Konkurrencestat på skoleskemaet

Nu skal folkeskolereformen ”rulles ud”. Skolernes arbejde skal ensrettes, måles, dokumenteres og sammenlignes – med Finansministeriets målestok.

”Når Ny Nordisk Skole bliver indført, skal alle danske børn lære engelsk fra 1. klasse, sådan at de kan konkurrere med kineserne.” Sådan sagde såvel statsministeren som  børne- og undervisningsministeren, da Ny Nordisk Skole blev lanceret i 2013.

De to ministre sagde præcis det samme, som om det var taget ud af et fælles manuskript. Hvad det også var. Det var taget ud af Finansministeriets drejebog for, hvordan konkurrencestaten fastholdes og udbygges. Og logikken i den drejebog handler bl.a. om, at danske børn skal lære, at de primært er til for produktivitetens og konkurrencens skyld. Hvad ellers? Tror de, det handler om dannelse, om livsduelighed, om at udvikle sig til verdensborgere eller lignende fjolleri? Så kan de godt tro om.

Børnene kan lige så godt vænne sig til det fra dag ét: ”Vi har verdens dyreste folkeskole. Nu skal vi have verdens bedste folkeskole,” siger politikerne, og det er dem, der bestemmer. ”Den danske folkeskole skal klare sig bedre i PISA-testene,” tordner de. Og Lars Løkke Rasmussen formulerer det, så alle i bodegaen kan forstå det: ”Vi skal til at køre nogle flere kilometer på literen.”

Tak til politikerne, fordi de gør det hele så enkelt, at vi alle kan være med! Er du tilhænger eller modstander af konkurrencestaten? Ja, sådan er de ledende politikere – med finansministeren i spidsen – begyndt at formulere sig. Konkurrencestaten er noget, man kan være tilhænger eller modstander af.

Operation ensretning

Ny Nordisk Skole skal sættes på skinner nu. Som det hedder i den officielle sprogbrug, skal den ”rulles ud”.  Men skoler, forvaltninger og kommuner skal ikke komme for godt i gang. Det er nemlig slet ikke dem, der skal gå foran. Det skal de, der administrerer, sikrer og udvikler konkurrencestaten, nemlig ministerierne.

Så det, vi ser nu, er en centraladministration, der er meget optaget af, at reformen om en ny nordisk skole bliver ”rullet ud” over det ganske land på en ensartet, styret, dokumentér- og målbar måde, således at vi til enhver tid véd, hvordan det står til derude, og sådan at vi kan dokumentere, rapportere og sammenligne (benchmarke) hurtigt, effektivt og gennemskueligt.

Det skal kunne ses, hvordan de enkelte klasser, skoler, kommuner og hele landet klarer sig i det konkurrencekapløb, der snart bliver en endnu mere klart formuleret realitet. I god overensstemmelse med Produktivitetskommissionens anbefalinger skal der formuleres klare, kvantitative mål for de danske folkeskoler, sådan at vi med klare tal kan måle, om de enkelte skoler og områder udvikler sig som ønsket, og i modsat fald gribe hurtigt og hensigtsmæssigt ind.

Følger man Produktivitetskommissionens tanker videre, kan man sætte trumf på ved at belønne de ledere (og medarbejdere), der forstår, at dette er alvor, og derfor lægger sig i selen for at nå eksakt det, der står beskrevet i de officielle målformuleringer. Der skal ikke være for meget slinger i valsen. Alt skal strømlines og sættes på formel og tal, sådan så vi kan måle og sammenligne – kvantitativt. Hvad ellers?

Til dette behøver man hjælp og råd i den centrale administration. Og derfor har man i dagspressen kunnet læse, at det verdenskendte konsulentfirma McKinsey & Company af Undervisningsministeriet er blevet hyret til at hjælpe ministeriet i denne vanskelige udrulning.

Følg Steen Hildebrandt

 

Og det er uden for al tvivl, at dette konsulentfirma er i stand til at rådgive ministeriet som ønsket af ministeriet. Eller måske skal man sige: som ønsket af ministerierne, for ikke at glemme ministeriet over alle, Finansministeriet?

Dette er helt åbenbart alvor. Ny Nordisk Skole skal realiseres. Og det skal være nu, klart og ensartet fra skole til skole, fra kommune til kommune. Og det skal helt åbenbart være muligt for politikere og embedsmænd at dokumentere virkningerne af den nye lovgivning. Det skal kunne måles og dokumenteres, at der er kommet en ny skolelovgivning, og det skal være muligt at skille fårene fra bukkene derude, således at de rette foranstaltninger kan sættes ind dér, hvor resultaterne ikke står mål med forventningerne.

Skolerne må ruste sig

I denne situation er der én og kun én ting for skoler og kommuner at gøre: Det er at forberede sig, at gøre det selvstændige, kvalificerede og lokale arbejde, der skal sikre, at man netop ikke bliver rullet over ende, men har selvstændige og klart formulerede mål og handlingsplaner.

Medmindre man altså på forhånd melder pas, lægger sig ned og lader de centrale planer rulle ud over én. Det vil en del kommuner givetvis gøre; de vil give op, og så vil der ske det, som McKinsey-konsulenterne foreslår.

Vil man selv have indflydelse på, hvad der skal være folkeskolens identitet, mening og formål lokalt, er det nu, der skal handles. Så skal man lave sit hjemmearbejde, således at man selvstændigt kan fylde de rammer ud, som lovgivningen lægger op til skal udfyldes lokalt. Mange kommuner er i gang, og man kan kun håbe, at mange får held med at formulere selvstændige og meget mere nuancerede mål og planer for den danske folkeskoles udvikling end dem, ministeriet og rådgiverne finder frem til.

Læs flere indlæg af Steen Hildebrandt her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Dansk politik er ikke et House of Cards Næste artikel Godt købmandskab tages ikke alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.