København investerer milliarder i ny velfærd

Københavns Kommune går nye veje for at finde smartere og billigere måder at løse velfærdsopgaverne på. Den investerer milliarder i ny velfærd. Pengene skal være tjent hjem om senest seks år. ”Velfærdsinvesteringerne er en ny måde at udvikle kommunen på,” siger Frank Jensen.

Lene er 21 år, gravid med sit første barn og tidligere misbruger. Hun viser ikke den store glæde ved snart at skulle være mor. Sundhedsplejen er bekymret for, at Lene ikke magter den ansvarsfulde rolle som mor.

Lene er et eksempel på de udsatte gravide kvinder, som Københavns Kommune vil styrke den forebyggende indsats over for allerede i barnets fosterstadie, så både mor og barn bliver hjulpet. Målet er at sætte ind med massiv hjælp så tidligt som muligt og dermed undgå, at barnet ender i mistrivsel og et langt liv på samfundets sidelinje.

Det koster penge på kort sigt. Men pengene bliver tjent hjem i løbet af få år i form af sparede udgifter til f.eks. anbringelser eller dyre specialtilbud.

Projektet er bare ét af mange, som Københavns Kommune er ved at sætte i søen. Kommunen har afsat knap en halv milliard kroner på budgettet i både 2016 og 2017 til smarte investeringer i kernevelfærden. Planen er, at de mange penge skal være tjent hjem igen om senest seks år. Og nu har politikerne besluttet at afsætte et tilsvarende beløb i de kommende års budgetter.

København har vokseværk

Figur 1 | Forstør   Luk

Befolkningstallet i Københavns Kommune vokser nu med næsten 1.000 borgere hver eneste måned . I 2030 vil indbyggertallet være på mere end 700.000.

Kilde: Danmarks Statistiks Befolkningsfremskrivning.

København er dermed det største og mest ambitiøse eksempel på velfærdsinvesteringer for at finde smartere, bedre og billigere måder at løse velfærdsopgaverne på. Overborgmester Frank Jensen (S) betragter den nye strategi som et paradigmeskifte.

”I mange år har vi samlet funktioner, digitaliseret og effektiviseret. På et tidspunkt ville vi også skulle skære alvorligt i vores service over for borgerne. Nu bruger vi en lille halv mia. kroner om året på investeringer, så vi kan komme til at gøre tingene smartere og billigere. Det er en helt ny måde at udvikle vores kommune på,” siger Frank Jensen.

Hovedstadens udfordringer

De mange investeringer i kernevelfærden skal bidrage til at løse nogle af de økonomiske udfordringer, som Københavns Kommune står over for. Befolkningen stiger med næsten 1.000 borgere om måneden, og der bliver både flere børn og flere ældre. Se figur 1.

Det vil øge serviceudgifterne år efter år. Hvis velfærdsservicen skal fortsætte på sit nuværende niveau, vil det betyde ekstra årlige udgifter på 2,4 milliarder kr. om 10 år – svarende til en vækst i udgifterne på op mod 10 pct. Se figur 2.

I forvejen har kommunen effektiviseret for 2-300 millioner kr. om året gennem de seneste mange år. Der er bl.a. sparet penge på bedre indkøbsaftaler, digitalisering og indførsel af klyngeledelser på daginstitutioner. Men den slags kan man kun gøre én gang.

Flere borgere – flere udgifter

Figur 2 | Forstør   Luk

Udgifterne til velfærd vokser i takt med, at flere borgere flytter til byen. Særligt udgifterne til det stigende antal børn øger udgifterne år for år.

Note: Fremskrivningen er korrigeret for pris- og lønstigninger.
Kilde: Københavns Kommune.

Dertil kommer, at mange af byens borgere har brug for ekstra støtte til at klare hverdagen. København tegner sig for 10 pct. af landets indbyggere. Men den har 21 pct. af landets fattige, ca. 15 pct. af de langtidsledige og ca. 25 pct. af landets hjemløse.

”Vi er pressede. Hver eneste måned vokser København med 1.000 indbyggere, og vi kan ikke bruge flere penge på service end det, som KL og regeringen aftaler,” siger Frank Jensen. Læs også "Nu kan vi sætte medarbejdernes kreativitet i spil".

Derfor er København tvunget til at gå nye veje og kan blive en foregangskommune for andre på området i en tid, hvor alle jagter de gode løsninger.

Investeringer i velfærd betaler sig

Socialminister Karen Ellemann (V) har bebudet, at de 45 milliarder kr., som kommunerne hvert år bruger på det sociale område, skal anvendes på indsatser med størst effekt. Hun erkender, at vi ved alt for lidt om, hvad der har positiv virkning for de omkring 170.000 personer, der i dag modtager sociale indsatser.

Meget tyder på, at Københavns Kommune har fat i den lange ende. Kommunen afsatte allerede 452 millioner kr. på budgettet for i år til smarte investeringer i velfærden. Foreløbig ser det ud til at være en god forretning for den kommunale pengekasse. De nyeste tal fra Københavns Kommune viser, at de smarte investeringer fra 2016 og 2017 vil spare kommunen for godt 330 millioner kr. om året, når de er fuldt indfaset. Se figur 3.

Investeringer betaler sig

Figur 3 | Forstør   Luk

De allerede vedtagne smarte investeringer fører til besparelser, der dækker omkring en fjerdedel af kommunens samlede effektiviseringsbehov. Håbet er, at de kommende års smarte investeringer vil føre til tilsvarende effektiviseringer og på den måde reducere behovet for mere traditionelle effektiviseringstiltag.

Kilde: Københavns Kommune.

De foreløbige 59 investeringsprojekter omfatter endda meget forskellige projekter. Nogle ligger i den meget tekniske ende; det gælder f.eks. investeringer i energieffektiviseringer. Andre retter sig direkte mod velfærdsområdet.

Målet med den nye investeringsstrategi er også at få medarbejdere, ledere, brugere, faglige organisationer og andre parter til at komme med bud på nye og smarte velfærdsløsninger.

”Noget af det bedste er, at medarbejderne har taget ideen med de smarte investeringer til sig. Det gælder ude i forvaltningerne, og det gælder i vores samarbejdsudvalg. De opfatter det som en mulighed for at påvirke udviklingen og kvaliteten af deres arbejde,” siger Frank Jensen.

3 af de 59 velfærdsprojekter retter sig mod problemstillinger, der ikke bare præger Københavns Kommune, men alle kommuner. Det er:


  • en tidligere indsats for 0-2-årige børn af udsatte forældre

  • tidlig indsats over for familier med handicappede børn

  • bedre implementering af velfærdsteknologi.

Parkering forbudt på samfundets sidelinje

Politikerne har afsat fem millioner kr. fra investeringspuljen til at styrke den tidligere indsats for 0-2-årige børn og deres familier, som er i fare for at udvikle omfattende problemer.

”Jo tidligere vi investerer, jo færre penge skal vi bruge, når børnene bliver større og de enten kommer i folkeskolen eller bliver 18 år og har en masse udfordringer, vi ikke fik samlet op tidsnok,” siger børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V).

Målgruppen kan være udsatte personer som Lene, som vi beskrev i indledningen, der er i risikozonen for ikke at kunne løfte ansvaret som mor. Det kan være en småbørnsfamilie med alkoholproblemer. Eller det kan være en højtuddannet mor med godt job og stor indkomst, men som af forskellige årsager kan have svært ved at knytte sig tæt til sit barn.

Ved at investere fem millioner kr. over de næste to år regner kommunen med på længere sigt at spare millioner af kroner på dyre døgninstitutioner, støttepædagoger og andre dyre foranstaltninger. Går det som planlagt i business-casen, vil der allerede begynde at rulle penge ind på kontoen efter to år, og hele investeringen vil være tjent hjem efter seks år. På længere sigt vil gevinsten være endnu større. Den vil løbe op i over 4 millioner kr. Se figur 4.

Investering for livet

Figur 4 | Forstør   Luk

På sigt vil kommunen spare 4,1 mio. kr. ved at investere i tidlig indsats.

Kilde: Københavns Kommune.

Det hænger sammen med, at udgifterne til socialt udsatte plejer at stige kraftigt fra det tidspunkt, hvor børnene bliver teenagere som 12-13-årige, og hvor mange ender på dyre døgninstitutioner til 1,2 million kr. om året i snit. Pia Allerslev siger:

”Selvfølgelig handler det om mennesker og om at sikre det enkelte barns opvækst på den bedste måde. Men det handler også om sund brug af borgernes penge og en kølig økonomisk betragtning om, at hvis vi investerer nogle millioner nu, sparer vi nogle millioner i den anden ende. Og de millioner vil jeg gerne bruge allerede nu til at sætte endnu mere ind på de ting, som kan ændre noget.”

Pengene skal investeres i flere hænder med de rigtige kompetencer til at spotte og arbejde med sårbare børn og deres familier. Den nye indsats indebærer også, at samarbejdet mellem hospitaler, jordemødre, praktiserende læger og den kommunale sundhedspleje skal styrkes.

Hvis jordemoderen på hospitalet f.eks. bliver opmærksom på særligt udsatte eller sårbare gravide mødre, går beskeden videre til den kommunale sundhedspleje. På denne måde kan sundhedsplejen allerede inden fødslen lægge ekstra besøg ind hos familien og vurdere, om der er behov for mere intensiveret hjælp.

Et tværfagligt team med forskellige kompetencer såsom sundhedspleje, socialrådgivning og familiebehandling vil komme i hjemmet op til 12 gange for at hjælpe med forældrerollen og skabe en struktureret hverdag. Og på denne måde skal det udsatte barn komme bedre og mindre problemfyldt i gang med sit liv på denne jord.

Mere tidlig hjælp til handicappede

Hvert eneste år bliver der født omkring 600 autister i Danmark. En del af dem har københavnske forældre. Autistiske børn kan både give hver enkelt familie en presset hverdag og føre til meget store ekstraudgifter for kommunen.

For hver enkelt familie kan det være en kæmpeopgave at få hverdagen til at hænge sammen med en autistisk søn eller datter. Mange forældre fortæller, at de er meget belastede og særligt har behov for hjælp tidligt i deres barns liv. Amerikanske undersøgelser viser, at forældre med autistiske børn oftere bliver skilt.

For samfundet kan det blive en rigtig dyr forretning, efterhånden som barnet vokser op. Forklaringen er her, at jo mindre familierne lykkes med at mestre deres hverdag, des mere skal kommunen træde til med støtte. Det kan være aflastning i weekenden eller senere i livet i form af egentlige anbringelser uden for hjemmet.

Særligt anbringelserne er endda meget dyre. Ender det med, at barnet eller den unge skal anbringes på en døgninstitution, koster det mellem 800.000 kr. og 1,3 millioner kr. om året. Dertil kommer, at mange handicappede aldrig kommer i arbejde.

En undersøgelse foretaget af Landsforeningen Autisme fra juni viser, at op mod 70 pct. af de voksne autister forsørges af det offentlige. De kan f.eks. være på kontanthjælp eller modtage førtidspension.

Nu vil Københavns Kommune bryde den udvikling og hjælpe forældre og børn til at mestre deres dagligdag bedre end i dag. Ønsket om at hjælpe borgere til at mestre dagligdagen bedre slår lige i øjeblikket rod på flere og flere områder af alle kommuners sociale indsatser. Men Københavns Kommune er ifølge områdechef Elly Mørkeberg i Socialforvaltningen den første kommune, der for alvor investerer i en tidlig indsats over for familier med handicappede børn og unge. Det sker med inspiration i en svensk udviklet model, Borås-modellen.

”Vores fineste opgave er at hjælpe familierne, så de kan mestre hverdagen bedst muligt på de betingelser, de nu en gang har. Vi skal yde en tidlig og enkel hjælp, før problemerne vokser sig store,” siger hun.

Dermed følger de københavnske socialrådgivere anbefalinger fra Socialstyrelsen. I en oversigt over de indsatser, der virker over for børn og unge med autisme, anbefaler styrelsen en tidlig, intensiv og systematisk indsats. Lykkes det, får familierne et bedre liv, og set fra investeringsperspektivet så sparer kommunen samtidig penge. Se figur 5.

Penge at spare på autister

Figur 5 | Forstør   Luk

Investering i nye faciliteter (familieværelser) samt prioritering af mere indsats tidligt over for familier med autistiske børn reducerer behov for dyre anbringelser uden for hjemmet.

Kilde: Københavns Kommune.

Investeringsprojektet omfatter bl.a. investeringer i familieværelser. Her kan familierne bo i perioder, hvor de har brug for ekstra hjælp og vejledning og træning i, hvordan de kan afværge konflikter eller andre problemer i hjemmet. Ud over den type investeringer flytter projektet rundt på ressourcer, så socialrådgiverne får flere timer til arbejdet med familierne tidligt i barnets liv.

”Vi skal lave en drift af højere kvalitet end i dag. Det indebærer en stor omstilling af det faglige arbejde, så vi får udviklet en ny praksis,” siger Elly Mørkeberg.

Akademi for velfærdsteknologi

Et tredje eksempel på smarte investeringer er velfærdsteknologi. For med en presset økonomi ser kommunerne ofte med sultne øjne på velfærdsteknologien og dens muligheder. I en aftale med regeringen har kommunerne ligefrem forpligtet sig til at investere i fire forskellige løsninger, der alle skulle reducere mandskabsbehovet.

Selv om aftalen blev indgået i 2014, viser en statusrapport fra maj måned i år, at det er så som så med anvendelse af de fire teknologier. For eksempel har kun lidt mindre end 4 ud af 10 kommuner implementeret en af de fire teknologier, loftsliftene.

Loftsliftene gør det ellers nemmere for en sosu-hjælper at lægge en borger i seng eller få ham op igen. Der er tale om en såkaldt forflytningsteknologi, hvor besparelsen skyldes, at der kun skal én, og ikke som normalt to sosu-hjælpere, til at assistere en borger.

Evalueringerne er ret positive. Godt halvdelen af medarbejderne oplever et forbedret arbejdsmiljø, bl.a. som følge af bedre arbejdsstillinger. Og borgerne oplever mere tryghed og kvalitet.

Det har man bare vidst i flere år. Og alligevel tager det tid, før kommunerne, deres ledere og medarbejdere for alvor tager den nye teknologi til sig. Det gælder også i Københavns Kommune.

Nu etablerer kommunen et ”Velfærdsteknologisk akademi”, der øger bl.a. sosu-hjælpernes kendskab til velfærdsteknologi som loftslifte. I hvert af de kommende fire år skal 500 medarbejdere deltage i kurserne på akademiet.

"Uddannelsen skal klæde medarbejderne på til at bruge velfærdsteknologi som en naturlig del af deres opgaveløsning og også gøre dem i stand til at identificere borgerens behov og sammen udvælge de relevante teknologier,” siger Nanna Skriver, centerchef ved Center for Innovation og Digitalisering, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

Samtidig bygger kommunen tre særlige læringslejligheder, hvor kommunens medarbejdere og borgerne kan se og afprøve ny velfærdsteknologi og på den måde bedre vurdere, hvad der passer til den enkelte borgers behov.

Det er sjældent, at udgifter til uddannelse og efteruddannelse betragtes som en investering. Men erfaringen viser, at det ikke er nok at fokusere på den nye teknologi. Medarbejdere og ledelse skal også være forberedt på den nye teknologi og kunne bruge den, så den også fører til ændringer af arbejdsrutinerne.

God forretning

Figur 6 | Forstør   Luk

Løbende investering i ny teknologi følges op af nyudviklede kursustilbud, der skal øge medarbejdernes viden om og forståelse af, hvordan man kan anvende ny teknologi sammen med borgerne.

Kilde: Københavns Kommune.

”Implementering af ny teknologi sker ikke af sig selv. Vi skal skabe organisationer, der er klar til at bruge ny teknologi. Når medarbejderne bliver bedre uddannet, så vil de i højere grad kunne se, hvordan teknologien kan indgå i deres arbejde, og også bruge den,” siger hun.

Investeringen indebærer både udgifter til læringslejlighederne og til udvikling af akademiets kursustilbud. Se figur 6.

Inspiration for andre

De meget forskellige projekter er eksempler på, at investeringspuljen har sat gang i arbejdet med helt nye måder at tænke velfærdsløsninger på. Det virker, som om puljerne har banket hul i et ellers stift system med tungt fokus på drift i hverdagen, så der kun sjældent bliver plads til nytænkning og udvikling.

Den problemstilling går igen i alle 98 kommuner. På baggrund af de første og meget positive erfaringer med de københavnske investeringspuljer mener børne- og ungeborgmester Pia Allerslev, at andre kommuner kan lade sig inspirere af erfaringerne fra København. Som hun udtrykker det:

”Der er rigtig mange kommuner, som er presset økonomisk, og det kræver en dyb vejrtrækning at tage næsten en halv milliard kr. ud til investeringer. Men det er også en rigtig god øvelse at udsætte både hele det politiske system og ledelses- og medarbejderlaget for. Jeg håber, at andre kommuner kigger på os og tænker, at København ikke bare er en kommune med alt for mange penge, som den bruger på blinkende bænke, men at vi investerer i noget, som er fornuftigt og giver mere velfærd til borgerne for enten færre penge eller den samme pose penge.”

LÆS OGSÅ: "Nu kan vi sætte medarbejdernes kreativitet i spil"

LÆS OGSÅ: Socialpolitik så selv budgetbisser kan forstå det

,

Forrige artikel "Nu kan vi sætte medarbejdernes kreativitet i spil" Næste artikel Danmarks største fonde: Gør det attraktivt at stifte nye fonde Danmarks største fonde: Gør det attraktivt at stifte nye fonde

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.