På cafeerne og restauranterne i den polske hovedstad Warszawa er der fuldt besat i den stegende sommerhede med temperaturer over 30 grader. Men det er som oftest ikke polakker, der serverer de kølige drinks eller den velsmagende Strucla i sommervarmen. Det er ukrainske gæstearbejdere, der med Polens velsignelse har sagt farvel til fattigdommen i hjemlandet for at arbejde i Polen. 

De mange ukrainske gæstearbejdere – der er måske op imod 1 million i Polen – udfører alt fra rengøring, industri- og byggearbejde til servering på de mange cafeer og restaurationer. De er en vigtig ressource for de polske arbejdsgivere, som i stigende grad har udfordringer med at finde arbejdskraft. Den polske ledighed er aktuelt nede på 3,7 pct. 

”Med vækstrater på mere end fire pct. oplever Polen som Danmark et opsving med god vækst og faldende ledighed. Det er godt nyt for dansk eksport, hvor Polen i dag er det 9. største eksportmarked. Polen har dog ligesom Danmark en udfordring med arbejdskraften, fordi rigtig mange polakker de senere år har valgt at arbejde i andre EU-lande. Ledigheden er historisk lav, og den polske arbejdskraft er særligt efterspurgt grundet det høje uddannelsesniveau,” siger Mads-Emil Nygaard Stærk, der er souschef på den danske ambassade i Warszawa. 

Mellem 2 og 2,5 millioner polakker vurderes i dag at arbejde i andre EU-lande. Flest i Storbritannien, hvor der er ca. 1 million polakker, mens vi her i landet beskæftiger ca. 40.000. En stor del af dem vil Polen nu forsøge at lokke hjem til polske arbejdspladser, som i stigende grad mangler veluddannet arbejdskraft. 

”Den polske regering er helt bevidst om, at manglen på arbejdskraft kan sætte en dæmper på væksten. Man håber, at stigende lønninger og en række af de ambitiøse sociale reformer vil gøre det mere attraktivt for bl.a. de polske statsborgere i Storbritannien at vende tilbage til det polske arbejdsmarked,” fortæller Mads-Emil Nygaard Stærk. 

En ting er, at lønningerne i Polen det seneste år i gennemsnit er steget med 7,4 pct. – i nogle brancher helt op til 10 pct. En anden ting er, at den polske regering har sat fokus på familieværdier og har gennemført velfærdstiltag, der er særdeles attraktive for den arbejdsdygtige del af befolkningen. Det drejer sig bl.a. om en markant forhøjelse af børnechecken og byggeri af familievenlige og billige boliger. Pensionsalderen er allerede blevet sat ned, så den i dag er 60 år for kvinder og 65 år for mænd.

”Med til historien hører også den generelle demografiske udvikling i Polen, der har en af Europas laveste fødselsrater. Sammen med befolkningsafvandringen betyder det ifølge fagfolk, at det nuværende indbyggertal i Polen på 38 mio. i løbet af få årtier kan svinde ind til 33 mio.,” siger Mads-Emil Nygaard Stærk. 

En anden måde at imødegå flaskehalse på det polske arbejdsmarked er at hente arbejdskraft fra Filippinerne. Omkring 10-11 pct. af den filippinske befolkning på 100 mio. er i dag oversøiske arbejdere. De kan kun arbejde i andre lande, hvis de pågældende lande har en formel aftale med de filippinske myndigheder om arbejdsforhold, løn mv. Og sådan en aftale er den polske regering netop ved at lægge sidste hånd på sammen med de filippinske myndigheder. 

”Den polske regering har også stort fokus på at tiltrække arbejdskraft og forsøger løbende at gøre det nemmere for virksomheder at hente arbejdskraft uden for EU. Arbejdere fra Filippinerne og Vietnam har eksempelvis ikke længere behov for arbejdstilladelse i Polen,” siger Mads-Emil Nygaard Stærk. 

Rumænien: Lønstigninger eksploderer 

Rumænien er et af de lande, der for alvor har været ramt af brain drain de senere år. Omkring tre millioner rumænere ud af en befolkning på godt 20 millioner vurderes i dag at tjene til føden i andre EU-lande, og det har bremset vækst og udvikling i det gamle østland. 

Men udviklingen er ved at vende, siger Søren Jensen, nytiltrådt ambassadør på den danske ambassade i Bukarest. 

”Meget tyder på, at færre rejser ud i dag end for blot få år siden. Væksten i Rumænien er blandt de højeste i Europa, der skabes nye arbejdspladser, og lønningerne stiger. Det gør det samlet set mindre attraktivt at søge arbejde i andre EU-lande,” siger Søren Jensen. 

Lønniveauet er fortsat lavt i Rumænien i forhold til den vestlige del af Europa. Men lønningerne stiger med raketfart i disse år. I 2016 steg lønnen med 12 pct. og i 2017 forventes det, at den vil være steget med omkring 15 pct. 

”De økonomiske incitamenter til at rejse ud er ikke længere så store som for blot et par år siden. Men også den usikre situation i Storbritannien efter Brexit påvirker udviklingen,” siger Søren Jensen, der understreger, at Danmark og Skandinavien som helhed fortsat er populære mål for mange rumænske arbejdere. 

”Men tendensen er, at flere i dag vælger korttidskontrakter, f.eks. på nogle måneder på en arbejdsplads i Danmark. På den måde bevarer man forbindelsen til de jobmuligheder, der i stigende grad er i Rumænien,” siger han. 

Samtidig er Rumænien ved at blive mere interessant for store internationale virksomheder, der ønsker at flytte produktion til Europa. Det skyldes den store økonomiske vækst og de fortsat relativt lave lønninger. Flere bilproducenter har ifølge den rumænske erhvervsminister Ilan Laufer planer om at flytte produktion til landet, og det skaber den vækst og de arbejdspladser, der skal få flere rumænske udlandsarbejdere til at vende hjem. 

”Den rumænske arbejdskraft er ganske veluddannet, og infrastrukturen er ved at blive udbygget. Det skaber interesse hos de virksomheder, som søger alternativer til at bruge Asien som produktionsland for produkter til det europæiske marked,” siger Søren Jensen. 

Ambassadøren peger dog på, at Rumænien stadig har udfordringer. Det politiske landskab er præget af mange uoverensstemmelser, herunder om retsvæsenets indretning og bekæmpelsen af korruption.  

”Men der er sket meget de seneste ti år. Rumænien er i dag forankret i de europæiske institutioner, og om seks måneder skal landet være formand for EU. Landet har samlet set stort økonomisk potentiale, også for danske virksomheder,” siger Søren Jensen.  

Bulgarien: Satser på it og turisme 

Gaderne og fortovene i Sofia har set bedre tider. De er slidte og hullede og bliver sjældent repareret ordentligt. Bulgarien er det fattigste land i EU med et bruttonationalprodukt, der er syv gange mindre end det danske. Der er ikke råd til fine renoveringer af hovedstadens veje og fortove, fordi der mangler penge i kassen, og fordi kontrollen og administrationen af midlerne ikke er tilstrækkelig transparent.  

Indkomstskatten ligger ’kun’ på cirka 10 pct., og mindstelønnen ligger på godt 2.000 kr. om måneden. Især det sidste har betydet en massiv udvandring af arbejdskraft til andre EU-lande siden Bulgariens optagelse i EU i 2007. Ifølge Eurostat arbejdede 12,5 pct. af den erhvervsaktive befolkning i et andet EU-land i 2017 mod 4,5 pct. i 2007. Samlet set har over 1 million bulgarere i den bedste alder de seneste år forladt Bulgarien for at arbejde i andre EU-lande. Og det har kostet landet dyrt. 

Men bunden er tilsyneladende nået. Væksten i den bulgarske økonomi er ganske pæn på 3,7 pct., og stigningen i udvandringen er ved at stagnere. 

 ”Folk er så småt begyndt at vende hjem. Stigningen i udvandringen ser ud til at være toppet, og det er lykkedes at få flere unge til at blive hjemme eller vende hjem til gode job i de større byer,” fortæller den danske ambassadør i Bulgarien, Søren Jacobsen. 

Bulgarien er så småt ved at byde sig til som it-land, hvor store techvirksomheder som Cisco og SAP har etableret afdelinger i hovedstaden Sofia. 

”Det er selvfølgelig langt fra Silicon Valley, men der er så småt ved at opstå et teknologimiljø i de store byer, og det tiltrækker de bulgarske it-folk, som i dag arbejder i andre EU-lande og fastholder de unge bulgarere med interesse for it,” siger Søren Jacobsen. 

Der satses også på at gøre Bulgarien til et turistland i verdensklasse ikke kun i forhold til badeferier på Sortehavskysten, men også indenfor wellness-, ski- og kulturturisme. 

Den bulgarske regering har barslet med forskellige velfærdsordninger for børnefamilier for at tiltrække og fastholde arbejdskraften. Men de gode tanker er endnu ikke realiseret, fordi landet fattes penge. 

”Når man ser på løn og levevilkår er der fortsat store økonomiske incitamenter for bulgarerne i at arbejde i et andet EU-land. Men der er kommet fokus på at bremse udvandringen og i stedet forsøge at lokke nogle af de mange udvandrede hjem til moderlandet,” siger Søren Jacobsen. 

Den bulgarske ambassadør i Danmark, Roussi Ivanov, sagde i marts 2018 til ugebrevet A4, at han ville blive meget glad, hvis alle bulgarere i Danmark rejste hjem, fordi der er brug for arbejdskraft både inden for it, byggeri og landbrug. 

”Fra officiel side gør man meget ud af at kommunikere, at man meget gerne vil have bulgarere til at vende hjem. Lønnen er lav, men lønningerne stiger ganske meget, og man forsøger at lave velfærdsordninger som lokkemiddel. Det er en lang og besværlig proces, men noget tyder på, at udvandringen er toppet,” siger Søren Jacobsen. 

Danmark huser i dag knapt 6.000 bulgarske gæstearbejdere.