Ny EU-Kommission med højliberal erhvervsprofil
Flere offentlige opgaver skal ud i fri konkurrence
Store tunge reformer og liberalisering af nationale kerneområder havner centralt på EUs dagsorden de kommende år. Medlemmerne af den nye Europa-Kommission har de forgangne uger gjort det klart, at flere markeder skal åbnes for konkurrence. Det gælder hele den finansielle sektor og det gælder gamle offentlige netværk som jernbane og vandforsyning. Samtidig vil den nye Kommission arbejde for at få etableret et indre marked for hele serviceområdet. Den nye Kommission er ikke kun ambitiøs, når det gælder om at få vedtaget nye fælles EU-regler. Den planlægger også at fordoble EUs forskningsbudget. Kommissærerne vil også bruge langt flere penge på regionalhjælp, der i løbet af kort tid vil blive en større post på EUs budget end landbrugspolitikken.