Kampen om EUs klimamål

EU’s statsoverhoveder skal i denne uge afgøre ambitionsniveauet for klimapolitikken frem mod 2030. Forhandlingerne er et politisk slagsmål, hvor kernen i EU længe har været splittet, og hvor en række østeuropæiske lande med Polen i spidsen er en konstant torn i øjet på de klimaambitiøse medlemsstater. Her er et overblik over forhandlinger før et møde, som bliver afgørende for EU’s – og Danmarks – klimasatsning langt ud i fremtiden.

I de seneste måneder har udenrigsminister Martin Lidegaard og klimaminister Rasmus Helveg Petersen været på charmeoffensiv i det meste af Europa for at få EU-landene til at acceptere EU-Kommissionens energi- og klimaaftale frem til 2030. Det skyldes, at Det Europæiske Råd torsdag mødes for at forhandle de såkaldte klimamål for 2030 på plads. Det har været en langtrukken proces, som egentlig allerede skulle have været afsluttet i foråret, men som blev udskudt, da medlemslandene ikke kunne blive enige om ambitionsniveauet for de tre centrale mål: CO2-reduktioner, andel af vedvarende energi og energieffektiviseringer.

Det er forståeligt, at de danske ministre forsøger at påvirke processen og fremhæve Danmark som eksemplet på, at afkobling mellem CO2-udslip og vækst kan lade sig gøre, for der er meget på spil for de mange virksomheder i den danske cleantech-sektor, der i 2013 eksporterede grøn energiteknologi for 38 milliarder kr., hvilket var 17 pct. mere end året før. Afhængig af udfaldet af forhandlingerne vil aftalen kunne bane vejen for fortsatte grønne investeringer i EU mange år ud i fremtiden og være med til at fremtidssikre fortsat dansk vækst.

Klimamålene er det ene ben i EU’s klimapolitik, hvor det andet er det problemfyldte kvotehandelssystem. Så længe prisen på EU’s CO2-kvoter forbliver lave, vil klimamålene reelt være den vigtigste indsats for klimaet i EU. Før mødet i Det Europæiske Råd er intet mejslet i sten, men lækager og udmeldinger fra centrale lande tegner et billede af, hvordan en aftale kunne se ud.

40 pct. CO2-reduktion – bindende på nationalt niveau

Der ser ud til at være en bred konsensus om at fastsætte det overordnede 2030-mål for reduktion af drivhusgasser i EU til 40 pct. i forhold til 1990-niveau. Målet bliver sandsynligvis bindende på nationalt niveau, hvilket betyder, at hvert enkelt EU-medlem selv har ansvar for at reducere sit udslip af drivhusgasser og leve op til målet. Det lyder jo umiddelbart relativt ukompliceret, men som alt andet i politik (og særligt politik i EU), så er der smuthuller, som har stor betydning for forhandlingerne og i sidste ende kan påvirke klimaregnskabet markant. Jeg vil komme tilbage til disse i sidste afsnit.

[quote align="left" author=""]Ingen politisk aftale i EU er så ukompliceret, at der ikke kan findes smuthuller, der kan bane vejen for et kompromis.[/quote]

Den brede konsensus udfordres primært af en række østeuropæiske lande med Polen i spidsen. Polen er den største barriere for en ambitiøs aftale, da landet er meget afhængig af en stærk kulindustri, der i 2012 leverede 84 pct. af landets elektricitet og står bag hundredtusindvis af job. Men Polens koalition af klimaskeptiske østeuropæiske lande, kaldet Visegrad+, er begyndt at smuldre, efter at både Tjekkiet og Kroatien har tilsluttet sig 40 pct.-målet. Det betyder, at Polen reelt er den eneste store barriere for at få vedtaget klimamålene, og Polen har da også truet med et veto af det nuværende forslag fra EU-Kommisionen.

En større koalition af lande mener dog, at der er behov for ”mindst 40 pct. reduktion” og lufter derfor muligheden for et mere ambitiøst resultat. Sverige har meldt ud, at de støtter et mål på 50 pct. Det begrundes til dels i, at EU må fortsætte sit internationale lederskab frem mod COP21 i Paris, men der er også bekymring for, at 40 pct. reduktion i 2030 ikke er nok til at kunne nå målet om 80-95 pct. reduktion i 2050.

27 pct. vedvarende energi – bindende på EU-niveau

De største uenigheder skal nok findes om målet for vedvarende energi. Det forventes – men er langt fra sikkert – at aftalen ender med et bindende mål for vedvarende energi, der gælder for hele EU, men altså ikke binder de enkelte lande. Her ligger djævlen i den grad i detaljen, for hvordan skal EU kunne håndhæve et mål, som de enkelte lande ikke er forpligtet til at skulle leve op til? Kvotehandelssystemet vil – på grund af de lave kvotepriser – ikke fungere som driver for mere vedvarende energi. Forklaringen skal nok findes i, at EU allerede er godt på vej mod at ramme de 27 pct. vedvarende energi i 2030, hvilket gør nye styringsmekanismer mere eller mindre overflødige. Men hvorfor sætte et mål, hvis det mere eller mindre kommer til at ske af sig selv?

I forhold til forhandlingerne har den centrale akse i europæisk politik – Tyskland, Storbritannien og Frankrig – længe været ude af balance, fordi Storbritannien har arbejdet for en teknologineutral tilgang, hvor atomkraft og skiffergas skulle kunne anvendes til at reducere CO2-udslip på lige fod med vedvarende energi. Men det ser ud til, at Storbritanniens kritik er forstummet, efter at de for nylig fik lov til at subsidiere opførslen af et nyt atomkraftværk. Det taler for, at målet – trods østeuropæisk modstand – bliver bindende på EU-niveau og mindst 27 pct.

30 pct. energieffektivitet – ikke-bindende

I forhold til energieffektiviseringer forventes det, at aftalen ender med at blive et såkaldt ”vejledende” mål, som altså ikke er bindende. Det er på sin vis paradoksalt, da energieffektiviseringer er suverænt den billigste måde at nedbringe udslippet af drivhusgasser. På den anden side er yderligere energieffektivitet også med til at forlænge og forværre problemerne med at få hævet priserne i kvotehandelssystemet.

I forhandlingerne har den skeptiske østeuropæiske koalition og Storbritannien over en længere periode luftet sin skepsis over for målet for energieffektivisering. Storbritanniens manglende tilslutning skal nok ses som den vigtigste grund til, at det ikke har været muligt at lave målet bindende – hverken på EU-niveau eller nationalt. Det britiske argument er – som det også var i kritikken af målet for vedvarende energi – at målet gør vejen til CO2-reduktioner mindre fleksibel. Men Cameron-regeringen oplever et stigende nationalt pres for at droppe sin skepsis og indtager p.t. en position, hvor det hedder sig, at de er ”villige til at gå på kompromis”.

Danmark har sammen med flere andre lande været varm fortaler for et bindende mål for energieffektiviseringer. Et ikke-bindende resultat vil formentlig også ærgre de mange danske virksomheder, der leverer teknologi og knowhow inden for energieffektiviseringer.

Smuthullerne i forhandlingerne

Som før omtalt er ingen politisk aftale i EU så ukompliceret, at der ikke kan findes smuthuller, der kan bane vejen for et kompromis. Et af smuthullerne til en aftale drejer sig om investeringer i energiinfrastruktur, hvor der barsles med at etablere en infrastrukturfond, der skal få de østeuropæiske lande til at acceptere klimamålene. Derudover har Portugal og Spanien en stor interesse i, at der investeres massivt i at forbedre energinettet, så der kan importeres og eksporteres energi (den såkaldte transmissionsforbindelse) afhængig af udsvingene i produktionen. Dette er særligt vigtigt, når der produceres meget energi fra vedvarende kilder. De store infrastrukturinvesteringer vil være en vigtig brik i forhandlingerne og kan udmønte sig i et vejledende mål for transmissionsforbindelserne på 15 pct, som EU-Kommissionen har lagt op til.

Et andet vigtigt smuthul relaterer sig til det dysfunktionelle kvotehandelssystem, som står overfor at skulle reformeres. Her har Polen og ni andre lande – primært fra Østeuropa – fået gratis udledningstilladelser frem mod 2020. På grund af den økonomiske krise har Polen ikke haft behov for at bruge alle disse tilladelser for at nå sine CO2-mål. Polen vil derfor sandsynligvis argumentere for, at de skal kunne ”overføre” nogle af disse tilladelser til perioden frem mod 2030. Hvis alle tilladelserne bliver overført, vil dette vel at mærke kunne udvande aftalen kraftigt og betyde, at den reelle CO2-reduktion i EU ender på så lidt som 26 pct. Denne og andre centrale forhandlinger ligger egentlig i den planlagte reform af kvotehandelssystemet, men vil sandsynligvis spille en stor rolle i ugens forhandlinger, hvor det forventes, at Polen vil tage sig godt betalt for at komme med ombord.


Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Der er langt til Thornings 47 procent Næste artikel Uønskede gæster

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Thor Möger Pedersen forlader Socialdemokratiet og bliver chef for Economics and Management i COWI. Her skal han skabe motivation og teamspirit blandt de ansatte i en branche, hvor konkurrencen om arbejdskraften er benhård.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.