Rygterne om globaliseringens død er stærkt overdrevne

Coronakrisen har ikke været det nyrehug til den globaliserede verdensøkonomi, som blev forventet ved krisens udbrud. Men politiske ønsker om styring af markedskræfterne og storpolitiske spændinger tvinger alligevel erhvervslivet til at tage bestik af en ny virkelighed.

Foto: Carlos Barria/Ritzau Scanpix
Simon Friis Date

Der gik ikke mange dage med nedlukkede samfund, inden eksperter hamrede de første søm i globaliseringens ligkiste. Verden stod pludselig i en pandemi, og den grænseoverskridende virus var fremkaldervæske for globaliseringens svagheder. 

Umiddelbart kunne det se ud til, at forudsigelserne ramte plet. I oktober begyndte Kinas lager af magnesium at svinde ind, et problem, som stadig truer bilindustrien. På samme måde er der mangel på mikrochips, der er centrale komponenter i alt fra computere til køleskabe og elguitarer. 

Herhjemme frygter elektronikkæden Power for, om de har smartphones nok til julehandlen, mens boghandlerkæden Bog & Idé har været nødt til at flyve Ternet Ninja-bamser ind fra Kina, da de mistede deres plads på et overbooket containerskib.  




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu