Kampen om EUs klimamål

EU’s statsoverhoveder skal i denne uge afgøre ambitionsniveauet for klimapolitikken frem mod 2030. Forhandlingerne er et politisk slagsmål, hvor kernen i EU længe har været splittet, og hvor en række østeuropæiske lande med Polen i spidsen er en konstant torn i øjet på de klimaambitiøse medlemsstater. Her er et overblik over forhandlinger før et møde, som bliver afgørende for EU’s – og Danmarks – klimasatsning langt ud i fremtiden.

I de seneste måneder har udenrigsminister Martin Lidegaard og klimaminister Rasmus Helveg Petersen været på charmeoffensiv i det meste af Europa for at få EU-landene til at acceptere EU-Kommissionens energi- og klimaaftale frem til 2030. Det skyldes, at Det Europæiske Råd torsdag mødes for at forhandle de såkaldte klimamål for 2030 på plads. Det har været en langtrukken proces, som egentlig allerede skulle have været afsluttet i foråret, men som blev udskudt, da medlemslandene ikke kunne blive enige om ambitionsniveauet for de tre centrale mål: CO2-reduktioner, andel af vedvarende energi og energieffektiviseringer.

Det er forståeligt, at de danske ministre forsøger at påvirke processen og fremhæve Danmark som eksemplet på, at afkobling mellem CO2-udslip og vækst kan lade sig gøre, for der er meget på spil for de mange virksomheder i den danske cleantech-sektor, der i 2013 eksporterede grøn energiteknologi for 38 milliarder kr., hvilket var 17 pct. mere end året før. Afhængig af udfaldet af forhandlingerne vil aftalen kunne bane vejen for fortsatte grønne investeringer i EU mange år ud i fremtiden og være med til at fremtidssikre fortsat dansk vækst.

Klimamålene er det ene ben i EU’s klimapolitik, hvor det andet er det problemfyldte kvotehandelssystem. Så længe prisen på EU’s CO2-kvoter forbliver lave, vil klimamålene reelt være den vigtigste indsats for klimaet i EU. Før mødet i Det Europæiske Råd er intet mejslet i sten, men lækager og udmeldinger fra centrale lande tegner et billede af, hvordan en aftale kunne se ud.

40 pct. CO2-reduktion – bindende på nationalt niveau

Der ser ud til at være en bred konsensus om at fastsætte det overordnede 2030-mål for reduktion af drivhusgasser i EU til 40 pct. i forhold til 1990-niveau. Målet bliver sandsynligvis bindende på nationalt niveau, hvilket betyder, at hvert enkelt EU-medlem selv har ansvar for at reducere sit udslip af drivhusgasser og leve op til målet. Det lyder jo umiddelbart relativt ukompliceret, men som alt andet i politik (og særligt politik i EU), så er der smuthuller, som har stor betydning for forhandlingerne og i sidste ende kan påvirke klimaregnskabet markant. Jeg vil komme tilbage til disse i sidste afsnit.

[quote align="left" author=""]Ingen politisk aftale i EU er så ukompliceret, at der ikke kan findes smuthuller, der kan bane vejen for et kompromis.[/quote]

Den brede konsensus udfordres primært af en række østeuropæiske lande med Polen i spidsen. Polen er den største barriere for en ambitiøs aftale, da landet er meget afhængig af en stærk kulindustri, der i 2012 leverede 84 pct. af landets elektricitet og står bag hundredtusindvis af job. Men Polens koalition af klimaskeptiske østeuropæiske lande, kaldet Visegrad+, er begyndt at smuldre, efter at både Tjekkiet og Kroatien har tilsluttet sig 40 pct.-målet. Det betyder, at Polen reelt er den eneste store barriere for at få vedtaget klimamålene, og Polen har da også truet med et veto af det nuværende forslag fra EU-Kommisionen.

En større koalition af lande mener dog, at der er behov for ”mindst 40 pct. reduktion” og lufter derfor muligheden for et mere ambitiøst resultat. Sverige har meldt ud, at de støtter et mål på 50 pct. Det begrundes til dels i, at EU må fortsætte sit internationale lederskab frem mod COP21 i Paris, men der er også bekymring for, at 40 pct. reduktion i 2030 ikke er nok til at kunne nå målet om 80-95 pct. reduktion i 2050.

27 pct. vedvarende energi – bindende på EU-niveau

De største uenigheder skal nok findes om målet for vedvarende energi. Det forventes – men er langt fra sikkert – at aftalen ender med et bindende mål for vedvarende energi, der gælder for hele EU, men altså ikke binder de enkelte lande. Her ligger djævlen i den grad i detaljen, for hvordan skal EU kunne håndhæve et mål, som de enkelte lande ikke er forpligtet til at skulle leve op til? Kvotehandelssystemet vil – på grund af de lave kvotepriser – ikke fungere som driver for mere vedvarende energi. Forklaringen skal nok findes i, at EU allerede er godt på vej mod at ramme de 27 pct. vedvarende energi i 2030, hvilket gør nye styringsmekanismer mere eller mindre overflødige. Men hvorfor sætte et mål, hvis det mere eller mindre kommer til at ske af sig selv?

I forhold til forhandlingerne har den centrale akse i europæisk politik – Tyskland, Storbritannien og Frankrig – længe været ude af balance, fordi Storbritannien har arbejdet for en teknologineutral tilgang, hvor atomkraft og skiffergas skulle kunne anvendes til at reducere CO2-udslip på lige fod med vedvarende energi. Men det ser ud til, at Storbritanniens kritik er forstummet, efter at de for nylig fik lov til at subsidiere opførslen af et nyt atomkraftværk. Det taler for, at målet – trods østeuropæisk modstand – bliver bindende på EU-niveau og mindst 27 pct.

30 pct. energieffektivitet – ikke-bindende

I forhold til energieffektiviseringer forventes det, at aftalen ender med at blive et såkaldt ”vejledende” mål, som altså ikke er bindende. Det er på sin vis paradoksalt, da energieffektiviseringer er suverænt den billigste måde at nedbringe udslippet af drivhusgasser. På den anden side er yderligere energieffektivitet også med til at forlænge og forværre problemerne med at få hævet priserne i kvotehandelssystemet.

I forhandlingerne har den skeptiske østeuropæiske koalition og Storbritannien over en længere periode luftet sin skepsis over for målet for energieffektivisering. Storbritanniens manglende tilslutning skal nok ses som den vigtigste grund til, at det ikke har været muligt at lave målet bindende – hverken på EU-niveau eller nationalt. Det britiske argument er – som det også var i kritikken af målet for vedvarende energi – at målet gør vejen til CO2-reduktioner mindre fleksibel. Men Cameron-regeringen oplever et stigende nationalt pres for at droppe sin skepsis og indtager p.t. en position, hvor det hedder sig, at de er ”villige til at gå på kompromis”.

Danmark har sammen med flere andre lande været varm fortaler for et bindende mål for energieffektiviseringer. Et ikke-bindende resultat vil formentlig også ærgre de mange danske virksomheder, der leverer teknologi og knowhow inden for energieffektiviseringer.

Smuthullerne i forhandlingerne

Som før omtalt er ingen politisk aftale i EU så ukompliceret, at der ikke kan findes smuthuller, der kan bane vejen for et kompromis. Et af smuthullerne til en aftale drejer sig om investeringer i energiinfrastruktur, hvor der barsles med at etablere en infrastrukturfond, der skal få de østeuropæiske lande til at acceptere klimamålene. Derudover har Portugal og Spanien en stor interesse i, at der investeres massivt i at forbedre energinettet, så der kan importeres og eksporteres energi (den såkaldte transmissionsforbindelse) afhængig af udsvingene i produktionen. Dette er særligt vigtigt, når der produceres meget energi fra vedvarende kilder. De store infrastrukturinvesteringer vil være en vigtig brik i forhandlingerne og kan udmønte sig i et vejledende mål for transmissionsforbindelserne på 15 pct, som EU-Kommissionen har lagt op til.

Et andet vigtigt smuthul relaterer sig til det dysfunktionelle kvotehandelssystem, som står overfor at skulle reformeres. Her har Polen og ni andre lande – primært fra Østeuropa – fået gratis udledningstilladelser frem mod 2020. På grund af den økonomiske krise har Polen ikke haft behov for at bruge alle disse tilladelser for at nå sine CO2-mål. Polen vil derfor sandsynligvis argumentere for, at de skal kunne ”overføre” nogle af disse tilladelser til perioden frem mod 2030. Hvis alle tilladelserne bliver overført, vil dette vel at mærke kunne udvande aftalen kraftigt og betyde, at den reelle CO2-reduktion i EU ender på så lidt som 26 pct. Denne og andre centrale forhandlinger ligger egentlig i den planlagte reform af kvotehandelssystemet, men vil sandsynligvis spille en stor rolle i ugens forhandlinger, hvor det forventes, at Polen vil tage sig godt betalt for at komme med ombord.


Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Der er langt til Thornings 47 procent Næste artikel Uønskede gæster
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.