Kan det nytte?

Nytter det overhovedet noget? Er alle disse innovationsprojekter ikke blot skraben i overfladen? Kan de reelt løse velfærdens kerneudfordring her og nu: At mindske trækket på de offentlige velfærdsressourcer?

De spørgsmål må man retfærdigvis stille sig selv efter at have læst “Velfærdens innovationskatalog”. For allerede nu svinges sparekniven i de fleste kommuner. Med regeringens mål om nulvækst i år og yderligere reduktion i offentlige udgifter i de kommende, bliver besparelseskravet kun større. Spørgsmålet er derfor, om ikke mange af katalogets innovationseksempler netop er det ekstra projekt, eller “fedtlag”, der nu vil blive skåret væk. Er en større innovationssatsning overhovedet vejen ud af velfærdskrisen?

Lederne og medarbejderne fra velfærdens frontlinje giver selv et tankevækkende svar. Ifølge dem er det danske velfærdssamfund rigtignok i fare for gradvis afvikling. Færre end tre ud af ti ser optimistisk på mulighederne for at udvikle velfærdssamfundet. Men samtidig har de udpræget tiltro til deres egne muligheder for at innovere og udvikle løsninger på velfærdsopgaverne. 77 pct. tror i nogen eller høj grad på, at de selv kan innovere opgaveudførslen.

Velfærdens innovatører karakteriserer dermed ret præcist situationen for Velfærdsdanmark anno 2010: Her og nu er der intet reelt alternativ til “innovationsstrategien”, hvis målet er udvikling frem for afvikling af velfærdssamfundet. For vi kan ikke sætte vores lid til store reformer. Lysten til og muligheden for at enes om store politiske reformer er næppe til stede på Christiansborg før efter næste valg – og før en langt dybere krisebevidsthed breder sig i det danske samfund. Samtidig har mange af de verserende politiske forslag – med afskaffelse af efterlønnen som det fremmeste eksempel – præg af tilpasning og afvikling, ikke udvikling.

Heldigvis demonstrerer “Velfærdens innovatører” både mulighed og lyst til velfærdsinnovation i praksis. Det brede engagement peger på, at velfærdssamfundet er ved at få sin egen innovationsbevægelse. Desværre viser “Velfærdens innovatører” også, at der er et stykke vej endnu, før bevægelsen får gennemslagskraft der, hvor der er allermest behov for det: På velfærdsomkostningerne. Langt de fleste initiativer handler reelt om at tilpasse eksisterende velfærdsydelser, eller den måde de leveres på. Et typisk eksempel finder vi i sundhedssystemet, hvor der etableres “koordinerende sagsbehandlere”, der skal guide borgerne rundt i systemet og skabe kontakt til relevante personer og instanser. Det er på ingen måde en dårlig ide, men det mindsker næppe for alvor trækket på de offentlige ressourcer.

Foreløbig handler kun enkelte af forslagene fra velfærdens innovatører om egentlig transformation: Om at redesigne velfærdsløsningerne, så de trækker på færre ressourcer, uden at det går ud over kvaliteten eller borgernes velfærdsmuligheder. Fredericia Kommune har taget hul på den tænkning med konceptet “længst muligt i eget liv”. Her arbejder den enkelte ældre borger sammen med bl.a. fysioterapeuter og sygeplejesker om at udarbejde en rehabiliteringsplan, så borgeren bliver i stand til at klare sig selv. Resultatet er langt mindre behov for hjemmehjælp og anden assistance end normalt.

Det er et godt eksempel på, hvordan en mere transformativ – eller strategisk – tilgang til innovation reelt kan spare velfærdsressourcer uden at afskaffe velfærden. Tilgangen har store muligheder. Politisk er den spiselig, fordi den netop ikke handler om at afskaffe velfærdsydelser. Økonomisk kan den skabe væsentlige gevinster på både kort og lang sigt. Og ledelsesmæssigt giver det langt højere motivation blandt medarbejderne med en positiv dagsorden (udvikling) end en negativ (afvikling).

Udfordringerne er dog åbenlyse:

• Det er svært – hvilket de relativt få eksempler på “transformativ” velfærdsinnovation fra Velfærdens innovatører 2009 også peger på.

• Det tager tid – hvilket vi også kender fra f.eks. forebyggelse på sundhedsområdet: Alle er enige om, at det er vigtigt at forebygge, men den politiske og praktiske virkelighed tvinger hele tiden opmærksomheden over mod de problemer, der allerede er opstået.

• Det er omfattende – hvilket bl.a. indebærer, at hele “værdikæden”, med dens mange forskellige aktører og kompetencer, skal i spil for at løse opgaven rigtigt.

Udfordringerne må nødvendigvis overkommes, hvis “innovationsstrategien” skal bane vej for udvikling af velfærdssamfundet i de kommende år. Alle velfærdens innovatører skal målrette deres udviklingslyst og engagement mod at mindske borgernes træk på velfærdsressourcer. Det skal ikke ske ved at begrænse udbuddet af velfærdsgoder, men ved at redesigne og transformere velfærdsydelserne. Det er i sandhed et ambitiøst innovationsløfte.

Mandag Morgens Innovationsråd vil bidrage til at løse opgaven. Innovationsrådet har igennem de seneste år udforsket velfærdssamfundets innovationspotentialer – senest med “Velfærdens iværksættere” og “Velfærdens innovatører”. Se tekstboks.

I 2010 vil Innovationsrådet arbejde med:

• Velfærdens innovatører – fra tilpasning til transformation. Vi vil hjælpe “Velfærdens innovatører” med ideer, engagement og samarbejde i forhold til de virkelig svære udfordringer: Hvor er der mest presserende behov for den “transformative” innovation? Hvad er de bedste eksempler? Og hvordan kan vi udvikle og udbrede dem?

• Velfærdens forsikring – guide til social forebyggelse. Vi sætter fokus på den bedste “forsikring” af velfærdssamfundet: Forebyggelse. Innovationsrådet nedsætter en taskforce, der skal udvikle konkrete retningslinjer og samle relevant inspiration til social forebyggelse i praksis for myndigheder, virksomheder og organisationer.

• Velfærdens værdi – “social return on investment”. Innovationsrådet vil diskutere, hvordan vi værdisætter og styrer velfærdsindsatserne – ikke mindst i forhold til innovation og forebyggelse. Målet er at hjælpe velfærdslederne til bedre at prioritere mellem forskellige løsninger og aktører.

Alle initiativerne forudsætter naturligvis den nødvendige opbakning. Vi håber, du vil bidrage. For jo bedre vi kan løse disse opgaver, desto mere fremstår “innovationsstrategien” som en farbar vej ud af velfærdskrisen.