København investerer milliarder i ny velfærd

Københavns Kommune går nye veje for at finde smartere og billigere måder at løse velfærdsopgaverne på. Den investerer milliarder i ny velfærd. Pengene skal være tjent hjem om senest seks år. ”Velfærdsinvesteringerne er en ny måde at udvikle kommunen på,” siger Frank Jensen.
Jens ReiermannTorben K. Andersen

Lene er 21 år, gravid med sit første barn og tidligere misbruger. Hun viser ikke den store glæde ved snart at skulle være mor. Sundhedsplejen er bekymret for, at Lene ikke magter den ansvarsfulde rolle som mor.

Lene er et eksempel på de udsatte gravide kvinder, som Københavns Kommune vil styrke den forebyggende indsats over for allerede i barnets fosterstadie, så både mor og barn bliver hjulpet. Målet er at sætte ind med massiv hjælp så tidligt som muligt og dermed undgå, at barnet ender i mistrivsel og et langt liv på samfundets sidelinje.

Det koster penge på kort sigt. Men pengene bliver tjent hjem i løbet af få år i form af sparede udgifter til f.eks. anbringelser eller dyre specialtilbud.

Projektet er bare ét af mange, som Københavns Kommune er ved at sætte i søen. Kommunen har afsat knap en halv milliard kroner på budgettet i både 2016 og 2017 til smarte investeringer i kernevelfærden. Planen er, at de mange penge skal være tjent hjem igen om senest seks år. Og nu har politikerne besluttet at afsætte et tilsvarende beløb i de kommende års budgetter.

København har vokseværk

Figur 1 | Forstør   Luk

Befolkningstallet i Københavns Kommune vokser nu med næsten 1.000 borgere hver eneste måned . I 2030 vil indbyggertallet være på mere end 700.000.

Kilde: Danmarks Statistiks Befolkningsfremskrivning.

København er dermed det største og mest ambitiøse eksempel på velfærdsinvesteringer for at finde smartere, bedre og billigere måder at løse velfærdsopgaverne på. Overborgmester Frank Jensen (S) betragter den nye strategi som et paradigmeskifte.

”I mange år har vi samlet funktioner, digitaliseret og effektiviseret. På et tidspunkt ville vi også skulle skære alvorligt i vores service over for borgerne. Nu bruger vi en lille halv mia. kroner om året på investeringer, så vi kan komme til at gøre tingene smartere og billigere. Det er en helt ny måde at udvikle vores kommune på,” siger Frank Jensen.

Hovedstadens udfordringer

De mange investeringer i kernevelfærden skal bidrage til at løse nogle af de økonomiske udfordringer, som Københavns Kommune står over for. Befolkningen stiger med næsten 1.000 borgere om måneden, og der bliver både flere børn og flere ældre. Se figur 1.

Det vil øge serviceudgifterne år efter år. Hvis velfærdsservicen skal fortsætte på sit nuværende niveau, vil det betyde ekstra årlige udgifter på 2,4 milliarder kr. om 10 år – svarende til en vækst i udgifterne på op mod 10 pct. Se figur 2.

I forvejen har kommunen effektiviseret for 2-300 millioner kr. om året gennem de seneste mange år. Der er bl.a. sparet penge på bedre indkøbsaftaler, digitalisering og indførsel af klyngeledelser på daginstitutioner. Men den slags kan man kun gøre én gang.

Flere borgere – flere udgifter

Figur 2 | Forstør   Luk

Udgifterne til velfærd vokser i takt med, at flere borgere flytter til byen. Særligt udgifterne til det stigende antal børn øger udgifterne år for år.

Note: Fremskrivningen er korrigeret for pris- og lønstigninger.
Kilde: Københavns Kommune.

Dertil kommer, at mange af byens borgere har brug for ekstra støtte til at klare hverdagen. København tegner sig for 10 pct. af landets indbyggere. Men den har 21 pct. af landets fattige, ca. 15 pct. af de langtidsledige og ca. 25 pct. af landets hjemløse.

”Vi er pressede. Hver eneste måned vokser København med 1.000 indbyggere, og vi kan ikke bruge flere penge på service end det, som KL og regeringen aftaler,” siger Frank Jensen. Læs også "Nu kan vi sætte medarbejdernes kreativitet i spil".

Derfor er København tvunget til at gå nye veje og kan blive en foregangskommune for andre på området i en tid, hvor alle jagter de gode løsninger.

Investeringer i velfærd betaler sig

Socialminister Karen Ellemann (V) har bebudet, at de 45 milliarder kr., som kommunerne hvert år bruger på det sociale område, skal anvendes på indsatser med størst effekt. Hun erkender, at vi ved alt for lidt om, hvad der har positiv virkning for de omkring 170.000 personer, der i dag modtager sociale indsatser.

Meget tyder på, at Københavns Kommune har fat i den lange ende. Kommunen afsatte allerede 452 millioner kr. på budgettet for i år til smarte investeringer i velfærden. Foreløbig ser det ud til at være en god forretning for den kommunale pengekasse. De nyeste tal fra Københavns Kommune viser, at de smarte investeringer fra 2016 og 2017 vil spare kommunen for godt 330 millioner kr. om året, når de er fuldt indfaset. Se figur 3.

Investeringer betaler sig

Figur 3 | Forstør   Luk

De allerede vedtagne smarte investeringer fører til besparelser, der dækker omkring en fjerdedel af kommunens samlede effektiviseringsbehov. Håbet er, at de kommende års smarte investeringer vil føre til tilsvarende effektiviseringer og på den måde reducere behovet for mere traditionelle effektiviseringstiltag.

Kilde: Københavns Kommune.

De foreløbige 59 investeringsprojekter omfatter endda meget forskellige projekter. Nogle ligger i den meget tekniske ende; det gælder f.eks. investeringer i energieffektiviseringer. Andre retter sig direkte mod velfærdsområdet.

Målet med den nye investeringsstrategi er også at få medarbejdere, ledere, brugere, faglige organisationer og andre parter til at komme med bud på nye og smarte velfærdsløsninger.

”Noget af det bedste er, at medarbejderne har taget ideen med de smarte investeringer til sig. Det gælder ude i forvaltningerne, og det gælder i vores samarbejdsudvalg. De opfatter det som en mulighed for at påvirke udviklingen og kvaliteten af deres arbejde,” siger Frank Jensen.

3 af de 59 velfærdsprojekter retter sig mod problemstillinger, der ikke bare præger Københavns Kommune, men alle kommuner. Det er:


  • en tidligere indsats for 0-2-årige børn af udsatte forældre

  • tidlig indsats over for familier med handicappede børn

  • bedre implementering af velfærdsteknologi.

Parkering forbudt på samfundets sidelinje

Politikerne har afsat fem millioner kr. fra investeringspuljen til at styrke den tidligere indsats for 0-2-årige børn og deres familier, som er i fare for at udvikle omfattende problemer.

”Jo tidligere vi investerer, jo færre penge skal vi bruge, når børnene bliver større og de enten kommer i folkeskolen eller bliver 18 år og har en masse udfordringer, vi ikke fik samlet op tidsnok,” siger børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V).

Målgruppen kan være udsatte personer som Lene, som vi beskrev i indledningen, der er i risikozonen for ikke at kunne løfte ansvaret som mor. Det kan være en småbørnsfamilie med alkoholproblemer. Eller det kan være en højtuddannet mor med godt job og stor indkomst, men som af forskellige årsager kan have svært ved at knytte sig tæt til sit barn.

Ved at investere fem millioner kr. over de næste to år regner kommunen med på længere sigt at spare millioner af kroner på dyre døgninstitutioner, støttepædagoger og andre dyre foranstaltninger. Går det som planlagt i business-casen, vil der allerede begynde at rulle penge ind på kontoen efter to år, og hele investeringen vil være tjent hjem efter seks år. På længere sigt vil gevinsten være endnu større. Den vil løbe op i over 4 millioner kr. Se figur 4.

Investering for livet

Figur 4 | Forstør   Luk

På sigt vil kommunen spare 4,1 mio. kr. ved at investere i tidlig indsats.

Kilde: Københavns Kommune.

Det hænger sammen med, at udgifterne til socialt udsatte plejer at stige kraftigt fra det tidspunkt, hvor børnene bliver teenagere som 12-13-årige, og hvor mange ender på dyre døgninstitutioner til 1,2 million kr. om året i snit. Pia Allerslev siger:

”Selvfølgelig handler det om mennesker og om at sikre det enkelte barns opvækst på den bedste måde. Men det handler også om sund brug af borgernes penge og en kølig økonomisk betragtning om, at hvis vi investerer nogle millioner nu, sparer vi nogle millioner i den anden ende. Og de millioner vil jeg gerne bruge allerede nu til at sætte endnu mere ind på de ting, som kan ændre noget.”

Pengene skal investeres i flere hænder med de rigtige kompetencer til at spotte og arbejde med sårbare børn og deres familier. Den nye indsats indebærer også, at samarbejdet mellem hospitaler, jordemødre, praktiserende læger og den kommunale sundhedspleje skal styrkes.

Hvis jordemoderen på hospitalet f.eks. bliver opmærksom på særligt udsatte eller sårbare gravide mødre, går beskeden videre til den kommunale sundhedspleje. På denne måde kan sundhedsplejen allerede inden fødslen lægge ekstra besøg ind hos familien og vurdere, om der er behov for mere intensiveret hjælp.

Et tværfagligt team med forskellige kompetencer såsom sundhedspleje, socialrådgivning og familiebehandling vil komme i hjemmet op til 12 gange for at hjælpe med forældrerollen og skabe en struktureret hverdag. Og på denne måde skal det udsatte barn komme bedre og mindre problemfyldt i gang med sit liv på denne jord.

Mere tidlig hjælp til handicappede

Hvert eneste år bliver der født omkring 600 autister i Danmark. En del af dem har københavnske forældre. Autistiske børn kan både give hver enkelt familie en presset hverdag og føre til meget store ekstraudgifter for kommunen.

For hver enkelt familie kan det være en kæmpeopgave at få hverdagen til at hænge sammen med en autistisk søn eller datter. Mange forældre fortæller, at de er meget belastede og særligt har behov for hjælp tidligt i deres barns liv. Amerikanske undersøgelser viser, at forældre med autistiske børn oftere bliver skilt.

For samfundet kan det blive en rigtig dyr forretning, efterhånden som barnet vokser op. Forklaringen er her, at jo mindre familierne lykkes med at mestre deres hverdag, des mere skal kommunen træde til med støtte. Det kan være aflastning i weekenden eller senere i livet i form af egentlige anbringelser uden for hjemmet.

Særligt anbringelserne er endda meget dyre. Ender det med, at barnet eller den unge skal anbringes på en døgninstitution, koster det mellem 800.000 kr. og 1,3 millioner kr. om året. Dertil kommer, at mange handicappede aldrig kommer i arbejde.

En undersøgelse foretaget af Landsforeningen Autisme fra juni viser, at op mod 70 pct. af de voksne autister forsørges af det offentlige. De kan f.eks. være på kontanthjælp eller modtage førtidspension.

Nu vil Københavns Kommune bryde den udvikling og hjælpe forældre og børn til at mestre deres dagligdag bedre end i dag. Ønsket om at hjælpe borgere til at mestre dagligdagen bedre slår lige i øjeblikket rod på flere og flere områder af alle kommuners sociale indsatser. Men Københavns Kommune er ifølge områdechef Elly Mørkeberg i Socialforvaltningen den første kommune, der for alvor investerer i en tidlig indsats over for familier med handicappede børn og unge. Det sker med inspiration i en svensk udviklet model, Borås-modellen.

”Vores fineste opgave er at hjælpe familierne, så de kan mestre hverdagen bedst muligt på de betingelser, de nu en gang har. Vi skal yde en tidlig og enkel hjælp, før problemerne vokser sig store,” siger hun.

Dermed følger de københavnske socialrådgivere anbefalinger fra Socialstyrelsen. I en oversigt over de indsatser, der virker over for børn og unge med autisme, anbefaler styrelsen en tidlig, intensiv og systematisk indsats. Lykkes det, får familierne et bedre liv, og set fra investeringsperspektivet så sparer kommunen samtidig penge. Se figur 5.

Penge at spare på autister

Figur 5 | Forstør   Luk

Investering i nye faciliteter (familieværelser) samt prioritering af mere indsats tidligt over for familier med autistiske børn reducerer behov for dyre anbringelser uden for hjemmet.

Kilde: Københavns Kommune.

Investeringsprojektet omfatter bl.a. investeringer i familieværelser. Her kan familierne bo i perioder, hvor de har brug for ekstra hjælp og vejledning og træning i, hvordan de kan afværge konflikter eller andre problemer i hjemmet. Ud over den type investeringer flytter projektet rundt på ressourcer, så socialrådgiverne får flere timer til arbejdet med familierne tidligt i barnets liv.

”Vi skal lave en drift af højere kvalitet end i dag. Det indebærer en stor omstilling af det faglige arbejde, så vi får udviklet en ny praksis,” siger Elly Mørkeberg.

Akademi for velfærdsteknologi

Et tredje eksempel på smarte investeringer er velfærdsteknologi. For med en presset økonomi ser kommunerne ofte med sultne øjne på velfærdsteknologien og dens muligheder. I en aftale med regeringen har kommunerne ligefrem forpligtet sig til at investere i fire forskellige løsninger, der alle skulle reducere mandskabsbehovet.

Selv om aftalen blev indgået i 2014, viser en statusrapport fra maj måned i år, at det er så som så med anvendelse af de fire teknologier. For eksempel har kun lidt mindre end 4 ud af 10 kommuner implementeret en af de fire teknologier, loftsliftene.

Loftsliftene gør det ellers nemmere for en sosu-hjælper at lægge en borger i seng eller få ham op igen. Der er tale om en såkaldt forflytningsteknologi, hvor besparelsen skyldes, at der kun skal én, og ikke som normalt to sosu-hjælpere, til at assistere en borger.

Evalueringerne er ret positive. Godt halvdelen af medarbejderne oplever et forbedret arbejdsmiljø, bl.a. som følge af bedre arbejdsstillinger. Og borgerne oplever mere tryghed og kvalitet.

Det har man bare vidst i flere år. Og alligevel tager det tid, før kommunerne, deres ledere og medarbejdere for alvor tager den nye teknologi til sig. Det gælder også i Københavns Kommune.

Nu etablerer kommunen et ”Velfærdsteknologisk akademi”, der øger bl.a. sosu-hjælpernes kendskab til velfærdsteknologi som loftslifte. I hvert af de kommende fire år skal 500 medarbejdere deltage i kurserne på akademiet.

"Uddannelsen skal klæde medarbejderne på til at bruge velfærdsteknologi som en naturlig del af deres opgaveløsning og også gøre dem i stand til at identificere borgerens behov og sammen udvælge de relevante teknologier,” siger Nanna Skriver, centerchef ved Center for Innovation og Digitalisering, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

Samtidig bygger kommunen tre særlige læringslejligheder, hvor kommunens medarbejdere og borgerne kan se og afprøve ny velfærdsteknologi og på den måde bedre vurdere, hvad der passer til den enkelte borgers behov.

Det er sjældent, at udgifter til uddannelse og efteruddannelse betragtes som en investering. Men erfaringen viser, at det ikke er nok at fokusere på den nye teknologi. Medarbejdere og ledelse skal også være forberedt på den nye teknologi og kunne bruge den, så den også fører til ændringer af arbejdsrutinerne.

God forretning

Figur 6 | Forstør   Luk

Løbende investering i ny teknologi følges op af nyudviklede kursustilbud, der skal øge medarbejdernes viden om og forståelse af, hvordan man kan anvende ny teknologi sammen med borgerne.

Kilde: Københavns Kommune.

”Implementering af ny teknologi sker ikke af sig selv. Vi skal skabe organisationer, der er klar til at bruge ny teknologi. Når medarbejderne bliver bedre uddannet, så vil de i højere grad kunne se, hvordan teknologien kan indgå i deres arbejde, og også bruge den,” siger hun.

Investeringen indebærer både udgifter til læringslejlighederne og til udvikling af akademiets kursustilbud. Se figur 6.

Inspiration for andre

De meget forskellige projekter er eksempler på, at investeringspuljen har sat gang i arbejdet med helt nye måder at tænke velfærdsløsninger på. Det virker, som om puljerne har banket hul i et ellers stift system med tungt fokus på drift i hverdagen, så der kun sjældent bliver plads til nytænkning og udvikling.

Den problemstilling går igen i alle 98 kommuner. På baggrund af de første og meget positive erfaringer med de københavnske investeringspuljer mener børne- og ungeborgmester Pia Allerslev, at andre kommuner kan lade sig inspirere af erfaringerne fra København. Som hun udtrykker det:

”Der er rigtig mange kommuner, som er presset økonomisk, og det kræver en dyb vejrtrækning at tage næsten en halv milliard kr. ud til investeringer. Men det er også en rigtig god øvelse at udsætte både hele det politiske system og ledelses- og medarbejderlaget for. Jeg håber, at andre kommuner kigger på os og tænker, at København ikke bare er en kommune med alt for mange penge, som den bruger på blinkende bænke, men at vi investerer i noget, som er fornuftigt og giver mere velfærd til borgerne for enten færre penge eller den samme pose penge.”

LÆS OGSÅ: "Nu kan vi sætte medarbejdernes kreativitet i spil"

LÆS OGSÅ: Socialpolitik så selv budgetbisser kan forstå det


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu