Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Af Flemming Andersen, ledelsesrådgiver og proceskonsulent, Ikon

Verden har et indlysende og næsten knusende behov for, at vi ændrer livsstil.

Vi ved godt, vi bliver nødt til at passe bedre på planeten og hinanden, bekæmpe fattigdom, forbedre sundheden osv. Samtidig står vi som ledere i en krævende hverdag, hvor direktionen, aktionærerne, medarbejderne og vores egne kroppe begrænser, hvor meget vi kan ændre fra dag til dag.

Det er rart med nogle ledetråde i dette morads af modsatrettede krav, indgroede forretningslogikker og konservative virksomhedskulturer. Og det er målet med de ti dogmer for bæredygtig ledelse, som Mandag Morgen i dag kan offentliggøre. Dogmerne skal styrke den enkelte leder og give ham og hende mod til at sætte sig selv ind som en handlende kraft, der leder på en bæredygtig måde og bidrager til at dreje supertankeren, verden.

De ti dogmer er udviklet af en kreds af danske ledere – til brug for andre ledere. De godt 20 ledere bag dogmerne kommer fra vidt forskellige sektorer, brancher og ledelsesniveauer. De har mødt hinanden i CSR Forums og Mandag Morgens fælles netværk om SDG Leadership, hvor de i fællesskab har ekstraheret de ti dogmer fra en lang række ekspertbidrag og fra egne diskussioner og erfaringer.

Et fundamentalt brud

Strukturen i dogmerne er ikke tilfældig. Øverst, i første dogme, bliver det overordnede mål slået fast, nemlig at vi må se selve livet og dets opretholdelse som det, vi – først og sidst – leder imod.

Det kan lyde både indlysende og voluminøst, men pointen er konkret. Nemlig at vi må bryde med den fundamentale idé i erhvervslivet, at virksomhederne bare skal koncentrere sig om at skabe vækst og arbejdspladser, så følger resten af verdens værdier med. Vi ved jo i dag, at det ikke passer.

Vi står ikke med planetens klimaproblem, fordi virksomhederne (og os alle som forbrugere) har haft for dårlige vilkår til at realisere sig selv. Vi står med klimaproblemet, fordi virksomheder og forbrugere har haft travlt med at realisere sig selv. Og har fået lov til det af politikerne.

Vi har tabt helheden, det fundamentale, selve livet som mål af syne. Det må vi genindføre.

Vær konstanten i en omskiftelig verden

De øvrige dogmer tager afsæt i den enkelte leder og bevæger sig udad som ringe i vandet. Den enkelte leder er ansvarlig for sig selv, men også med til at lede virksomheden og lede medarbejderne – og i videste forstand lede omverdenen, verden sådan set.

Dogmerne ”Start med dig selv” og ”Vær den stabile kraft, der gør forskellen” siger, at lederskab kræver din aktive beslutning, men også din selvomsorg. Verden og virksomhedernes indre strategi er omskiftelig og til tider tumultarisk. Derfor har verden brug for, at du som leder tør vælge, at du vil være konstanten, du vil forsøge at lede bæredygtigt.

Du kan imidlertid ikke lede andre, hvis du ikke lever op til dine egne ædle principper og holder dig sund. Du kan gå til grunde under verdens grænseløse behov, hvis du spænder dig selv for hårdt og vil ændre verden alene. Ligesom du i yderste fald risikerer at blive et problem for virksomheden – og for sårbar som person – hvis du maser for hårdt på for forandring. Du må respektere, at både fremtiden og nutiden stiller krav til jer. Det handler fjerde dogme om.   

Fuck ikke med det limbiske system

Hvis din virksomhed skal vise bæredygtigt lederskab, skal I udvikle en forretningsmodel, der sikrer den fremtidige vækst og overlevelse. Det gælder både klodens og virksomhedens overlevelse – som i øvrigt er forbundne. I må forstå, at hele jeres forretning kan gå til grunde, hvis I ikke følger verdens ønske om for eksempel klimabevidste produkter.

Samtidig skal I have mod og kreativitet til at se mulighederne. Finde den niche, hvor jeres produkt ikke bare lever op til pæne, lidt uengagerende CSR-standarder, men hvor I gør bæredygtighed til fed forretning. Det er også langt mere motiverende og meningsfuldt for medarbejderne.

Igen, du og I kan ikke gå for hurtigt frem. I må gerne være ambitiøse, men I må ikke fucke med det limbiske system, der styrer følelserne og angstparatheden både hos medarbejdere, bestyrelse og aktionærer.

Hvis I sætter jer for høje mål om lynomstilling til total bæredygtighed, så skaber I angst og modvilje – frem for følgeskab – både i medarbejderstaben og bestyrelseslokalet. Og ingen ledelse uden følgeskab. Derfor er det klogt at tænke i ”zonen for nærmeste udvikling”, som syvende dogme slår fast.

Gør det sammen

Du kan altså ikke gøre det alene som leder. Og virksomheden kan ikke gøre det alene.

Derfor peger det sidste dogme også på, at I skal søge efter partnerskaber med andre om at skabe reelle resultater.

Måske kan I få sat en fælles forpligtende standard for hele branchen, så I konkurrerer på et bæredygtigt niveau og ikke på dårlige arbejdsvilkår og miljøsvineri?

Måske kan I dele dyre udviklingsomkostninger på tværs af virksomheder? Det gør verdens tre mest miljøbevidste trykkerier. De er hinandens største konkurrenter på det voksende klimabevidste trykmarked, men konkurrenterne er fælles om at udvikle trykfarver og papir, der ikke har et negativt klimaaftryk.

Tænk ud over dig selv – det er faktisk både mål og middel. Og ingen er for lille til at gøre en forskel i verden.

Forrige artikel Bøger om opdragelse gjorde mig til en bedre leder Bøger om opdragelse gjorde mig til en bedre leder Næste artikel Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.