Den ene konkurrence skal gøre det sværere at stjæle en cykel, fordi et survey viser, at mange er tilbøjelige til helt at droppe cykling, hvis de først får stjålet deres cykel. Den anden konkurrence skal få flere briter til at cykle på arbejde.

“Vi fandt ud af, at en masse mennesker er meget engagerede cyklister, og derfor tror vi, vores to konkurrencer kan tiltrække ressourcer fra grupper, som vi ellers ikke ville komme i kontakt med. Og hvis vi kan få flere folk til at cykle, vil det være en fordel på rigtig mange bundlinjer,” siger Vicki Purewal.

Også den skotske regering har skelet til Obama-administrationens mange priser. Hvor både de amerikanske og britiske priser sjældent når op i store tocifrede millionbeløb, har den skotske regering åbnet den helt store pung og udskrevet en konkurrence med en præmie på 10 millioner pund. Målet er at placere Skotland som det første land, der kan trække energi ud af tidevandet. Potentialet er stort, højdeforskelle på op til 7 eller 8 meter gemmer på enorme energimængder i tidevandet.

Dermed genopliver den amerikanske, britiske og skotske regering en historisk tradition for at udskrive konkurrencer om hidtil uløste problemer.

Efter utallige skibsforlis og flere århundreders ihærdige forsøg på at bestemme længdegrader og dermed fastlægge et skibs position udskrev den britiske regering i 1714 en præmie til den person eller virksomhed, der kunne løse udfordringen. Der gik en generation, før en tømrer vandt konkurrencen med sin konstruktion af et kronometer og modtog præmien, der i nutidsværdi svarer til 12 millioner kr. Se tidslinje.

De uløselige problemer

Lige siden kronometret er alle konkurrencerne begyndt med et problem, der ikke kan løses med de eksisterende metoder eller med den hidtil anvendte ekspertise. En forklaring er, at den virksomhed eller regering, der er stødt ind i problemet, er låst af sine hidtidige erfaringer.

“Hvis en virksomhed eller en regering tror, at der f.eks. er tale om et astronomisk eller toksikologisk problem, så placerer de arbejdet med løsningen hos astronomerne eller toksikologerne. Men hvis problemet ikke er toksikologisk eller astronomisk, så bliver det ikke løst,” siger Lars Bo Jeppesen.

Sammen med kollegaen Karim R. Lakhani fra Harvard Business School har han i en årrække forsket i åben innovation og udskrivningen af konkurrencer om på forhånd definerede problemer. Deres forskning viser, at netop formuleringen er det helt afgørende første trin. Problemet skal på den ene side formuleres så præcist, at løsningen giver mening, og på den anden side skal det formuleres på en måde, så det ikke kun kan forstås af de eksperter, der hidtil ikke har været i stand til at løse det.

Jeppesen og Lakhanis forskning viser, at omkring 30 pct. af de konkurrencer, som alene innovationsplatformen Innocentive formidler, giver et resultat. Innocentive råder helt lige som Kaggle over et net af interesserede eksperter fra en lang række ekspertområder.

Konkurrencer og præmier fører ifølge Lars Bo Jeppesen til, at “man får flere øjne på problemet,  end hvis man arbejder i en virksomhed eller en kommune. I gennemsnit fører den rigtigt formulerede konkurrence på Innocentive til, at man får 250 par øjne til at se på ens problem. Så megen opmærksomhed ville man aldrig kunne få fra andre i virksomheden eller kommunen.”

“Folk byder ind med løsninger, fordi de tror, de har en løsning ud fra netop deres ekspertviden. Derfor kan de have meget lave omkostninger ved at deltage,” siger han.

Tabernes gevinst

David Kirkby er et eksempel på en forsker, der arbejdede mindre end to uger med udviklingen af den metode, der kunne løse astronomernes gåde om kortlægning af de sorte huller. Et andet eksempel stammer fra Tyskland, hvor kemikeren Christian Hedberg fra Max Planck Institute of Molecular Physiology i Dortmund smilede, da han så en udfordring, Innocentive havde formidlet for farma-virksomheden Johnson & Johnson.

“Jeg vidste med det samme, hvordan problemet skulle løses. Det tog mig tre aftener at skrive løsningen igennem,” siger Hedberg til det amerikanske magasin Science.

Hedberg og Kirkby har haft succes med at overføre viden fra deres særlige kompetencer og derigennem løse et ellers uløseligt problem. Men det gode spørgsmål er, hvad der kan motivere taberne til at deltage igen. Det har David Kirkby på forhånd tænkt igennem.

“Jeg deltager kun i konkurrencer, hvis jeg kan lære noget undervejs. Det er klart sjovest, hvis jeg vinder, men det afgørende er, at konkurrencen er organiseret så godt, at vi hurtigt forbedrer vores viden og kompetencer ved at deltage,” siger han.

Præmien for at komme med den bedste metode til kortlægning af universets sorte huller var to flybilletter til en konference, konferencegebyret, hotelopholdet og forplejningen - alt i alt værdier, der svarer til 3.000 dollar. Det er altså ikke nødvendigvis prisens størrelse, der lokker deltagerne.

Taberne kan hente ny viden ved at deltage, og det kan omsættes i noget så håndgribeligt som patenter. Det fortæller en analyse af samtlige konkurrencer udskrevet af Royal Agricultural Society of England fra 1839 til 1939. Analysen, der var foretaget af et norsk-amerikansk forskerhold fra Norwegian School of Economics and Business Administration og Harvard Business School, viste, at taberne indleverer langt flere patenter end vinderne.

I Danmark har Christian Bason fulgt innovationskonkurrencerne og særligt Nestas arbejde med konkurrencer designet til den britiske offentlighed. Han peger på, at konkurrencerne kan fungere som læreprocesser for alle deltagere.

“Udfordringer og konkurrencer skal ikke bare gennemføres for at finde en vinder, men også fordi deltagerne bliver bedre til at anvende deres kompetencer og udvikle deres evne til at skabe værdi,” siger Christian Bason, der leder Mindlab, en udviklingsenhed under Erhvervs- og Vækstministeriet, Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet.

Konkurrencer overvejes i ny strategi

Tilbage i 1700-tallet dedikerede tømreren John Harrison det meste af sit voksenliv til udviklingen af kronometeret. I dag går udviklingen af viden langt hurtigere, bl.a. takket være inter­nettet.  Det fungerer som den store opslagstavle, hvor virksomheder som Innocentive og Kaggle, regeringer og organisationer som X Price Foundation offentliggør deres udfordringer og konkurrencer.

“Danmark er et lille land med ganske få universiteter. Tænk på, hvor mange kandidater store lande som USA, Kina og Indien uddanner hvert eneste år. Der er en kæmpe vidensbase derude. Den når man systematisk ved at bruge platforme som Innocentive eller Kaggle. På den måde kan Danmark tappe global viden,” siger Lars Bo Jeppesen.