Kampen om EUs klimamål

EU’s statsoverhoveder skal i denne uge afgøre ambitionsniveauet for klimapolitikken frem mod 2030. Forhandlingerne er et politisk slagsmål, hvor kernen i EU længe har været splittet, og hvor en række østeuropæiske lande med Polen i spidsen er en konstant torn i øjet på de klimaambitiøse medlemsstater. Her er et overblik over forhandlinger før et møde, som bliver afgørende for EU’s – og Danmarks – klimasatsning langt ud i fremtiden.

I de seneste måneder har udenrigsminister Martin Lidegaard og klimaminister Rasmus Helveg Petersen været på charmeoffensiv i det meste af Europa for at få EU-landene til at acceptere EU-Kommissionens energi- og klimaaftale frem til 2030. Det skyldes, at Det Europæiske Råd torsdag mødes for at forhandle de såkaldte klimamål for 2030 på plads. Det har været en langtrukken proces, som egentlig allerede skulle have været afsluttet i foråret, men som blev udskudt, da medlemslandene ikke kunne blive enige om ambitionsniveauet for de tre centrale mål: CO2-reduktioner, andel af vedvarende energi og energieffektiviseringer.

Det er forståeligt, at de danske ministre forsøger at påvirke processen og fremhæve Danmark som eksemplet på, at afkobling mellem CO2-udslip og vækst kan lade sig gøre, for der er meget på spil for de mange virksomheder i den danske cleantech-sektor, der i 2013 eksporterede grøn energiteknologi for 38 milliarder kr., hvilket var 17 pct. mere end året før. Afhængig af udfaldet af forhandlingerne vil aftalen kunne bane vejen for fortsatte grønne investeringer i EU mange år ud i fremtiden og være med til at fremtidssikre fortsat dansk vækst.

Klimamålene er det ene ben i EU’s klimapolitik, hvor det andet er det problemfyldte kvotehandelssystem. Så længe prisen på EU’s CO2-kvoter forbliver lave, vil klimamålene reelt være den vigtigste indsats for klimaet i EU. Før mødet i Det Europæiske Råd er intet mejslet i sten, men lækager og udmeldinger fra centrale lande tegner et billede af, hvordan en aftale kunne se ud.

40 pct. CO2-reduktion – bindende på nationalt niveau

Der ser ud til at være en bred konsensus om at fastsætte det overordnede 2030-mål for reduktion af drivhusgasser i EU til 40 pct. i forhold til 1990-niveau. Målet bliver sandsynligvis bindende på nationalt niveau, hvilket betyder, at hvert enkelt EU-medlem selv har ansvar for at reducere sit udslip af drivhusgasser og leve op til målet. Det lyder jo umiddelbart relativt ukompliceret, men som alt andet i politik (og særligt politik i EU), så er der smuthuller, som har stor betydning for forhandlingerne og i sidste ende kan påvirke klimaregnskabet markant. Jeg vil komme tilbage til disse i sidste afsnit.

[quote align="left" author=""]Ingen politisk aftale i EU er så ukompliceret, at der ikke kan findes smuthuller, der kan bane vejen for et kompromis.[/quote]

Den brede konsensus udfordres primært af en række østeuropæiske lande med Polen i spidsen. Polen er den største barriere for en ambitiøs aftale, da landet er meget afhængig af en stærk kulindustri, der i 2012 leverede 84 pct. af landets elektricitet og står bag hundredtusindvis af job. Men Polens koalition af klimaskeptiske østeuropæiske lande, kaldet Visegrad+, er begyndt at smuldre, efter at både Tjekkiet og Kroatien har tilsluttet sig 40 pct.-målet. Det betyder, at Polen reelt er den eneste store barriere for at få vedtaget klimamålene, og Polen har da også truet med et veto af det nuværende forslag fra EU-Kommisionen.

En større koalition af lande mener dog, at der er behov for ”mindst 40 pct. reduktion” og lufter derfor muligheden for et mere ambitiøst resultat. Sverige har meldt ud, at de støtter et mål på 50 pct. Det begrundes til dels i, at EU må fortsætte sit internationale lederskab frem mod COP21 i Paris, men der er også bekymring for, at 40 pct. reduktion i 2030 ikke er nok til at kunne nå målet om 80-95 pct. reduktion i 2050.

27 pct. vedvarende energi – bindende på EU-niveau

De største uenigheder skal nok findes om målet for vedvarende energi. Det forventes – men er langt fra sikkert – at aftalen ender med et bindende mål for vedvarende energi, der gælder for hele EU, men altså ikke binder de enkelte lande. Her ligger djævlen i den grad i detaljen, for hvordan skal EU kunne håndhæve et mål, som de enkelte lande ikke er forpligtet til at skulle leve op til? Kvotehandelssystemet vil – på grund af de lave kvotepriser – ikke fungere som driver for mere vedvarende energi. Forklaringen skal nok findes i, at EU allerede er godt på vej mod at ramme de 27 pct. vedvarende energi i 2030, hvilket gør nye styringsmekanismer mere eller mindre overflødige. Men hvorfor sætte et mål, hvis det mere eller mindre kommer til at ske af sig selv?

I forhold til forhandlingerne har den centrale akse i europæisk politik – Tyskland, Storbritannien og Frankrig – længe været ude af balance, fordi Storbritannien har arbejdet for en teknologineutral tilgang, hvor atomkraft og skiffergas skulle kunne anvendes til at reducere CO2-udslip på lige fod med vedvarende energi. Men det ser ud til, at Storbritanniens kritik er forstummet, efter at de for nylig fik lov til at subsidiere opførslen af et nyt atomkraftværk. Det taler for, at målet – trods østeuropæisk modstand – bliver bindende på EU-niveau og mindst 27 pct.

30 pct. energieffektivitet – ikke-bindende

I forhold til energieffektiviseringer forventes det, at aftalen ender med at blive et såkaldt ”vejledende” mål, som altså ikke er bindende. Det er på sin vis paradoksalt, da energieffektiviseringer er suverænt den billigste måde at nedbringe udslippet af drivhusgasser. På den anden side er yderligere energieffektivitet også med til at forlænge og forværre problemerne med at få hævet priserne i kvotehandelssystemet.

I forhandlingerne har den skeptiske østeuropæiske koalition og Storbritannien over en længere periode luftet sin skepsis over for målet for energieffektivisering. Storbritanniens manglende tilslutning skal nok ses som den vigtigste grund til, at det ikke har været muligt at lave målet bindende – hverken på EU-niveau eller nationalt. Det britiske argument er – som det også var i kritikken af målet for vedvarende energi – at målet gør vejen til CO2-reduktioner mindre fleksibel. Men Cameron-regeringen oplever et stigende nationalt pres for at droppe sin skepsis og indtager p.t. en position, hvor det hedder sig, at de er ”villige til at gå på kompromis”.

Danmark har sammen med flere andre lande været varm fortaler for et bindende mål for energieffektiviseringer. Et ikke-bindende resultat vil formentlig også ærgre de mange danske virksomheder, der leverer teknologi og knowhow inden for energieffektiviseringer.

Smuthullerne i forhandlingerne

Som før omtalt er ingen politisk aftale i EU så ukompliceret, at der ikke kan findes smuthuller, der kan bane vejen for et kompromis. Et af smuthullerne til en aftale drejer sig om investeringer i energiinfrastruktur, hvor der barsles med at etablere en infrastrukturfond, der skal få de østeuropæiske lande til at acceptere klimamålene. Derudover har Portugal og Spanien en stor interesse i, at der investeres massivt i at forbedre energinettet, så der kan importeres og eksporteres energi (den såkaldte transmissionsforbindelse) afhængig af udsvingene i produktionen. Dette er særligt vigtigt, når der produceres meget energi fra vedvarende kilder. De store infrastrukturinvesteringer vil være en vigtig brik i forhandlingerne og kan udmønte sig i et vejledende mål for transmissionsforbindelserne på 15 pct, som EU-Kommissionen har lagt op til.

Et andet vigtigt smuthul relaterer sig til det dysfunktionelle kvotehandelssystem, som står overfor at skulle reformeres. Her har Polen og ni andre lande – primært fra Østeuropa – fået gratis udledningstilladelser frem mod 2020. På grund af den økonomiske krise har Polen ikke haft behov for at bruge alle disse tilladelser for at nå sine CO2-mål. Polen vil derfor sandsynligvis argumentere for, at de skal kunne ”overføre” nogle af disse tilladelser til perioden frem mod 2030. Hvis alle tilladelserne bliver overført, vil dette vel at mærke kunne udvande aftalen kraftigt og betyde, at den reelle CO2-reduktion i EU ender på så lidt som 26 pct. Denne og andre centrale forhandlinger ligger egentlig i den planlagte reform af kvotehandelssystemet, men vil sandsynligvis spille en stor rolle i ugens forhandlinger, hvor det forventes, at Polen vil tage sig godt betalt for at komme med ombord.


Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Der er langt til Thornings 47 procent Næste artikel Uønskede gæster

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”