København investerer milliarder i ny velfærd

Københavns Kommune går nye veje for at finde smartere og billigere måder at løse velfærdsopgaverne på. Den investerer milliarder i ny velfærd. Pengene skal være tjent hjem om senest seks år. ”Velfærdsinvesteringerne er en ny måde at udvikle kommunen på,” siger Frank Jensen.

Lene er 21 år, gravid med sit første barn og tidligere misbruger. Hun viser ikke den store glæde ved snart at skulle være mor. Sundhedsplejen er bekymret for, at Lene ikke magter den ansvarsfulde rolle som mor.

Lene er et eksempel på de udsatte gravide kvinder, som Københavns Kommune vil styrke den forebyggende indsats over for allerede i barnets fosterstadie, så både mor og barn bliver hjulpet. Målet er at sætte ind med massiv hjælp så tidligt som muligt og dermed undgå, at barnet ender i mistrivsel og et langt liv på samfundets sidelinje.

Det koster penge på kort sigt. Men pengene bliver tjent hjem i løbet af få år i form af sparede udgifter til f.eks. anbringelser eller dyre specialtilbud.

Projektet er bare ét af mange, som Københavns Kommune er ved at sætte i søen. Kommunen har afsat knap en halv milliard kroner på budgettet i både 2016 og 2017 til smarte investeringer i kernevelfærden. Planen er, at de mange penge skal være tjent hjem igen om senest seks år. Og nu har politikerne besluttet at afsætte et tilsvarende beløb i de kommende års budgetter.

København har vokseværk

Figur 1 | Forstør   Luk

Befolkningstallet i Københavns Kommune vokser nu med næsten 1.000 borgere hver eneste måned . I 2030 vil indbyggertallet være på mere end 700.000.

Kilde: Danmarks Statistiks Befolkningsfremskrivning.

København er dermed det største og mest ambitiøse eksempel på velfærdsinvesteringer for at finde smartere, bedre og billigere måder at løse velfærdsopgaverne på. Overborgmester Frank Jensen (S) betragter den nye strategi som et paradigmeskifte.

”I mange år har vi samlet funktioner, digitaliseret og effektiviseret. På et tidspunkt ville vi også skulle skære alvorligt i vores service over for borgerne. Nu bruger vi en lille halv mia. kroner om året på investeringer, så vi kan komme til at gøre tingene smartere og billigere. Det er en helt ny måde at udvikle vores kommune på,” siger Frank Jensen.

Hovedstadens udfordringer

De mange investeringer i kernevelfærden skal bidrage til at løse nogle af de økonomiske udfordringer, som Københavns Kommune står over for. Befolkningen stiger med næsten 1.000 borgere om måneden, og der bliver både flere børn og flere ældre. Se figur 1.

Det vil øge serviceudgifterne år efter år. Hvis velfærdsservicen skal fortsætte på sit nuværende niveau, vil det betyde ekstra årlige udgifter på 2,4 milliarder kr. om 10 år – svarende til en vækst i udgifterne på op mod 10 pct. Se figur 2.

I forvejen har kommunen effektiviseret for 2-300 millioner kr. om året gennem de seneste mange år. Der er bl.a. sparet penge på bedre indkøbsaftaler, digitalisering og indførsel af klyngeledelser på daginstitutioner. Men den slags kan man kun gøre én gang.

Flere borgere – flere udgifter

Figur 2 | Forstør   Luk

Udgifterne til velfærd vokser i takt med, at flere borgere flytter til byen. Særligt udgifterne til det stigende antal børn øger udgifterne år for år.

Note: Fremskrivningen er korrigeret for pris- og lønstigninger.
Kilde: Københavns Kommune.

Dertil kommer, at mange af byens borgere har brug for ekstra støtte til at klare hverdagen. København tegner sig for 10 pct. af landets indbyggere. Men den har 21 pct. af landets fattige, ca. 15 pct. af de langtidsledige og ca. 25 pct. af landets hjemløse.

”Vi er pressede. Hver eneste måned vokser København med 1.000 indbyggere, og vi kan ikke bruge flere penge på service end det, som KL og regeringen aftaler,” siger Frank Jensen. Læs også "Nu kan vi sætte medarbejdernes kreativitet i spil".

Derfor er København tvunget til at gå nye veje og kan blive en foregangskommune for andre på området i en tid, hvor alle jagter de gode løsninger.

Investeringer i velfærd betaler sig

Socialminister Karen Ellemann (V) har bebudet, at de 45 milliarder kr., som kommunerne hvert år bruger på det sociale område, skal anvendes på indsatser med størst effekt. Hun erkender, at vi ved alt for lidt om, hvad der har positiv virkning for de omkring 170.000 personer, der i dag modtager sociale indsatser.

Meget tyder på, at Københavns Kommune har fat i den lange ende. Kommunen afsatte allerede 452 millioner kr. på budgettet for i år til smarte investeringer i velfærden. Foreløbig ser det ud til at være en god forretning for den kommunale pengekasse. De nyeste tal fra Københavns Kommune viser, at de smarte investeringer fra 2016 og 2017 vil spare kommunen for godt 330 millioner kr. om året, når de er fuldt indfaset. Se figur 3.

Investeringer betaler sig

Figur 3 | Forstør   Luk

De allerede vedtagne smarte investeringer fører til besparelser, der dækker omkring en fjerdedel af kommunens samlede effektiviseringsbehov. Håbet er, at de kommende års smarte investeringer vil føre til tilsvarende effektiviseringer og på den måde reducere behovet for mere traditionelle effektiviseringstiltag.

Kilde: Københavns Kommune.

De foreløbige 59 investeringsprojekter omfatter endda meget forskellige projekter. Nogle ligger i den meget tekniske ende; det gælder f.eks. investeringer i energieffektiviseringer. Andre retter sig direkte mod velfærdsområdet.

Målet med den nye investeringsstrategi er også at få medarbejdere, ledere, brugere, faglige organisationer og andre parter til at komme med bud på nye og smarte velfærdsløsninger.

”Noget af det bedste er, at medarbejderne har taget ideen med de smarte investeringer til sig. Det gælder ude i forvaltningerne, og det gælder i vores samarbejdsudvalg. De opfatter det som en mulighed for at påvirke udviklingen og kvaliteten af deres arbejde,” siger Frank Jensen.

3 af de 59 velfærdsprojekter retter sig mod problemstillinger, der ikke bare præger Københavns Kommune, men alle kommuner. Det er:


  • en tidligere indsats for 0-2-årige børn af udsatte forældre

  • tidlig indsats over for familier med handicappede børn

  • bedre implementering af velfærdsteknologi.

Parkering forbudt på samfundets sidelinje

Politikerne har afsat fem millioner kr. fra investeringspuljen til at styrke den tidligere indsats for 0-2-årige børn og deres familier, som er i fare for at udvikle omfattende problemer.

”Jo tidligere vi investerer, jo færre penge skal vi bruge, når børnene bliver større og de enten kommer i folkeskolen eller bliver 18 år og har en masse udfordringer, vi ikke fik samlet op tidsnok,” siger børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V).

Målgruppen kan være udsatte personer som Lene, som vi beskrev i indledningen, der er i risikozonen for ikke at kunne løfte ansvaret som mor. Det kan være en småbørnsfamilie med alkoholproblemer. Eller det kan være en højtuddannet mor med godt job og stor indkomst, men som af forskellige årsager kan have svært ved at knytte sig tæt til sit barn.

Ved at investere fem millioner kr. over de næste to år regner kommunen med på længere sigt at spare millioner af kroner på dyre døgninstitutioner, støttepædagoger og andre dyre foranstaltninger. Går det som planlagt i business-casen, vil der allerede begynde at rulle penge ind på kontoen efter to år, og hele investeringen vil være tjent hjem efter seks år. På længere sigt vil gevinsten være endnu større. Den vil løbe op i over 4 millioner kr. Se figur 4.

Investering for livet

Figur 4 | Forstør   Luk

På sigt vil kommunen spare 4,1 mio. kr. ved at investere i tidlig indsats.

Kilde: Københavns Kommune.

Det hænger sammen med, at udgifterne til socialt udsatte plejer at stige kraftigt fra det tidspunkt, hvor børnene bliver teenagere som 12-13-årige, og hvor mange ender på dyre døgninstitutioner til 1,2 million kr. om året i snit. Pia Allerslev siger:

”Selvfølgelig handler det om mennesker og om at sikre det enkelte barns opvækst på den bedste måde. Men det handler også om sund brug af borgernes penge og en kølig økonomisk betragtning om, at hvis vi investerer nogle millioner nu, sparer vi nogle millioner i den anden ende. Og de millioner vil jeg gerne bruge allerede nu til at sætte endnu mere ind på de ting, som kan ændre noget.”

Pengene skal investeres i flere hænder med de rigtige kompetencer til at spotte og arbejde med sårbare børn og deres familier. Den nye indsats indebærer også, at samarbejdet mellem hospitaler, jordemødre, praktiserende læger og den kommunale sundhedspleje skal styrkes.

Hvis jordemoderen på hospitalet f.eks. bliver opmærksom på særligt udsatte eller sårbare gravide mødre, går beskeden videre til den kommunale sundhedspleje. På denne måde kan sundhedsplejen allerede inden fødslen lægge ekstra besøg ind hos familien og vurdere, om der er behov for mere intensiveret hjælp.

Et tværfagligt team med forskellige kompetencer såsom sundhedspleje, socialrådgivning og familiebehandling vil komme i hjemmet op til 12 gange for at hjælpe med forældrerollen og skabe en struktureret hverdag. Og på denne måde skal det udsatte barn komme bedre og mindre problemfyldt i gang med sit liv på denne jord.

Mere tidlig hjælp til handicappede

Hvert eneste år bliver der født omkring 600 autister i Danmark. En del af dem har københavnske forældre. Autistiske børn kan både give hver enkelt familie en presset hverdag og føre til meget store ekstraudgifter for kommunen.

For hver enkelt familie kan det være en kæmpeopgave at få hverdagen til at hænge sammen med en autistisk søn eller datter. Mange forældre fortæller, at de er meget belastede og særligt har behov for hjælp tidligt i deres barns liv. Amerikanske undersøgelser viser, at forældre med autistiske børn oftere bliver skilt.

For samfundet kan det blive en rigtig dyr forretning, efterhånden som barnet vokser op. Forklaringen er her, at jo mindre familierne lykkes med at mestre deres hverdag, des mere skal kommunen træde til med støtte. Det kan være aflastning i weekenden eller senere i livet i form af egentlige anbringelser uden for hjemmet.

Særligt anbringelserne er endda meget dyre. Ender det med, at barnet eller den unge skal anbringes på en døgninstitution, koster det mellem 800.000 kr. og 1,3 millioner kr. om året. Dertil kommer, at mange handicappede aldrig kommer i arbejde.

En undersøgelse foretaget af Landsforeningen Autisme fra juni viser, at op mod 70 pct. af de voksne autister forsørges af det offentlige. De kan f.eks. være på kontanthjælp eller modtage førtidspension.

Nu vil Københavns Kommune bryde den udvikling og hjælpe forældre og børn til at mestre deres dagligdag bedre end i dag. Ønsket om at hjælpe borgere til at mestre dagligdagen bedre slår lige i øjeblikket rod på flere og flere områder af alle kommuners sociale indsatser. Men Københavns Kommune er ifølge områdechef Elly Mørkeberg i Socialforvaltningen den første kommune, der for alvor investerer i en tidlig indsats over for familier med handicappede børn og unge. Det sker med inspiration i en svensk udviklet model, Borås-modellen.

”Vores fineste opgave er at hjælpe familierne, så de kan mestre hverdagen bedst muligt på de betingelser, de nu en gang har. Vi skal yde en tidlig og enkel hjælp, før problemerne vokser sig store,” siger hun.

Dermed følger de københavnske socialrådgivere anbefalinger fra Socialstyrelsen. I en oversigt over de indsatser, der virker over for børn og unge med autisme, anbefaler styrelsen en tidlig, intensiv og systematisk indsats. Lykkes det, får familierne et bedre liv, og set fra investeringsperspektivet så sparer kommunen samtidig penge. Se figur 5.

Penge at spare på autister

Figur 5 | Forstør   Luk

Investering i nye faciliteter (familieværelser) samt prioritering af mere indsats tidligt over for familier med autistiske børn reducerer behov for dyre anbringelser uden for hjemmet.

Kilde: Københavns Kommune.

Investeringsprojektet omfatter bl.a. investeringer i familieværelser. Her kan familierne bo i perioder, hvor de har brug for ekstra hjælp og vejledning og træning i, hvordan de kan afværge konflikter eller andre problemer i hjemmet. Ud over den type investeringer flytter projektet rundt på ressourcer, så socialrådgiverne får flere timer til arbejdet med familierne tidligt i barnets liv.

”Vi skal lave en drift af højere kvalitet end i dag. Det indebærer en stor omstilling af det faglige arbejde, så vi får udviklet en ny praksis,” siger Elly Mørkeberg.

Akademi for velfærdsteknologi

Et tredje eksempel på smarte investeringer er velfærdsteknologi. For med en presset økonomi ser kommunerne ofte med sultne øjne på velfærdsteknologien og dens muligheder. I en aftale med regeringen har kommunerne ligefrem forpligtet sig til at investere i fire forskellige løsninger, der alle skulle reducere mandskabsbehovet.

Selv om aftalen blev indgået i 2014, viser en statusrapport fra maj måned i år, at det er så som så med anvendelse af de fire teknologier. For eksempel har kun lidt mindre end 4 ud af 10 kommuner implementeret en af de fire teknologier, loftsliftene.

Loftsliftene gør det ellers nemmere for en sosu-hjælper at lægge en borger i seng eller få ham op igen. Der er tale om en såkaldt forflytningsteknologi, hvor besparelsen skyldes, at der kun skal én, og ikke som normalt to sosu-hjælpere, til at assistere en borger.

Evalueringerne er ret positive. Godt halvdelen af medarbejderne oplever et forbedret arbejdsmiljø, bl.a. som følge af bedre arbejdsstillinger. Og borgerne oplever mere tryghed og kvalitet.

Det har man bare vidst i flere år. Og alligevel tager det tid, før kommunerne, deres ledere og medarbejdere for alvor tager den nye teknologi til sig. Det gælder også i Københavns Kommune.

Nu etablerer kommunen et ”Velfærdsteknologisk akademi”, der øger bl.a. sosu-hjælpernes kendskab til velfærdsteknologi som loftslifte. I hvert af de kommende fire år skal 500 medarbejdere deltage i kurserne på akademiet.

"Uddannelsen skal klæde medarbejderne på til at bruge velfærdsteknologi som en naturlig del af deres opgaveløsning og også gøre dem i stand til at identificere borgerens behov og sammen udvælge de relevante teknologier,” siger Nanna Skriver, centerchef ved Center for Innovation og Digitalisering, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

Samtidig bygger kommunen tre særlige læringslejligheder, hvor kommunens medarbejdere og borgerne kan se og afprøve ny velfærdsteknologi og på den måde bedre vurdere, hvad der passer til den enkelte borgers behov.

Det er sjældent, at udgifter til uddannelse og efteruddannelse betragtes som en investering. Men erfaringen viser, at det ikke er nok at fokusere på den nye teknologi. Medarbejdere og ledelse skal også være forberedt på den nye teknologi og kunne bruge den, så den også fører til ændringer af arbejdsrutinerne.

God forretning

Figur 6 | Forstør   Luk

Løbende investering i ny teknologi følges op af nyudviklede kursustilbud, der skal øge medarbejdernes viden om og forståelse af, hvordan man kan anvende ny teknologi sammen med borgerne.

Kilde: Københavns Kommune.

”Implementering af ny teknologi sker ikke af sig selv. Vi skal skabe organisationer, der er klar til at bruge ny teknologi. Når medarbejderne bliver bedre uddannet, så vil de i højere grad kunne se, hvordan teknologien kan indgå i deres arbejde, og også bruge den,” siger hun.

Investeringen indebærer både udgifter til læringslejlighederne og til udvikling af akademiets kursustilbud. Se figur 6.

Inspiration for andre

De meget forskellige projekter er eksempler på, at investeringspuljen har sat gang i arbejdet med helt nye måder at tænke velfærdsløsninger på. Det virker, som om puljerne har banket hul i et ellers stift system med tungt fokus på drift i hverdagen, så der kun sjældent bliver plads til nytænkning og udvikling.

Den problemstilling går igen i alle 98 kommuner. På baggrund af de første og meget positive erfaringer med de københavnske investeringspuljer mener børne- og ungeborgmester Pia Allerslev, at andre kommuner kan lade sig inspirere af erfaringerne fra København. Som hun udtrykker det:

”Der er rigtig mange kommuner, som er presset økonomisk, og det kræver en dyb vejrtrækning at tage næsten en halv milliard kr. ud til investeringer. Men det er også en rigtig god øvelse at udsætte både hele det politiske system og ledelses- og medarbejderlaget for. Jeg håber, at andre kommuner kigger på os og tænker, at København ikke bare er en kommune med alt for mange penge, som den bruger på blinkende bænke, men at vi investerer i noget, som er fornuftigt og giver mere velfærd til borgerne for enten færre penge eller den samme pose penge.”

LÆS OGSÅ: "Nu kan vi sætte medarbejdernes kreativitet i spil"

LÆS OGSÅ: Socialpolitik så selv budgetbisser kan forstå det

Forrige artikel "Nu kan vi sætte medarbejdernes kreativitet i spil" Næste artikel Danmarks største fonde: Gør det attraktivt at stifte nye fonde Danmarks største fonde: Gør det attraktivt at stifte nye fonde
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.