København investerer milliarder i ny velfærd

Københavns Kommune går nye veje for at finde smartere og billigere måder at løse velfærdsopgaverne på. Den investerer milliarder i ny velfærd. Pengene skal være tjent hjem om senest seks år. ”Velfærdsinvesteringerne er en ny måde at udvikle kommunen på,” siger Frank Jensen.

Lene er 21 år, gravid med sit første barn og tidligere misbruger. Hun viser ikke den store glæde ved snart at skulle være mor. Sundhedsplejen er bekymret for, at Lene ikke magter den ansvarsfulde rolle som mor.

Lene er et eksempel på de udsatte gravide kvinder, som Københavns Kommune vil styrke den forebyggende indsats over for allerede i barnets fosterstadie, så både mor og barn bliver hjulpet. Målet er at sætte ind med massiv hjælp så tidligt som muligt og dermed undgå, at barnet ender i mistrivsel og et langt liv på samfundets sidelinje.

Det koster penge på kort sigt. Men pengene bliver tjent hjem i løbet af få år i form af sparede udgifter til f.eks. anbringelser eller dyre specialtilbud.

Projektet er bare ét af mange, som Københavns Kommune er ved at sætte i søen. Kommunen har afsat knap en halv milliard kroner på budgettet i både 2016 og 2017 til smarte investeringer i kernevelfærden. Planen er, at de mange penge skal være tjent hjem igen om senest seks år. Og nu har politikerne besluttet at afsætte et tilsvarende beløb i de kommende års budgetter.

København har vokseværk

Figur 1 | Forstør   Luk

Befolkningstallet i Københavns Kommune vokser nu med næsten 1.000 borgere hver eneste måned . I 2030 vil indbyggertallet være på mere end 700.000.

Kilde: Danmarks Statistiks Befolkningsfremskrivning.

København er dermed det største og mest ambitiøse eksempel på velfærdsinvesteringer for at finde smartere, bedre og billigere måder at løse velfærdsopgaverne på. Overborgmester Frank Jensen (S) betragter den nye strategi som et paradigmeskifte.

”I mange år har vi samlet funktioner, digitaliseret og effektiviseret. På et tidspunkt ville vi også skulle skære alvorligt i vores service over for borgerne. Nu bruger vi en lille halv mia. kroner om året på investeringer, så vi kan komme til at gøre tingene smartere og billigere. Det er en helt ny måde at udvikle vores kommune på,” siger Frank Jensen.

Hovedstadens udfordringer

De mange investeringer i kernevelfærden skal bidrage til at løse nogle af de økonomiske udfordringer, som Københavns Kommune står over for. Befolkningen stiger med næsten 1.000 borgere om måneden, og der bliver både flere børn og flere ældre. Se figur 1.

Det vil øge serviceudgifterne år efter år. Hvis velfærdsservicen skal fortsætte på sit nuværende niveau, vil det betyde ekstra årlige udgifter på 2,4 milliarder kr. om 10 år – svarende til en vækst i udgifterne på op mod 10 pct. Se figur 2.

I forvejen har kommunen effektiviseret for 2-300 millioner kr. om året gennem de seneste mange år. Der er bl.a. sparet penge på bedre indkøbsaftaler, digitalisering og indførsel af klyngeledelser på daginstitutioner. Men den slags kan man kun gøre én gang.

Flere borgere – flere udgifter

Figur 2 | Forstør   Luk

Udgifterne til velfærd vokser i takt med, at flere borgere flytter til byen. Særligt udgifterne til det stigende antal børn øger udgifterne år for år.

Note: Fremskrivningen er korrigeret for pris- og lønstigninger.
Kilde: Københavns Kommune.

Dertil kommer, at mange af byens borgere har brug for ekstra støtte til at klare hverdagen. København tegner sig for 10 pct. af landets indbyggere. Men den har 21 pct. af landets fattige, ca. 15 pct. af de langtidsledige og ca. 25 pct. af landets hjemløse.

”Vi er pressede. Hver eneste måned vokser København med 1.000 indbyggere, og vi kan ikke bruge flere penge på service end det, som KL og regeringen aftaler,” siger Frank Jensen. Læs også "Nu kan vi sætte medarbejdernes kreativitet i spil".

Derfor er København tvunget til at gå nye veje og kan blive en foregangskommune for andre på området i en tid, hvor alle jagter de gode løsninger.

Investeringer i velfærd betaler sig

Socialminister Karen Ellemann (V) har bebudet, at de 45 milliarder kr., som kommunerne hvert år bruger på det sociale område, skal anvendes på indsatser med størst effekt. Hun erkender, at vi ved alt for lidt om, hvad der har positiv virkning for de omkring 170.000 personer, der i dag modtager sociale indsatser.

Meget tyder på, at Københavns Kommune har fat i den lange ende. Kommunen afsatte allerede 452 millioner kr. på budgettet for i år til smarte investeringer i velfærden. Foreløbig ser det ud til at være en god forretning for den kommunale pengekasse. De nyeste tal fra Københavns Kommune viser, at de smarte investeringer fra 2016 og 2017 vil spare kommunen for godt 330 millioner kr. om året, når de er fuldt indfaset. Se figur 3.

Investeringer betaler sig

Figur 3 | Forstør   Luk

De allerede vedtagne smarte investeringer fører til besparelser, der dækker omkring en fjerdedel af kommunens samlede effektiviseringsbehov. Håbet er, at de kommende års smarte investeringer vil føre til tilsvarende effektiviseringer og på den måde reducere behovet for mere traditionelle effektiviseringstiltag.

Kilde: Københavns Kommune.

De foreløbige 59 investeringsprojekter omfatter endda meget forskellige projekter. Nogle ligger i den meget tekniske ende; det gælder f.eks. investeringer i energieffektiviseringer. Andre retter sig direkte mod velfærdsområdet.

Målet med den nye investeringsstrategi er også at få medarbejdere, ledere, brugere, faglige organisationer og andre parter til at komme med bud på nye og smarte velfærdsløsninger.

”Noget af det bedste er, at medarbejderne har taget ideen med de smarte investeringer til sig. Det gælder ude i forvaltningerne, og det gælder i vores samarbejdsudvalg. De opfatter det som en mulighed for at påvirke udviklingen og kvaliteten af deres arbejde,” siger Frank Jensen.

3 af de 59 velfærdsprojekter retter sig mod problemstillinger, der ikke bare præger Københavns Kommune, men alle kommuner. Det er:


  • en tidligere indsats for 0-2-årige børn af udsatte forældre

  • tidlig indsats over for familier med handicappede børn

  • bedre implementering af velfærdsteknologi.

Parkering forbudt på samfundets sidelinje

Politikerne har afsat fem millioner kr. fra investeringspuljen til at styrke den tidligere indsats for 0-2-årige børn og deres familier, som er i fare for at udvikle omfattende problemer.

”Jo tidligere vi investerer, jo færre penge skal vi bruge, når børnene bliver større og de enten kommer i folkeskolen eller bliver 18 år og har en masse udfordringer, vi ikke fik samlet op tidsnok,” siger børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V).

Målgruppen kan være udsatte personer som Lene, som vi beskrev i indledningen, der er i risikozonen for ikke at kunne løfte ansvaret som mor. Det kan være en småbørnsfamilie med alkoholproblemer. Eller det kan være en højtuddannet mor med godt job og stor indkomst, men som af forskellige årsager kan have svært ved at knytte sig tæt til sit barn.

Ved at investere fem millioner kr. over de næste to år regner kommunen med på længere sigt at spare millioner af kroner på dyre døgninstitutioner, støttepædagoger og andre dyre foranstaltninger. Går det som planlagt i business-casen, vil der allerede begynde at rulle penge ind på kontoen efter to år, og hele investeringen vil være tjent hjem efter seks år. På længere sigt vil gevinsten være endnu større. Den vil løbe op i over 4 millioner kr. Se figur 4.

Investering for livet

Figur 4 | Forstør   Luk

På sigt vil kommunen spare 4,1 mio. kr. ved at investere i tidlig indsats.

Kilde: Københavns Kommune.

Det hænger sammen med, at udgifterne til socialt udsatte plejer at stige kraftigt fra det tidspunkt, hvor børnene bliver teenagere som 12-13-årige, og hvor mange ender på dyre døgninstitutioner til 1,2 million kr. om året i snit. Pia Allerslev siger:

”Selvfølgelig handler det om mennesker og om at sikre det enkelte barns opvækst på den bedste måde. Men det handler også om sund brug af borgernes penge og en kølig økonomisk betragtning om, at hvis vi investerer nogle millioner nu, sparer vi nogle millioner i den anden ende. Og de millioner vil jeg gerne bruge allerede nu til at sætte endnu mere ind på de ting, som kan ændre noget.”

Pengene skal investeres i flere hænder med de rigtige kompetencer til at spotte og arbejde med sårbare børn og deres familier. Den nye indsats indebærer også, at samarbejdet mellem hospitaler, jordemødre, praktiserende læger og den kommunale sundhedspleje skal styrkes.

Hvis jordemoderen på hospitalet f.eks. bliver opmærksom på særligt udsatte eller sårbare gravide mødre, går beskeden videre til den kommunale sundhedspleje. På denne måde kan sundhedsplejen allerede inden fødslen lægge ekstra besøg ind hos familien og vurdere, om der er behov for mere intensiveret hjælp.

Et tværfagligt team med forskellige kompetencer såsom sundhedspleje, socialrådgivning og familiebehandling vil komme i hjemmet op til 12 gange for at hjælpe med forældrerollen og skabe en struktureret hverdag. Og på denne måde skal det udsatte barn komme bedre og mindre problemfyldt i gang med sit liv på denne jord.

Mere tidlig hjælp til handicappede

Hvert eneste år bliver der født omkring 600 autister i Danmark. En del af dem har københavnske forældre. Autistiske børn kan både give hver enkelt familie en presset hverdag og føre til meget store ekstraudgifter for kommunen.

For hver enkelt familie kan det være en kæmpeopgave at få hverdagen til at hænge sammen med en autistisk søn eller datter. Mange forældre fortæller, at de er meget belastede og særligt har behov for hjælp tidligt i deres barns liv. Amerikanske undersøgelser viser, at forældre med autistiske børn oftere bliver skilt.

For samfundet kan det blive en rigtig dyr forretning, efterhånden som barnet vokser op. Forklaringen er her, at jo mindre familierne lykkes med at mestre deres hverdag, des mere skal kommunen træde til med støtte. Det kan være aflastning i weekenden eller senere i livet i form af egentlige anbringelser uden for hjemmet.

Særligt anbringelserne er endda meget dyre. Ender det med, at barnet eller den unge skal anbringes på en døgninstitution, koster det mellem 800.000 kr. og 1,3 millioner kr. om året. Dertil kommer, at mange handicappede aldrig kommer i arbejde.

En undersøgelse foretaget af Landsforeningen Autisme fra juni viser, at op mod 70 pct. af de voksne autister forsørges af det offentlige. De kan f.eks. være på kontanthjælp eller modtage førtidspension.

Nu vil Københavns Kommune bryde den udvikling og hjælpe forældre og børn til at mestre deres dagligdag bedre end i dag. Ønsket om at hjælpe borgere til at mestre dagligdagen bedre slår lige i øjeblikket rod på flere og flere områder af alle kommuners sociale indsatser. Men Københavns Kommune er ifølge områdechef Elly Mørkeberg i Socialforvaltningen den første kommune, der for alvor investerer i en tidlig indsats over for familier med handicappede børn og unge. Det sker med inspiration i en svensk udviklet model, Borås-modellen.

”Vores fineste opgave er at hjælpe familierne, så de kan mestre hverdagen bedst muligt på de betingelser, de nu en gang har. Vi skal yde en tidlig og enkel hjælp, før problemerne vokser sig store,” siger hun.

Dermed følger de københavnske socialrådgivere anbefalinger fra Socialstyrelsen. I en oversigt over de indsatser, der virker over for børn og unge med autisme, anbefaler styrelsen en tidlig, intensiv og systematisk indsats. Lykkes det, får familierne et bedre liv, og set fra investeringsperspektivet så sparer kommunen samtidig penge. Se figur 5.

Penge at spare på autister

Figur 5 | Forstør   Luk

Investering i nye faciliteter (familieværelser) samt prioritering af mere indsats tidligt over for familier med autistiske børn reducerer behov for dyre anbringelser uden for hjemmet.

Kilde: Københavns Kommune.

Investeringsprojektet omfatter bl.a. investeringer i familieværelser. Her kan familierne bo i perioder, hvor de har brug for ekstra hjælp og vejledning og træning i, hvordan de kan afværge konflikter eller andre problemer i hjemmet. Ud over den type investeringer flytter projektet rundt på ressourcer, så socialrådgiverne får flere timer til arbejdet med familierne tidligt i barnets liv.

”Vi skal lave en drift af højere kvalitet end i dag. Det indebærer en stor omstilling af det faglige arbejde, så vi får udviklet en ny praksis,” siger Elly Mørkeberg.

Akademi for velfærdsteknologi

Et tredje eksempel på smarte investeringer er velfærdsteknologi. For med en presset økonomi ser kommunerne ofte med sultne øjne på velfærdsteknologien og dens muligheder. I en aftale med regeringen har kommunerne ligefrem forpligtet sig til at investere i fire forskellige løsninger, der alle skulle reducere mandskabsbehovet.

Selv om aftalen blev indgået i 2014, viser en statusrapport fra maj måned i år, at det er så som så med anvendelse af de fire teknologier. For eksempel har kun lidt mindre end 4 ud af 10 kommuner implementeret en af de fire teknologier, loftsliftene.

Loftsliftene gør det ellers nemmere for en sosu-hjælper at lægge en borger i seng eller få ham op igen. Der er tale om en såkaldt forflytningsteknologi, hvor besparelsen skyldes, at der kun skal én, og ikke som normalt to sosu-hjælpere, til at assistere en borger.

Evalueringerne er ret positive. Godt halvdelen af medarbejderne oplever et forbedret arbejdsmiljø, bl.a. som følge af bedre arbejdsstillinger. Og borgerne oplever mere tryghed og kvalitet.

Det har man bare vidst i flere år. Og alligevel tager det tid, før kommunerne, deres ledere og medarbejdere for alvor tager den nye teknologi til sig. Det gælder også i Københavns Kommune.

Nu etablerer kommunen et ”Velfærdsteknologisk akademi”, der øger bl.a. sosu-hjælpernes kendskab til velfærdsteknologi som loftslifte. I hvert af de kommende fire år skal 500 medarbejdere deltage i kurserne på akademiet.

"Uddannelsen skal klæde medarbejderne på til at bruge velfærdsteknologi som en naturlig del af deres opgaveløsning og også gøre dem i stand til at identificere borgerens behov og sammen udvælge de relevante teknologier,” siger Nanna Skriver, centerchef ved Center for Innovation og Digitalisering, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

Samtidig bygger kommunen tre særlige læringslejligheder, hvor kommunens medarbejdere og borgerne kan se og afprøve ny velfærdsteknologi og på den måde bedre vurdere, hvad der passer til den enkelte borgers behov.

Det er sjældent, at udgifter til uddannelse og efteruddannelse betragtes som en investering. Men erfaringen viser, at det ikke er nok at fokusere på den nye teknologi. Medarbejdere og ledelse skal også være forberedt på den nye teknologi og kunne bruge den, så den også fører til ændringer af arbejdsrutinerne.

God forretning

Figur 6 | Forstør   Luk

Løbende investering i ny teknologi følges op af nyudviklede kursustilbud, der skal øge medarbejdernes viden om og forståelse af, hvordan man kan anvende ny teknologi sammen med borgerne.

Kilde: Københavns Kommune.

”Implementering af ny teknologi sker ikke af sig selv. Vi skal skabe organisationer, der er klar til at bruge ny teknologi. Når medarbejderne bliver bedre uddannet, så vil de i højere grad kunne se, hvordan teknologien kan indgå i deres arbejde, og også bruge den,” siger hun.

Investeringen indebærer både udgifter til læringslejlighederne og til udvikling af akademiets kursustilbud. Se figur 6.

Inspiration for andre

De meget forskellige projekter er eksempler på, at investeringspuljen har sat gang i arbejdet med helt nye måder at tænke velfærdsløsninger på. Det virker, som om puljerne har banket hul i et ellers stift system med tungt fokus på drift i hverdagen, så der kun sjældent bliver plads til nytænkning og udvikling.

Den problemstilling går igen i alle 98 kommuner. På baggrund af de første og meget positive erfaringer med de københavnske investeringspuljer mener børne- og ungeborgmester Pia Allerslev, at andre kommuner kan lade sig inspirere af erfaringerne fra København. Som hun udtrykker det:

”Der er rigtig mange kommuner, som er presset økonomisk, og det kræver en dyb vejrtrækning at tage næsten en halv milliard kr. ud til investeringer. Men det er også en rigtig god øvelse at udsætte både hele det politiske system og ledelses- og medarbejderlaget for. Jeg håber, at andre kommuner kigger på os og tænker, at København ikke bare er en kommune med alt for mange penge, som den bruger på blinkende bænke, men at vi investerer i noget, som er fornuftigt og giver mere velfærd til borgerne for enten færre penge eller den samme pose penge.”

LÆS OGSÅ: "Nu kan vi sætte medarbejdernes kreativitet i spil"

LÆS OGSÅ: Socialpolitik så selv budgetbisser kan forstå det

,

Forrige artikel "Nu kan vi sætte medarbejdernes kreativitet i spil" Næste artikel Danmarks største fonde: Gør det attraktivt at stifte nye fonde Danmarks største fonde: Gør det attraktivt at stifte nye fonde

Mette Frederiksens økonomiske hovedpine: Råderummet er næsten væk

Mette Frederiksens økonomiske hovedpine: Råderummet er næsten væk

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen har udsigt til 10 år med økonomisk smalhals. Statsminister Mette Frederiksen har kun 5 milliarder kroner i økonomisk råderum frem til 2030 til nye politiske projekter, viser beregninger fra Cepos for Mandag Morgen. Topøkonomer opfordrer regeringen til at udskyde 2030-plan.

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

POLITIK OG VELFÆRD Velfærdsforliget fra 2006 betyder, at stigende levealder modsvares af en lige så stor stigning i pensionsalderen. I Sverige og Finland kan borgerne regne med, at tilværelsen som pensionist udgør en stabil del af livet. Den model kan Danmark tage i betragtning, mener tidligere overvismænd.

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

GRØN OMSTILLING Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.