Trods ti års arbejde for at forbedre patienternes sikkerhed skades hundredvis af patienter hver dag i det danske sundhedsvæsen. Hvert år indrapporteres 160.000 såkaldte utilsigtede hændelser på sygehusene. Hver fjerde af dem påfører patienterne skader, der kræver ny behandling eller genindlæggelse. Og som Mandag Morgen har beskrevet, dør et sted mellem 1.000 og 5.000 patienter hvert år som følge af utilsigtede hændelser.

Nu opfordrer læger og sygeplejersker til en kulturrevolution, hvor hensynet til patienternes sikkerhed gennemsyrer alle aktiviteter på landets sygehuse og får topprioritet hos alle sundhedsvæsenets aktører – fra ministeren og sygehusdirektionerne til de enkelte læger, sygeplejersker og de andre medarbejdere, patienterne møder på deres færd i sundhedsvæsenet.

“Vi har arbejdet med patientsikkerhed i 10-12 år og skabt gode resultater. Men hvis vi skal helt i bund, skal der meget mere til. Der er brug for et paradigmeskifte i vores sundhedsvæsen, så der kommer fokus på patienternes sikkerhed hele vejen rundt,” siger overlæge Annemarie Hellebek, leder af Enhed for Patientsikkerhed i Region Hovedstaden og en af de aktører, der mest systematisk har arbejdet med at fremme patienternes sikkerhed.

I en skriftlig kommentar til Mandag Morgen skriver sundhedsminister Astrid Krag:

”Patientsikkerheden skal være i orden på sygehusene. Det prioriterer regeringen meget højt, og det vil vi også gøre fremadrettet. Men det er ikke nok med regeringens og Folketingets fokus på patienternes sikkerhed. Patientsikkerheden kan kun løftes, hvis ledelserne i regionerne og på de enkelte sygehuse også prioriterer arbejdet med patientsikkerhed og løbende følger op på de tiltag, de sætter i gang. Patientsikkerheden skal ind under huden på både ledelse og sundhedspersonale og være en integreret del af det daglige arbejde – både på direktionsgangene og på sygehusafdelingerne.”

Patientsikre sygehuse

Dermed er der håb om, at patienternes sikkerhed kan være på vej op blandt de sundhedspolitiske topprioriteter.

Det er der behov for. Indtil nu har arbejdet fokuseret på ”det tydelige og det tekniske”, som Annemarie Hellebek formulerer det. ”Nu skal vi tale patientsikkerhed på et helt nyt niveau, hvor vi f.eks. begynder alle vores møder med at snakke patientsikkerhed. Vi skal have ændret hele kulturen i sundhedsvæsenet.”

Dansk Selskab for Patientsikkerhed har med succes sat fokus på patientsikkerhed med projektet ”Patientsikkert Sygehus”.

Her har læger, sygeplejersker og andre professionelle på fem sygehuse arbejdet systematisk med såkaldte pakker for at forbedre patienternes sikkerhed på udvalgte områder. Det kan f.eks. være færre tilfælde af blodforgiftninger, færre komplikationer i forbindelse med operationer eller færre alvorlige tryksår under indlæggelsen.

”Målet er ikke bare at anvende pakkerne i praksis, men at skabe en organisation, der kan forandre og forbedre sygehusene. Læger og sygeplejersker skal kunne lave om på deres arbejdsgange, så patienter får den behandling, de har brug for,” siger Beth Lilja, direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Et eksempel på behovet for en kulturændring er håndhygiejne – et vigtigt fokusområde i arbejdet med patientsikkerhed.

I takt med at hospitaler oplever flere og flere resistente bakterier, der ikke kan slås ned med antibiotika, får det stadig større betydning, at personalet husker at desinficere hænderne, når de går fra patient til patient. Det ved lægerne og sygeplejerskerne godt – men alligevel haster mange fra patient til patient uden at afspritte hænderne.

”Udfordringen er, at alle godt er klar over, at de skal desinficere hænderne, men at de ikke får det gjort – fordi der er så meget andet, de skal, og så mange andre hensyn, der skal tages. I sidste ende handler det mere om værdier og ledelse end om mikrobiologi og evidens,” siger Jette Holt, hygiejnesygeplejerske ved Statens Serum Institut.

"Det er gammel og velkendt viden, at mikroorganismer overføres fra hånd til hånd, og vi ved, at håndhygiejne har en forebyggende effekt på spredning af infektioner, når det sundhedsfaglige personale desinficerer hænderne på de rette tidspunkter. Alligevel efterlever personalet langtfra altid retningslinjerne for håndhygiejne. Her er der trods ti års massive indsatser ikke sket tilsvarende massive varige ændringer, men der sker en forbedring hver gang. Kunsten er at bibeholde fokus også efter håndhygiejnekampagnen, også når personalet ikke bliver observeret. Der er dog ingen tvivl om, at flere i dag har en langt bedre forståelse for håndhygiejnens betydning, og at det er vigtigt, at den bliver udført," siger hun.

Beth Lilja er enig i, at kulturændringer er nøglen til øget patientsikkerhed:

”Vi er nødt til at have en kultur, der tager patienterne langt mere alvorligt end i dag. Det skal være sådan, at når man går på arbejde om morgenen, så er hensynet til patienterne det, der står i allerførste række. At alle, uanset hvilken rolle de har i sundhedsvæsenet, er helt bevidste om, at sundhedsvæsenet er til for patienterne, og systematisk og aktivt lytter til patienter og pårørende. Det kunne for alvor gøre en stor forskel,” siger Beth Lilja.

Fra problem til patientsikkerhed

Nordsjællands Hospital er et af de 5 patientsikre hospitaler, der har taget udfordringen på sig.

Det første skridt er erkendelsen af, at der er et problem.

”Vi begår fejl, og de kan medføre død eller skade patienterne. Det skal vi have ind i personalets mindset. Vore læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter skal erkende, at de kan komme til at gøre patienterne skade,” siger hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth.

Den erkendelse lyder som en selvfølgelighed, men er det langtfra.

”Da vi begyndte arbejdet med tryksår, spurgte jeg medarbejderne: ’Hvor mange tryksår tror I, vi har?’ Deres svar var ’ingen’,” siger hun.

Men da sygeplejerskerne bogstavelig talt begyndte at løfte patienternes dyner, ændrede billedet sig.

”Vi havde masser af trykmærker og  tryksår, men vi havde bare ikke haft en systematisk overvågning, der kunne fortælle os om problemet. Nu får vi øje på problemet og kan sætte ind over for det,” siger Bente Ourø Rørth.

På 10 af hospitalets 19 afdelinger er der nu gået mere end 100 dage siden det seneste tilfælde af tryksår.

”Personalet holder selv øje med patienternes tryksår. De samler data ind dagligt og analyserer dem selv. Det er personalets opgave, og de opfatter det som særdeles relevante data, fordi de kan anvende dem i deres egen hverdag på afdelingerne og se nytten af denne systematiske brug,” siger hun.

Dermed har medarbejderne taget ejerskab til indsamling og brug af data – noget, der andre steder opfattes som en tidsrøver.

Arbejdet med de meget konkrete data er et eksempel på hospitalets nye arbejdsmetoder. Et andet eksempel er den systematiske overvågning af alle patienter, for at kunne gribe hurtigt ind, hvis deres tilstand forværres meget hurtigt.

”Vi undersøger patienterne tidligt, så vi hurtigt kan udpege de patienter, hvor udviklingen kan blive kritisk. Den tidligere overvågning gør os bedre til at opdage kritisk syge,” siger Bente Ourø Rørth med henvisning til systemet Early Warning Score (EWS).

De nye metoder bunder først og fremmest i ledelsens nye fokus på patientsikkerhed.

”Ledelsen har sat patientsikkerhed på dagsordenen overalt i organisationen – ingen må være i tvivl om, hvad der skal fokuseres på. Men da vi jo taler om forbedringer af de daglige kliniske processer, giver det rigtig god mening for personalet, at de kan se, at forandringerne reelt også bliver til forbedringer for patienterne,” siger hun.

”Vi skal tænke ledelse helt anderledes og være helt tæt på medarbejderne med det, vi kalder klinisk ledelse, og ikke bare økonomisk eller administrativ ledelse. Nu skal vores ledere være ude på afdelingerne og hjælpe personalet med at gøre det rigtige og sætte patientsikkerheden i fokus.”