Staten er klar til at presse danske virksomheder på økonomien, hvis ikke de får styr på, hvordan deres forretning påvirker menneskerettighederne.

I Danida-programmet Business Partnerships er det allerede i dag sådan, at virksomhederne kun får penge til at etablere kommercielle partnerskaber, hvis de samtidig går i gang med at arbejde med FN’s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv. Og om to år er også Eksport Kredit Fonden klar til at smække kassen i for virksomheder, der ikke arbejder med deres forretnings indflydelse på de menneskerettigheder, der er formuleret i FN-regi. Se også tekstboks.

Inden for samme tidshorisont er andre offentlige indkøbere, fonde og projekter klar til at fravælge virksomheder, der ikke arbejder med menneskerettigheder.

”Ingen forventer, at du har alt på plads i morgen. Men arbejdet tager mellem to og tre år for virksomhederne – og derfra er det erhvervslivets license to operate,” siger en af landets førende eksperter inden for området, Sune Skadegaard Thorsen, der er stifter og adm. direktør i konsulentvirksomheden GLOBAL CSR.

Konsulenthuset offentliggør 10. december en ny håndbog for virksomheder. ”Human Rights Explained – for business”, der i praksis forklarer, hvordan virksomhedens forretning kan kollidere med de enkelte menneskerettigheder. Bogen er allerede bestilt af en række virksomheder, der står midt i arbejdet med at implementere respekten for menneskerettigheder i deres forretning.

”Mange bliver forskrækkede, når de støder på begrebet menneskerettigheder. De fleste tænker, at det er staternes ansvar. Men virksomhederne skal respektere dem og dokumentere, at de gør det. Den nye håndbog er et redskab til, hvordan virksomhederne skal forholde sig til hver enkelt rettighed,” siger Kathrine Geisler Madsen, der er CSR-chef hos J. Lauritzen. Rederiet begyndte at arbejde med menneskerettigheder som en del af selskabets CSR-strategi i 2011.

Globale kunder strammer tøjlerne

Det er ikke kun virksomhedernes offentlige samarbejdspartnere, der presser på for at få menneskerettighederne ind på virksomhedsledernes radar. Danske virksomheder, der i dag opererer globalt, fortæller, at også udenlandske kunder i stigende grad stiller krav om, at procedurerne for at sikre og håndtere menneskerettigheder er på plads.

”Vi har flere og flere kunder, der spørger ind til menneskerettighederne på samme måde som f.eks. miljøstandarder,” siger Kathrine Geisler Madsen fra J. Lauritzen.

Lige nu får de famlende virksomheder stadig lang line. Der er en generel accept af, at alle er i en læringsfase. Men det åbne vindue for virksomhederne bliver hastigt mindre.

FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv udkom først i 2011, og på verdensplan er der meget få, der lever fuldt op til dem. FN har sat barren højt, og ingen kan i et snuptag identificere, hvor forretningen kan påvirke en eller flere menneskerettigheder, afdække hvordan man undgår at gøre det, og sikre et system, der giver ofrene mulighed for oprejsning.

FN’s retningslinjer er i dag en integreret del af tilgangen til ansvarlig virksomhedsadfærd i både OECD, Verdensbanken og EU. Herhjemme indgår de som en del af regeringens handlingsplan for 2012-2015, ”Ansvarlig Vækst”. Og de vil være omdrejningspunkt i en national handlingsplan, som regeringen forventes at komme med inden udgangen af i år.

De færreste har styr på arbejdet

Eksport Kredit Fonden, EKF, er en statslig organisation under Udenrigsministeriet, som støtter danske virksomheder med eksport. Som en del af den almindelige kreditvurdering gennemgår EKF også miljømæssige og sociale forhold. EKF har været blandt de første eksportkreditorganisationer i OECD til at gå i gang med implementeringen af FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv. EKF’s tilgang til at screene virksomheders og projekters indflydelse på menneskerettighederne er i dag en inspirationskilde for andre lande.

Arbejdet er stadig i fuld gang, men mange virksomheder har stadig et stykke vej, før de er i mål. Det gælder både danske og udenlandske virksomheder, lyder de foreløbige erfaringer fra EKF. EKF går derfor ind og arbejder med at styrke den side sammen med ansøgerne ved at dele viden og erfaringer. Men det er et område, som man om få år forventer, at virksomhederne selv er opmærksomme på.

"Om et par år bliver det et krav, at vil man have os med, så er man også parat til at etablere en proces, der kan identificere potentiel negativ indflydelse på menneskerettigheder, og et system, der sikrer oprejsning for ofrene, hvis det sker. Det bliver et vilkår på linje med internationale krav til miljø, hvor tingene naturligvis skal være i orden for at få et ja til garantier fra os,” siger Claus Primdal Sørensen, der er CSR-direktør i EKF.

I praksis har de færreste virksomheder i dag styr på deres forpligtelser i forhold til menneskerettighederne og FN’s retningslinjer. Eksperter og praktikere vurderer, at det er under halvdelen af landets største virksomheder, der er i gang med arbejdet.

Og selv de mest fremmelige danske virksomheder på CSR-området har endnu ikke en proces på plads, der dækker alle menneskerettighederne, fremgår det af rapporten Pioneering CSR, som Global CSR lavede for Erhvervsstyrelsen i februar. Blandt de små og mellemstore selskaber er andelen af virksomheder, der er i gang med at tilpasse sig retningslinjerne, endnu mindre.

Arbejdet er svært og komplekst, og retningslinjerne fortæller kun, hvad virksomhederne skal leve op til, og ikke hvordan.

I dag er der så meget andet, virksomhedernes compliance-afdelinger skal sikre, at de overholder. Men da der ingen steder er en lov, der fortæller, at virksomhederne nu skal leve op til FN’s retningslinjer, og at man bliver straffet, hvis ikke det sker, kan det være svært for virksomhederne at se den brændende platform.

”Det er svært at forstå, hvorfor noget, der kommer fra FN, gælder som lov. Den første reaktion er: Hvorfor skal vi det her? Det er svært for virksomhederne at forstå, hvor bindende det her er for dem. For selv om regeringen har forpligtet sig, så er der jo ingen lovgivning omkring det,” siger Claus Primdal Sørensen fra EKF.

Men de kommende år kan byde på en brat opvågning for de virksomheder, der ikke får taget hul på arbejdet nu. De, der ikke har styr på området, vil i stigende grad opleve kunder, der ikke vil handle med dem, offentlige samarbejdspartnere og investorer, der smækker kassen i, og internationale organisationer, der vil presse på for, at de lever op til minimumsstandarderne.