København investerer milliarder i ny velfærd

Københavns Kommune går nye veje for at finde smartere og billigere måder at løse velfærdsopgaverne på. Den investerer milliarder i ny velfærd. Pengene skal være tjent hjem om senest seks år. ”Velfærdsinvesteringerne er en ny måde at udvikle kommunen på,” siger Frank Jensen.

Lene er 21 år, gravid med sit første barn og tidligere misbruger. Hun viser ikke den store glæde ved snart at skulle være mor. Sundhedsplejen er bekymret for, at Lene ikke magter den ansvarsfulde rolle som mor.

Lene er et eksempel på de udsatte gravide kvinder, som Københavns Kommune vil styrke den forebyggende indsats over for allerede i barnets fosterstadie, så både mor og barn bliver hjulpet. Målet er at sætte ind med massiv hjælp så tidligt som muligt og dermed undgå, at barnet ender i mistrivsel og et langt liv på samfundets sidelinje.

Det koster penge på kort sigt. Men pengene bliver tjent hjem i løbet af få år i form af sparede udgifter til f.eks. anbringelser eller dyre specialtilbud.

Projektet er bare ét af mange, som Københavns Kommune er ved at sætte i søen. Kommunen har afsat knap en halv milliard kroner på budgettet i både 2016 og 2017 til smarte investeringer i kernevelfærden. Planen er, at de mange penge skal være tjent hjem igen om senest seks år. Og nu har politikerne besluttet at afsætte et tilsvarende beløb i de kommende års budgetter.

København har vokseværk

Figur 1 | Forstør   Luk

Befolkningstallet i Københavns Kommune vokser nu med næsten 1.000 borgere hver eneste måned . I 2030 vil indbyggertallet være på mere end 700.000.

Kilde: Danmarks Statistiks Befolkningsfremskrivning.

København er dermed det største og mest ambitiøse eksempel på velfærdsinvesteringer for at finde smartere, bedre og billigere måder at løse velfærdsopgaverne på. Overborgmester Frank Jensen (S) betragter den nye strategi som et paradigmeskifte.

”I mange år har vi samlet funktioner, digitaliseret og effektiviseret. På et tidspunkt ville vi også skulle skære alvorligt i vores service over for borgerne. Nu bruger vi en lille halv mia. kroner om året på investeringer, så vi kan komme til at gøre tingene smartere og billigere. Det er en helt ny måde at udvikle vores kommune på,” siger Frank Jensen.

Hovedstadens udfordringer

De mange investeringer i kernevelfærden skal bidrage til at løse nogle af de økonomiske udfordringer, som Københavns Kommune står over for. Befolkningen stiger med næsten 1.000 borgere om måneden, og der bliver både flere børn og flere ældre. Se figur 1.

Det vil øge serviceudgifterne år efter år. Hvis velfærdsservicen skal fortsætte på sit nuværende niveau, vil det betyde ekstra årlige udgifter på 2,4 milliarder kr. om 10 år – svarende til en vækst i udgifterne på op mod 10 pct. Se figur 2.

I forvejen har kommunen effektiviseret for 2-300 millioner kr. om året gennem de seneste mange år. Der er bl.a. sparet penge på bedre indkøbsaftaler, digitalisering og indførsel af klyngeledelser på daginstitutioner. Men den slags kan man kun gøre én gang.

Flere borgere – flere udgifter

Figur 2 | Forstør   Luk

Udgifterne til velfærd vokser i takt med, at flere borgere flytter til byen. Særligt udgifterne til det stigende antal børn øger udgifterne år for år.

Note: Fremskrivningen er korrigeret for pris- og lønstigninger.
Kilde: Københavns Kommune.

Dertil kommer, at mange af byens borgere har brug for ekstra støtte til at klare hverdagen. København tegner sig for 10 pct. af landets indbyggere. Men den har 21 pct. af landets fattige, ca. 15 pct. af de langtidsledige og ca. 25 pct. af landets hjemløse.

”Vi er pressede. Hver eneste måned vokser København med 1.000 indbyggere, og vi kan ikke bruge flere penge på service end det, som KL og regeringen aftaler,” siger Frank Jensen. Læs også "Nu kan vi sætte medarbejdernes kreativitet i spil".

Derfor er København tvunget til at gå nye veje og kan blive en foregangskommune for andre på området i en tid, hvor alle jagter de gode løsninger.

Investeringer i velfærd betaler sig

Socialminister Karen Ellemann (V) har bebudet, at de 45 milliarder kr., som kommunerne hvert år bruger på det sociale område, skal anvendes på indsatser med størst effekt. Hun erkender, at vi ved alt for lidt om, hvad der har positiv virkning for de omkring 170.000 personer, der i dag modtager sociale indsatser.

Meget tyder på, at Københavns Kommune har fat i den lange ende. Kommunen afsatte allerede 452 millioner kr. på budgettet for i år til smarte investeringer i velfærden. Foreløbig ser det ud til at være en god forretning for den kommunale pengekasse. De nyeste tal fra Københavns Kommune viser, at de smarte investeringer fra 2016 og 2017 vil spare kommunen for godt 330 millioner kr. om året, når de er fuldt indfaset. Se figur 3.

Investeringer betaler sig

Figur 3 | Forstør   Luk

De allerede vedtagne smarte investeringer fører til besparelser, der dækker omkring en fjerdedel af kommunens samlede effektiviseringsbehov. Håbet er, at de kommende års smarte investeringer vil føre til tilsvarende effektiviseringer og på den måde reducere behovet for mere traditionelle effektiviseringstiltag.

Kilde: Københavns Kommune.

De foreløbige 59 investeringsprojekter omfatter endda meget forskellige projekter. Nogle ligger i den meget tekniske ende; det gælder f.eks. investeringer i energieffektiviseringer. Andre retter sig direkte mod velfærdsområdet.

Målet med den nye investeringsstrategi er også at få medarbejdere, ledere, brugere, faglige organisationer og andre parter til at komme med bud på nye og smarte velfærdsløsninger.

”Noget af det bedste er, at medarbejderne har taget ideen med de smarte investeringer til sig. Det gælder ude i forvaltningerne, og det gælder i vores samarbejdsudvalg. De opfatter det som en mulighed for at påvirke udviklingen og kvaliteten af deres arbejde,” siger Frank Jensen.

3 af de 59 velfærdsprojekter retter sig mod problemstillinger, der ikke bare præger Københavns Kommune, men alle kommuner. Det er:


  • en tidligere indsats for 0-2-årige børn af udsatte forældre

  • tidlig indsats over for familier med handicappede børn

  • bedre implementering af velfærdsteknologi.

Parkering forbudt på samfundets sidelinje

Politikerne har afsat fem millioner kr. fra investeringspuljen til at styrke den tidligere indsats for 0-2-årige børn og deres familier, som er i fare for at udvikle omfattende problemer.

”Jo tidligere vi investerer, jo færre penge skal vi bruge, når børnene bliver større og de enten kommer i folkeskolen eller bliver 18 år og har en masse udfordringer, vi ikke fik samlet op tidsnok,” siger børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V).

Målgruppen kan være udsatte personer som Lene, som vi beskrev i indledningen, der er i risikozonen for ikke at kunne løfte ansvaret som mor. Det kan være en småbørnsfamilie med alkoholproblemer. Eller det kan være en højtuddannet mor med godt job og stor indkomst, men som af forskellige årsager kan have svært ved at knytte sig tæt til sit barn.

Ved at investere fem millioner kr. over de næste to år regner kommunen med på længere sigt at spare millioner af kroner på dyre døgninstitutioner, støttepædagoger og andre dyre foranstaltninger. Går det som planlagt i business-casen, vil der allerede begynde at rulle penge ind på kontoen efter to år, og hele investeringen vil være tjent hjem efter seks år. På længere sigt vil gevinsten være endnu større. Den vil løbe op i over 4 millioner kr. Se figur 4.

Investering for livet

Figur 4 | Forstør   Luk

På sigt vil kommunen spare 4,1 mio. kr. ved at investere i tidlig indsats.

Kilde: Københavns Kommune.

Det hænger sammen med, at udgifterne til socialt udsatte plejer at stige kraftigt fra det tidspunkt, hvor børnene bliver teenagere som 12-13-årige, og hvor mange ender på dyre døgninstitutioner til 1,2 million kr. om året i snit. Pia Allerslev siger:

”Selvfølgelig handler det om mennesker og om at sikre det enkelte barns opvækst på den bedste måde. Men det handler også om sund brug af borgernes penge og en kølig økonomisk betragtning om, at hvis vi investerer nogle millioner nu, sparer vi nogle millioner i den anden ende. Og de millioner vil jeg gerne bruge allerede nu til at sætte endnu mere ind på de ting, som kan ændre noget.”

Pengene skal investeres i flere hænder med de rigtige kompetencer til at spotte og arbejde med sårbare børn og deres familier. Den nye indsats indebærer også, at samarbejdet mellem hospitaler, jordemødre, praktiserende læger og den kommunale sundhedspleje skal styrkes.

Hvis jordemoderen på hospitalet f.eks. bliver opmærksom på særligt udsatte eller sårbare gravide mødre, går beskeden videre til den kommunale sundhedspleje. På denne måde kan sundhedsplejen allerede inden fødslen lægge ekstra besøg ind hos familien og vurdere, om der er behov for mere intensiveret hjælp.

Et tværfagligt team med forskellige kompetencer såsom sundhedspleje, socialrådgivning og familiebehandling vil komme i hjemmet op til 12 gange for at hjælpe med forældrerollen og skabe en struktureret hverdag. Og på denne måde skal det udsatte barn komme bedre og mindre problemfyldt i gang med sit liv på denne jord.

Mere tidlig hjælp til handicappede

Hvert eneste år bliver der født omkring 600 autister i Danmark. En del af dem har københavnske forældre. Autistiske børn kan både give hver enkelt familie en presset hverdag og føre til meget store ekstraudgifter for kommunen.

For hver enkelt familie kan det være en kæmpeopgave at få hverdagen til at hænge sammen med en autistisk søn eller datter. Mange forældre fortæller, at de er meget belastede og særligt har behov for hjælp tidligt i deres barns liv. Amerikanske undersøgelser viser, at forældre med autistiske børn oftere bliver skilt.

For samfundet kan det blive en rigtig dyr forretning, efterhånden som barnet vokser op. Forklaringen er her, at jo mindre familierne lykkes med at mestre deres hverdag, des mere skal kommunen træde til med støtte. Det kan være aflastning i weekenden eller senere i livet i form af egentlige anbringelser uden for hjemmet.

Særligt anbringelserne er endda meget dyre. Ender det med, at barnet eller den unge skal anbringes på en døgninstitution, koster det mellem 800.000 kr. og 1,3 millioner kr. om året. Dertil kommer, at mange handicappede aldrig kommer i arbejde.

En undersøgelse foretaget af Landsforeningen Autisme fra juni viser, at op mod 70 pct. af de voksne autister forsørges af det offentlige. De kan f.eks. være på kontanthjælp eller modtage førtidspension.

Nu vil Københavns Kommune bryde den udvikling og hjælpe forældre og børn til at mestre deres dagligdag bedre end i dag. Ønsket om at hjælpe borgere til at mestre dagligdagen bedre slår lige i øjeblikket rod på flere og flere områder af alle kommuners sociale indsatser. Men Københavns Kommune er ifølge områdechef Elly Mørkeberg i Socialforvaltningen den første kommune, der for alvor investerer i en tidlig indsats over for familier med handicappede børn og unge. Det sker med inspiration i en svensk udviklet model, Borås-modellen.

”Vores fineste opgave er at hjælpe familierne, så de kan mestre hverdagen bedst muligt på de betingelser, de nu en gang har. Vi skal yde en tidlig og enkel hjælp, før problemerne vokser sig store,” siger hun.

Dermed følger de københavnske socialrådgivere anbefalinger fra Socialstyrelsen. I en oversigt over de indsatser, der virker over for børn og unge med autisme, anbefaler styrelsen en tidlig, intensiv og systematisk indsats. Lykkes det, får familierne et bedre liv, og set fra investeringsperspektivet så sparer kommunen samtidig penge. Se figur 5.

Penge at spare på autister

Figur 5 | Forstør   Luk

Investering i nye faciliteter (familieværelser) samt prioritering af mere indsats tidligt over for familier med autistiske børn reducerer behov for dyre anbringelser uden for hjemmet.

Kilde: Københavns Kommune.

Investeringsprojektet omfatter bl.a. investeringer i familieværelser. Her kan familierne bo i perioder, hvor de har brug for ekstra hjælp og vejledning og træning i, hvordan de kan afværge konflikter eller andre problemer i hjemmet. Ud over den type investeringer flytter projektet rundt på ressourcer, så socialrådgiverne får flere timer til arbejdet med familierne tidligt i barnets liv.

”Vi skal lave en drift af højere kvalitet end i dag. Det indebærer en stor omstilling af det faglige arbejde, så vi får udviklet en ny praksis,” siger Elly Mørkeberg.

Akademi for velfærdsteknologi

Et tredje eksempel på smarte investeringer er velfærdsteknologi. For med en presset økonomi ser kommunerne ofte med sultne øjne på velfærdsteknologien og dens muligheder. I en aftale med regeringen har kommunerne ligefrem forpligtet sig til at investere i fire forskellige løsninger, der alle skulle reducere mandskabsbehovet.

Selv om aftalen blev indgået i 2014, viser en statusrapport fra maj måned i år, at det er så som så med anvendelse af de fire teknologier. For eksempel har kun lidt mindre end 4 ud af 10 kommuner implementeret en af de fire teknologier, loftsliftene.

Loftsliftene gør det ellers nemmere for en sosu-hjælper at lægge en borger i seng eller få ham op igen. Der er tale om en såkaldt forflytningsteknologi, hvor besparelsen skyldes, at der kun skal én, og ikke som normalt to sosu-hjælpere, til at assistere en borger.

Evalueringerne er ret positive. Godt halvdelen af medarbejderne oplever et forbedret arbejdsmiljø, bl.a. som følge af bedre arbejdsstillinger. Og borgerne oplever mere tryghed og kvalitet.

Det har man bare vidst i flere år. Og alligevel tager det tid, før kommunerne, deres ledere og medarbejdere for alvor tager den nye teknologi til sig. Det gælder også i Københavns Kommune.

Nu etablerer kommunen et ”Velfærdsteknologisk akademi”, der øger bl.a. sosu-hjælpernes kendskab til velfærdsteknologi som loftslifte. I hvert af de kommende fire år skal 500 medarbejdere deltage i kurserne på akademiet.

"Uddannelsen skal klæde medarbejderne på til at bruge velfærdsteknologi som en naturlig del af deres opgaveløsning og også gøre dem i stand til at identificere borgerens behov og sammen udvælge de relevante teknologier,” siger Nanna Skriver, centerchef ved Center for Innovation og Digitalisering, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

Samtidig bygger kommunen tre særlige læringslejligheder, hvor kommunens medarbejdere og borgerne kan se og afprøve ny velfærdsteknologi og på den måde bedre vurdere, hvad der passer til den enkelte borgers behov.

Det er sjældent, at udgifter til uddannelse og efteruddannelse betragtes som en investering. Men erfaringen viser, at det ikke er nok at fokusere på den nye teknologi. Medarbejdere og ledelse skal også være forberedt på den nye teknologi og kunne bruge den, så den også fører til ændringer af arbejdsrutinerne.

God forretning

Figur 6 | Forstør   Luk

Løbende investering i ny teknologi følges op af nyudviklede kursustilbud, der skal øge medarbejdernes viden om og forståelse af, hvordan man kan anvende ny teknologi sammen med borgerne.

Kilde: Københavns Kommune.

”Implementering af ny teknologi sker ikke af sig selv. Vi skal skabe organisationer, der er klar til at bruge ny teknologi. Når medarbejderne bliver bedre uddannet, så vil de i højere grad kunne se, hvordan teknologien kan indgå i deres arbejde, og også bruge den,” siger hun.

Investeringen indebærer både udgifter til læringslejlighederne og til udvikling af akademiets kursustilbud. Se figur 6.

Inspiration for andre

De meget forskellige projekter er eksempler på, at investeringspuljen har sat gang i arbejdet med helt nye måder at tænke velfærdsløsninger på. Det virker, som om puljerne har banket hul i et ellers stift system med tungt fokus på drift i hverdagen, så der kun sjældent bliver plads til nytænkning og udvikling.

Den problemstilling går igen i alle 98 kommuner. På baggrund af de første og meget positive erfaringer med de københavnske investeringspuljer mener børne- og ungeborgmester Pia Allerslev, at andre kommuner kan lade sig inspirere af erfaringerne fra København. Som hun udtrykker det:

”Der er rigtig mange kommuner, som er presset økonomisk, og det kræver en dyb vejrtrækning at tage næsten en halv milliard kr. ud til investeringer. Men det er også en rigtig god øvelse at udsætte både hele det politiske system og ledelses- og medarbejderlaget for. Jeg håber, at andre kommuner kigger på os og tænker, at København ikke bare er en kommune med alt for mange penge, som den bruger på blinkende bænke, men at vi investerer i noget, som er fornuftigt og giver mere velfærd til borgerne for enten færre penge eller den samme pose penge.”

LÆS OGSÅ: "Nu kan vi sætte medarbejdernes kreativitet i spil"

LÆS OGSÅ: Socialpolitik så selv budgetbisser kan forstå det

,

Forrige artikel "Nu kan vi sætte medarbejdernes kreativitet i spil" Næste artikel Danmarks største fonde: Gør det attraktivt at stifte nye fonde Danmarks største fonde: Gør det attraktivt at stifte nye fonde

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.