud til de små og mellemstore virksomheder. De har folkene, procedurerne og hele det juridiske setup. Hvis vi begynder helt forfra og bygger noget nyt op, kan det tage år, før det begynder at fungere,” siger  Peter Damgaard Jensen.

En af de fonde, som er værd at hente inspiration i, er Vækst-Invest Nordjylland, der indtil videre er medejer af seks virksomheder.

“Vi har efterhånden opbygget et godt kendskab til virksomhederne her i Nordjylland. Det afgørende for os er, at de kan præsentere en forretningsplan, som vi har tiltro til. Så kan vi hjælpe dem gennem et generationsskifte eller hjælpe dem ud på eksportmarkederne,” siger Bent Pedersen, formand for Vækst-Invest Nordjylland og tidligere direktør for LEGO-koncernens investeringsselskab, Kirkbi, og nuværende formand for Eksportkreditfonden.

Hvor en række kapitalfonde kun går ind i virksomheder, hvis de kan opnå en bestemmende eller dominerende ejer­andel, “tror vi på, at vi kan udvikle virksomheden i samarbejde med de nuværende ejere,” siger Bent Pedersen.

En af de seks virksomheder, Vækstinvest Nordjylland har investeret i, er den lille Hadsund-virksomhed Actulux. Virksomheden producerer åbne- og lukkemekanismer til bl.a. ovenlysvinduer og lever i modsætning til de fleste konkurrenter allerede nu op til kommende EU-krav til produkterne. Derfor har den lille virksomhed stort potentiale på markederne i andre europæiske lande. Vækstinvest Nordjylland ejer godt 40 pct. af Actulux, og ifølge Bent Pedersen er den et godt eksempel på den virksomhedstype, som fonden vil hjælpe med kapital, ledelseserfaring og netværk.

Pebernødder eller væksthormoner

I Peter Damgaard Jensens øjne er regeringens ønske om at få pensionskasserne til at investere 5 milliarder kr. i opstarts- og småvirksomheder et højdepunkt i diskussionerne af, hvordan pensionskasserne kan bidrage til dansk vækst.

Men de 5 milliarder kr. udgør kun 5 promille af dansk erhvervslivs øjeblikkelige indlån, der i alt løber op i godt 1.000 milliarder kr.

5 milliarder kr. er også et relativt lille beløb i forhold til den samlede pensionsformue på langt over 2.000 milliarder kr. Men som Peter Damgaard Jensen siger: “Vi skal også have et godt afkast på den sidste krone, vi investerer.”

Tankevækkende nok eksisterer der ingen aktuel analyse af de små og mellemstore virksomheders samlede behov for ny kapital. Økonomi- og erhvervsministeriet baserer sig dels på erhvervsorganisationernes medlemsundersøgelser, dels på Nationalbankens opgørelse over vægtforskydningen mellem bank- og realkreditlån. Indikationerne er tydelige nok, men det præcise behov er ukendt.

Professor Caspar Rose, fra Center for Corporate Governance ved CBS i København, mener, at behovet meget vel kan være meget større end 5 milliarder kr.

“Målt efter de mange mennesker, der er beskæftiget i små og mellemstore virksomheder, og den værditilvækst, de præsterer, er de 5 milliarder kr. et lille beløb. Min vurdering er, at der skal mange flere penge på bordet. Jeg tror, vi taler om det dobbelte eller det tredobbelte,” siger Caspar Rose.

Selvom de 5 milliarder kr. ikke nødvendigvis tilfredsstiller behovet, kan de meget vel være første skridt mod en ny investeringsmodel for pensionskasserne. Det vil dels tvinge pensionskasserne til at åbne øjnene for de små virksomheders potentiale, dels bane vejen for en systematisering af de analyser, der skal til for at vurdere, om den enkelte virksomhed er et rentabelt investeringsobjekt. De 5 milliarder kr. kan med andre ord bane vejen for endnu større beløb, vurderer flere kilder over for Mandag Morgen. Men inden investeringseventyret går i gang, skal regeringen og pensionsselskaberne udvikle de praktiske rammer for indsatsen. Arbejdet ventes færdiggjort i dette efterår.

Kilder: Udvalget om Risikovillig Kapital, Økonomi og Erhvervsministeriet, juni 2010.