Klimaskeptiker Thor Petersen i fri dressur

Thor Petersen ved bedre end verdens førende forskere, når det drejer sig om global opvarmning. Det mener han i hvert fald selv. I Weekendavisen fremfører den tidligere minister nogle af klimaskeptikernes mest forslidte myter og underløber dermed den regering, han selv var fremtrædende medlem af.

Menneskeskabt global opvarmning slår mennesker ihjel hver eneste dag året rundt. For enhver beslutningstager er det en problemstilling, som kalder på omtanke og svære beslutninger – hvis man altså tror på naturvidenskaben.
Men det er Thor Petersen ikke sikker på, at han gør. Det fremgår af et interview, som den tidligere minister gav til Weekendavisen i efteråret.

Venstres nestor, der i en årrække har hørt til rigets mest magtfulde personer, mener f.eks. ikke, at klimaet bliver varmere, og han mener ikke, at der er videnskabelig konsensus om global opvarmning. Begge dele er i lodret strid med kendsgerningerne og videnskaben.

Trods en stribe kontroversielle udsagn får Thor Petersens påstande mere eller mindre frit spil i Weekendavisens spalter. Måske fordi han som altid er en charmerende og stærkt underholdende samtalepartner. Det er svært ikke at holde af en politikertype som Thor Petersen, der ofte – med humor og sarkasme som våben – går imod strømmen.

Det fremgår imidlertid af interviewet, at Thor Petersen i årene på Christiansborg med stigende bekymring iagttog, hvordan ”virkeligheden her og nu ikke interesserer så mange. Det gør derimod alle mulige teorier. Min erfaring er, at hvis man beskriver virkeligheden, er man ofte politisk ukorrekt, selv om det, man siger, kan dokumenteres”, siger Petersen. Han mener, at ”faktuel viden er blevet politisk”.

Bekymringen gælder dog åbenbart kun den faktuelle viden på klima- og miljøområdet, viser det sig. Her står det, ifølge Petersen, til gengæld også slemt til.

Thor Petersen uden filter i Weekendavisen. ”Jeg kunne ikke bære moralsk at tie stille”.

Thor Petersens kritik i Weekendavisen hviler stort set kun på tre af de mest forslidte argumenter fra klimaskeptiker-lejren, som man kender dem fra bl.a. Tea Party-bevægelsen i USA og kredsen omkring den mest fremtrædende engelske klimaskeptiker, Christopher Walter Monckton.

De tre skeptiker-argumenter, som Thor Petersen benytter, er af videnskabelige kilder udpeget som 3 af de ”10 mest udbredte myter” om global opvarmning . Og det kan kun undre, at Thor Petersen ikke har evnet at gennemskue dem:

Myte 1: Manglende konsensus

For det første stiller Thor Petersen et meget stort spørgsmålstegn ved den videnskabelige konsensus, altså det faktum, at der blandt naturvidenskabelige forskere, der beskæftiger sig med klima, er enighed om, at klimaforandringer er menneskeskabte.

Thor Petersen mindes et møde, han havde før COP15 med en gruppe af ”estimerede forskere”, der dog ikke var ”specielt” klimaforskere. De udtrykte forundring over, ”at det, de forskede i og undersøgte rigtigheden af, det vidste man allerede med sikkerhed i den politiske verden”.

Thor Petersen mener således, at ”i Danmark har det været sådan, at der i nogle kredse ikke er interesse for at undersøge andre årsager til klimaændringer end de politisk korrekte – at dømme efter reaktionen, som nogle har udvist over for f.eks. Henrik Svensmarks forskning i solens påvirkning af klimaet”.

Hvis Thor Petersen havde brugt blot få timer på at skimme de anerkendte kilder på området, ville han finde ud af, at netop spørgsmålet om konsensus hører til blandt de mest undersøgte overhovedet. Den mest citerede kilde fastslår, at 97 pct. af de forskere, der beskæftiger sig med klimaforskning, og som publicerer rapporter, der er underlagt peer-review, er enige om, at global opvarmning er menneskeskabt.

[quote align="right" author=""]Med en baggrund som cand.polit., sergent i Livgarden og direktør for Jydsk Rengøring mener Thor Petersen, at kunne pille alverdens naturvidenskabsmænd ned, når det kommer til viden om temperaturstigninger.[/quote]

En række andre studier viser nogenlunde det samme. FN’s klimapanel, som baserer sig på tusindvis af forskeres peer-reviewede arbejde, konkluderer, at det med over 90 pct. sandsynlighed er menneskeskabt udledning af CO2, der er årsag til global opvarmning.

I stedet for disse autoritative kilder vælger Thor Petersen at holde sig til de ganske få forskere, der mener, at kollegerne er på galt spor – heraf stort set ingen, der rent faktisk forsker i klimaspørgsmål. Eller er det internettets syndflod af mere eller mindre suspekte sites med konspirationsteorier, der har optaget Petersen?

Man må håbe, at den daværende finansminister ikke benyttede sig af samme kildevalg og metode, da han i sin tid skulle forholde sig til Danmarks og EU’s økonomiske ve og vel og statens finanser.

Myte 2: Vi kender ikke temperaturen fra præindustriel tid

Thor Petersen kritiserer også det, som er kronjuvelen i en ellers kritiseret sluttekst på COP15. Det drejer sig om enigheden mellem i- og ulande om, at den globale gennemsnitstemperatur ikke må stige med mere end 2 grader i forhold til præindustrielt niveau.

Han mener ikke, at nogen af de politikere, der tog del i beslutningerne op til og under COP15, vidste, hvad den gennemsnitlige temperatur var i præindustriel tid, og at beslutningen derfor er meningsløs. Heller ikke embedsmændene ved det, mener Petersen, som i forbindelse med COP15 elskede at drille daværende klimaminister Connie Hedegaard med hendes klimahysteri. På et ministermøde foreslog han bl.a., at klimatopmødet skulle varetages i Kirkeministeriet, fordi det er et spørgsmål om tro, ikke viden – til stor moro for hans Venstre-kolleger i regeringen.

Igen har drillepinden Petersen åbenbart ikke konsulteret hverken Google eller Wikipedia, endsige de mangfoldige og lidt mere avancerede dokumenter, der stilles til rådighed af embedsmænd og forskere op til, at en sådan beslutning tages.

Her fremgår det, at præindustrielt niveau defineres til tiden før 1750, dvs. før den industrielle revolution startede i England – med heraf følgende øget afbrænding af fossile brændsler. Se mere uddybende nedenfor.

Myte 3: Temperaturen stiger ikke

[graph title="Stigning i den globale temperatur" caption="" align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/af61a-temperatur-nasa_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/a8460-temperatur-nasa_0.png" text="Den globale gennemsnitstemperatur (luft) er steget støt siden Den Industrielle Revolution, men der er udsving undervejs – og dem kan skeptikere bruge til at hævde, at vi oplever global nedkøling i stedet for opvarmning. Smart, men usandt. Man kan på figuren se 1998-peaket – men også at 2010 var endnu varmere. Samt hvad hovedtendensen er over tid: Stigende temperturer."]Kilde: NASA, Goddard Institute for Space Studies.[/graph]

Med en baggrund som cand.polit., sergent i Livgarden og direktør for Jydsk Rengøring mener Thor Petersen, at kunne pille alverdens naturvidenskabsmænd ned, når det kommer til viden om temperaturstigninger.

Thor Petersen påpeger således, at ”siden 1998 er klodens målte gennemsnitlige overfladetemperatur ikke steget. Den har endda en svagt faldende trend”. Igen et af klimaskeptikernes yndlingsargumenter. Og igen et argument, der er tilbagevist utallige gange.

Det baserer sig på, at man piller et bestemt, ikke-repræsentativt punkt ud af en tidsserie, hvor man måler fra et peak (i dette tilfælde 1998, hvor El Nino-orkanen skabte overordentlig stor opvarmning) til det laveste mulige punkt i et udsving. Se illustrationen.

Den korrekte udlægning af tilgængelige data er, at temperaturen har haft en klart stigende trend siden 1850, at de 13 varmeste år, der nogensinde er registreret, alle er faldet siden 1997, samt at årtiet 2000-2009 er det varmeste nogensinde målt.

Kritik af egne rækker

Weekendavisens interview viser, at Thor Petersen igennem 00’erne har fået klima- og miljøpolitikken galt i halsen, og at han – højst overraskende, når man tænker på hans lange erfaring og indsigt – har taget mange af klimaskeptikernes kontroversielle, men let gennemskuelige, argumenter til sig.

Thor Petersen retter en lang række af anklager mod det meste af Slotsholmen, ikke mindst centraladministrationens embedsmænd, som han mener, kører rundt med politikerne. Og i EU-systemet har det ”i perioder været sådan, at embedsværket kørte sit eget løb og reelt bandt politikerne op på noget, som embedsmændene have aftalt med andre landes embedsmænd (…) Det gælder på hele miljøområdet, og også på landbrugsområdet”.

Hans kritik retter sig – indirekte, vel at mærke – mod de af Folketingets partier og ministre, der stod i spidsen for COP15-processen, dvs. Venstre og De Konservative og centrale aktører som f.eks. Connie Hedegaard, Lars Løkke Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen. Det er vist kun Dansk Folkeparti, der går ram forbi.

Det kan kun undre, at Petersen kunne udholde at bestride hvervet som formand for Folketinget i fire, lange år, når forsamlingen åbenbart i den grad var manipuleret og præget af inkompetence. Ligesom det må have været særdeles udfordrende at være fremtrædende medlem af en regering, der i den grad lod sig forføre af Slotsholmens embedsmandssnoge.

Dengang kom galden imidlertid kun ud i form af små provokationer i medierne. Som f.eks. få dage før COP15. Det danske formandskab fik morgenkaffen galt i halsen, da han i radioavisen advarede om, at "det er en meget farlig påstand kun at forbinde klimaforandringer med CO2-udslip forårsaget af mennesker”.

Tre dage før COP15 fik Thor Petersen bragt sin egen regering i defensiven, da han på TV2 advarede mod ”klimahysteri”.

En kritik han uddybede senere på dagen i TV 2 Nyhederne ved at bekendtgøre, at ”man skal tilbage til, hvad det er, der er teori, og hvad det er, vi ved – og så få det ned på jorden, hvor det ikke er en religiøs bevægelse, som vandrer jorden rundt, og hvor ingen aner, hvad det i virkeligheden er, vi sætter i værk, og hvad udgiften er”.

Interviewet i Weekendavisen er første gang, at Thor Petersen grundigt uddyber sine bevæggrunde for sine udtalelser dengang. Det er et lidt tilbagelænet, retrospektivt interview, men taget for pålydende er det ikke desto mindre en aggressiv mistillidserklæring til Fogh og Løkkes regeringer, der – efter Foghs grønne ”omvendelse” i 2005 – forfulgte endog meget høje klimaambitioner.

Thors teorier

I Thor Petersens optik er verden vendt på hovedet.

Han mener således, at inden for klima, energi og landbrug, ”betyder den faktuelle viden, man har, ingenting. Den er nærmest til gene for de beslutninger, man gerne vil have truffet”, og at ”virkeligheden her og nu ikke interesserer så mange. Det gør derimod alle mulige teorier”.

Vupti. Det, som naturvidenskaben møjsommeligt har dokumenteret, er i Petersens øjne ”teorier”, mens det, som nogle få ukvalificerede skeptikere tror, er ”faktuel viden”.

Det overrasker imidlertid ikke, hvis man har læst den efterhånden solide og dybt fascinerende litteratur, der går bag om skeptikernes metoder og strategi. I bogen Merchants of Doubt kortlægger samfundsforskerne Naomi Oreskes og Erik M. Conway, hvordan en lille men ekstremt engageret lobby med udspring i USA og England siden slutningen af 1990’erne har formået at sprede den samme håndfuld misinformationer over hele verden gennem medierne og internettet med stor effekt.

Det er ligegyldigt, hvor mange gange disse misinformationer bliver tilbagevist. Som en slags vandrehistorier spreder de sig, fordi de appellerer til noget grundlæggende i den menneskelige karakter. Dels taler de til den lille Rasmus Modsat i os alle, dels udgør de en ”behagelig sandhed”, som fritager os for ansvar. Hvis der er global nedkøling, hvorfor skulle jeg så købe en mindre bil? Vi kan trygt fortsætte vores ikke-bæredygtige livsstil.

Den østrigsk fødte fysiker Fred Singer er verdens mest berømte klimaskeptiker. Singer var hovedtaler på den konference før COP15, hvor Thor Petersen også deltog.

Disse urban climate myths appellerer samtidig til medierne, fordi det altid er en god historie, når nogen taler parnasset midt imod. Samtidig gør de det nemt for journalisterne at ”høre begge sider”, når de skriver om klimaændringer.

Sidstnævnte fænomen kaldes ”false balance”. Journalisterne stiller alverdens videnskabsfolk og peer-review-rapporter op over for en lille, ukvalificeret minoritet i forholdet 1:1. Det svarer til, at journalisten, der skriver om lungekræft, altid indhenter et citat fra Tage Voss, der afviser, at rygning forårsager kræft.

Også på andre måder følger Thor Petersen den skabelon, som analyserne har afdækket.

Klimaskeptisk ekkokammer

Som den succesrige bog Climate Cover-up af James Hoggan beretter, er de fleste skeptikere ældre mænd uden klimavidenskabelige kvalifikationer. De viderebringer oplysninger, der er åbenlyst ukorrekte, men som understøtter en ideologi eller sag. Fænomenet kaldes ”the echo chamber”.

Thor Petersen fungerer som ekko-kammer for den lille håndfuld tænketanke og videnskabsfolk, som mener, at alle andre videnskabsfolk er på afveje. Tænketankene er for en stor dels vedkommende finansieret af den amerikanske kul- og olieindustri. Under den nyligt overståede amerikanske valgkamp rejste mange af tænketankene aggressivt penge for at få Romney valgt. Det lykkedes ikke. Men det lykkedes at rejse penge. Mange penge. Løseligt anslået rejste anti-Obama-lejren 200 mio. dollar.

Men for at få budskabet ud, uden at medier, befolkning og kritikere siger ”nå ja, det er jo bare de der tænketanke”, så har de brug for ekkokammeret. Nogle troværdige, helst uafhængige og helst kendte, frontfigurer. På den måde forstærkes budskabet, så det når ud til velanskrevne medier. Den danske version, altså Thor Petersen og Weekendavisen, udgør et utrolig stærkt hold.

Thor Petersens ansvar

Men, herregud. Skal man ikke bare lade Thors nedsmeltning gå i glemmebogen? Nej, det skal man ikke – af to grunde.

For det første legitimerer Thor Petersen med sine udtalelser de mange misinformationer om klima og miljø, der flyder rundt ude i samfundet og i medierne, og som er med til at forplumre en vigtig, politisk beslutningsproces. Én ting er, at hr. Hansen og fru Jensen vistnok har hørt, at global opvarmning er fis i en hornlygte, noget andet er, at en af rigets mest fremtrædende personer gentager det og dermed giver det en validitet, det ikke fortjener.

Der vil naturligvis til alle tider være en sund skepsis over for autoriteter blandt vælgerne, men som folkevalgt har man en forpligtelse til at sortere skidt fra kanel, f.eks. når rigets finanser skal styres. Man ville således næppe blive taget alvorlig som politiker, hvis man f.eks. afviste, at der var hungersnød på Afrikas Horn, gældskrise i euro-zonen, eller at multiresistente bakterier er et problem for den globale sygdomsbekæmpelse.

For det andet hører klimaforandringer til en af de alvorligste udfordringer, vores samfund står over for.

Det handler ikke bare om vindmøller og elbiler, men om grundlaget for vores fremtidige velfærd og økonomi. En mand, der som Thor Petersen repræsenterer vores demokratis øverste ledelse (han har siddet på seks forskellige ministerposter i perioden 1986 til 2007), svigter sit ansvar ved at negligere eller endda afvise den viden, som videnskaben og embedsværket tilvejebringer over for det politiske system.

Den proces, hvor fagfolk sørger for et oplyst grundlag for politiske beslutninger, udgør en grundsten i vores demokrati. Det er noget, som vi – og ikke mindst Thor Petersen – bør hæge om.

* Uddybninger:

1. Videnskabelig konsensus:

Det globale forskningssamarbejde mellem tusindvis af klimaforskere – fra glaciologer og klimatologer til havbiologer og fødevareeksperter – som FN etablerede i 1988, har fastslået, at det ”med over 90 procents sandsynlighed” er menneskeskabt CO2-udledning, der er problemet. Her er der igen tale om forskningsrapporter, der er underlagt peer-review, og som er medtaget, uanset hvad de konkluderer. Dvs. at forskning, der peger på andre faktorer – solens påvirkning, vulkaner osv. – også er medtaget. Klimapanelets rapporter er 6-7 år undervejs, og den næste forventes offentliggjort sent i 2013 eller tidligt i 2014 – og her vil det videnskabelige signal være utvetydigt siger en af de få, som har haft lejlighed til at kigge lidt i udkastene. Rapporten vil ”skræmme os fra vid og sans”, siger Yvo de Boer, der var FN’s klimachef indtil 2010 , ganske enkelt fordi data for temperaturstigninger, ørkensspredning, ekstremt vejr osv. er så overvældende.

Den danske forsker Henrik Svensmark, som Thor Petersen nævner, forsker i solens indflydelse på klimaet, og det er vigtigt at fastslå, at denne faktor også indgår i FN’s klimapanels arbejde (solens indflydelse varierer over tid, men anslås i de seneste årtier at stå for mellem 0 og 10 pct. af opvarmningen).

2. Præindustrielt niveau

Det præcise målepunkt varierer afhængig af de tilgængelige data, der i sagens natur er vanskelige at tilvejebringe. Men det ligger fast, at i en periode på ca. to tusind år frem til 1850 var den gennemsnitlige globale temperatur nogenlunde stabil, men siden er den steget markant. Siden 1906 har stigningen været på 0,74 grader , og det er denne stigning, som, ifølge COP15-beslutningen, ikke må nå 2 grader.

Der er tale om gennemsnitstal for hele jordkloden med store regionale udsving. Ved polerne er udsvingene større. I Arktis er temperaturen steget 1-2 grader i samme periode. Ovenstående data er alle ”observerede ændringer”, og ikke teorier (som mange skeptikere hævder), dvs. data, der baserer sig på faktuel viden om temperatur, nedbør, isdække osv. En viden, vi har fra f.eks. iskerneboringer, koralrev og – siden ca. 1850 – meteorologiske målinger.

3. Det er blevet koldere

Som det fremgår af temperaturkurven ovenfor, er det en nem sag at udvælge en kortere periode på en længerevarende kurve, der viser det modsatte af den generelle trend. Det er det, man kalder cherry picking (kirsebær-plukning), hvor man plukker de data, som ser specielt lækre ud alt efter ens observans, og ignorerer det samlede billede. Denne metode bruges ofte af klimaskeptikerne, også når det handler om f.eks. vandstandsstigninger. Som den tyske klimaforsker Stefan Rahmstorf siger: Det svarer til at hævde, at foråret ikke kommer, fordi der er et par kølige dage i april. Læs evt. denne glimrende artikel fra Forbes: “How to fool people using cherry-picked climate data”

Billeder herunder: Når forskere taler om global opvarmning, så er den gennemsnitlige overfladetemperatur (luft) i øvrigt kun ét ud af 10 vigtige parametre. Andre omfatter bl.a. havtemperaturer, isdække, snedække, vandstand m.v. Når man skal vurdere, om global opvarmning finder sted, får man et totalt billede ved at kigge på alle 10 parametre, og forskningen viser, at de alle 10 indikerer, at klimaet ændrer sig dramatisk i disse år – i den forkerte retning. Kilde: Skeptical Science.

 

Forrige artikel En god strategi er en gennemført strategi Næste artikel Ældre finder styrke i nye cirkler
Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.